Skeletal pelvis-pubis

The human pelvis. 1. Sacrum, 2. Ilium, 3. Ischium, 4. Pubis: 4a. Body of pubic bone 4b. Superior pubic ramus 4c. Inferior pubic ramus 4d. Pubic tubercle 5. Pubic symphisis, 6. Acetabulum, 7. Obturator foramen, 8. Coccyx, Red dotted line = Linea terminalis Fred the Oyster / CC BY-SA

Det er ikke givet alle mennesker at være udstyret med en regulær dansehofte. Nogle er desværre begrænset af knoglestrukturelle udformninger og det sætter med al sandsynlighed et loft for visse former for bevægelighed.

Men at der er tendenser, i USA blandt andet, der viser betragtelige stigninger i “slidmæssige” hofteudskiftninger, helt ned i 40 års alderen, det er bemærkelsesværdigt.

Midaldrende hofteudskiftninger. Det giver stof til eftertanke. Hvordan bruger vi vores hofter på den mest hensigtsmæssige måde og hvordan får vi et langt og sundt liv uden kirurgiens hjælp?

Bevægelighed er alfa og omega

Det er ikke overflødigt at sige, at hoften er et sted, hvor vi skal være yderst påpasselige med at lade stå til. Ingen skræmmekampagne her, men hoften kræver et kontinuerligt og vidtfacetteret fokus for at opnå og fastholde afbalanceret muskelstyrke, bevægelighed og opgaven med holde os oprejste m.m.

Evolutionært er vi kommet langt væk fra vores abeophav. Vi har f.eks. et halvmåneformet bækken, fordi det buer indad, og det har aber ikke. Det sætter os i stand til at gå oprejst, i og med at vores balle- og lårmuskler sidder omme på siden af vores hofteben. Det gør, at vi ikke behøver at vralte. Biomekanisk betragtet sparer vi en masse energi herpå. Men det skal holdes ved lige, ellers får det konsekvenser.

Når først du har bøvl med dine hofter, er livet pludseligt ikke helt så let længere. Det er et område, hvor du vanskeligt kan ignorere de smerter, der opstår. De påvirker din livsførelse, din gang og andre strukturer i kroppen.

Hoften og hofteleddet er, som skulderen, et af kroppens mest alsidige og bevægelige led og det bevirker igen, at hoften kræver variabel, fleksibel og facetteret stimulering.

Koordineringsmæssigt er der eksempelvis en hel masse i gang, når du går dig en tur. Det vil en biomekanisk bevægeanalyse afsløre med al tydelighed. Det er slet ikke så enkelt at gå, selvom vi har haft siden “urtiden” til at øve os.

Hoften i vanskeligheder

Folk, der oplever problemer i eller omkring hoften, kan pludselig begynde at lave undvigende bevægelser, småhalte osv. Det behøver ikke være et spørgsmål om slidgigt, men kan i mange tilfælde skyldes specifikke muskulære ubalancer mellem muskler i hofteregionen. Smertetilstande kan være forårsaget af bl.a. triggerpunkter, der kan genere og skabe problemer i mekanikken, i de ambulatoriske gangbevægelser, løft af hofte, fremadspark, løb osv.

Det kan være svært at lokalisere, hvad der er på færde, når du oplever hoftesmerter. Har det noget med mit bækken at gøre, sidder min hofteskål forkert, er mit hofteben løst eller kommer det fra mine ben, hvor mistanken ofte har været, at det ene ben er længere end det andet?

Hoftesmerter kan, som med armen, skyldes problematikker der går både opad og nedad i bevægelseskæden og den strukturelle anatomi. Ryggen kan være en finurlig medspiller, desuden mave, knæ, fødder og ankler. Ofte er der måske tale om helt specifikke muskler, der skaber de primære problemer, hvilket kan være positivt set i et forebyggelses- og behandlingsperspektiv. Triggerpunktterapi kan være relevant i denne forbindelse.

En del af vores evolutionære arv, der har ført til, at vi i dag går på to ben, gør, at bækkenet og hoften er to af kroppens stabiliserende områder. Områder, hvor muskler samarbejder om at opretholde balancen omkring vores hofte og bækken. Holde det i ligevægt og sikre, at vi ikke falder på halen. Sidstnævnte kan vi bl.a. takke den store ballemuskel, gluteus maximus, for.

Vi er fantastiske væsener og kroppen kan i meget stor grad selv kompensere for evt. medfødte unøjagtigheder i vores knoglemæssige opbygning. Det er derfor ikke sikkert, disse forhold spiller samme rolle, som vi før har haft for vane at mene, når vi taler om smerter. Måske skal vi udvide perspektivet og se bredere på tingene?

Bevægelighed og muskelbalance

Vores bevægelighed er direkte i søgelyset i dette område, ikke mindst i lyset af, hvor ofte og hvor mange af os, der tilbringer vores arbejdsliv på en stol. Her har hoften og muskler, der har deres udspring i hofteregionen, en enorm indvirken på vores velbefindende. Hvem kender som eksempel ikke til hoftebøjernes (iliopsoas = iliacus + psoas major) stivhed og hvordan det mærkes, når vi rejser os.

Vi skal primært styrke muskler, der skal bære vores kropsvægt og holde os gående på en forsvarlig måde. Men vi skal også huske at vedligeholde bevægeligheden, hvis vi har ambitioner om at kunne udføre mere komplekse bevægelser end at gå lige ud. Det er de færreste idrætsgrene og spændende kropsudfoldelser, der ikke involverer en mere kompleks brug af rotationer, kropsvendinger, spark, retningsskifte, opbremsninger etc. Vi skal vænne os til at operere i flere anatomiske planer hvad angår hoften.

Selvom du ikke mener, du er den oplagte kandidat til “Vild med dans”, må du ikke glemme at svinge, dreje og rotere dine hofter. Og gåturen, den er erfaringsbaseret medicin for krop og sjæl. Var det ikke professor Løgstrup, der engang sagde det så rammende, “gå en tur, så går det nok”? Uanset hvem, der sagde hvad, kan du muligvis gå dig rask eller, i hvert fald et godt stykke hen ad vejen.