Mave- og bækkensmerter

Forside > Kropssmerter > Mave- og bækkensmerter

Der er virkelig mange kilder til mave-/bækkensmerter og nogle virker mere indlysende end andre. Alene derfor er det godt at have et forebyggende perspektiv på denne kropsdel. Eksempelvis overrasker det mange mennesker, at triggerpunkter kan være medvirkende til bækkensmerter. Det skyldes muligvis en stædig opfattelse af, at bækken, mavesmerter og kramper (altid) er relateret til problemer, der hidrører fra kroppens indre organer, hævder Laura Perry, kiropraktor og triggerpunktekspert.

Menstruationskramper som eksempel på et smertesymptom i denne region kan eksempelvis blive tilskrevet naturlige hormonale forandringer. Eller, hvis de er alvorlige nok, endometriose og ovariesygdom. De hormonale forandringer forbundet med en kvindes cyklus kan muligvis aktivere triggerpunkter ved at ændre på væskebalancen og kroppens koncentration af mineraler. Dette indvirker på hele kroppens muskelgrupper, men det lader også til, at det kan aktivere triggerpunkter i maven og nakkeregionen.

Forvirring omkring mave- og bækkenområdet

Forståeligt nok er mange sikkert forvirrede over maven og bækkenet som kropsregion. Det skyldes muligvis, at en hel række forhold samvirker her, og påvirker hele kroppen. Maven og bækkenet er et område af kroppen, hvor det kan være særligt svært at lokalisere, hvad der er årsager til hvad og hvilken smerte.

Der er tale om et sensitivt kropsområde, eftersom vores trunkus, kroppens ”hylster”, rummer vores indre organer, der ligger inde bag vores maveregion og -muskulatur.

Det kan åbne for en lang række viscerale problemstillinger med organrelaterede tematikker, sygdomme osv. Lægger vi hertil vores reproduktionssystem, ryggens samspil med maven og bækkenet, bliver det hurtigt omfattende og vidtrækkende – det hele griber ind i hinanden lige her.

Betydningen af en velfungerende kropskerne

Vores kropskerne (core) har til opgave at beskytte vores centrale nervesystem, idet den beskytter rygsøjlen og rygmarven, som udgør en del af nervesystemet, og beskytter de indre organer. Det er især ribbenene og de ydre mavemuskler, der beskytter vores organer mod udefrakommende stød og påvirkninger. Og det er bl.a. derfor, at de lige mavemuskler fungerer som et skjold.

Når vi mobiliserer vores core, klæber organerne ikke sammen. Der opstår et sundt væskeflow gennem organerne, og tarmenes vaner opretholdes. Men når vores nøglemuskler holder op med at fungere, mister vi vores organstøtte, og det påvirker funktionaliteten heraf.

Hvis kernen ikke fungerer optimalt, kan det påvirke blodforsyningen, idet kroppens største arterie (abdominal aorta) og vene (inferior vena cava) løber langs rygsøjlen, bag maveorganerne. Det kan skyldes, at trykket i kropskernen ændres og det kan påvirke både lymfe- og blodgennemstrømning.

Kropsvæskegennemløbet kan evt. forringes og hjertet skal arbejde hårdere. Derfor kan du opleve problemer med forstoppelse, svampe- og parasitinfektioner m.m. Din risiko for sygdomme øges samtidig og din energi kan aftage.

Hvis de dybe stabiliserende mavemuskler ikke længere støtter de indre organer, kan du få problemer som visceroptosis, hvor de viscerale organer falder ned fra deres optimale position. Dette lægger et pres på fordøjelsestragten og andre organer og især hos kvinder den underlæggende livmoder og blære. Problemer i kølvandet herpå kan være menstruationssmerter, prostataproblemer og inkontinens.

Mavefedt og kræftformer

Et andet nærliggende eksempel. Hvor mange af os er opdateret med nyere kræftviden, som Kræftens bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen informerer om?

En viden, der eksempelvis viser os, at overvægt, især omkring maven, hvor øgede fedtdepoter forværrer betændelsestilstanden i kroppen, øger risikoen for op imod 13 forskellige kræftformer.

Statistikken melder om, at over 50% af befolkningen er overvægtig i en eller anden udstrækning, men mange ved ikke, at overvægt er den 3. største kræftårsag. De fleste ved blot, at overvægt er skyld i hjerte-kar-sygdomme og type 2 diabetes. Men vi ved jo godt, at vi skal af med mavefedtet ved at motionere mere og sidde mindre. Vi skal blive bedre til det og til at huske det, så vi ikke taber til vores egne uvaner og kommer for langt ud af trit med mavens balance.

Musklernes rolle ved smertefænomener

Mange af os har nok mærket at få en forstrækning i maven ved overstrækning efter for hård mavetræning eller efter at have rakt ud efter en genstand, der var for langt væk. Er din bevægelighed i torsoen og trunkus reduceret, er det nemmere at blive udsat for disse forstrækninger.

Noget af det vigtigste er formentlig muskelbalancen mellem mave og ryg, der er som to uartige søskende. Er der ikke problemer med den ene, er der givetvis med den anden. Som antagonister til hinanden, indgår de i et vitalt samspil, der påvirker vores kropsholdning, vores muskelbalance m.m. At sidde på en stol i mange timer styrker ingen af muskelgrupperne og bl.a. derfor ender mange af os med slappe og svage mave- og rygmuskler, medmindre vi husker at bevæge os.

Er der herudover ustabilitet i kropskernen, starter du en langsom kædereaktion, hvor ryg, mave, bækken og siden andre kropsdele, kommer til at lide herunder. Med tiden bliver det givetvis sværere og sværere at trevle smerteårsagerne hertil op.

Forebyggelse frem for genoptræning

Det er næppe et kropsområde, der trives bedre af at blive ignoreret. Det kan ikke gentages ofte nok. Desværre vidner statistik fra Sundhedsstyrelsen også om, at omkostninger til eksempelvis behandling og genoptræning af lænderyg er tunge samfundsøkonomiske byrder i millionklassen.

Musklerne i denne del af kroppen skal ikke blot genoptrænes, de skal eller bør udsættes for daglig og minimum ugentlig stimulering og aktivering og spændingsmodstand i form af forebyggende træning. Ellers risikerer de at svækkes og blive slappe igen. Hertil kommer de genetiske forskelle mellem mennesker, der kan øge eller mindske behovet herfor. Men det er sandsynligvis livslang fokusering herpå, der er vinderstrategien for langt de fleste.

Smerter i mave og bækken handler som omtalt om mange ting, og kan langt fra reduceres til muskulære misforhold. De organrelaterede problemstillinger er enormt afgørende for vores velbefindende og om noget endnu mere vanskeligt at forholde sig til. Men her er kost og søvn og motion alt andet lige de store og bedste drivkræfter, der hjælper dig i værnet mod smerter og sygdom, set med forebyggende briller.

Kostens rolle

Kosten spiller en enorm rolle for denne kropsregion. Indtager du fødevarer, du er allergisk overfor, kan der opstå inflammation i de indre organer, hvilket også kan påvirke dine mavemusklers funktion, svække musklernes kraft. Eksempelvis pga. ”dårlig kommunikation” mellem nervesystemet og de vitale kernemuskler. Er din kost for ensidig, vil dette over tid kunne få konsekvenser for mange forskellige fysiologiske forhold.

Andre fænomener som stress, medicin, tilsætningsstoffer osv. har også indvirkning på mavefunktionen og muskulaturen. Formentlig også fordi nervesystemet spiller en stor rolle for smertekommunikationen i dette kropsområde, hvilket yderligere bidrager til relaterede ryg- og mavesmerter, men især lænderygsmerter.

Jeg vil skyde på, helt uden at have noget belæg herfor, at det er et område, vi alle kunne trænge til at blive mere oplyste om. Ikke mindst i lyset af hvor mange, der døjer med dårlig ryg og mavesmerter, hvor maven og de stabilisende bækken- og korsetmuskler alle kan spille en rolle.

Triggerpunkter i relation til mave- og bækkensmerter

I nedenstående smertefænomener er triggerpunkter i mave- og bækkenmuskulaturen en mulig kilde til smerter, eller en faktor, som kan opstå i forlængelse af smerter, eller som evt. optræder med beslægtede smerter. Behandlingen heraf er ikke beregnet på at løse organrelaterede problemstillinger, her er det vigtigt at få en grundig medicinsk undersøgelse, hvor din kost og livsstil kan inddrages, evt. via diverse tests.

Mulige triggerpunktrelaterede smerter:

• Diverse mavesmerter. Triggerpunkter i henholdsvis lige og skrå mavemuskulatur samt dybe lænderygmuskler er hyppige kilder til mavesmerter
• Bækkensmerter. Triggerpunkter i den store indadfører og de skrå mavemuskler kan udstråle smerter til bækkenregionen
• Pre-Menstruel Syndrom (PMS). Kramper og smerter forbundet med PMS er hyppigt forbundet med triggerpunkter i adduktorerne, altså indadførerne
• Dysmenoré. Der findes et sæt af triggerpunkter i de lige mavemuskler (rectus abdominis), som kan være forværrende eller intensiverende for denne tilstand, hvor der er kramper
• ”Blindtarmsbetændelse”. Udstrålende smerter fra et triggerpunkt i rectus abdominis kan minde om den ømhed og smerte, som er forbundet med denne tilstand og skal ikke forveksles med en rigtig blindtarmsbetændelse
• Gastrisk dysfunktion. Gastrointestinale symptomer såsom opstød, oppustethed, dårlig fordøjelse, halsbrand, svimmelhed og opkast kan være forbundet med triggerpunktaktivitet i mavemuskulaturen, men også have mange andre årsager
• Genitalia smerter og smerter forbundet med seksuelt samleje.  Triggerpunkter i de skrå mavemuskler og den store indadfører adductor magnus, kan være en kilde til vaginal- og testikulærsmerte

Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

Hyppige problemer forbundet med smertetematikker i mave og bækken

Mange af smerterne i denne del af kroppen kan være indviklede, overlappende, og indvirke på hinanden. Og i høj grad hænge sammen med vores indre organer og deres sundhedstilstand. Blandt de mange tematikker kan der nævnes følgende:

• Akutte mavesmerter. Mavesmerter med en varighed på under én uge. Symptomer kan være kvalme, opkastninger, diarré eller forstoppelse, eller en mere diffus følelse af at være syg. De fleste tilfælde går over, også ved indlæggelse, uden at man kender årsagen med sikkerhed. Der kan være mange årsager – maveinfektioner, forstoppelse, urinvejsinfektion, blindtarmsbetændelse, spontan abort, galdesten, nyresten, mavesår, tyktarmsproblemer osv. Søg læge, hvis du oplever mavesmerter af akut karakter
• Ubehag i den øvre del af maven. Typiske symptomer på ubehag i øvre del af maven kan være smerter, opkast, sure opstød, halsbrand, kvalme, og det er almindeligt at kontakte læge ved sådanne symptomer. Oftest er der tale om godartede forhold som sygdomme i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm og mange af disse ting kan evt. afhjælpes med medicin
• Inkontinens. Et temmelig udbredt fænomen i alle aldre, hos begge køn, bl.a. eller hovedsageligt pga. svage bækkenbundsmuskler
• Underlivssmerter er en smertetype, der kan inddeles i akutte eller kroniske smerter. Akutte smerter kan være urinvejsinfektion, blindtarmsbetændelse, rumperet cyste på æggestokken, betændelse i underlivet, betændelse i udposning på tyktarmen, muskelknuder, nyresten. Kroniske underlivssmerter er oftest forbundet med muskelspændinger i underlivet, endometriose, brug af spiral, infektioner eller forstoppelse m.fl. Desuden kan underlivssmerter være forbundet med seksuelt samleje og en hele række smerter i relation til graviditet. Blandt andet overbelastning af led og muskler, bækkenløsning, symfyseløsning og smerter fra SI-leddet. Søg læge, hvis du er i tvivl, om du har nogle af disse symptomer
• Triggerpunkter og muskelsmerter efter overtræning, graviditet og efter eksempelvis kraftig hosten og som væsentlig smertekilde i andre smertefænomener i mave- og bækkenregionen
• Menstruationssmerter og PMS og dysmenoré. Menstruationssmerter er naturlige i dagene op til den månedlige menstruationscyklus, og i særligt svære smertetilfælde taler vi om PMS – det præmenstruelle syndrom. Dysmenoré henviser til de kramper, kvinder kan få de første dage under deres menstruation
• Akutte mavesmerter hos børn. Kan skyldes nogle af de samme ting som ved generelle mavesmerter, og mange andre forhold, fra spædbørnskolik til maveanfald og betændte lymfeknuder osv., men også psykogene smerter i skolealderen, organsygdomme, f.eks. i mellemøret osv. Det kan være bagatelagtigt, såvel som livstruende og derfor bør en læge konsulteres
• Tarmrelaterede lidelser. Mavekatar, forstoppelse og bakterieovervækst i tyndtarmen, mavesår og mange andre tarmrelaterede lidelser. Her er kosten en central faktor i forhold til vores helbredstilstand
• Stressrelaterede smerter og/eller muskelspændinger efter fysisk eller psykisk overbelastning, traumer etc. Desuden dysfunktionelle vejrtrækningsproblematikker, hvor eksempelvis mellemgulvsmuskulaturen ikke aktiveres korrekt under normal vejrtrækning. Måske er din vejrtrækning overfladisk, begrænset til brystregionen, hvor vejret ikke trækkes dybt ned i maven. I stressede situationer sendes desuden nerveimpulser, der hæmmer vejrtrækningen, så vi kun udnytter en begrænset del (halvdelen) af lungernes kapacitet
• Seksuel dysfunktion. For mandens vedkommende kan eksempelvis problemer med et slapt bækken resultere i for tidlig sædafgang, og rejsningsproblemer og for kvinder kan samleje skabe smerteproblemer i underlivet m.m.

Læs mere om bækkenbunden og bækkensmerter i forbindelse med graviditet.