Dybdeåndedræt kan antage mange forskellige former. På denne side kan du stifte bekendtskab med den form for dyb vejtrækning, som går under betegnelsen bioenergetisk åndedræt.

Vejrtrækningsteknikker som denne har et stort terapeutisk potentiale, også muskulært betragtet, samt et iboende potentiale for personlig udvikling.

Effekten af det dybe åndedræt er under alle omstændigheder dyb afslapning. Anskuet ud fra et generelt afspændingsperspektiv er der således også tale om en kropslig spændingsregulerende teknik.

Vejrtrækning og triggerpunkter

Triggerpunkter kan indeholde en lang række giftige stoffer, og de er syreholdige (acidic). Kraftigt åndedræt i sig selv kan medvirke til at reducere syreholdigheden i blodet, da blodet kan blive mere ”basisk” i kraft af ventilation af kuldioxid gennem lungerne.

I og med at det kraftige åndedræt er hovedvejen til dramatisk og hurtigt at regulere blodsurhedsgraden, dvs. øge alkaliniteten (gøre blodet mere basisk), kan det måske indvirke på triggerpunkter. Triggerpunkters biokemiske tilstand er tilsyneladende mere syreholdig og fuld af forskellige kemiske affaldsstoffer.

Om hyperventilation

Undgå overdreven hyperventilation, da det kan medføre respiratorisk alkalose, der er en medicinsk tilstand hvor ph-værdien i blodet øges udover det normale, og som kan forstyrre syre-base homeostasen. Læs evt. mere om årsager til denne tilstand

Hyperventilation kan formodentlig være OK i mindre doser. Det kan have fordelagtige biokemiske effekter, men hvis du begynder at føle dig døsig eller småsvimmel (”light headed”) under vejrtrækningsøvelser, skal du holde lidt igen med det samme, holde pause eller trække vejret langsommere, indtil du bliver mere fortrolig med dine reaktioner.

  • Er du i dårlig form, har forskellige sygdomme eller overfladisk åndedræt, bør du evt. drøfte dit udgangspunkt med din læge, inden du benytter kraftige åndedrætsteknikker

At komme ud over blokeringer

Frygten for hyperventilatoriske konsekvenser er givetvis en barriere for nogle, men også den følelsesmæssige råhed. Ifølge PainSciene er pointen med denne åndedrætsteknik dog at nedbryde den følelsesmæssige rigiditet, der vanskeliggør en dybere diafragmatisk vejrtrækning i første ombæring.

Derfor er løsningen næppe at forkaste metoden eller at være overdreven skeptisk. Snarere at blive mere fortrolig med teknikken og tålmodig samt nærme dig den ud fra lægens anvisninger, hvis du har vejtrækningsproblemer eller føler dig usikker.

Nogle er nok tøvende heroverfor, muligvis af uvidenhed og frygten for, hvad det kan indebære af “ukendte” konsekvenser at trække vejret på denne vis, men måske også af utålmodighed, følelsesmæssige grunde osv. Men dette er tankevækkende i betragtning af, at netop vejrtrækningen, ud over bevægelse og motion, udgør en yderst vital kilde til (vedvarende) ungdommelighed(sfølelse) og almen sundhed, balance og velvære.

“Alt” hvad der låser os, kan vi modvirke gennem disse naturlige metoder. Så meget desto mere slående er det, at mange ikke mestrer eller forsøger at mestre disse enkle redskaber. Er der også en frygt for overdreven eksotisme på spil? Mange vejrtrækningsteknikker stammer jo fra østen. 

Det er forståeligt, at det at åbne munden og holde den vidtåben kan forekomme udfordrende for mange og trættende i kæbepartiet. Psykologisk ubehag forbundet med kæbespændinger og med andre typer spændinger giver også mening. Paul Ingraham fra PainScience fortæller, at han har studset over, hvor lidt vi åbner munden, selv når vi opfordres hertil i en ”sikker situation”, hvor ingen kan iagttage os. Måske clasher det med kulturelle normer?

Lad det være sagt med selvtillid og oprigtighed, vejrtrækning, i særdeleshed en dybere form herfor, er en kongevej til et livsvarigt godt helbred, stressreduktion og sygdomsreduktion for mange mennesker.

  • At følge kongevejen forudsætter, at du praktiserer tilstrækkelig ofte, længe nok ad gangen og på den måde, som metoderne anviser

Lad os derfor se på, hvordan denne teknik kan udføres ifølge PainScience.

Teknikken bag bioenergetisk åndedræt

Bioenergetisk åndedræt er en vejrtrækningsteknik, der oprindeligt optrådte i en psykoterapeutisk sammenhæng i nordamerika hos Carl Jung. Teknikken blev siden populariseret hos Jungs studerende, Alexander Lowen, som brugte benævnelsen bioenergetisk åndedræt. Den minder om det, kineserne kalder for ”round breathing”. Teknikken består i:

  • At du trækker vejret hurtigt, dybt og kontinuerligt på en måde, der virker hyperventilatorisk. Husk ovenstående forbehold for at undgå for kraftig hyperventilation. Teknikken ikke er den samme som langsomt og dyb meditativt åndedræt
  • Hurtigt betyder cirka det dobbelte til en tredobling af det normale hvileåndedræt. Dvs. til omtrent det samme lejde, som når du lige har trænet. Men dybden er vigtigere end hastigheden. Du skal trække vejret så hurtigt, at du samtidig stadigvæk får opfyldt og tømt brystkassen, dybden må ikke lide under tempoet. Andre, der iagttager dig, vil opleve det som om, du lige har løbet eksempelvis. Ikke som om der skal ringes efter en ambulance
  • Indåndinger skal være kraftfulde, assertive og fuldstændige
  • Mund og hals skal være åbne under hele vejrtrækningen, så du ikke bruger dem til at forme eller kontrollere luftvejen og luftgennemstrømningen
  • Der forekommer ingen pause på toppen af indåndingen eller efter udåndingen. I stedet skal vejrtrækningsmønstret være som en sinusbølge, blød og flydende, kontinuerlig
  • De fleste trækker først vejret med munden, næsen og halsen. I stedet skal du forestille dig, at du trækker vejret med hele kroppen. Den øvre respiratoriske tragt er blot en ”forhindringsbane” mellem verden og din åndedrætsmotor, hele åndedrætsmuskulaturen. Det er dog ikke nødvendigt, at du er i stand til at trække vejret diafragmatisk, altså fra mellemgulvet
  • I en typisk session med bioenergetisk åndedræt kan du arbejde dig op til et energisk åndedrætstempo efter cirka 1 til 2 minutter. Du kan herfra forsætte i 5-10 minutter og derefter sænke tempoet
  • Oplever du svimmelhed eller døsighed bør du holde pause, trække vejret i mindre tempo og volumen, og ikke fortsætte på samme måde

Hvis du anvender bioenergetisk åndedræt som selvterapi på triggerpunkter, anbefaler PainScience følgende:

  • Tag 10-20 dybe hurtige åndedrag, førend du begynder med en manuel selvbehandling
  • Fortsæt med at ånde kraftigt under behandlingen
  • Tilføj en, to eller tre seancer af 10-20 åndedrag mere i timen efter en behandling

Læs mere om andre former for afspænding og grounding under kropspraksis på jesperabild.dk