Skuldersmerter kan være relateret til nakke- og halssmerter og ydermere være forbundet med arm- og albuesmerter samt hånd- og håndledssmerter.

Med tanke på den kompleksitet, der er i spil i og omkring skulderleddet og skulderkomplekset, er det langt fra udtømmende årsagssammenhænge, jeg her skitserer, men nok alligevel en vigtig portion af bagvedliggende smertekilder:

  • Triggerpunkter i forskellige kropsregioner, som påvirker området omkring skulderen
  • Manglende muskelbalance, fleksibilitet og stabilitet. Dette kan skyldes manglende bevægelse, forkert træningsstimulering (eksempelvis ubalancer mellem skulderkompleksets forskellige funktionelle opgaver) etc. Diverse dysfunktionaliteter kan lede til dannelsen af triggerpunkter m.m., hvilket også kan gælde flere af nedenstående punkter 
  • Overbelastning. Typisk ved ”forkerte” bevægelser, der udsætter leddet for påvirkninger, det ikke er vant til at håndtere. Eller ved gentagne fejlbevægelser, oftest udført med forkert holdning eller med for stor belastning, for hyppigt. Eller i en for skulderen ugunstig/sårbar bevægeretning 
  • Fejlbelastning/underbelastning (immobilisering). Evt. i relation til posturale forhold (uhensigtsmæssig kropsholdning og ergonomi). Eksempler som at have haft skulderen i en slynge, eller efter andet ”skadesafbræk” med tilhørende dårlig muskelkontrol, -stabilitet, -styrke og -styring/-koordination omkring skulderbladet og skulderleddet. Luden skulderholdning og dennes indvirken på skulderleddet
  • Mekanisk belastning ved ensidigt, gentagne, tryk-/rykpåvirkende arbejde eller idræt
  • Faldulykker og direkte traumer på skulderen, der leder til skulderskred (skulder vrides af led, dvs. dislokeres)
  • Eftervirkninger ved gentagne skulderledsskred – typisk med fremkomsten af triggerpunkter som skadesmæssigt bifænomen, der kan genere kroppen i tide og utide
  • Sportsskader fra idrætsgrene, som involverer hyppigt gentagne og intensiv brug af kraftpåvirkende bevægelser med skulderleddet. Kast, slag, svømmetag og lignende. Desuden vrid og tryk, der kompromitterer skulderleddet, i yderpositioner
  • Frossen skulder syndrom (adhesive capsulitis) 
    Tilstanden ser ud til ofte at være forbundet med andre fysiologiske tilstande, eksempelvis diabetes og cardiovaskulære sygdomme m.fl. Desuden metabolske problemer (metabolsk syndrom) og hyperthyroidisme og medfølgende inflammatoriske overreaktioner
  • Rotator cuff problemer. Eksempelvis forskellige problemer med muskler, sener og tilhæftninger. Stivhed og smerte kan være forbundet med bindevævet, der har til opgave at holde skulderen forankret/balanceret i ledskålen ved skulderleddet. Bliver ligamenter og sener ikke stimuleret løbende, kan disse være tiltagende udsatte over for påvirkninger. Rotator cuff skader er berygtede for deres lange helingsforløb, hvorfor en forebyggende kombination af målrettet styrke og bevægelse, alt andet lige, er et godt bud på vejen frem
  • Indeklemningssmerter fra irriterede slimsække og/eller sener, der indeklemmes i acromio-claviculærleddet, i det såkaldte ”knogletag”. Blandt andet pga. dårlig muskelkoordinering og -styrke (indeklemningssyndrom, bursitis subacromialis, rotatorcuff tendinit)
  • Betændelse i bicepssenen (biceps tendinitis). Biceps brachii-musklens to hoveder udspringer ved skulderleddet, hhv. processus supraglenoidale (caput longum) og processus coracoideus (caput brevis), dvs. henholdsvis det lange og det korte hoved
  • Udstrålende armsmerter og Thoracic Outlet Syndrome. Syndrom, hvor en ansamling af nerver eller blodårer, placeret mellem kravebenet (clavicula) og første ribben, indeklemmes
  • Beskadigelse af kravebensleddet (sternoclaviculærleddet) fra direkte traumepåvirkning, eksempelvis forstuvninger og ledskred. Men også pga. forskellige former for overbelastninger eller ensidige belastninger. Kravebenet er i øvrigt den knogle i kroppen, der lettest bliver udsat for fraktur

Hvad angår deciderede skadesmæssige diagnoser, er Sportnetdoc et sted at orientere sig i landskabet af skulderrelaterede tematikker, inklusive deres tilhørende symptomer, behandling- og genoptræningsforhold.

Det er min egen personlige fornemmelse, delvist understøttet af klienters historier, at nogle mennesker går drastisk til værks ved diverse former for generelle smertetilstande i skulderregionen. 

Mit indtryk er, at der er en lidt for stor tilbøjelighed til at se skulderproblemstillinger som værende udtryk for anatomiske “defekter” og skader, der er operationskrævende, fordi der opleves en de facto funktionsnedsættelse.

Mange skulderproblemer bunder muligvis i en al for lempelig, udeblivende eller fejlagtig skulderstimulering i vid forstand, eller opgivelse af hensigtsmæssige bevægevaner på forhastet grundlag.

Kommer vi til at skyde gråspurve med kanoner i den forbindelse, hvis vi tror, at alt der føles smertefuldt og unormalt, er operationskrævende? Vi skal huske på, at der også er et liv med skulderen efter kirurgiske indgreb, og der er ingen garanti for, at den funktionsmæssige forbedring står og falder hermed, omend operationer også kan have deres berettigelse.