Nakkens muskulære laginddeling, gør, at den kan være udfordrende at forholde sig til i en behandlingssammenhæng. Det behandlingsmæssige kompliceres yderligere af medvirkende komplekse fysiologiske forhold i kroppen.

I nakken optræder der en del muskler, som muligvis kan forvolde forskellige smerteproblemer og som er beliggende i forskellige fiberretninger og lag. Det er særligt udfordrende at forholde sig til i en manuel behandlingssammenhæng.

Nakken består nemlig af flere lag af muskler. Yderst har vi trapeziusmusklens øvre fiberlag. Trapezius er samlet set en kompleks muskelgruppe, som eksempelvis er medansvarlig for en række smerteforbindelser i relation til nakken, halsen og hovedpiner, ifølge bogen Triggerpunktterapi af Clair og Amber Davies (s. 69).

Nogle af disse smerteforbindelser kan formodentlig behandles med triggerpunktbehandling.

Under trapezius ligger nogle tynde, flade muskler kaldet spleniusmusklerne. De fungerer som skråtforløbende remme. Herunder løber semispinalis mere eller mindre parallelt med rygsøjlen.

Under alle disse muskler har vi de små korte rotatores og multifidimuskler, lokaliseret dybt inde ved rygsøjlen. De forbinder halshvirvler med hinanden og bidrager til at dreje halsen og bøje den til siden. Det kan være svært at isolere fibrene i den såkaldte transversospinalisgruppe, men det er værd at huske, at de er korte og diagonale.

Suboccipitales, der er nakkens dybestliggende muskelgruppe, består af otte små muskler, som befinder sig under kraniets base, occiput. Se illustrationen. De er antagelig vigtige at behandle i eksempelvis migrænetilfælde.

Muskelsmerter og andre smerteårsager

Jeg gør samtidig opmærksom på, at der kan være mange andre årsager til smerte i nakke-, hals- og skulderregion. Der kan f.eks. være tale om komplekse forhold, når vi skal lokalisere nakkerelaterede symptomer, herunder nakkehovedpiner.

Fysioterapeuter oplyser eksempelvis om forskellige karakteristika, der evt. er med til at afgrænse smertetyper som migræne, spændingshovedpine og nakkehovedpine. Noget kan være ledrelateret, noget kan være muskulært forbundet, og der kan være komplekse samspil herimellem, som eventuelt også involverer nervesystemet osv.

Førnævnte suboccipitales er med til at stabilisere axis og atlas, de øverste nakkehvirvler, og kan rokke hovedet eller lægge det på skrå med små intrinsiske bevægelser.

Ifølge Anatomisk guide til bevægeapparatet: En praktisk guide til lokalisering af muskler, knogler med mere (s. 206) har forskning fundet ud af, at den del af suboccipitales, der hedder musculus rectus capitis posterior minor, ikke udelukkende hæfter på os occipitale. Dvs. kraniekanten. Den hæfter også til bindevævet dura mater, der omgiver medulla spinalis. Dvs. rygmarven og hjernen.

Denne forbindelse til bindevævet gør, at musklen kan forårsage hovedpine, idet den kan skabe forstyrrelse i det normale flow af cerebrospinalvæsken. Og dermed også funktionen, der er knyttet til aorta vertebralis og nervus suboccipitales, altså blod- og nerveforsyning.

Eksemplet er taget med her blot for at understrege, hvordan flere forhold kan være i spil samtidig. Hvilket gør lokalisering af rodårsager til diverse smertetyper særdeles udfordrende.

Nakkens forhold til balancen

Nakken har en meget vigtig og svær opgave at udføre. Dit hoved skal balancere på toppen af din rygsøjle, hvilket kræver, at nakkens muskler er i balance og kan stabilisere hovedets placering. Er der dårlig muskelbalance og ustabilitet i nakkemuskulaturen, vil der sandsynligvis være en større risiko for, at du døjer med nakkesmerter, spændingshovedpine, hold i nakke etc.

Udover at balanceorganerne i det indre øre er følsomme over for rotation af hovedet, og hovedets stilling i forhold til lodlinjen, kontrolleres vores krops position af posturalreflekser, der er forbundet med forskellige centre i hjernen. Dog er reflekserne afhængige af sensorisk information fra dels balanceorganerne i det indre øre (vestibularreflekserne) og fra muskeltene i nakkemusklerne, som kaldes for toniske nakkereflekser.

I nakken er tætheden af disse muskeltene større end i andre muskler. Det er en central egenskab ved nakkemusklerne. Fordi information fra ørets balanceorganer formodentlig kun kan bruges til at justere vores kropsstilling, hvis nervesystemet også modtager information om hovedets position i relation til resten af kroppen. Nakkemusklerne er sensitive.

Foruden nakkemusklerne er skuldermusklerne, som løber op og hæfter i nakkeregionen, en potentiel kilde til nakkesmerter. Ikke mindst i relation til posturale overbelastninger m.m., der ofte mistænkes for at være forbundet med siddevaner, livsstil og vaner i øvrigt.

Nakkens samspil med den øvrige krop

Nakkesmerter kan, som allerede antydet, skyldes mange ting: led, muskler, nervesystemet, organsystemer, blodomløbet, lymfesystemet osv. Det er systemer, der samarbejder om at skabe balance i din krop. Systemer, som er centrale i forhold til at udbedre nakkesmerter. Med andre ord spiller fysiologien også en stor rolle i den forbindelse.

Det betyder sandsynligvis, at nakkesmerter også kan komme andre steder fra i kroppen, da nogle systemer “styrer” andre i kroppen. F.eks. antages det, at det autonome nervesystem (ANS) “styrer” organ-, lymfe-, blod- og nervesystemet. Nervesystemet regulerer bl.a. hvordan blodet og lymfecirkulationen forløber i et område, hvor du eksempelvis har en skade eller dysfunktionalitet i dine muskler. Dysfunktionalitet som triggerpunkter kan udgøre bare et eksempel på.

Det neurologiske samspil med muskler og andre organiske forhold kan få betydning for helingsprocessen. Det må antages, at væv, eksempelvis i nakkeregionen, har brug for at få tilført friskt iltet blod og næringsstoffer i en helingsproces. Bevægelse kan være én måde at fremme dette på, massage en anden. Men der kan også være andre måder.

Nakken er i fysisk forstand forbundet med resten af kroppen. Vi har en masse bindevæv i kroppen, der løber igennem kroppen som en slags bindevævslinjer. Noget af dette hæfter nederst i nakken, hvilket også kan medvirke til nakkesmerter.

Nakken og kropslige reaktioner

En anden vigtig faktor i forhold til nakken er det forhold, at flere vitale nerver udspringer fra kraniet og nakken, og disse kan indvirke på forskellige kropslige funktioner. Disse sensoriske og forsyningsmæssige nerver kan aktivere en hel række funktioner. Eksempelvis i kæbe, øjne, mund og ører. De kan lige så vigtigt registrere, hvordan et område af kroppen har det, og det kan lede til smertetilstande i nakken.

Hertil kan vi formodentlig lægge psykiske forhold, eksempelvis en persons spændingsniveau, der både rummer kognitive, emotionelle og fysiske faktorer. Disse kan evt. måles i muskelspændinger, adrenalinniveauer i blodet, øget puls og svedmængde osv.

Har du et højt arousalniveau (spændingsniveau), vil der tillige sandsynligvis være fysiologiske tegn på, at der er forhøjet aktivitet i sympaticus, det sympatiske nervesystem. Det er den del af det autonome nervesystem, der angiveligt aktiverer ”kæmp eller flygt responsen”, som illustreret på billedet. Det hæver kropsaktivering, eksempelvis øget puls, blodtryk etc.

Afhængigt af det enkelte individs evne til at tackle og håndtere arousal, stress m.m., kan dette have stor betydning for opspænding og afspænding af muskler i eksempelvis nakkeregionen.

Det parasympatiske nervesystem, der angiveligt har de modsatte effekter af det sympatiske, er yderst vigtig for vores hvile og fordøjelse.

Balancen mellem det parasympatiske og det sympatiske nervesystem

Hvis balancen mellem det parasympatiske og det sympatiske nervesystem ikke er god, eller er længerevarende ude af balance, kan stressniveauet muligvis øges med tilhørende hormonel ubalance. Altså, hvis du “kører i for højt gear” for længe og ikke får sænket dit spændingsniveau, din muskeltonus etc. Slutresultatet vil med stor sandsynlighed kunne indebære et øget pres på nakkeregionens muskler.

Det er muligt, at den traditionelle videnskabelige opfattelse af samspillet mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem ikke er tilstrækkelig. Polyvagal teori af Stephen Porges har eksempelvis argumenteret for et tredje “respons system”, der er en slags hybrid af aktivering og afspænding af nervesystemet. Dette system kan evt. spille en rolle i vores evne til at kunne agere i sociale sammenhænge – eller det modsatte, hævdes det. Teorien er i skrivende stund (oktober 2022) kontroversiel og behæftet med videnskabelige mangler, så vidt jeg kan gennemskue.

Eftersom mange forhold vedrørende nakken er vitale for kroppens velbefindende, er det stærkt anbefalelsesværdigt, at du anskuer problemer i denne kropsregion i et helhedsperspektiv.

Overvej i den forbindelse om du bør hellige en hyppig del af din kropspraksis til bevægelse i denne kropsregion, da bevægelse kan gribe ind i mange kropslige processer. Evt. dagligt. Sæt dig grundigt ind i eksempelvis nakkemobilisering.