Cirka 80-90 % af befolkningens rygsmerter skyldes hold i ryggen og kan trænes væk. Sådan forlyder det af tal fra Patienthåndbogen. Diskusprolaps dækker kun over cirka 10% og resten af smerteårsager tilskrives noget som eksempelvis er gigtrelateret, brud eller svulster. Det er muligt, at sådanne tal ikke yder virkeligheden retfærdighed, hvis vi ser på kompleksiteten af faktorer, som megen rygforskning fremhæver.

Betegnelsen rygsmerter udgør ikke desto mindre en folkesygdom. Der forskes intenst i dette felt, nationalt og internationalt, og som en yderst omfattende online tutorial vedrørende lænderygsmerter på PainScience.com pointerer, kan vi sende folk på månen, men samtidig kan vi ikke finde ud af at knække koden til rygsmerter. Det må vist være det, man kalder et paradoks. Føromtalte tutorial er meget anbefalelsesværdig, idet den belyser såvel som punkterer mange myter, faldgruber og misforståelser, der eksisterer indenfor behandlingsindustrien og hos klienter, samt rummer en særdeles grundig praktisk hjælpesektion.

Rygsmerter, især i lænden, er nemlig det moderne samfunds store smertebarn, med så mange facetter, at man kan overveje selv at studere lidt om fænomenet, fremfor udelukkende at tænke i professionelle behandlingsbaner, hvis man vel at mærke har store kvaler med langvarige eller genkommende rygsmerter.

It’s complicated

Tillad mig at udtrykke mig på engelsk: “it’s super complicated”. Endnu ingen enkeltstående behandlingsform kan påberåbe sig at have den ultimative lindringseffekt på dette domæne. Men allerførst, hvorfor er det i grunden en folkesygdom?

Et logisk bud kunne være, at der er noget i vores livsstil og livsform, der gør, at vores rygge svækkes af det moderne livs indretning, arbejdsrutiner og vores øvrige livsførelse, hvor bekvemmeligheden udvides gennem højteknologi samt kropsenergibesparende og bevægelsesindskrænkende innovationer. Vi begunstiger os selv med alt fra iPads, over el-cykler, robotter, madudbringning, til drive-ins, Netflix, online cykelklubber, e-learning, sociale medier osv.

Det etablerede medicinske system er bl.a. orienteret mod og fokuseret på at undersøge nerver og led for kilder til lænderygsmerter (og mange andre smerter). Det er bestemt tilfældet, at disse anatomiske strukturer er involveret i nogle tilfælde, eller mange for den sags skyld, men det er i meget høj grad det muskulære system, som udsættes for ”slitage” i dagligdagen, og er af den grund en sandsynlig kilde til megen af rygsmerte.

Prognoser ved rygsmerter

Når det er at betegne som et befolkningsproblem, skyldes det at over 60-70% af befolkningen vil opleve rygsmerter i deres liv, en til flere gange. Desuden er rygsmerter skyld i en del sygemeldinger og førtidspensionering.

Langt hovedparten, 50-80%, af akutte rygsmerter forsvinder af sig selv inden for et par uger. Og helt op mod 90% efter 6 uger. Det lader til, at det går bedst for dem, der tidligt går i gang med at aktivere kroppen. Omvendt har akutte rygsmerter en tilbøjelighed til at komme igen, og det er individuelt, hvor sårbar en ryg vi har, i forhold til jobstress, fysisk anstrengelse, genetik, livsstil, livssyn osv.

Smerteårsag eller smertesamspil

Lige præcist spørgsmålet om årsagen til rygsmerter er, for mange eksperter at se, meget mere indviklet end som så. Eksempelvis er der forskning som viser, at rygsmerter aftager omkring 60 års alderen (Hargrove, Todd (2019). Playing with movement: how to explore the many dimensions of physical health and performance, s. 193), hvilket går imod aldersmyter om gradueret degeneration og dertilhørende smerteforøgelse, og faktisk ser det ud til, at rygsmerter er værst i karriereræsets topperiode i 35-55 års alderen.

Man kan samtidig, med god grund, sætte spørgsmåltegn ved antagelser om, at smerter, og dermed også rygsmerter, altid udgør ”issues in the tissues”, som Todd Hargrove taler om (Hargrove, 2019, s. 203). Altså udelukkende noget, der vedrører et lokalt område i kroppen og diverse vævsstrukturer og patologier tilknyttet dette sted.

Smerter, i særdeleshed rygsmerter, lader til at opstå i og leve et liv i et kompleks samspil mellem mange faktorer. Smerter i ryggen kan langtfra altid lokaliseres til en bestemt årsag, “nerverelaterede problemer” (evt. signalmæssige problemer), ”en skade”, ”dårlig holdning”, ”en svag core”, ”stramme muskler”, ”arvæv”, ”strukturelle knogleforskelle” eller ”dysfunktionelle bevægemønstre” m.m.

Rygsmerte kan, såvel som mange andre smertefænomener, komme og gå, ændre intensitet og kroppens sensitivitet kan skifte med kort varsel. Det psykologiske og biologiske spørgsmål om homøostase kunne derfor være væsentligt at holde sig for øje i den forbindelse.

Akutte og kroniske rygsmerter

Der tales i sundhedssektoren om kroniske versus akutte rygsmerter. Det akutte dækker groft sagt over smerter, der oftest varer under seks uger. Kronicitet er smerter, der strækker sig ud over 12 uger.

Disse definitioner blæser dog tilsyneladende lidt varierende i vinden. Ifølge PainScience er op imod 90% af akutte rygsmerter aftagende efter et par uger. Der hersker stor forvirring og unøjagtighed, hvad angår kroniske smerter, der ser ud til også at forsvinde, eller aftage i en del tilfælde. Særligt alvorlige rygsmerter udgør kun cirka 1% tilfælde, med variationer for ældre mennesker, der hæver procentsatsen til cirka 6 %. Sådanne tal skal altid læses og forstås med alverdens forbehold.

Selv graverende diskusprolapser og diskusskader har ikke stoppet folk fra efterfølgende at udføre mirakler, tag som eksempel blot et kig på vægtløftningshistorier. Historier, hvor folk på mirakuløs vis er kommet sig over alvorlige rygskader. Hovedkonklusionen kunne derfor være: de fleste rygsmerter føles formentlig værre end de egentlig er (men selvfølgelig ikke altid), og noget tyder på, at vejen frem handler om at forbedre den generelle sundhed, da fænomenet rygsmerter lader til at være mangefacetteret.

Triggerpunkter i relation til lænderygsmerter

Lændesmerter er typisk centreret omkring lænden, men der kan være ledsagefænomener som følelsesløshed, uro i benene og udstrålende smerter nedad i benene. Fænomener som iskias kan opstå, hvis der har været slid på rygsøjlen, diskusprolaps, der påvirker nerverne, som udgår fra rygmarven.

I klinisk triggepunktterapi kan der endvidere arbejdes med flere underkategorier af lændesmerter og symptomer:

  • Smerter i den lumbale paraspinale region. De fleste mennesker forbinder lænderygsmerter med smerter i dette område, men ofte er det ikke de symptomer, folk kommer med. Imidlertid er muskelspændinger i de lumbale paraspinale muskelgrupper ret almindelige og kan muligvis, omend det er omstridt, være forårsaget af et såkaldt ”lower cross” posturalt syndrom, der handler om en specifik ubalance mellem muskelgrupper i relation hertil. Triggerpunkter kan opstå forskellige steder her, og især muskelgruppen iliopsoas er særlig vigtig i den sammenhæng
  • Smerter over bæltelinjen. Utroligt mange klienter, der har lændesmerter, har smerter omkring deres bæltelinje samtidig. Typisk unilateralt, dvs. i den ene side. Men kan også forekomme bilateralt i mere udtalte tilfælde. Når smerterne er ensidige, er der som regel en kobling til triggerpunkter i den ipsilaterale (dvs. på den samme side) quadratus lumborum og gluteus medius muskulatur. Hvis fordelingen af smerterne er bilaterale (i begge sider), kan der også forekomme triggerpunktaktivitet i rectus abdominis-muskler, altså i maveregionen
  • Smerter i og omkring Sacro-Iliaca-leddet (SI). Smerter i SI-leddet, dvs. ved korsbenet, er ret almindelige og kan fremprovokeres af triggerpunktaktivitet i flere forskellige muskler og ved artikulær (ledmæssig) dysfunktion i selve leddet. SI-leddet er temmelig unikt, idet der ikke er nogen muskelgrupper, der direkte bevæger det eller har indvirkning på det. Muskelspænding i tilstødende muskler kan dog ofte medføre, at leddet bliver forskudt eller dysfunktionelt. Triggerpunktaktivitet i musklerne quadratus lumborum, gluteus medius og piriformis kan som eksempel udstråle smerter og ømhed til SI-leddet. Ofte vil triggerpunktbehandling af triggerpunkterne i disse muskler lindre SI-ledsmerter, men kroniske smerter kan muligvis også kræve, at der er brug for ledmanipulationsteknikker. Det kan eksempelvis fysioterapeuter, kiropraktorer med flere udføre
  • Smerter i gluteal-/balleregionen. Typisk er gluteale smertesymptomer sekundære tilstande i forhold til smertesymptomer omkring ”bæltelinjen” og iskiassymptomer. Ømhed og smerter i dette område kan være et resultat af, at der udvikles satellit-triggerpunktaktivitet i musklen gluteus maximus, den store ballemuskel. Triggerpunkter i gluteus medius og gluteus minimus, som er de to andre ballemuskler, samt bicep femoris-musklerne, der udgør en del af hasemusklerne, kan også udstråle smerter til balleregionen
    • (Iskias)smerter ned langs bagsiden eller siden af ​​benet.

      Smerter, der kan lokaliseres bagpå eller på siden af ​​benet, kan have flere kilder. Først og fremmest kan en protusion i en lændehvirvel trykke ind på nerverødderne, når de forlader rygsøjlen og derefter forårsage udstrålende smerter, følelsesløshed, prikken og motoriske forstyrrelser i benet. Det forekommer ikke så hyppigt, men her er der formentlig klare indikatorer på, at klienten lider under kraftig, vedholdende smerte og præsenterer sig med en antalgisk kropsholdning. Klienten går eller står på en unaturlig måde for at undvige smerterne. Kirurgi, altså operation, kan være uundgåeligt i sådanne tilfælde. En meget hyppig årsag til iskiassymptomer lader imidlertid til at være triggerpunktaktivitet i musklerne gluteus minimus og piriformis. Eftersom triggerpunktaktivitet i gluteus minimus-musklerne næsten altid er sekundær til quadratus lumborum-triggerpunktaktivitet, vil klienter med uadresserede tilfælde af smerteklager omkring bæltelinjen formentlig også udvikle iskiassymptomer over tid. Triggerpunktaktivitet i piriformis-musklen kan få denne til at indeklemme iskiasnerven, når den forlader bækkenområdet. Denne tilstand kaldes derfor også piriformis syndrom

    Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

    Hyppige problemer forbundet med lænderygrelaterede smerter

    Blandt de mange rygtematikker kan der nævnes følgende:

    • Hold i ryggen og mindre/andre akutte smertesensationer, evt. forårsaget af asymmetriske bevægelser, overbelastning, uhensigtsmæssige hvilestillinger etc.
    • Problemer med muskler, sener og de små led – evt. forårsaget af triggerpunkter, ”lower-cross syndrom”, eller andre faktorer som muskulære ubalancer, dårlig stabilisering omkring rygsøjlen etc.
    • Bruskskader
    • Protusioner og diskusprolaps. Eksempelvis diskusprolaps hersker der også en del videnskabelig kontrovers om. Nogle tilfælde går over af sig selv, endda nogle af de værre tilfælde
    • Slidgigt i ryggen. I øvrigt er der også genetiske faktorer på spil i forhold til degeneration og vaskulære skader og fibrose og nervemæssige degenerationer ved rygsøjlen. Især efter operationer kan der også være smertekilder
    • Dysfunktion i sacro-iliacaleddet (SI). Skyldes formentlig en inflammation i et af SI-leddene, hvoraf vi har et på hver side af bækkenet, hvor hoftebenet er forbundet med korsbenet. Giver almindeligvis rygsmerter og kan udstråle til flere områder. Mange mulige årsager til tilstanden og forskellige behandlingsmuligheder, herunder sportsmassage, manipulation af leddet hos fysioterapeut, osteopat osv.
    • Piriformissyndrom. Smerter i balle og baglår, der forårsages af piriformismusklens irritation af iskiasnerven. Skal ikke forveksles med lignede symptomer, som hidrører fra en diskusprolaps i lænderyggen, eller forveksles med fibersprængninger og seneoverbelastninger i haseområdet. Forskellige behandlingsmuligheder, som afhænger af tilstandens omfang, herunder aktiv-release teknikker, ballemassage og udspænding samt styrketræning
    • Iskiaslignende smerteudstrålinger, der løber på bagsiden af låret og på ydersiden af låret. Skyldes formentlig triggerpunkter, og der kan være tale om piriformissyndrom eller muligvis om triggerpunkter i den lille ballemuskel (gluteus minimus)
    • Smerter i relation til kropsbygning. Rygsøjlens udformning og kurvatur kan være en medvirkende faktor til, at der opstår smerter. Muligvis også med muskulære ubalancer som bidragende faktorer, men det er en videnskabelig omstridt affære
    • Knoglebrud. Opstår eksempelvis ved faldulykker, trafikuheld etc. Der vil være behov for røntgen og evt. CT-scanning m.m. for at se, om der er behov for operation. Behandling kan bestå i enten aflastning med krykker og i andre tilfælde kræves operation
    • Senfølgevirkninger af diverse rygoperationer. Her kan triggerpunkter også spille en betydningsfuld rolle.