Søren Kierkegaard (1813-1855) - (cropped)

Søren Kierkegaard. La Biblioteca Real de Dinamarca, Public domain, via Wikimedia Commons

Hvorfor ikke starte ud med et par klassiske spidsformuleringer?

Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned; thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum jeg gider slet ikke.” (Søren KierkegaardAf Enten – Eller, »Diapsalmata«, SKS bd. 2, s. 28 / SKS-E)

Sådan kunne en af landets klogeste tænkere igennem tiden, Søren Kierkegaard formulere sig i en noget demotiverende tone. Tag ikke fejl af det, Kierkegaard gik sine traveture. Han gad godt en hel masse.

Således spankulerede han rundt i Købehavn med sin spadserestok og sikkert også en høj hat. Han vidste bestemt, at gåture var livsvigtige.

Han skriver i øvrigt andre steder, at han gik sig sine bedste tanker til. Der kan have været flere motiver i spil, og sådan er det nok stadigvæk for mange. Vi kan ikke altid koge vores motivation ned til et halmstrå eller en kæphest.

At gyde olie på motivationsvandene

Denne kropspraksis er vendt mod “den mentale kunst”, at finde fornuftige strategier til at gyde olie på motivationsvandene i henhold til bevægelse.

Intentionen er motivation for bevægelse, mere bevægelse, mere alsidig, livgivende, begejstringsvækkende, følsom og frygtløs bevægelse, med hjerte og hjerne og adgang til egen kreativitet. En modgift til forestillingen om og tankeløs minimering af al indsats, ensrettet træning samt parolen om, “at få det overstået”, der ikke forekommer videre lystbetonet og passioneret.

Motivation kan helt indlysende antage mange former for den enkelte, hvilket jeg skriver mere indgående om i indlægget Motivation – indblik og indsigt.

Men kan der siges noget mere strategisk om, hvordan vi kan motivere os selv?

Det vil jeg prøve at udfolde mere i det efterfølgende. Eller i det mindste indkredse med nogle spredte tanker og eksempler på strategiske overvejelser. Selve strategierne finder du sidst på siden.

Indledningsvist undersøger jeg dog, om der ligger noget bag motivation, du bør være opmærksom på, inden du kaster dig ud i en given motivationsstrategi. Det er vigtigt at få belyst dette bagtæppe, ikke blot tage motivation for pålydende og henkastet acceptere enhver udtalelse om den. 

Motivation – en kilde til forandring?

Motivation er et potentielt sprængfarligt, nogen vil måske sige yderst misforstået, emne, der lader til for alvor at have bidt sig dybt fast i bevidstheden hos mange mennesker. Måske til et punkt, at den vies for meget opmærksomhed i forandringsøjemed.

Hvordan vil det gå i livet, hvis ikke du også fokuserer på din viljestyrke, din sans for nødvendigheden etc? Det virker logisk, at motivation fylder en stor del af det menneskelige handlingsliv og samtidig ligeså logisk, at vi ikke kommer uden om andre fordringer og krav i tilværelsen.

Ligger der imidlertid noget dybere bagved menneskers motivation, som trodser den åbenlyse objektive logik? Så som vanebetingede handlingsmønstre. Der holder os fast i spind af uhensigtsmæssigheder, som rimer på stilstand og stagnation. Fremfor bevægelse og udvikling – forandring?

Forandring og vanemønstre

Anthony Robbins påpeger i sin, efter nogens mening, stærkt kontroversielle bog Væk din indre gigant, at forandring ikke sædvanligvis er et spørgsmål om evne, men om motivation. Mange ved eksempelvis godt, de bør ændre bevægelses- og andre vaner, men tror ikke de kan, tror måske, at de mangler evnen.

Han antager i stedet for, at mange glemmer at gå fra burde til tvingende nødvendighed. Udfordringen kan være at skabe en følelsesmæssig association, der er stærk nok til at føle, at det er det værd. At få handling og identitet til at forenes. Her kan der ligge hæmmende følelser og overbevisninger bagved, der blokerer for at finde en “stærk nok motivation”.

Motivation kan derfor også handle om at blive kloge på egne adfærdsmønstre, og hvordan de kan styre ens handlinger, beslutninger og overbevisninger. 

Det er ikke nok at sige, at du er motiveret. Du skal både føle det og vide, hvordan du holder fast i følelsen af motivation. At forstærke og nære følelsen og udvikle dig med dine overbevisninger, så du til sidst elsker at løse udfordringer og problemer.

Det kan lyde som russisk båndsalat for nogen, og det er bestemt heller ikke helt ligetil. Hvis ikke du har forståelse for, hvordan du kan arbejde med din motivation og har udfordret dig selv tilstrækkeligt til at komme denne selvindsigt nærmere, er der mere at lære.

Mønstre og vanebrud

Hertil anvender Robbins selv en specifik mønstrebrydningsproces, med betingning af følelser og associationer i forhold til lyst og smerte og mange andre greb, der vil føre for vidt at komme ind på her.

Jeg nøjes med i denne ombæring at henvise til egen “begynderside” om vanebrud for inspiration til, hvordan du kan arbejde med vaner. Det er ikke sikkert, at du behøver eller har lyst til at ty til “neuro associative conditioning eller NLP eller andre af de markedsudbudne metodikker. Det er mere, hvis du vil ned i det bagvedliggende adfærdsmæssige maskinrum. Og husk samtidig på, at ikke alle deler Robbins’ kraftbetonede psykologiske og adfærdsmæssige approach.

Nogle skeptikere mener velsagtens, det er “farligt” eller manipulerende at pille for drastisk i den store adfærdssuppe. På grænsen af menneskers autonomi og selvforståelse. En grænse, der som regel altid skal flyttes. Hvilket ikke behøver at være forkert, men måske ikke nødvendigvis i det tempo, som andre har set sig for øje. At forcere forandringsprocesser kan give bagslag, det samme kan det modsatte, ikke mindst i forhold til motivation.

Der er altså mange måder at forstå og arbejde med motivation på i dybere forstand, må vi antage. Men der er vel også noget enkelt eller fundamentalt, vi kan se nærmere på. Noget almenmenneskeligt?

Følelse skabes af bevægelse

Når jeg nævner Anthony Robbins, er det fordi han faktisk eksplicit skriver noget om ordet bevægelse i denne sammenhæng.

Robbins skriver direkte, at “følelse bliver skabt af bevægelse”. (Væk din indre gigant, s. 142). Dvs. bevægelse kan have en stor indflydelse på vores emotionelle rørelser og dermed dispositioner for videre adfærd.

“Alt, hvad vi føler, er et resultat af den måde, vi bruger vores krop på. Selv de mindste ændringer i vores mimik eller bevægelser ændrer de følelser, vi har i et givet øjeblik og derefter den måde, vi evaluerer vores liv på, den måde, vi tænker og handler på.” (Væk din indre gigant, s. 142-143)

Selv i min egen skepsis overfor Robbins, kan jeg ikke lade være med at forundres over denne klare kobling. Sind og krop er forbundet. Følelser påvirkes af bevægelse. 

Kroppen er en primær aktør. Den kan blive konstitutiv for følelsesmæssige svingninger, og det har noget med motivation at gøre. Bevægelse kan blive en måde at løsne op for stagnerende følelser, tanker etc. på.

Hvad betyder det i praksis?

Når du føler en emotion, er den forbundet med din fysiologi. Robbins nævner kropsholdning, åndedræt, bevægelsesmønstre og ansigtsudtryk. Og han eksemplificerer dette med depression som et åbenlyst tilfælde.

Cultural celebrations resumed with the end of the LRA conflict in Northern Uganda (7269658432)

USAID Africa Bureau, Public domain, via Wikimedia Commons

Fra bevægelse kan der hentes fornyet energi. Den samlede fysiologi påvirkes og humør, immunforsvar og mentale processer forbedres. Det viser talrig forskning jo også.

Men hverdagserfaring er alt rigeligt for mange. “Jeg føler mig som et nyt mennesker”, siger folk gerne efter en svømmetur eller en tur med løbeskoene i skovbunden. “Jeg glemmer mine kvaler, når jeg danser”. Det er en gængs erfaring. Robbins påpeger, at vi ved at ændre på vores fysiologi, øjeblikkeligt kan skabe nye tilstande i følelseslivet.

Er det på dette punkt, at han er for stor en mundfuld for mange? Er det for amerikansk og aggressivt? Er det for overgribende en vej at gå, selv når andre er opfyldt af lede ved ørkenvandringen?

Det gælder derfor om ikke at begrænse sig i denne følelsesmæssige udfoldelse, så vi gebærder os på en staccato-agtig, indelukket og stærkt reduceret facon. Med lukkede og nedslåede bevægelser og kropssprog.

Rytmen er her særdeles vigtig. Får vi gang i de over 80 ansigtsmuskler og andre adfærdsmønstre, kan vi udtrykke os bedre. Kroppen leder vores følelser på vej. Derfor bevægelse. Derfor gang i rytmen.

Følelseskoblingen åbner for vægtige spørgsmål

Spørgsmålet kunne så, i forlængelse deraf, være, om al bevægelse er lige igangsættende for følelsesmæssigt velbefindende og transformation, eller om det (udelukkende/hovedsageligt/delvist) er individuelt bestemt?

Kan det tænkes, at en mere mangfoldig og alsidig form for bevægelse kunne være særligt befordrende? Det kommer Robbins ikke ind på i den forbindelse.

Sandt er det samtidig også, at der kan være mange konkrete veje ind i bevægelse. Lad os afstå fra at blive presset igennem den samme kødhakker. Med al respekt for god markedsføring og alverdens guruer.

Der er ligeledes andre end de følelsesmæssigt transformative og “kickstartende” grunde til, at vi kan have gavn af at bevæge os. Start eksempelvis med at læse om, at vi er skabt til bevægelse. Det er ikke altid, at tingene kræver en forklaring eller et forsvar. Især ikke bevægelse.

Det forekommer mig absurd at påstå, at et tobenet dyr ikke skal bevæge sig, bare fordi motivationen ikke er der. Alle forbehold taget i betragtning vedr. handicap, svær sygdom etc.

Men det med at vække emotionerne er yderst centralt. Gør du nok ud af det i hverdagen? Og hvordan opfatter den enkelte sin egne følelsesskift, sin “vækkelse”? Skal noget dæmpes, tilpasses til omgivelserne, eller går du med skiftet i dine følelser? Uanset hvordan andre reagerer herpå? For slet ikke at tale om kulturelle forskelle, hvad følelsesladede udtryk angår.

Måske er svar herpå med til at åbne for mere forandring?

På udkig efter zen-boosting for følelserne

Du kan for eksempel løbe, et interessant og yndet bevægelsesmønster, med mere rytme og med musik i ørerne. Hvilket vist nok i øvrigt er forbudt i konkurrencebaseret langdistanceløb, så vidt jeg ved. Fordi det nærmest har dopende karakter, som virkelig sætter gang i følelseslivet og hormonerne. Prøv selv. Måske har du flere kilometer på literen, når du først få de rette toner i ørekanalen. Danner flere indre billeder og trænger dybere ind i “zonen”.

Ændringer i følelsesmæssige tilstande fører til massive forandringer i kroppens udtryksform, dens præstation og dermed også bevægelse.

Didier Drogba Manuel Neuer last penalty kick Champions League Final 2012

rayand, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons

Tænk bare på tilskuereffekten, den er der nok ikke mange, der bestrider. Der er en grund til, at det kaldes “en ekstra spiller på holdet” eller en hjemmebane fordel. Der er et ekstra sug i maven, når nogen ser os i bevægelse. Det vækker følelser til live. Måske vil vi også gerne imponere, eller bare undgå at blive gjort til grin?

Disse pointer er værd at reflektere over, når du tænker over, hvilken bevægelsesform, du er motiveret for eller tiltrukket af.

Er der noget, du er bleg for at se nærmere på, noget du skammer dig over, er usikker på, går i en bue udenom, har fordomme om osv. Og i så fald hvorfor?

Eller der er noget, der kan sætte ekstra gang i dine følelser, visuelle indre scenarier eller mentale repræsentationer?

Hvad er dit brændstof?

Forskellighed i holdninger

Problemet er imidlertid, at det ikke er alle, der har et aktivt og langt fra kærlighedsbetonet forhold til bevægelse. Det er ikke alle, der brænder.

Nogle mennesker ser bevægelse, som noget de helst vil undgå, eller tænker måske bare ikke over det – nok til at det får en betydning for deres beslutningsproces. Heller ikke selvom de måske godt er klar over, at de er skabt til en eller anden grad af bevægelse og burde respektere dette. Det kan for andre handle om at få det gjort, så følelserne har det rart bagefter

Nogen ser det måske mere som en hobby eller en interesse, der ikke er noget for dem. Eller synes de bevæger sig tilstrækkeligt igennem deres almindelige daglige gøremål. Arbejde og sociale relationer først. Andre surfer på spidsfindige undskyldninger i årevis.

Til en fest udbrød en mand med en vis sans for humor, da han måske var blevet tilpas træt af al min daværende kværnen om tennistræning: “Jesper, jeg intervaltræner: én gang om foråret og én gang om efteråret, sådan er det”. Jeg karikerer givetvis optrinnet en anelse. Og så skiftede vi emne til noget andet. Point taken.

Holdninger er der nok af. Nogle mener, det er nok at spise sundt og gå et par ture om ugen, det “fungerer” for dem. Hvorfor ovedrive. Alt med måde. Der skal være plads til andre udfoldelser.

Pointen er imidlertid, at vi ikke udelukkende bør tale om motivation uden at forstå/konsultere de bagvedliggende holdninger, værdier og tydninger af bevægelsens rolle i vores liv. Et er at konstatere, at du ikke er motiveret, noget andet er at forstå hvorfor?

Og se på sagen i et samlet livsperspektiv.

Uvidenhed og samfundstendenser

Motivation kan også være koblet til uvidenhed om, hvad bevægelse gør ved os, vores organer, vores sanser, vores livsudfoldelse, livsforebyggelse, vores personlige udvikling, kommunikation eller for relationsdannelse.

Faktorer, der i samspillet med andre, kan være en gigantisk barriere (eller mulighed for at lære nyt om sig selv). Ydermere kan uvidenheden spænde ben, fordi der er så mange mytebaserede og belastede forestillinger om bevægelse, især i nyere tid, der kan skygge for andre sider af bevægelse. Det kunne være det med at se ud på en bestemt måde, være lækker og ose af performanceoverskud m.m. Statusmarkører.

Men også bekvemmeligheden kan skygge for mere indsigt. Ikke mindst fordi komfort har sneget sig ind i mange af livets processer og udhulet bevægelsen og fokus herpå.

“Gør det nemt og bekvemt, undgå bøvl”, kunne et mantra klinge. En reduktion af udtryk og udfoldelse, indskrænkning. Keep it simple på et område, der måske er bedre tjent med det modsatte?

Bøvl kan være både meningsfyldt, rart og værdifuldt. Som også askesens appel vidner om. Men bevægelse kan ikke reduceres til bøvl heller. Gudskelov.

Nøglen til succes

Sammenhængen mellem motivation og succes kan også bestå i et mellemværende med bevægelse:

“Nøglen til succes er derfor at skabe bevægelsesmønstre, der skaber selvsikkerhed, en følelse af kraft, fleksibilitet, personlig styrke og af at have det sjovt. Erkend, at stagnation kommer af mangel på bevægelse”. (Væk din indre gigant, s. 147)

Det lyder helt elementært i en vis forstand og såre indlysende, tænker jeg. Indsigt i denne “tvingende” nødvendighed, det er jo livet selv, der er på spil, er noget der kan gøre hele forskellen. Måder vi møder hinanden på osv. Omgangsformer, social trafik, menneskeligt afstemt adfærd. Om end jeg ikke er sikker på, alle forstår det samme ved succes. Eller bør tvinges eller tilskyndes til det.

Berlin marathon

KJohansson, CC BY 3.0, via Wikimedia Commons

Mange gør som de plejer, og det, de er trygge ved. Marathon nr. 8, badmintonkamp nr. 328. Yoga hver onsdag etc. Og det er også HELT allright. Men det er ikke forbudt at være åben af sind – åben overfor andre måder at være i bevægelse på.

Hvordan åbner man et sind, så det er åbent, ud mod verden?

Der er tilsyneladende mere livsudfoldelse, kreativitet og frihedsfølelse på spil. Ord der måske også kan opfattes som succeskriterier?

Travlt med at sætte bevægelse i en motivationskasse?

Måske fordi motivation er noget flydende og fluktuerende noget, kan den opfattes mindre håndgribelig end smerte eller andre følelser, som i øvrigt ikke behøver at være så tangible heller. Derfor kan vi komme i klemme med den. “Er du motiveret og committed eller ej” kunne der spørges med brysk og bestemt mine. Svaret kunne passende lyde. “Det kommer da i høj grad an på…”

Nogle mennesker har travlt med at reducere menneskelige beslutningsprocesser, handlinger og adfærd i bredere forstand til spørgsmål, der i sidste ende står og falder med motivation:

  • “Vi kan trække en hest til truget, men vi kan ikke tvinge den til at drikke”
  • “Folk bevæger sig kun, hvis de er motiveret herfor”
  • “Det handler om at finde det, du brænder for skat og er motiveret for – så vil du lykkes med en mere vedvarende commitment”

Herved risikerer vi at miste fokus på andre parametre, der kan være mindst lige så udslagsgivende – i alle tænkelige sammenhænge.

Bevægelse behøver ikke reduceres til et spørgsmål om motivation

Vi kan løbe en risiko for at reducere motivation til den eneste drivkraft bag handling og beslutsomhed. Mange gøremål i livet fungerer aldeles upåklageligt/regelmæssigt uden, at motivation indgår (bevidst) i ligningen.

At købe ind og børste tænder, hente et glas mælk i køleskabet, støvsuge, om end du sagtens kan føle en ugidelighed herved, inden du udfører sådanne automatiske daglige handlinger. Men vi gør dem bare. Vi accepterer deres berettigelse. Ikke altid, men ofte. Topmotiveret eller ej.

Det er ikke nødvendigvis et krav for at bevæge sig, at du er motiveret. Der kan være andre årsager på spil, noget evolutionært, noget, der påvirker vores artsudvikling.

Det er heller ikke udelukkende et vidensanliggende – om du ved, hvad du bør gøre. Viden om menneskets fysiologiske og evolutionære behov kan være yderst belejlig og værdifuld i så henseende, men den styrer ikke med hård hånd al disposition for bevægelse, slet ikke hele tiden.

At slå hovedet fra og følge med på en “follow along” bevægelsesvideo kan også have sin berettigelse og tilmed være intelligent og befriende. Fordi du “slipper for at hitte på”. Og du kan jo evt. lære noget samtidigt.

“Use it or loose it” – indsigt i nødvendigheden

En krop, der har været immobil efter længere tids sygdom, skriger på en form for bevægelse. Tab af muskelmasse og andre fysiologiske forfaldsprocesser er både synlige og usynlige vidnesbyrd om, at der er andre kræfter på spil. Kroppens biologi fungerer langt hen ad vejen efter et, ganske vist kompliceret, “use it or loose it” princip.

Det gælder vores bevægelighed omkring led og bindevæv. Vores knogledensitet ændres med alderen pga. calciumforandringer. Derfor skal vi arbejde med at vedligeholde vores knoglestyrke, fordi vi automatisk og langsomt bliver mere skrøbelige. Det gælder også muskeludholdenhed, -styrke og -masse, der er noget hurtigere om at “sande til”, men nok til dels også at genopbygge. Det er et puslespil med flere balanceakter indbygget. Det rækker langt ud over motivation.

Det gælder vores reaktioner, balance- og koordinationsevne osv. Der kan være videnskabelig uenighed om, hvor hurtigt og hvor meget, vi kan nedbryde og genopbygge biologiske processer, færdigheder etc. Hvad der fremmer og hæmmer regenerering, aldring, nedslidning etc.

At ignorere vores medfødte bevægelsesbehov helt er formodentlig ikke det, der tjener vores biologi bedst. At satse hele butikken på stærke gener eller højere magter, eller det vi lige umiddelbart har lyst til. “Jeg kan kun lide at løbe, jeg gider ikke styrketræne” som eksempel.

Hvordan harmonerer det med kroppens behov?

At håndtere det stillesiddende liv

Har du blot siddet stille i en akavet stilling for længe, vil kroppen af sig selv begynde at foretage en form for kompenserende handling, der skal bringe mere balance i vævet, sætte gang i blodstrømmen og ændre på tyngdekraftens pres på muskler og led etc.

Den fortæller dig, at nu er det ved at være på tide med bevægelse. Det er noget andet end “psykisk betinget” motivation. Men du kan til dels ignorere det og blive bedre til ikke at bevæge dig i så henseende. Det er i stor udstrækning også en vanesag.

Nogen nøjes med at strække sig og rømme sig – andre holder aktive pauser, indretter sig, så bevægelse udgør en større del af de daglige gøremål. Andre kompensationstræner og går amok i sport og fitness. 

Nødvendigheden er en vigtig del af bevægelsens gåde, kreativiteten, legen, viljen og disciplinen lige så.

Men indsigt i nødvendigheden er om muligt endnu mere udslagsgivende – og det kan for nogen også være motiverende – ikke mindst når forandring opleves som værende mulig.

At åbne for mere motivation gennem forståelse

Det er altid noget af en gådefuld affære at ramme folks individuelle motivationelle forankringspunkter. Der, hvor en mere naturlig kilde af handlekraft og lyst flyder fra. Hvor indre billeder og forestillinger, identitet og handlekraft smelter sammen eller kan forenes.

Et eksempel er det klassiske armsving, som mange ikke længere udfører. Vi glemmer at få armene nok op over hovedet, og vi glemmer at opleve, at et armsving ikke bare er et armsving. Det er forståeligt nok,  indsigtens indsnævring i betragtning. Vi ser kun gennem de linser, vi har. Det gælder os alle.

Heldigvis kan der opstå en løbende åbenbaring, hvor fascinationen af, hvor vidunderlig mangfoldigt selv et armsving kan vise sig at være. I første omgang måske en kilde til smertelindring ved skuldersmerter, siden en kilde til selvudfoldelse i mange løjerlige og fantastiske former.

Lyt til kroppens signaler

Bevægelse har det med at prikke til en sandhed om livsvilkåret, der er vanskelig at fornægte eller forklejne – uden at det giver bagslag.

Vi kan vælge at lytte mere til vores kroppes signaler, og verden kan udvides igen med tid og indøvelse. Ikke fordi du korrigerer din krop og sætter den sammen igen og fikser den, men fordi du bevæger den, som den er skabt til, i al sin kreative finurlighed. Men, og her er humlen, tror jeg, denne finurlighed skal først pakkes ud, opdages, erfares og siden nydes. Ellers lytter vi forgæves.

Det tager tid at forstå sammenhænge mellem kroppens signaler og bevægelse. Meget kan erfares gennem mere indøvelse, og noget kan kræve guidning til en vis grad.

Pligter og regelmæssighed er en del af livets ligning. Men det kan åbenhed og nysgerrighed også være. Kræver disse kun motivation? Er det ikke fordelagtige grundholdninger til tilværelsen i det hele taget?

Med fokus på emnet bevægelse, hvad kunne da tjene som mulige indgangsvinkler til spørgsmålet om motivation? Hvis vi gerne vil se på motivationelle dynamikker, der kunne få flere i bevægelse eller i det mindste indgå i en dialog om vigtigheden heraf rundt omkring?

Har vi modet til eller interesse for at se på, hvad der kan motivere os hver især til bevægelse, er der ikke så få indfaldsvinkler. Om de er strategisk lige effektfulde, undlader jeg at bedømme.

Jeg vil “blot” inspirere, ikke garantere.

Motivationsstrategier i udvalg

Okay, ikke mere snak, lad os skride til handling:

  • Start på en frisk – evt. ved at tage afsæt i din taknemmelighed og overvej morgenrutiner, der sætter tanker i gang, eller fjerner en masse blokerende bekymringer og “støj” i din sindstilstand
  • ”Begejstring” (apellen til at “vække ånden i sig” – det tyske Geist spøger tydeligvis her). Du er mere end en mekanisk menneskerobot og en samling atomer. Tænk i, hvad der vækker begejstring i dig
  • At bruge tid på at spørge ind – hvad kan begejstre mig? Det kan tage længere tid, end du tror og det plejer, vi er alle i forskellig grad vanemennesker, og nye vaner ligger ikke på rygraden nødvendigvis. Men vi har alle en hukommelse – hvad har førhen begejstret mig, kunne et spørgsmål lyde
  • Hvis intet melder sig umiddelbart, hvordan vil du da finde ud af det? Prøv noget vilkårligt/velkendt af. Nogle gange ved du ikke, hvad du er bidt af, før du har taget en bid af udbuddet. Motivation kan opstå, den behøver ikke være noget, der findes på forhånd eller kræves up front. Et råd hertil: vær mindre kritisk i en sådan afsøgende fase – vær åben 
  • Bevidst tillidsfuld eksperimenteren – se hvad der sker, gå med den vakte nysgerrighed og formodningen – “gyd olie på vandene”. Mere er kendt for at ville have mere. At forfølge færden af noget spændende kan evt. sætte en sneboldeffekt i gang
  • Vær principielt mangfoldig i dine bevægelsesvaner. På denne måde falder du ikke i en vane med at gøre det samme hver gang. Morgenrutiner kan være et sted at starte
  • ”Look for the something – the meaningful”. Ja, det lyder højtravende, men meningsfuldhed kan ligge gemt i mange ting, både noget indlysende, du bevidst lukker øjnene for, og noget du slet ikke er klar over. “Jeg vil gerne være noget for mine børn om 10 år også”, “jeg trænger til at tage mig sammen”, “jeg trænger til en forandring i mit liv”
  • Vær opgaveorienteret. “OPTIMAL theory” er et eksempel på en bevægelsesrelevant teori, der for alvor kan vække menneskers motivation for at lære nye færdigheder. Fordi fokus ikke går på en vurdering af dig, men på at udføre opgaven på en måde, der øger motivation. Andre bevægelsesrelevante greb kan f.eks. være brugen af “imagery
  • “Keep going” filosofien. Det handler både om fastholdelse og initialmotivation. Nogle gange er tillid til en bestemt bevægelsesproces vigtig, og ved at fortsætte, kan du opleve gennembrud, forandringer, forbedringer etc. Der er forskel på kortsigtet tænkning og langsigtet udvikling. Alt sker ikke på en gang. Tålmodighed, dedikation til sagen og hårdt arbejde kan også være en motivation, hvis du har tillid til værdien i en given proces. Denne video er et humoristisk eksempel herpå
  • Brug dans som vejleder. Erfaringen taler. Der er rytme i os alle. I variabel grad måske, men dybt fundamentalt og evolutionært betragtet, er vi rytmiske væsener også. Særlig velegnet til at give adgang til en form for frihedsfølelse + udtryk af egen personlighed. Og på den måde en kilde til yderligere selvindsigt. Udfordringen kunne være, at det for mange ikke vil virke for dem – vi er alle individer lyder modsvaret. Spørgsmålet er bare, om ikke dans netop altid har kunnet noget? Har den (i dens mange afskygninger) ofte ikke held til at overbevise nok herom? For nogen er dansen det sidste, de tillader sig selv, og det er synd. Start evt. ud med “en lille dans”, der ikke må kunne vække anstød på bustoppestedet, så du føler, at andre dømmer dig. Eller “dans uden vidner” – derhjemme bag lukkede døre – er en anden model. Ifølge filmen Hitch er ingen dans forkert, for larmende eller for skør. Men du skal hvile i det først. Det handler om ikke at tage sig selv for alvorligt eller tro, at alt handler om ikke at tabe ansigt eller at kunne imponere
  • Udfordr det du frygter – overvind dig selv. Det kunne være smerte, der afholder dig fra bevægelse, men en smerte, der ikke partout diskvalificerer dig fra at kunne bevæge dig, eller bevæge bestemte dele af kroppen. Bevægelsesfælden og hvordan du udfordrer denne, er her værd at minde om. Nogle ting kan du faktisk ikke bare stå, men også gå igennem, og ikke kun udenom. Kunsten kan være at skelne mellem, hvornår det ene og det andet er tilfældet
  • ”Move-ment stafetten”. Et element jeg låner fra ideudviklingens verden, der handler om, at du ikke evaluerer, ikke dømmer, men går med det der er, sådan som det er. Det er ikke det samme som accept. Det er en villighed til at lade dig udsætte for noget, for noget fremmed, der kan udvikle sig til noget mere, uden at det skydes ned med det samme – bare giv stafetten videre. Prøv at slukke for “nej, det virker forkert” og gå med Nike-sloganet “just do it”. Det er ikke tilfældigt, at dette slogan sælger
  • En vanskelig parameter kan lyde: Ændr på dit miljø – bosted og mennesker, du omgås eller er omgivet af. Dette er lettere sagt end gjort for mange mennesker og griber ind i ressourceforhold, livssituation etc. Men over tid en værdig betragtningsform. Du kunne dog starte med at komme ud i naturen og bevæge dig. Læs også om bevægelsens vilkår og fremtidige muligheder
  • Folk, der har en have, er muligvis sundere, viser noget forskning, har jeg hørt. Fordi de tager ansvar. De er nødt til at passe den, så den ikke går til i ukrudt (al respekt for biodiversitetsproblemstillingen, den bæredygtige dannelse og “rewildering” i øvrigt). Andre vælger netop at lade den gro. Kan vi ikke nøjes med at sige, at det at få en have eller passe en have kan være en motivation for nogen
  • Marginale vanebrud. Start i det små. Motivation kan starte med at nedbryde det uoverskuelige i mindre overskuelige bestanddele. At sætte barren tilpas lavt fra start, men dog højere end udgangspunktet. Nytårsforsæt er gode. Der hvor du fortsætter det, der er værd at fortsætte. Ikke bare kommer på fikse ideer, der holder en uge
  • Træf nogle forhåndsvalg – nu går jeg i gang med at gå 30 minutter hver dag, og så ser vi, om der er plads til mere senere. Så er du ikke tynget af konstant at skulle vælge og tilrettelægge, hvordan du kommer i gang. Du er allerede så småt i gang
  • Vær ærlig – ”har jeg virkelig brug for at ændre adfærd” – det har vi alle, det kaldes menneskelig udvikling, alle må vi udvikle os, for at kunne leve. Verden omkring os flytter sig hele tiden. Det er naturligt at forandre sig, om end givetvis vanskeligere jo mere du kæmper imod eller er udfordret på grundlaget for forandring. Eller evt. fordi du ikke har indsigt i, at du tilsyneladende er skabt til at være “ret glad for komfortzonen
  • Opsøg mere stimulus generelt (eksempelvis jazzkoncerter, judo, strik et par sokker, mal, digt, få en besøgsven, en at gå ture med). Det kunne måske overføre energi til mere bevægelse også. Emotion skabes tilsyneladende af bevægelse, som tidligere antydet
  • Tillad dig selv at føle og sanse noget nyt – ”modig åbenhjertighed”. Udmattelse, ømhed, lugten af sved, anstrengelse, forvirring, uformåen osv. Al begyndelse kan rumme genvordigheder. Men at fokusere på sanseoplevelser, forskelle i intensitet, kontraster m.m. kan være en åbning også. Kan det føles rart med anstrengelse – for eksempel 4 minutters nonstop armsving? Kan det åbne for andre kropsoplevelser? (dig og dine armsving, Jesper)
  • At balancere forventninger – giv plads til at vokse med motivation versus evner og udgangspunkt. Urealistiske forventninger kan være yderst demotiverende at blive konfronteret med – giv tid til mesterskab og mestring i det hele taget. Ambitiøse weekend-krigeragtige sværdslag og substansløse nytårsforsæt er utidig omhu, ikke rettidig
  • Giv slipdårlige erfaringer. Lad dig ikke kue eller knægte af dine erfaringers (begrænsende rækkevidde). “Jeg var så elendig til håndbold i skolen”. Du kan danne nye erfaringer, når du afprøver nye ting, forudsat, at du griber det an på en måde, der matcher din nuværende formåen – evt. sammen med andre. Måske kan du lære at kaste på en ny og naturlig måde uden at spille et eneste minuts håndbold igen, men nok lære om, hvordan din krop kan koordinere bevægelse som et kast
  • Led efter foregangsfigurerne. Overbevis dig selv om, at hurdlen ikke er så høj, som du tror. Led efter andre, der har gået en lignende vej før dig eller “kravlet over en grå Berlinmur”. Måske findes der en mere direkte eller intelligent vej, en “genvej” endda?
  • Tænk nøje over, hvad en god indtrængningsstrategi kunne være – hvor kunne JEG starte? Hvis du gerne vil klatre, er Yosemite nok en stor mundfuld. Find en passende mental repræsentation af udfordringen på den lokale bouldervæg. Tænk i adgange
  • Læg ud med ydmyge og realistiske mål – noget der kan opnås og indfries hurtigt, så du kan sætte gang i sneboldeffekten og opleve fremskridt og/eller motivation for mere bevægelse. Flueben ved den
  • ”We need to take care” – vi lever ikke længere i et jæger-stenalder samfund, hvor bevægelse var selvfølgeligt. Men motivation kan også skabes igennem indsigt i nødvendigheden, som Harvard Professor Daniel Liberman forklarer nærmere om i The story of the human body. Evolution, Health & Disease. Eller den rene bevægelsesvinkel. Læs om hvad naturlig bevægelse er
  • feedback – spejling. Hvad kan jeg med fordel justere på, for at fastholde og udbygge min motivation? Fra video til menneskelig kontakt, bare få respons på det, du har gang i
  • Brug kræfterne til din egen fordel – ”se værdien i selv de små forandringsdetaljer”. BRUG sanserne og mærk, at bevægelse gør noget ved dig, før-under-efter bevægelse, og prøv at dechifrere, hvad det kan handle om
  • Begynd at styrketræne. Styrketræning = her handler det om forbedring. Både du og andre kan se forandringerne. Det er en meget konkret form for motivation, der kan opstå heraf, fordi du oplever at du forbedrer dig. Du kæmper i en vis forstand med dig selv. Du kan pludselig rejse dig op uden at føle, at du er ved at dø
  • Lad drømme blive til virkelighed. Opsøg dem, der kan hjælpe dig med at realisere drømme – og brug penge på det, fordi du vil bruge penge på det, eller rettere dig selv. Investér i dig
  • Vend din tankegang om til noget positivt. Fra “kan det betale sig” til “det er aldrig for sent at skabe forandring”
  • Erkend at nok kan være nok. Nogle mennesker har åbenbart ikke været eksponeret nok for lidelse. Det er åbenbart en udbredt erfaring, at vi alle skal røre kogeplanen mindst en gang, eller indtil vi lærer, at “nok er nok”. Det er ok at gå med visse erfaringer i tide, smed mens du har kræfter til det, og beslut dig for at “tage dig sammen”, hvad det så end vil sige for dig
  • ”Gør det nemt at komme i gang”. ”Follow alongs” ved bevægelse er gode “kick starts platforme”. Indgangsbarrierer minimeres og samtidig øges din opmærksomhed på, hvor dine bevægelsesevner mangler yderligere stimulering og hvor du er sårbar i kroppen – selvstændighed kan komme senere

Ikke flere stråler i dette motivationelle brusebad. Der er selvfølgelig adskillige strategier, jeg ikke har formået at inkludere her. Mængden er ikke afgørende, den kvalitative omsorg med én tilgang kan være umådeligt mere værd end et dusin halvkvædet benspjæt.

Brug det, du finder relevant, og kast resten på en mødding eller lad det ligge til en anden god gang.

Det er vigtigt ikke at forspise sig på en stor buffet. Indbydende eller ej.

Et caseeksempel

Mange af disse løsrevne og abstrakte strategier kan måske være for svære at håndtere for nogle læsere. Jeg har derfor valgt at indlemme et eksempel fra bevægelseskulturen med en dygtig underviser, der deler sine overvejelser om motivation og om at opdyrke viljestyrke, i forlængelse af en klienthenvendelse:

Her er de forskellige råd, der drøftes af Bren og som forklares nærmere i videoen:

  1. Perfektion er en fjende af fremskridt. Nogle mennesker har urimeligt høje selvforventninger
  2. Start ikke ud med store fysiske træningsambitioner – de leder ofte til hurtigere opgivelse
  3. Start med at træne din viljestyrke
  4. Start med bevægelse i stedet for træning – hvad vil være mest nydelsesfuldt for mig i dag og på kort sigt?
  5. Find noget, du kan gøre på egen hånd, noget legende, måske har du en legeplads i en nærliggende park
  6. Meditér – her kan det være en god ide at få afmonteret nogle at de udbredte fordomme om, hvad meditation er
  7. Tag en pause fra SoMe
  8. Erkend at det er en proces

Men husk. En strategi er kun så god, som den der skal eksekvere på den. Hvad er derfor det vigtigste skridt, du kan tage? Det er det næste skridt. Det slår det med at lede efter nålen i høstakken.

Du skal derfor (lære at) kende dig selv, dine vaner, og have (eller skærpe) blikket for, hvad der styrer eller kan indvirke på motivation hos dig.

Men glem aldrig, at bevægelse ikke kræver nogen forklaring. Den er en del af livet. Det indser de fleste, når de har været her længe nok. 

Hr. Robbins får de sidste ord for nu:

“Kender du f.eks. et gammelt menneske, en der ikke kommer så meget ud mere? At blive gammel handler ikke om alder; det handler om mangel på bevægelse. Og den endelige mangel på bevægelse er døden.
Når du ser børn på gaden efter et regnskyl, og der er en vandpyt, hvad gør de så, når de når frem til den? De hopper da i den! De griner, plasker rundt i den og har det sjovt. Hvad vil et ældre menneske gøre? Gå rundt om den? Nej, han vil ikke alene gå rundt om den, han vil beklage sig hele vejen! Du vil gerne leve på en anden måde. Du vil gerne leve med en ekstra gnist, med et smil på læben. Hvorfor ikke gøre godt humør, gå-på-mod og legesyge til en ny prioritet for dig? Skab en forventning om at have det godt, du er i live, du kan have det fint selv uden nogen grund!” (Væk din indre gigant, s. 147)

Generaliseringer til trods. Det lyder som en meget god standard at have for tingene, synes du ikke?

Vælg din strategi med omhu. Et liv med bevægelse er på spil.