Hånd- og håndledsanatomi

Forside > Kroppen > Hånd og håndled > Hånd- og håndledsanatomi

Hænder er åbenbart noget af det, hjernen har allermest fokus på at håndtere. Jeg har læst mig frem til, at en fjerdedel af vores motor cortex, den del af hjernen, der kontrollerer alle kropsbevægelser, er viet til hændernes muskler.

Hver dag sendes og modtages der tusindvis af informationer mellem hjernen og ekstremiteterne, nærmere bestemt hænderne. Kigger vi på håndfladen alene, er der op i mod 17.000 receptorer og frie nerveender, der kan videregive sensoriske fornemmelser om alt fra tryk, bevægelse og vibrationer.

Det er vigtigt, at disse receptorer fungerer optimalt, når du bruger dine hænder og for at undgå neurologiske gener og andre problemer. Desforuden fordi vi har 29 knogler i hænderne, hvilket betyder, at der er mange led, hvor vi kan miste både stabilitet og mobilitet og dermed opleve dysfunktioner, skader etc.

Smerteforbindelser

Ofte er smerter i hænderne og håndleddene intimt forbundet med vores gøremål, vores arbejde, eller en fritidsaktivitet, der sætter et markant præg på det belastningsmønster, disse anatomiske strukturer udsættes for. Mon ikke enhver gymnast, håndboldspiller eller kontormedarbejder kan nikke genkendende til det?

Vi skal huske på, at der er tale om relativt små strukturer i hænderne. At der er mange nerver i denne kropsregion samt at hånden og håndleddet er skabt til bevægelser af eksempelvis finmotorisk art. Der kan være mange årsager til hånd- og håndledssmerter.

De fleste mennesker oplever formentlig kun lejlighedsvise hånd-, håndleds- og underarmsproblemer i relation til deres arbejde. Kommer du imidlertid op på over 25 timers ugentlig kontorarbejde foran skærmen med en mus i hånden, kan du ifølge en undersøgelse få problemer med dine hænder og skuldre, og risikoen for underarmsproblemer og mere kroniske lidelser stiger markant. Der er dog al mulig grund til ikke kun at fokusere på timetal, det handler også om adfærd i øvrigt.

Ergonomi i forhold til indretning af arbejdspladsen spiller også en rolle. Rutiner som pausevaner, stillingsændringer, kropsmobilisering og specifikt tilrettelagt styrketræning for de belastningsudsatte muskelgrupper er noget nær uundgåelige følgesvende.

Mit bud er dog, at virkeligheden mange steder er sådan, at der kan være kulturelle eller andre barrierer på arbejdspladsen, som hindrer, at disse rutiner rent faktisk indgår i det daglige flow, i et omfang, kroppen har behov for. Samt at fokus er på, at du passer dit arbejde, hvilket har indlysende første prioritet.

Det er en vanesag at “lirke” bevidstheden om forebyggelse ind i hverdagen og huske den.

Dine hænder er hyperavancerede

Hænder og håndled er yderst komplekse. Det er et område af kroppen, skabt til kunne håndtere mange forskellige ting. Det hed næppe ”jæger- og samlerkultur” for ingenting. Noget af det første, man konstaterer er, at vi har med et forholdsvist knoglefyldt farvand at gøre.

Vi har mange knogler i hænderne, stærke knogler og senevæv, der sørger for, at vi kan bruge vores hænder til en myriade af daglige gøremål, fra at tømme opvasken, til at skrue låget af rødbedeglasset og til at rejse os, når vi skal ud af sofaen eller sengen.

Det er senerne, inklusive fascia og aponeurose, i håndfladen og knoglerne, der trækker meget af slæbet. Men i underarmen har du cirka 20 muskler, der styrer håndleddets bevægelser, hvoraf de fleste kommer fra overarmens epikondyler, som er to knoglefremspring, du kan mærke på begge sider af albueleddet.

De mange bevægelser

Håndleddet er et ellipsoidled, der tillader stor bevægelse (fleksion, ekstension, abduktion og adduktion). Det myldrer med ledbevægelser i hånden, hvilket er værd at skrive sig bag øret i forhold til de kropspraksisser, vi indgår i:

• Fingerknogler er eksempelvis hængselled, og de kan gribe
• Knoerne (mellemhåndsknoglerne) er også ellipsoidled
• Tomlen er lidt speciel, den er et saddelled, som er en slags modificeret udgave af et ellipsoidled
• Håndrodsknoglerne er glideled, der kun kan tillade ganske små forskydende bevægelser

Det er alt sammen meget fleksibelt og finurligt og bør også give anledning til kompleks stimulering i overensstemmelse med håndens anatomi. Det åbner naturligvis også for en del smerte- og skadesmuligheder på leddene.

Når vi skal bevæge hånden, er der fire bevægelser, som er særligt vigtige at kende. Alle disse bevægelser kan og bør du træne forebyggende:

1. Fleksion (volarfleksion)
2. Ekstension (dorsalfleksion)
3. Abduktion (radial fleksion)
4. Adduktion (ulnarfleksion)

Når du herudover drejer hånden, kaldes det for pronation og supination, men selve bevægelsen sker i underarmens to knogler (drejeleddet i albueleddet) og ved hjælp af pronatorerne og supinatorerne, der er muskelgrupper i underarmene.

Den stærkeste muskel, som drejer håndleddet, er f.eks. bicep brachii. En muskel, mange træner i fitnesscentret for at få en større muskelmasse i overarmen. “Gode guns ” som det hedder i træningsjargonen.

Lidt om hånden og håndledsknoglerne

Håndleddet (radiocarpalleddet) rummer otte små håndledsknogler, carpalerne, også kaldet carpalknogler.

De ligner små sten, eller er på størrelse med små sten, og ligger på to rækker med hver fire knogler. De giver hånden dens bevægelighed og gør, at den kan bevæge sig i alle retninger.

Hånden er ekstremt fleksibel og disse knogler fungerer derfor også som støddæmpere i kraft heraf. Samtidig beskytter de håndleddet ved at sprede belastningen ud over et større område samlet set. Der er “tænkt på det hele” fra naturens side, kan vi fascineret konstatere. Som ekstra beskyttelse har vi også to bånd, retinaculum, der er med til at indkapsle de mange sener.

Metacarpi, metakarpalknoglerne, er de fem knogler, der strækker sig over håndfladen. Meta betyder efter, dvs. knoglerne, der kommer efter karpalknoglerne. Der er små muskler mellem metacarpalknoglerne, kaldet interosseusmusklerne, og triggerpunkter heri kan måske være kilden til visse former for smerter i fingre og knoer.

Fingerknoglerne hedder phalanxknoglerne. Tommelfingeren har kun to phalanxknogler, mens de andre fingre har tre. Du kan iagttage dine fingerled og se forskellene. Mange smertetematikker i relation til hånd og håndled handler interessant nok om senerelaterede problemer.

Nogle muskler i fingrene består da også af senerne fra underarmsmusklerne. Men der er også en del andre muskler, bl.a. er der hele otte muskler til at bevæge tommelfingeren. Derudover en betragtelig mængde ligamenter.

I sandhed, en kompleks kropsregion.

Glem ikke underarmens rolle

En del smerter har med de føromtalte underarmsmuskler at gøre, som har deres udspring omkring den nederste del af overarmsknoglen, omkring kondylerne. De løber ned og hæfter ved håndrodsknoglerne, mellemhånds- og fingerknoglerne. Det er de såkaldte håndledsstrækkere (ekstensorer) og håndledsbøjere (fleksorer), der her er tale om.

De varetager den funktion, at de henholdsvis bøjer og strækker fingre og håndleddet. Underarmens muskler arbejder, generelt betragtet, hårdere end andre muskler i kroppen, især med drejebevægelser, pronation og supination, som sker konstant, og de kan derfor også rumme en del muskelspændinger og triggerpunkter.

Underarmsmusklerne udgør dermed en væsentlig og naturlig kobling til smerterne i hånd og håndled pga. deres funktionelle rolle i forhold til hånden. De skal derfor tages med i betragtning, hvad angår både forebyggelse og behandling etc.

Undgå indeklemning

Når vi har med smerter i hænder og håndled at gøre, er vi også nødt til at anskue håndledssmerter i et bredere perspektiv. Vi bør kigge på både blod- og nerveforsyningen, som involverer en passage ned igennem kroppen, hvor hals- og brystmuskulatur kan spille en aldeles aktiv rolle i forhold til de smerteproblemer, der kan være forbundet med ekstremitetssmerter i håndledsregionen.

Eksempelvis ved karpaltunnelsyndrom og ved indeklemning af ulnaris nerven (nervus ulnaris). Denne nerve løber ned i en kanal ved håndleddet, kaldet “Guyons kanal”, og kan forårsage kompressionsskader, hvis du trykker for hårdt herpå. F.eks. hvis du læner hånden for hårdt mod et cykelstyr ved længerevarende cykelture.

Hvad angår udstrålende smerter, som løber ud i ekstremiteterne kan der bl.a. være tale om rene neurologiske problemstillinger eller triggerpunkter. Det kan være vanskeligt at afgøre i praksis.

Ønsker du at forebygge indeklemningsproblemer, er det vigtigt, at du stimulerer dette område jævnligt ved brug af udspændingsøvelser og mobilitetsøvelser.

Forstå hændernes behov under bevægelse og belastningstræning

Hvis du har hyppig kontakt til et underlag med dine hænder, eksempelvis ved gymnastiske gulvøvelser, håndstand m.m., samt gør brug af såkaldte dyrerigsinspirerede gulvøvelser, eksempelvis animal flow-bevægelser, er det samtidig kritisk vigtigt, at dine håndled gennemløber en grundig aktivering. Både før og efter din kropspraksis.

De anatomiske strukturer i dette område kræver en længere tilvænning. Det fordrer, at du øger dine belastninger af hånd og håndled gradvist gennem progredieret styrketræning.

Vær således varsom med at føre hele din kropsvægt hen over dette område for længe ad gangen, især i begyndelsen af kropsvægtsrelaterede træningspraksisser, som bl.a. calisthenics. Hænder skal håndteres med tålmodighed og præcision.

Træner du håndstand og lignende kan contract-relax stræk være fornuftige forebyggende opvarmningsøvelser at inddrage.

Tænk på dine hænders størrelse og du ser behovet for at værne om dem. Tænk på de mange kunstlette og finmotoriske bevægelser de kan udføre, og du vil forstå at det gælder om at bruge dem utroligt alsidigt gennem eksempelvis dans og flydende bevægelser.

Tænk på at dine hænder indgår i et kompliceret evolutionært samspil med din hjerne, og du vil forstå, hvorfor du kan bruge hænderne til mange ting, inklusive afslapningsformål.