Karen Søgaard, Professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet beskæftiger sig i dette oplæg med arbejdsfysiologi og nakkesmerter. Hun indikerer, at det er et stigende samfundsproblem med betragtelige sygdomsomkostninger.

Karen Søgaard anfører, at forskningen viser, at kvinder har en større tilbøjelighed til at få nakkesmerter end mænd, endda globalt betragtet, samt at chancen for genkommende smertetilfælde øges, når man allerede har haft nakkeproblemer. Dette kan skyldes mange forhold, inklusiv behandlingens karakter og effektivitet.

Det er måske lidt paradoksalt, at vi har så mange nakkeproblemer i lyset af, at meget af det fysiske arbejde er aftaget siden 1980’erne og frem. Nu vil alle gerne pege på computeren som den store skurk og synder. Nogle af de muskler, der er i søgelyset, er trapezius og serratus anterior, fordi de bl.a. leverer skulderens primære stabilitet. Men det er værd at påpege, at computerarbejde primært er belastende for fingre- og øjenmuskler. Det er nok snarere manglen på (generel) bevægelse, der er særligt udslagsgivende, hvilket kan skabe nogle onde cirkler rent fysiologisk betragtet.

Det hedder sig samtidig også indenfor fysioterapi og ergonomi, at man skal vejlede folk i, at den bedste stilling ikke findes, men at det handler om i stedet at få så meget variation som muligt ind i hverdagen. Man har desuden undersøgt forholdet mellem pauser med afspænding versus øvelser af styrkende karakter. Det lader til, at det bedste faktisk er styrketræning, eftersom pauser med udspænding ikke styrker musklerne. Det flytter ikke ved musklens kapacitet, men en kombination er nok alligevel anbefalelsesværdig. For slet ikke at omtale andre tilgange end de to her nævnte. Forskningen viser, at forskellige tilgange kan have effekt.

Smertetyper i den øverste del af ryggen, nakke- og halsregionen

I øvrigt spiller halsens muskler en vigtig rolle i forhold til nakkens tilstand, idet de er antagonister. Derfor er afspændende kæbebevægelser, muskelpumpeøvelser og virkningsbevægelser (deviationer m.m.) antageligt med til at lindre et træk/hold på nakken ved at halsmusklerne forlænges/aktiveres. Se mere under nakkemobilisering.

Nakkerelaterede smerter er efterhånden så udbredte, at det ikke just er nogen overdrivelse at kalde dem ”folkelige”. Der er højst sandsynlig en direkte sammenhæng mellem en moderne livsstil, et moderne arbejdsliv, øgede krav og forventninger til evindelig omstilling, resiliens, fleksibilitet etc. samt de mange nakkerelaterede smertefænomener og symptomer.

Primære nakkerelaterede smerter

Nakkesmerter kan, som også antydet under nakkens anatomi og nakke og øvre ryg, dække over mange forhold, og her skal blot opridses tre hovedtyper af smerter:

  1. smerter i øvre (midt) ryg
  2. nakkesmerter og nakkestivhed
  3. hovedpiner

I virkeligheden er der sikkert tale om mange overlappende eller samvirkende fænomener, som ofte næppe lader sig entydigt udgrænse, men for overblikkets skyld kan vi tale om følgende typer af smertesymptomer:

  1. Smerter i øvre (midt) ryg
    Populært kaldt for ”smerter mellem skulderbladene”. Muligvis et biprodukt af scapulære muskler, dvs. muskler der bevæger skulderbladet, som udsættes for posturalt betinget overbelastning
  2. Nakkesmerter og nakkestivhed
    Typisk posturale, dvs. holdningsbetingede problemer, hvor en omfattende triggerpunktbehandling muligvis kan være effektiv, eftersom mange muskler kan være involveret.
    Nakkesmerter og nakkestivhed er ligeledes til stede ved tvangsmæssig hoveddrejning/hals (torticollis). Torticollis hører i øvrigt under dystoni, som er betegnelsen for en gruppe neurologiske sygdomme, der viser sig ved ufrivillige spasmer og muskelsammentrækninger. Dystone spasmer kan ramme muskler lokalt i et område – det betegnes en fokal dystoni. Dystoni betyder forkert spænding. Når der er tale om torticollis er det i hals og nakke
  3. Hovedpiner
    I tilfælde, hvor der ikke er tale om kranielle eller systemiske årsager, er der med en vis sandsynlighed tale om triggerpunkter i nakkemuskulaturen som årsag til hovedpiner

Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

Forskellige hovedpinetyper

Der findes et utal af hovedpiner, flere end 200 ifølge netdoktor. Nogle er sporadiske, andre hyppigt episodiske og andre igen kroniske. Meget groft sagt kan der skelnes mellem tre hovedtyper:

  1. Spændingshovedpiner
    Mindre anfald af trykkende smerter, ofte lokaliseret omkring hovedet eller panden, eller en fornemmelse af, at noget smerter inde bag øjnene eller fra selve nakken. I relation til nakkesmerter er smerter med til at udløse det, vi kalder for cervikogen hovedpine eller nakkehovedpine. Desuden kan nakkelåsning og nakkehold medføre nerveudstråling fra nakkehvirvler op til hovedet. Spændinger i nakken kan endvidere, i kraft af vores muskulatur og bindevæv, forårsage spændingshovedpiner.
    Symptomer på cervikogen hovedpine kan være en blanding af hovedpine, kvalme, anspændte muskler m.m. Massage og triggerpunktbehandling er antageligt velegnet til behandling heraf i de fleste tilfælde
  2. Migræne
    En mere alvorlig, dunkende, typisk halvsidig form for hovedpine, der kan forværres under forhold som ændrede lysforhold og lydstyrke samt ved aktiviteter i hverdagen. Der kan forekomme opkast, kvalme og synsforstyrrelser
  3. Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)
    Her er der tale om meget voldsomme hovedpinesmerter, som dog optræder meget sjældent. Lokaliseret omkring øjet. Kan stå på i op til uger og måneder med daglige anfald

Hvis din hovedpine optræder uden andre ledsagesymptomer, er den sjældent udtryk for noget alvorligt. Det kan være normalt løbende at have hovedpiner.

Årsager til hovedpine

Hovedpiner kan formodentlig skyldes flere forskellige forhold. Blandt de muligheder, der figurerer, er eksempelvis infektioner, hjerterystelser eller som symptomer på helt andre sygdomme.

For hovedpiner gælder endvidere faktorer som alkoholmængde, kaffeindtag, kostens sammensætning, rygning (inklusive passiv rygning), væskemangel, tænderskæren og kæbeopspænding, et skævt tandbid, hormonale forhold, eksempelvis menstruation, samt medicinforbrug.

Derfor er det ikke altid lige nemt at pege på årsagen med stort Å. Mange forhold spiller typisk sammen. Læs evt. om alle de forhold, der kan være forbundet med hovedpiner i PainScience’s tutorial Complete Guide to Headaches.

Dog er (kroniske) spændingshovedpiner forbundet med triggerpunkter, ifølge Migræne og Hovedpineforeningen såvel som forskning angivet hos Painscience.

Hvornår er det alvorligt med hovedpiner?

Ifølge PainScience er der grund til lægeundersøgelse i følgende tilfælde:

  • Din hovedpine er ualmindelig kraftig, 8+ på en 10’er-skala
  • Den er usædvanlig vedholdende, mere end én dag ved meget høje smerteniveauer, mere end én uge ved moderate smerteniveauer
  • Den er usædvanlig pludselig, en slags ”thunderclap” hovedpine, der fremkommer på sekunder eller minutter
  • Din hovedpine er usædvanlig på alle mulige måder
  • Din hovedpine er forbundet med andre bekymringsvækkende symptomer

Forskellen mellem migræne og spændingshovedpine

En kort sammenligning fra PainScience ser således ud:

Spændingshovedpine Migræne
Muskelskeletal smerte med særlige udspredende smerter fra kæbe og nakke Neurologisk ”hjernenagen”, der tidligere blev klassificeret som vaskulær hovedpine
Som regel mindre alvorlig, men alvorlige spændingshovedpiner kan føles lige så modbydelige som migræne Ofte værre, men kan også optræde i mildere form end spændingshovedpiner, sågar smertefrie, kun bestående af neurologiske ikkesmerte symptomer
Ofte begge sider Som regel ensidig
Føles som noget trykkende, stramhed Føles som dunkende med puls
Lydfølsomhed Lysfølsomhed og visuelle forstyrrelser er almindelige
Lugtintolerance (osmofobi) forekommer aldrig ved spændingshovedpiner Lugtintolerance optræder i under 40%s tilfælde
Ingen andre mærkelige symptomer Mange sære symptomer, i særdeleshed sensoriske forstyrrelser, aura og prodromale symptomer

Hovedpiner og muskulære årsagssammenhænge

Hvis din hovedpine føles på toppen af hovedet eller ovenpå hovedet kan den være forbundet med den øverste nakkehvirvel (C1/atlas), som vist på billedet, eller måske de nerver, der udspringer fra hvirvlen.

Faktorer som låsning, manglende bevægelighed eller slidgigt kan påvirke disse nerver.

Denne hovedpine kaldes ofte cervikogen hovedpine eller nakkehovedpine. I mange tilfælde (nok nærmere hovedparten) skyldes denne hovedpinetype formentlig snarere muskulære ubalancer og dysfunktionalitet. Den kræver ikke nødvendigvis manipulationsbehandling, hvis du tager ansvar i tide og opsøger massage og/eller arbejder med muskulaturen på en forebyggende måde, eksempelvis via mobilisering.

Tindingehovedpiner eller hovedpiner på siden af hovedet, i højre eller venstre side, kan også skyldes nerver, der udspringer fra den anden cervikale nakkehvirvel (C2/axis). Det kan i mere alvorlige tilfælde skyldes alt fra låsninger i hvirvlen, til slidgigt og diskusprolaps. Men da denne type også kan betegnes som en form for cervikogen hovedpine, er der formentlig i mange tilfælde tale om forskellige muskulære tilstande, som først bør undersøges og derefter udbedres gennem eksempelvis massage.

Har du hovedpine på overfladen af hovedet, issen, kan det også skyldes bindevæv og muskler, der tilhæfter på selve kraniet eller hovedet. Spændte nakkemuskler er en hyppig årsag til hovedpine på overfladen af hovedet og kan karakteriseres som spændingshovedpine. Ellers er spændingshovedpiner ofte et ledsagefænomen til muskelrelaterede overbelastninger i nakke- og skulderregionen. I den forbindelse kan der nævnes en udbredt smertekilde i form af overbelastning af tilhæftningssenen på musklen levator scapulae, ved scapulas øverste superiore og mediale kant. Den er dog ikke altid den værste smertekilde ved denne muskel, men vigtig nok til at behandle på, når der er symptomer.

Nogle mennesker oplever, at spændingerne kommer fra hjernen, men det er næppe sandsynligt, idet hjernens væv ikke rummer smertereceptorer. Men i venernes hulrum (venesinus) og andre blodkar i hjernen og i hjernehinderne (meninges), der omslutter hjernen, findes der mange smertereceptorer. Belastes disse nerveceller eller overstrækkes de, kan det være med til at overføre smerter, der af hjernen opfattes som om de kommer forskellige steder fra i hovedet.

Spændingshovedpine er i det perspektiv formentlig et symptom på, at muskulaturen er overbelastet, og at der hersker en fysiologisk ubalance, som hovedpinen er kroppens signal om. Hovedpiner er i denne forstand ikke smerter i hovedet, men smerter, der overføres til hovedet i forbindelse med overbelastet muskulatur.

Samfundshovedpine

Netop øgede spændinger i muskulatur og bindevæv, kaldet tonus, er en særligt udbredt hovedpineform. Rigmor Jensen, Dansk Hovedpinecenter oplyser, at op imod 98% af danskerne oplever spændingshovedpine mindst én gang i livet, 10% af befolkningen en eller flere gange ugentligt, og de kroniske tilfælde er endnu færre (3%). Mest interessant er det dog, at hovedpine og migræne er årsag til 20% af al sygefravær.

Hovedpiner er et etableret problem i en kultur, der er meget ”hovedorienteret”, idet vi sidder og tænker og arbejder ved skærme og skal forholde os til en konstant fluktuerende og omskiftelig forandring i verden omkring os.

I lyset heraf har bevægelse nok aldrig været mere relevant, som modtræk til den konstant accelererende teknologisering af samfunds- og arbejdsliv. Hvad angår hovedpiner specifikt, er der mange ting, der taler for, at rolige former for kropspraksisser har en positiv og gavnlig virkning på mange former for hovedpinesmerter. Det være sig diverse afspændingsteknikker, meditative praksisser, tai chi, yoga, vejrtrækningsteknikker etc.

Se i øvrigt vejledning for nakken for flere tips vedrørende nakkerelaterede problemer.