Det kan være lidt forvirrende at afgrænse skulderkomplekset, eller i det mindste skulderleddet, fra armen.
Nogle af overarmens muskler, eksempelvis deltamusklen deltoideus, vil mange af os opfatte som en del af skulderen.
De store overarmsmuskler, som biceps brachii og triceps brachii, er begge forbundet med skulderen, hvor de henholdsvis udspringer og tilhæfter ovenfor (supraglenoidale) og nedenfor (infraglenoidale) skulderleddet.
Desuden er muskler omkring albueleddet forbundet med både over- og underarm, samt i flere musklers tilfælde også hånd og håndled.
Ved problemer med arm og albueled er det særligt underarmsmuskler, vi er optaget af, samt skulder-, nakke- og halsmuskler. Samspillet er her vigtigt at holde sig for øje.
Smerter i arm og albue
Arm- og albuesmerter henviser i denne forbindelse derfor primært til smerte omkring albueleddet, men kan sagtens være forbundet med overarmen, skulder- og nakke-/halsregion eller omvendt med hånd og håndled.
Det er godt at vide i behandlings- såvel som i sundhedsforebyggende perspektiv. Symptomer kan være lidt “tricky” og misvisende, hvorfor du ofte med fordel bør se helhedsorienteret på dine smerteoplevelser i dette område.
Når vi taler om arm- og albuesmerter, har vi typisk med en kategori af smerter at gøre, der er “brugsrelaterede”. Ved det forstår jeg fortrinsvis overbelastning enten ved dagligt arbejde, ved ensidige sportsspecifikke bevægelser eller stillesiddende arbejde, med arme i fastlåste positioner.
Hertil kan vi eksempelvis regne skader, der opstår, fordi vi benytter albueområdet til nødværge, når vi falder, så vi beskytter hovedet og andre vitale dele af kroppen.
Ved albuen samler muskler sig omkring nogle knoglefremspring, hvorfor der nemt kan ydes et stort pres på sener, når vi bøjer, strækker og drejer underarmene. Derfor er forståelsen af sener og senetilhæftningers betydning vigtig for at skabe lindrende resultater i f.eks. smertebehandling og (gen)optræning.
En række perifere nerver, der løber fra plexus brachialis oppe ved halsen, sørger for forsyningen af nerver ned igennem armen, og der er således risiko for, at sådanne nerver kan indeklemmes ved vigtige passager ned i armen.
Det kan du opleve som skærende og skarpe fornemmelser rundt omkring i armen, måske fordi nerveimpulser passerer igennem de rørformede nervetråde med op til 360 km/t. Det kan opleves meget abrupt.
Desuden kan blodforsyningen påvirkes. Hvis en arterie bliver aflukket i et længerevarende tidsrum, f.eks. vha. af en staseslange, kan du se venerne komme til syne i underarmen. Og hvis der ikke skabes et afbalanceret blodtryk, vil du kunne opleve prikken og følelsesløshed i fingre. Det er værd at holde sig for øje, hvis du har for vane at bøje dine albuer længere tid ad gangen.
I lyset heraf spiller triggerpunkter formentlig en større rolle, end mange af os er klar over. Triggerpunkter kan til eksempel forårsage nogle lignende symptomer, lig dem, der er rent neurologiske, men stammer fra dysfunktionalitet i muskulaturen forskellige steder i armen. Muligvis endda helt op til nakken.
Gør brug af dine arme
Du har sikkert erfaret, at underarmens muskler er en gruppe af muskler, der let overbelastes. Simpelthen fordi du dagligt bruger underarmene til så mange varierende gøremål. Armene er fantastisk alsidige. De åbner for en lang række af bevægelser. Vi kan:
- kaste
- skubbe
- klatre
- hænge
- kravle
- række ud efter
- trække
- dreje og skrue
- bære tunge ting etc.
Underarmsmusklerne bliver stimuleret hver dag, men det er muskelgrupper, der ofte unddrager sig en specifik opmærksomhed i sportsverdenen, da de som regel trænes indirekte gennem bevægelser, der bl.a. målrettes overarmen.
Det er samtidig gavnligt at forstå sammenhængen mellem muskler i underarmen og deres kobling til hænderne. Det, vi kan med hænderne, skylder vi underarmene en del af æren for. Udspænding er derfor også relevant i den forbindelse, da vi har med senede muskler at gøre, og fordi underamen rummer utallige muskler, der kan påvirke nerver m.m.
Vær bevidst om, hvilke bevægelser, du laver igen og igen, for at du kan være opmærksom på ikke at overanstrenge dine arme. Kan du ændre lidt på dine bevægelser, kan du lave andre bevægelser, der udvider variationen og stimuleringen af armen? Rutiner, hvor du løsner arme, udspænder og mobiliserer, er med til at sikre et godt blodflow og holde dig i gang, da overekstremiteten, altså armen, befinder sig længst væk fra kroppens hjerte og “blodcentrum”.
Ønsker du sunde og raske arme, bør du sørge for at bevæge dine arme alsidigt og forebyggende. På denne måde bidrager du til at fastholde en god balance i forholdet mellem nervesystem, kredsløb, led og sener.