Det er en særdeles udbredt antagelse, og ofte fremhævet forklaring, også inden for smerteforskning, at arbejdslivet bidrager med nogle af de åbenlyse, indirekte, eller i det mindste sandsynlige årsager til udvikling af forskellige smertetilstande i og omkring nakkeregionen.
Det gælder i øvrigt også i forhold til resten af ryggen, hvor inaktivitet eller forlænget stillesiddende adfærd kan medvirke til forskellige problemer for kroppen.
Emnet nakkesmerter og årsager til disse er ganske omfattende, så vidt jeg kan gennemskue, og jeg henviser kun til et begrænset udsnit af kilder nederst på denne side. Du kan også finde flere henvisninger på siden Nakkesmerter.
Årsagers kompleksitet
Det er, som med mange andre smertefænomener, tænkeligt, at der ikke er enkeltstående, eller simple forklaringer til mange nakkesmerter. Kompleksiteten kan givetvis variere. Og optrevlingen af årsager kan være endnu vanskeligere. Mængden af forskning i nakkeforhold vidner vel til dels herom.
Årsager til eksempelvis muskulær belastning m.m., også med relevans for nakkeregionen, er tilsyneladende også yderst komplekse, som jeg eksempelvis anfører på siden Årsager til triggerpunkter. Disse årsager handler ikke nødvendigvis kun om triggerpunkter, men også om muskler og fysiologi i mere bred forstand – og helt andre forhold også.
Nogle gange er det som om, der er en direkte og simpel forklaring. For eksempel et hold i nakken ved en forkert bevægelse i en sideplanke (taler af egen erfaring). Andre gange kommer nakkesmerter bag på os, eller vi har en uklar fornemmelse af, hvad de skyldes. Det beretter mange klienter også om.
Hvilke kompensatoriske eller forebyggende foranstaltninger kan vi anstille på smerter, der måske har muskulære årsager i nakkeregionen, eller som er uklare eller komplekse? Det er der nok ligeledes mange bud på. Jeg nævner selv nogle på siden nakkesmerter. Vi skal blot passe på med at reducere fænomenet i mange sammenhænge. Det kan dække over mere, end vi tror. Til trods for at vi kan opdele nakkesmerter i forskellige årsagstyper.
Ifølge en omfattende tutorial fra PainScience til kroniske nakkesmerter – The Complete Guide to Neck Pain & Cricks er der flere myter om nakkesmerter. Eksempelvis myten om “sms-nakken” eller “mobilnakken”, hvor betydningen heraf bliver nedtonet.
Fordi der findes mange smerteårsager og behandlingsformer mod nakkesmerter, bør du forholde dig kritisk til de mange årsagssammenhænge, som fremhæves af diverse interessenter. Det samme gælder de mange behandlingstilbud, som findes på markedet. Samtidigt kan flere forskellige behandlingsformer dog være virkningsfulde mod nakkesmerter i bred forstand. Jo mere alvorlige problemstillinger, jo mere kritisk bør du selv være om dit valg af behandlingsstrategi m.m.
Betydningen af kropsholdning
Nakkesmerter har længe været under mistanke for i forskelligt omfang at være forbundet med holdningstematikker – både i forskning og hos mange behandlere. Andre problemstillinger på muskulært niveau kunne dog være svage halsmuskler og skuldermuskler, eller overbelastede skuldermuskler, der også kunne være en del af denne holdningsproblematik.
Det lader til, at mange interessenter påpeger, at noget af en løsning på selvpålagte, akavede stillinger, i hvert fald i et eller andet omfang, kan være bevidstgørende og passende holdningskalibrering. Hvilket ikke er det samme som at arbejde med medfødte strukturelle deformiteter m.m.
Det kunne bestå i etablering af en mere bevidst adfærdsmæssig brug af kroppen, ”rank holdning” og/eller neutral hovedposition samt mere variabel belastning af nakkemusklerne, evt. via flere mikropauser og mange andre tiltag.
Det forekommer intuitivt som en plausibel forebyggende foranstaltning i nogle scenarier. Men hele forestillingen om “dårlig holdning” og “korrektive posturale strategier” er, ifølge PainScience guiden – Does Posture matter?, og ovenstående nakketutorial, ikke nødvendigvis så effektfuld som nogle måske antager. Men forskningen er enorm, og der er givetvis mange resultater, der peger på forskellige ting. Det gælder om at være både åben og kritisk på én og samme tid.
Det forebyggende træningsarbejde med nakkesmerter, der også har forskning bag sig, og som jeg eksempelvis også omtaler på siden Nakkesmerter, er næppe uvæsentlig og kan muligvis ledsages af styrkende holdningstræning af eksempelvis muskelgruppen rhomboidei, da denne rygmuskelgruppe antageligt “bidrager til” holdningsændring.
Muskelgruppen skaber en indirekte bagoverføring af overkroppen ved sin mediale rotation og trækning af skulderbladet (scapula) medialt. En række af trapezius’ muskelfibre er formodentlig også vigtige i denne sammenhæng, hvilket jeg også skriver om, også i forhold til styrketræning.
Holdningsrelaterede smertekilder?
Vi kan evt. pege på følgende potentielle årsager til holdningsproblematikken, muskulær ubalance, stivhed m.m. Der er højst sandsynligt divergerende grader af uenighed om dette i forskningen, og årsagerne kan ikke nødvendigvis stå alene:
- FORKERT siddestilling – især hovedets fremskudte position – ”mobilpositionen” og løftede og rundede skuldre (hængende/ludende skuldre) samt rygsøjlens position
- At vi sidder FOR MEGET ned
- At vi sidder FOR LÆNGE ad gangen
- Vanemæssige muskelopspændinger (evt. psykisk betinget, arbejdsmiljøbetinget etc.)
- Uhensigtsmæssige bevægelser
- Vi tilsidesætter (ignorerer) effektive metoder eller udviser modstand mod at holde hvilepauser. ”En manglende indsats for at foretage forbedringer kan være den største hindring af dem alle”, hedder det lettere profetisk hos triggerpunkteksperterne Clair Davies & Amber Davies (Davies, C. & Davies A. (2010). Triggerpunktterapi: selvbehandling af smerter. Kbh.: Borgens Forlag, s. 46)
Sidstnævnte punkt tænker jeg personligt kan dække over utroligt mange oparbejdede problemstillinger i hele kroppen. Som en del af livskampen for at “klare os” igennem, passe vores forpligtelser og leve op til alverdens forventninger. Eller af andre årsager. I alt fald hypotetisk set. Negligering på grund af (fejl)fokusering eller ligegyldighed, uvidenhed, uopmærksomhed eller hvad det nu kan skyldes.
Vi må hver især lære at spørge ærligt til, hvor meget vi ofrer vores kroppe i hverdagen, men også spørge ind til, om det skyldes overanstrengelse, uvidenhed, dovenskab eller andre forhold.
Hvad kan vi gøre for at finde en god balance mellem arbejdsliv og øvrig livsudfoldelse, og undgå at ignorere os selv, holdningsmyter eller ej?
Fysiologiske konsekvenser ved arbejdslivet?
Det er næppe nogen nyhed, at det ofte fremhæves, at muskelspændinger kan opstå, hvis du sidder og arbejder statisk. Udfører ensformigt arbejde i en ugunstig stilling, udfører skæve bevægelser, sidder for længe ad gangen i bestemte stillinger, eksempelvis med hovedet foroverbøjet og ludende skuldre, eller holder hovedet lidt skævt på en måde, du knapt registrerer.
Når du sidder stille og arbejder, skal dine muskler udføre statisk muskelarbejde, og derfor er der ikke megen bevægelse i dine led. Dine muskler tvinges til at arbejde statisk, ifølge Langlo, Michael. (2017). Hovedpine, muskelsmerter og behandling…, og det medfører, skriver han, at muskelgrupper (eller dele heraf) konstant trækker sig sammen (kontraherer) og er spændt.
Når du kun udfører små, korte bevægelser, vil det samtidig være de samme områder af musklerne, der involveres, og det vil over tid formentlig kunne udtrætte dem. Det kan evt. få nakkemuskulaturen til at trække sig yderligere sammen i én retning, hvilket måske forøger muskelspændingerne og påvirker dine smertesanseceller.
Kædereaktioner i blodbanen og muskelfysiologien
Sådanne forhold kan muligvis lede til yderligere belastning på nakken, der kan ende med at blive helt låst, hvor iltforsyningen og blodtilførslen formentlig reduceres og afskæres. Ilt- og blodforsyning kan formodentlig hæmmes, så musklerne evt. ikke får tilført tilstrækkelig ny næring, ilt og energi. Michael Langlo mener, at der kan være tale om “kædereaktioner”, som følge af reduceret blodtilførsel og deraf følgende iltmangel.
En yderligere ulempe herved er sandsynligvis, at det bliver sværere for kroppen at få fjernet dårlige vævsvæsker og affaldsstoffer. Langlo taler om, at resultatet vil være en dårligere (ufuldstændig) energiomsætning.
Når dine muskler i nakken er overspændte, vil den nedsatte cirkulation af blodtilførsel muligvis skabe en tilstand af relativ iltmangel, hvor energiomsætningen, forbrændingen, tvinges til at ske igennem en mere iltfattig proces, kaldt anaerob forbrænding. Det kan sandsynlighed lede til en større ophobning af affaldsstoffer. Det kan medføre, at musklernes indre kemiske miljø bliver mere surt.
Jeg omtaler lignende forhold på siden Teorien bag triggerpunkter, hvor der henvises til forskellig forskning, der evt. kan underbygge de her nævnte hypoteser.
Måske er det også en mulig forklaring på, at det kan være svært at “optrevle årsager”, når tingene tilspidses på kort sigt eller står på i årevis. En høj grad af kompleksitet er i hvert fald antydet, når vi ser fysiologisk på nakkesmerter, i relation til triggerpunkter eller andre forhold som myoser og muskelinfiltrationer.
Når onde cirkler evt. forværres
I starten vil kombinationen af iltmangel, ophobning af affaldsstoffer og et dårligt kemisk miljø måske føre til lokale muskelsmerter. Men da muskelsmerter registreres af centralnervesystemet (CNS), kan CNS sende reflekser, i form af motoriske nervesignaler, som stimulerer musklerne til at spænde yderligere op, anfører Langlo. Herved kan der antændes en ond cirkel. Paradoksalt set er denne proces muligvis en overlevelsesmekanisme, hvor musklerne beskytter sig selv mod yderligere belastning ved at spænde op.
Dette giver muligvis mening på kort sigt, men ikke i det lange løb. Der vil sandsynligvis dannes myoser og triggerpunkter, hvilke kan føles som smertefulde “miniknuder”, som er ømme ved berøring. Disse er muligvis tegn på, at der er tilstande i muskelcellerne, som er udsat for en negativ påvirkning.
Det næste, der formentlig vil ske, hvis du ignorerer disse smertetilstande er, at kroppen antageligt kompenserer ved at trække på andre musklers eller muskelfibres kapacitet. I stedet anvendes andre dele af den nødstedte muskel, eller andre muskler i nærområdet, til at beskytte muskulaturen. Muskler, der vel at mærke muligvis ikke er beregnet til at udføre det arbejde, de nu pålægges. Problemet går fra at være lokalt til at være regionalt.
Når det er slemt nok, spredes det måske til andre områder, og der kan opstå egentlige muskelinfiltrationer, dvs. overspændinger, i større dele af muskulaturen og givetvis også dannelsen af triggerpunkter. Derfor kan der være behov for at få behandlet både hals, skulder og øvre ryg, udover nakke, ved nakkesmerter.
Det er komplekst og behøver ikke kun være et spørgsmål om at behandle der, hvor du har mest ondt, hvilket også kan være yderst relevant, og måske er det også mere risikofyldt pga. den øgede smerte. Varsomhed er et godt råd.
Koblingen til spændingshovedpiner
Det er disse muskelrelaterede spændinger, som evt. kan lede til eksempelvis spændingshovedpiner, og måske i særdeleshed, hvis der er triggerpunkter involveret. Disse forhold kan muligvis føre til ledskader over tid, og/eller neurologiske problemer, der evt. kan influere på organtilstande m.m. Dette ligger udenfor mit vidensgrundlag at uddybe yderligere.
Ser vi på vores bindevæv, der bl.a. udgøres af sener, muskelhinder, ledbånd og ledkapsler, er det er stærkt elastisk materiale, der kan afstive vores blødere muskelvæv og formgive musklerne. Men hvis vi sidder for meget og for længe, benytter vi ikke vores led i hele bevægelsesomfanget. Det kan have en negativ indvirkning på bindevævets elasticitet. Vævet vil nemlig langsomt kontrahere, dvs. trække sig sammen, og strukturen vil alt andet lige blive stiv, koncentreret og sammenpresset. Det er blandt andet derfor, at cervicale mobiliseringspraksisser og “Soft Range Of Motion” øvelser med SROMP er vigtige.
Dette er i øvrigt en proces, der pågår livet igennem, muligvis startende i teenageårene. Antageligt vil kun den modsatrettede aktivitet, der består i generel bevægelighedsaktivering, i form af ledmobilisering, udspænding og styrketræning m.m., modvirke dette uundgåelige forfald i vævet og fysiologien ved at forhale og mindske graden af denne proces.
Mulige årsager til nakkerelaterede smerter, inklusiv hovedpiner
Det kan på ovenstående baggrund være yderst vanskeligt at isolere de mange årsagsmuligheder i forhold til smertesymptomer. Nedenstående kan tænkes at udgøre nogle relevante og plausible forhold, der, evt. i et komplekst samspil, kan indvirke på, at du får nakkerelaterede smerter. Forskning kan i divergerende omfang vægte disse årsager forskelligt, eller tillægge dem større eller mindre evidensgrad:
- Muskelrelaterede forhold, ubalancer og evt. triggerpunkter
Triggerpunkter i forskellige kropsregioner, skulderregionen ikke mindst, kan evt. påvirke området omkring nakken. Der kan være tale om mange forskelligartede muskelrelaterede forhold - Mekanisk overbelastning
Hovedets positionering under arbejde – foroverbøjet hovedstilling, fastholdt hovedstilling i alle tænkelige retninger, nedsunket bryst, ludende skuldre. Desuden overtræning af nakkemuskulaturen etc. Dannelse af triggerpunkter i eksempelvis holdningsmuskulatur kan være en særlig udbredt årsag til nakkesmerter og hovedpiner m.m. - Piskesmæld – whiplash
Eftervirkninger efter kraftige ryk, pådraget ved trafikulykker og påkørsler, skub, fald etc. - Stramme og ømme muskler pga. generel postural/holdningsmæssig overbelastning
Muskler i hoved-, nakke- og skulderregion holdes kontraheret (dvs. vedvarende sammentrukket), pga. uhensigtsmæssig holdning. Gælder også ved sovepositioner, sofastillinger etc. - Emotionel stress
Muskelgrupperne i denne region kan være sårbare overfor mental/psykisk eller følelsesmæssig stress, men muligvis også overfor vejrforhold og dårligt arbejdsmiljø - Livsvaner
Herunder for lidt eller uregelmæssig, dårlig søvn. Forkerte eller svingende sengetider. Kostvaner og spisetider, livsstilsvaner samt øvrigt velbefindende i forhold til sociale relationer, arbejdsliv, familie, økonomi etc. - Elektrolyt-/saltbalancen er i ubalance
Dehydrering via alkoholindtag, kost, længerevarende svedning etc. Ubalance kan både være for lidt/meget salt i kroppen. Elektrolytter er naturlige salte (ioner) i kroppens væsker og inkluderer bl.a. natrium, calcium, kalium, magnesium, klorid og fosfat - Hypoglykæmi (lavt blodsukker)
Muskelgrupperne kan være sårbare overfor lavt blodsukker, uanset om det er forårsaget af dårlige ernæringsvaner eller hormoner, motion osv. - Vagus nerven (fordøjelsesproblemer)
Vagus udspringer fra hjernen og de øverste nakkehvirvler (C0-C2), og er den nerve, der er forbundet med den største del af kroppen. Den har som en primær funktion at sikre fordøjelsens optimale funktion, og gennem sensorisk feedback til hjernen og nakken at kommunikere, hvordan det står til med fordøjelsen. Maveproblemer kan muligvis bidrage til at skabe smerter øverst i nakken, da der bl.a. går mange autonome parasympatiske nervefibre til mange af de indre organer i brystkassen (thorax) og maven - Kvalme
Kan muligvis skyldes en påvirkning af nakkesmerter på kranienerven nervus vagus. Da vagusnerven er vores fordøjelsesnerve, kan den påvirke tarmsystemet ved længerevarende nakkesmerter og det kan muligvis føre til kvalme. Kvalme kan også være forårsaget af andre ting - Nakkesmerter i relation til phrenicus nerven
Nervus phrenicus udspringer fra anden til fjerde nakkehvirvel (C2-C4). Denne nerve kan motorisk forsyne vores mellemgulv, diafragma, med nerveimpulser, så vi trækker vejret automatisk. Men phrenicusnerven har også en sensorisk funktion. Impulser til nakkens anden til fjerde hvirvel udsendes, hvis der er en form for disharmoni eller dysfunktion i nogle områder af kroppen. Det betyder muligvis, at komplikationer i brystkasse, åndedrætsmuskulatur eller i fordøjelsesorganer evt. kan resultere i smerter i nakken - Svimmelhed
Hvis der er låsning af nakken, som indeklemmer arterier eller lægger pres på blodårer, der løber op til hjernen, kan det forårsage svimmelhed og nakkesmerter, om end svimmelhed kan skyldes andre forhold - Slidgigt i nakkehvirvler
- Diskusprolaps eller protusion
Radierende, dvs. udstrålende smerter til arme. Her kan der være tale om diskusprolaps eller protusioner. Med alderen siver den geléagtige masse nucelus pulposus ud af den faste del af bruskskiven, anulus fibrosus, i de disci som ligger mellem nakkeryghvirvlerne som ”stødpuder”, da der opstår små sprækker i lamellerne. Når den bryder helt igennem, har vi tilsyneladende en prolaps. Trykker den på yderkanten, er det formodentlig en protusion. Hvis udbruddet sker tæt på en spinalnerve, kan det være særligt smertefuldt. I nakken kan det medføre udstråling til armene, og hvis det sker i lænden, udstråling til benene - Sjældnere sygdomme
Bindevævslidelser, leddegigt og betændelse, der rammer rygsøjlen samt lidelser som fibromyalgi - Udstrålende smerter, forårsaget af nakkesmerter
Tilstande, så som et hold i nakken (nakken låses fast), diskusprolaps eller protusion, spinalstenose osv., kan evt. også forårsage smerter ud i dine arme eller udløse symptomer som sovende/prikkende fingre. Det skyldes, at der ud fra nakken forløber en række nerver, der samler sig i det såkaldte brachiale plex, hvilket er sammensat af nerver som nervus ulnaris, nervus radialis, nervus medianus og nervus musculocutaneus. Disse nerver styrer og forsyner omkringliggende muskler, og hvis der kommer et pres på én eller flere af disse nerver, vil det evt. kunne medføre udstrålende smerter til armen og/eller sovende og prikkende fingre. Triggerpunkter og andre nakkerelaterede smertetilstande kan også spille en rolle ved udstrålende smerter
Træningsrelaterede nakkeproblemer
Styrketræning er ofte en overset kilde til en del nakkesmerter. Mange er ikke klar over, at nakken belastes i et utal af styrkeøvelser. Især vægtstangsøvelser som træk-til-nakke øvelser, med uhensigtsmæssig hovedposition, eller for tung belastning for tidligt, er en erfaringsbaseret opskrift på nakkesmerter.
Andre træningsrelaterede problemer kan være:
- Øvelser med for stor vægtstangsarm, hvor du holder belastning ud foran kroppen
- Forkert teknik og opspænding i forkerte muskler under øvelser m.m.
- Overdreven/forkert udspænding af nakke- og halsmuskler
- Udelukkende brug af udspænding, der ikke øger muskulaturens modstandskapacitet
Det er og bliver en stor mundfuld at skulle forholde sig til årsagerne bag nakkesmerter. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på forhold, der kan forværre denne, såvel som andre, smertetyper. Du kommer langt med at følge de generelle vejledningsråd og ved at tilegne dig løbende, regelmæssige kropspraksisser. Massagebehandling kan endvidere være relevant for denne del af kroppen. Det viser både forskning og stærke erfaringer.
Udover forskning i nakkesmerter og træning, der henvises til på siden Nakkesmerter og siden styrketræning nakke, har jeg konsulteret sundhed.dk, PainScience.com, andre behandlersider, triggerpointtherapist.com, og eksempelvis bogen Triggerpunktterapi. Der optræder flere kilder på siden Teorien bag triggerpunkter, der også vedrører de fysiologiske hypoteser. Jeg har endvidere anvendt materiale fra egen massøruddannelse til brug ved udarbejdelse af denne side:
Langlo, Michael. Nakkesmerter. Hvad er årsagen til smerter i nakke og skuldre?
Langlo, Michael (2017). Hovedpine, muskelsmerter og behandling. Derfor virker fysiurgisk massage på hovedpine og muskelsmerter