Det er måske ikke din første indskydelse, at du kan have smerter i albuen. Men det er formentlig mere udbredt end som så.
Malere, og sikkert mange andre håndværkere, folk, der arbejder foran en pc, tjenere, og i særdeleshed sportsfolk, kan alle fortælle historier om forskellige smerteoplevelser, hvor albuen har stået for skud.
Klassikere som tennis-og golfalbue hører hjemme her, men også mere generelle smerter, lettere overbelastningsskader, tendinitis og bursitis, smerter fra faldulykker m.m.
Arm- og albuesmerter, hvad dækker det over?
Albuesmerter involverer fænomener, hvor andre af kroppens regioner påvirkes og derfor også kan være medvirkende til at fremkalde smerter, som i første ombæring føles som om de er lokaliseret i nærheden af albuen.
Albuesmerter kan være mere lumske end som så, i den forstand, at det forekommer logisk at fokusere på underarmsmusklerne. Men det fører ikke altid til den ønskværdige smertelindring.
Albuesmerter har det med at være genkommende. Derfor er et bredere forståelses- og behandlingssyn på sagen sikkert et fornuftigt udgangspunkt. Et syn, der bl.a. kan involvere nakke-, bryst- og skuldermuskulatur. Altså et massageterapeutisk puslespil, hvor en systematisk viden og tilgang er værdifuld for at kunne behandle de forskellige smertekilder, som kan være involveret, og skabe en sammenhængende behandling.
Jeg har talt med erfarne fysioterapeuter, der mener, at vi måske ikke helt har forstået fænomener som tennisalbuer. Derfor kan der være værdi i at forstå funktionelle samspil mellem belastning og brugsmønstre.
Musearm og smerter
Når du hører ordet musearm/museskade, tænker du måske, at det ikke vedkommer dig i forhold til det liv, du fører, og det job, du bestrider. Det er bestemt muligt.
Museskader inkluderer alverdens tænkelige symptomer, der samlet set kan opstå i forbindelse med repetitive anstrengelser af kroppens muskulatur, ledbånd, sener og nerver. Som konsekvens af at sidde og arbejde ved en computer.
Fænomenet musearm dækker både over tilstande centreret omkring hånd, håndled, arm, skulder, og en musealbue kan også fremtræde som det, vi kalder tennisalbue eller golfalbue. Kært barn, mange navne.
De finmotoriske bevægelser med fingrene ved tastaturet belaster sandsynligvis muskler og sener, ”udtørrer” seneskedehinderne og påvirker med tiden nerverne, så du kan opleve følelsesløshed, kildrende fornemmelser m.m.
Der skal ikke gå mange minutter foran pc’en, før din krop sender de første signaler om, at den trænger til bevægelsesvariation og stimulering. Derfor laver du måske typisk en antalgisk (smerteundvigende) og korrigerende bevægelse og skifter stilling. Måske drejer du lige skuldrene eller laver et klassisk morgenstræk med armene over hovedet.
Det er meget nemt at miste fokus på bevægelse, når opgaverne presser på. Det er et vilkår, de fleste kender til, men det er vigtigt at indøve vaner, der tilfører din krop mere bevægelse end blot undvigende bevægelser, iværksat af din krops nødsignaler, i form af smerter.
Kronicitet og anerkendelse
Trods nyttig viden og kyndig rådgivning fra fysioterapien igennem de senere år, er museskader og lignende stadigvæk aktuelle fænomener. Eksempelvis inden for it-branchen, grafiske fag og hos kontoransatte, for blot at gøre nogle få professionsnedslag.
Der skadesanmeldes over 500 sager årligt (2016 opgørelse), og mange kæmper med at finde den rette balance mellem arbejde og smerteforebyggelse. Arbejdet foran pc’en forsvinder nok ikke, hvorfor pauseaflastning og det forebyggende ansvar er en nøglefaktor i bestræbelsen på at leve et sundt arbejdsliv, foran computeren. De mange skadesanmeldelser anerkendes ikke i stor stil. Der skal mange arbejdstimer til – over mange år!
Forebyggende vaner
Grundlæggende set skal du huske følgende:
- Kend de “bedste” arbejdsstillinger for hele kroppen og variér hyppigt mellem siddende og stående stillinger
- Indstil din arbejdsstation ergonomisk korrekt
- Forebyg museskader med forebyggende øvelser
- Undgå at sidde for længe ad gangen, hvor du arbejder vha. krævende teknik og uhensigtsmæssig kropsholdning
- Hvil albuerne på bordet, når du arbejder, dog uden at bordet er indstillet for højt, så du samtidig løfter skuldrene permanent
Omvendt er der mange mennesker, der føler, at de ligger under for en masse “korrekte” retningslinjer fra “holdningspolitiet”, hvilket vil sige hele spektret af behandlere, eksperter m.m. Dette kan have den uheldige bivirkning, at mange frygter for at sidde i en forkert arbejdsstilling, hvilke kan resultere i yderligere opspænding, af frygt for at begå fejl.
Her er det vigtigt at minde dig selv om at slappe af i de arbejdsstillinger, du vælger, og ellers være opmærksom på at variere disse hyppigt. Vær opmærksom på, at det ikke er et holdbart alternativ kun at stå op hele dagen ved et hæve-/sænkebord. Dette rummer især udfordringer for kredsløbet.
Arm- og albuesmerter i relation til triggerpunkter
De fleste smertetyper, eller de mest almindelige, har en eller anden forbindelse til muskler og sener ved regionen omkring albueleddet:
- Smerter med evt. tilhørende triggerpunkter i albuerne forekommer ofte hos idræts- og motionsfolk (især motionister). Optræder i høj grad også hos mennesker med stillesiddende kontorarbejde eller hos personer, der bruger armene meget til gentagne bevægelser, som belaster tilhæftningerne ved albueleddet. Det kan være alt fra håndværkere, til musikere, til fabriksarbejdere
- Mange albuesmerter diagnosticeres som tennisalbue eller golfalbue og behandles som om, der var tale om inflammatoriske tilstande, hvorefter man bl.a. benytter antiinflammatorisk medicin. Det virker formentlig i de mest akutte tilfælde, hvor der er inflammation. I andre tilfælde, kroniske, er der nok tale om muskel- og senerelaterede smerter, der måske kan lindres af behandlingsformer som triggerpunktterapi, korrekt vejledning, hvile samt styrkende og forebyggende træning omkring hele albueleddet. Det er et område, kendt for kroniske tematikker, som i mange tilfælde kræver tålmodighed og en vedvarende indsats
- Minimum seks muskler indeholder triggerpunkter, som på hver deres måde kan udstråle smerte til albueleddet. De første fire muskler er lokaliseret i armen og har til opgave at bevæge albueleddet (triceps brachii, supinator, brachioradialis og extensor carpi radials longus), og atter andre kan strengt taget også spille en rolle. Herudover er der en forbindelse til muskler, der bevæger skulderleddet. Supraspinatus og pectoralis major er i denne sammenhæng interessante. I mange bevægelser, der involverer armen, kan albueleddet ikke fungere ordentligt, hvis skulderen ikke kan bringe armen i den rette placering først
Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.
Hyppige problemer forbundet med arm- og albuesmerter
Typisk er problemer i dette kropsområde deciderede skader, der opstår ved en eller anden form for overbelastning af muskler og senevæv. Med andre ord, brugsskader. Hyppigst forekommer smerterne på albuens yderside, men i mange tilfælde skyldes smerterne udstrålende smerter fra lidelser i håndled, skuldre og nakke/hals. Hyppige fænomener er:
- Tennisalbue (lateral epikondylit). Almindeligvis en tilstand, hvor der er inflammation og/eller delvis overbelastning af sener, der tilhæfter på den laterale epicondyl, som er et knoglefremspring på ydersiden af albueleddet. Symptomerne minder utroligt meget om dem, der opstår ved triggerpunkter i triceps og adskillige underarmsmuskler (idet flere muskler løber sammen i fællessenen extensor communis ved den laterale epicondyl). Eftersom fænomenet betragtes som en overbelastningsskade, spiller triggerpunkter antageligt en væsentlig rolle i belastningen og udviklingen af patologiske tilstande i senetilhæftningerne
- Golfalbue (medial epikondylit). Kendetegnet er smerter på indersiden af albuen. En hyppig kilde hertil kan være triggerpunkter i det dybe hoved af musklen triceps brachii, den trehovedede armstrækkermuskel på bagsiden af armen. Tilstanden er som regel kronisk, modsat tennisalbue, der også kan opstå akut
- Relaterede triggerpunkter i nakke, skuldre, håndled, brystmuskulatur m.m.
- Generel overbelastning i muskelsenevævet lokaliseret omkring albueleddet, hvoraf ovennævnte diagnoser er dem, der hyppigst udarter sig til deciderede kroniske lidelser. Andre eksempler kan være for hurtig progression eller introduktion af nye træningsøvelser, der påvirker albueleddet, fx biceps curls, chin ups, eller brug af gymnastikringe/pull up stativer. Her glemmer mange, at senevævet er langsommere om at tilvænne sig øget belastning end muskelvævet i overarmene. Skader fra kropsvægtøvelser udført med strakte arme (levers) er hyppige. Systemiske albueskader, der hidrører fra ubalance i den myofasciale muskel og senekæde enten ovenfor eller nedenfor albuen er ligeledes en kilde til overbelastning
- Musearm. Museskader pga. overdreven eller forkert brug af mus, uhensigtsmæssigheder i ergonomi og kontorindretning eller for lidt opmærksomhed på forebyggende initiativer og konsekvens i rehabilitering etc. Skader af denne type begrænser sig ikke kun til albuen, men også skulder, håndled og fingre. Spørg mig gerne til råds om mere detaljeret information vedrørende dette
- Faldskader. Evt. med medfølgende knoglebrud. Albuen kan være den del af kroppen, vi må tage i brug som nødværge, når vi falder, for at beskytte andre vitale dele af kroppen. Der kan være tale om mange former for knoglebrud i albueleddet
- Bursitis (olecranon bursit/students elbow). Irritation af slimsækken, lokaliseret over albuespidsen, kan fremprovokere albuesmerter. En anden muskel i det område, som kan være smerteårsag – især ved tennisalbue – er musklen anconeus, da den også hæfter ved albuen
- Nervepåvirkning i form af udstrålende smerter fra henholdsvis ulnaris, medianus og radialis nerverne
- Mindre hyppige forhold. Leddegigt, hjerteinfarkt, bruskforandringer i leddet og diverse betændelsestilstande, eksempelvis bicepstendinit
De fleste albuesmerter går over af sig selv, men især idrætsrelaterede belastningsskader har en tilbøjelighed til at blive kroniske, hvorfor det er vigtigt ikke at ignorere disse og tage affære tidligt, når du mærker symptomerne. Det gælder også museskader.
Hvis der er tale om idrætsmæssige overbelastningsskader er det vigtigt, at du ikke kun fokuserer på rehabiliteringsøvelser, men også udvider din forståelse af forhold som især biomekanik, teknik, valg af udstyr samt spændingsregulerende teknikker under træning. Herudover er forebyggende mobilisering og udspændingsøvelser også værd at inddrage.