Da Vinci Vitruve Luc Viatour

Leonardo da Vinci, Public domain, via Wikimedia Commons

Siden Kroppen synliggør og formidler grundlæggende vidensmæssige forhold, der knytter sig til anatomi og fysiologi.

Forhåbentlig på en spiselig, lettere nørdet, men ikke alt for overbagt facon. Det skal give mening og kunne forstås i forhold til et levet liv. Jeg vil jo gerne have, at du læser med.

Men jeg ønsker også at stikke spaden ned i tværgående muld og gå mere på tværs af funktionelle forhold, der påvirker kroppen, når kroppen udsættes for påvirkning. Emner, der står for skud er søvn, kost, bevægelse fysiologisk, psykologisk og livsstilsmæssigt betragtet. Men også aldring/anti-aldring, menneskelige relationer, sex og kærlighed. Meget vil finde vej på tværs af kroppen.

Det er et forsøg på at forstå sammenhænge på et niveau, der rummer og munder ud i en praktisk anvendelig viden, som samtidig kan omsættes i eller relateres til fornuftige former for kropspraksis.

Et er kroppens opbygning, dens interne fysiologiske og organiske samspil. Noget andet er eksterne kilder til kropslig påvirkning. Stress, kulde, lys, sociale relationer, søvn og forskellige former for bevægelse etc.

Femur som eksempel

Femur - anterior view2

Anatomography, CC BY-SA 2.1 JP, via Wikimedia Commons

Personligt finder jeg det mindre ophidsende at vide, at femurknoglen i låret (lårbensknoglen) er en rørknogle. Den længste og tungeste knogle i kroppen, der vejer cirka 1 kg, hvis du er mand og vejer 80 kg. At rørknogler er med til at danne dine lemmer og forener stor brudstyrke med relativ begrænset vægt. Så spændende er det altså heller ikke.

Det er meget mere interessant for mig at forstå, hvad knogler(nes indre) trives med livet igennem, at de har en funktionel rolle at spille for et godt liv i bevægelse.

For eksempel har knoglevæv, som kroppens skelet, til opgave at muliggøre bevægelse. Samtidig kan det beskytte underliggende organer og væv. Det er brugbar viden at kende til knoglernes indre anatomi og fysiologi.

Knogler indeholder knoglemarv, som danner blodceller, og knoglevæv, der fungerer som et lager for calcium. Okay, det kan vi bruge til noget i forhold til ernæring og bevægelse osv. Hvad er det, der nedbryder dine knogler? Det vil du måske også gerne vide.

I princippet alt, der kan have gavnlig virkning og potentielt set også udøve nedbrydende effekt på kroppen. 

Hvordan på tværs?

Jeg vil skele til de forskellige udfordringer, som samfundsmæssige forhold også pålægger individer, og spørge ind til, hvordan du bedst muligt kan tilpasse dig sådanne vilkår, der samtidigt er i hastig forandring. Hvad er “de bevægende konstanter”, vi kan finde værdi i at fastholde, udvide, beskytte og udbygge på forskellig vis?

Counter balancing Renato Brancaleoni

Sefabetti, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

For nogen er løsningen på alle planetens fysiske skavanker mere styrketræning. For andre kan det være at reducere smerter gennem faste søvnforberedende aktiviteter, som vi vælger at inddrage, fordi videnskaben fortæller os, at især de tidlige faser af søvnen er særligt vigtige – og for at få mere kvalitetssøvn, regelmæssigt.

Jeg vil gerne finde frem til hvilke knapper, der er bedst at trykke på ud fra kroppens behov. Ikke individets enerådende prioriteringshorisont. Al respekt for den individuelle opfattelse og motivation. Gå på tværs af præferencer og se på, om der er noget, der er mere indiskutabelt, og dermed også mere langtidsholdbart, set fra kroppens perspektiv. Noget, der er mere hensigtsmæssigt at indrette et godt liv efter.

Det ser jeg som en motivation for at ville og kunne adlyde flere biologiske behov. Vi er ikke kun kulturvæsner. Vi kommer et sted fra, og vi har noget med os i kroppen, vi skal respektere.

Min tanke er at skabe mere klarhed, hvor det er muligt. Vel vidende at kompleksiteten på snart sagt alle områder rangerer fra enorm til overvældende – og at videnskaben hele tiden flytter fokus og justerer tidligere hypoteser, forkaster, gør nyopdagelser osv.

Lad os se, hvad der sker, når vi går på tværs af kroppen.