Bare bevæg dig. Bag ordet “bare” gemmer sig en erkendelse af, at bevægelse er en naturlig del af livet. Hvis du er tro mod dette “bare”, er du godt på vej til at fremme et livsberigende, et skades– og livsunderstøttende bevægelsesperspektiv, der kan forebygge og række videre ud i verden. Måske endda ligefrem bidrage beskedent til et bæredygtigt bevægelsesperspektiv.
Ydmyghed kan være en vej ind i bevægelse. Men der findes ingen universalport, det vigtigste er at komme i gang.
Men det kan være at du skal igennem tornede (behandlings)buskadser først, evt. i samarbejde med andre, før du finder melodien. Du må bare ikke forvente at få adgang til det hele med det samme. Det er en proces. Og alle har vi forskellige udgangspunkter og ressourcer. Det kan være en mundfuld at stå på bar bund og pludselig skulle orintere sig i et nyt og uoverskueligt terræn.
For at fremme bevægelse i det gode livs tjeneste, kan du dog til en start, og på egen hånd, gøre brug af grundlæggende kropsøvelser på jesperabild.dk, hvor jeg fremlægger en broget samling af eksempler på fysisk kropspraksis, der er inddelt i mobilisering, styrketræning og udspænding. Kun et spinkelt afsæt, der ikke må blive en sovepude.
Endvidere bør du stifte bekendtskab med Bevægelse – basis og øve dig i at tænke på bevægelse ud fra et mangfoldighedsperspektiv. Der er en stor verden under bevægelsernes flerfarvede parasol, trust me.
Lær også ordet heuristik at kende, det kan skabe et værdifuldt overblik hvad angår forholdet smerte, behandling og bevægelse.
Hvorfor skal du bevæge dig?
“Why move?”, spørger Ido Portal i en af sine legendariske videoer, og som han siden har måttet redegøre for i utallige interviews, tankevækkende nok. Svaret er, at bevægelse ikke kræver noget svar. Der er intet at forsvare. Vi er mennesker, vi er skabt til bevægelse. Punktum. Det er godt nok og alt nok. Heri ligger en nøgle til den største indsigt, vi kan forestille os. Alt herudover er spindsfindigheder og kulinariske tilføjelser.
Ido pointerer også en anden vigtig side af sagen. Han siger det sådan her: “one day you might not be able to”. Måske mister du en dag evnen til at bevæge dig, og da vil der måske gå et lys op for dig. Her må vi nok skelne mellem alder og aldring også. Du kan miste meget af din vitalitet og “evolutionære relevans” velvidende eller uden at det gør hele udfaldet, hvis du formår at tilpasse dig – men det kan også være mere kompliceret.
Eksempelvis, hvis du uanset årsag ender/træder ind i en bevægelsesfælde, eller på en eller anden måde er hvirvlet ind i undgåelse som fænomen. Ting kan gribe om sig og ske bag om ryggen på dig. Helt andre ting kan have ligget i kortene så langt øjet rakte. Det er subtilt. Det gælder om at være vågen.
Når først vi ikke kan bevæge os, betyder bevægelse pludseligt alverden, har jeg ofte erfaret på egen krop og hos andre. Men hvorfor bevæge sig helt derud af fraværets dunkle stier eller overdrevets brusen? Hvorfor skal vi acceptere, at vi ikke kan lave et armsving med en skulder eller acceptere at småhalte allerede i en tidlig (mid)alder? Det er bedre at se tillidsvækkende lyst på tingene, når du for eksempel begynder at gå, så går det nok, sagde en kendt teolog engang. Og vi kan vokse med selvtilliden, der vokser med erfaringen – og praksis indøvelse. Ikke kun med den hedengangne passsive hvile eller mirakler. Og nok heller ikke udelukkende med større medicindoser eller ophobede pillebunker, selvom medicin vel også har sin berettigelse i visse sammenhænge
Evolution – devolution?
Ido har fra den humoristiske vinkel vendt evolutionen om i en lille sjov video. Den viser karikeret, hvordan vi kropsligt nærmest går tilbage i udvikling – devolution. Det er næppe længere breaking news at hævde, at vi er blevet en overvejende siddende kultur, hvilket langtfra er uproblematisk, men nok heller ikke bør ophøjes til en kardinalsynd, der æder samvittigheden op – vi lever de liv vi lever, på godt og ondt:
Den verden, vi lever i nu, er dog ved at vende sig mod vores evolutionære arv, eller i det mindste ændrer den vores udgangspunkter radikalt og vi genskabes til noget andet, som det eksempelvis drøftes i bogen Primate Change – How the world we made is remaking us.
Vi er skabt med en rygsøjle, der næres af dynamisk og flydende bevægelse, og vi er endt med at sidde krumbøjet foran skærme med blikket vendt ind i en digital verden m.m. Nogle af os betaler aflad herfor ved at tugte og trimme vores kroppe i fitnesscentre, eller med hårdhændet fysisk træning, eller ved at blive “weekendkrigere”, eller, eller, eller. Men bevægelse kan også til en start være en vej til at hele ryggen.
Og til alt muligt andet der igen kan forbindes os med os selv og vores miljø etc. og skabe perspektiv og horisont, der rækker udover funktionel præstation, muskler og lækre kroppe.
Mange af os lader nemlig vores livsførelse og kropsidealer styre af en markedsføringsindustri, der har forbruget som den helligste guddom. Jeg skal ikke udskamme disse forhold, vi er alle sammen forbrugere i en eller anden grad. Jeg vil bare gerne bakke op om det elementære budskab: det er også vigtigt at bruge kroppen på en måde, der tager afsæt i og hensyn til det, den er skabt til. At bruge kroppen er ikke et forbrug, det er noget ganske andet. Det er selvopdagelse, erfaring, forankring og aha oplevelser – hvilket ikke bør være det samme som oplevelsesøkonomi.
Der er da også mange synlige tegn på, at vi har svækket vores fysik og mentale kapacitet etc., hvilket atter kunne mobiliseres som noget af et svar på spørgsmålet: “hvorfor skal vi bevæge os mere?”. I særdeleshed er det vigtigt at have hovedet med, når vi bevæger os. Forstået på utallige måder. Men at være fri af tankemylder er nu også vidunderligt. At være i flow for eksempel. Zen og “i zonen”. Yes. Lad os ikke forenkle unødigt heller. Vi kan forsøge at rejse os op over de traveligste luner, for at undgå at sande til i passive og ubevidste rutiner.
Vi er vores egen fremfærd i en vis forstand. Bevar vores art vel. Amen.
Værdien af bevægelse
Jesper, hvad får jeg ud af at bevæge mig noget mere? Udover hvad du kan høre i videoen, er mit overordnede svar, at det formår jeg ikke at svare udtømmende på. Jeg har gjort mig en række centrale erfaringer, der er værd at tage med i betragtning, idet det samtidig må vedstås, at vi efter sigende har det med at motiveres forskelligt.
Men en række særdeles værdifulde pejlemærker kunne jeg måske nok formulere til en begyndelse:
- Du kommer højst sandsynligt mere i “sync” med din egen overlevelsesbestræbelse og får genskabt kontakten til dine biologiske behov og det, du er skabt til, fra naturens side
- Et ændret syn på dig selv og omverden. Mange dimensioner kan der åbnes op for her: selvværd, selvrespekt, selvforglemmelse, samarbejde, selvtillid, kreativitet, improvisation, kærlighed, personlighed, frihed, fællesskab etc.
- Forbedret kommunikation, en mere autentisk ikke-voldelig samtaleevne, villighed til dialog og lydhørhed
- Kropskontrol og forbedret kropsbevidsthed
- Bedre livsindhold, færre sygdomme og mindre sygefravær
- Bedre psykisk velbefindende, humør og overskud. Måske endda ligefrem taknemmelighed, glæde og begejstring, du kan blive høj af, og som kan smitte af på dine omgivelser
- Færre skader og behandlingsbehov hen ad vejen i takt med, at du lærer om din krops behov. Du kan få udlignet tidligere tiders forsømmelse af din krop og evt. overbelastningsskader, der kan føres tilbage til specialisering eller ensidig kropsudfoldelse
- Livsforlængelse er en mulighed, forskning anpriser
- Forbedret livskvalitet, hvad enten du er tilfreds med at kunne komme nemmere ud af bilen, ved at kunne lave bølgebevægelser med rygsøjlen, så den ikke mister sin naturlige bevægelseskapacitet på bekostning af siddevanen, eller ved at nå et stadie, hvor du kan improvisere
- Mestring af skills og færdigheder, der kan øge din bevægelsesformåen og repertoire i konkrete hverdagsagtige og sportslige sammenhænge. Kunstneriske, akrobatiske, fortællemæssige, sanselige, musikalske dimensioner kan være andre bevægelsesrelaterede egenskaber, du kan opdyrke
- Måske bliver du klogere af at bevæge dig, danner nye bevægelsesmønstre og neurologiske forbindelser i hjernen, og måske øges din intuitive fornemmelse for, hvad det “rigtige” er for dig
- Din egen vej, dit personlige udtryk. At forløse dig selv, komme i kontakt med din opfattelse af, hvad frihed er for noget
- Eller den anden side af mønten, at være i stand til at give mere af dig selv til andre mennesker, at bidrage til samfundet gennem kropslig udfoldelse og dannelse
Læs også om nogle af mine tanker i retning af bevægelsens fremtidige vilkår og muligheder.
Længslen efter bevægelse
Nogle mennesker ser bevægelse som et spørgsmål om “øvelser”, der skal overstås, så det rigtige liv kan holdes på sporet. Et nødvendigt onde. Det er det perspektiv, jeg gerne vil udfordre, gerne vil invitere til, at vi bliver lidt klogere på. Jeg synes, det udgør et ærgerligt begrænsende syn på bevægelse. Vi er skabt til noget mere end det.
Bevægelse er ikke udelukkende sport, fritidsmotion, fitness eller tung træning. Ikke konkurrence eller kamp, ikke dans eller skiskydning. Men alle disse fænomener kan indgå. Bevægelse er det ukendte “x”, der rummer så meget, at det griber ind i mange sider af vores livsførelse. Fra måden vi sidder på, rejser os op, måden vi reagerer, når vi snubler på gaden, måden vi varmer op på inden badminton, til det humør vi bringer med på arbejde, og måden vi genvinder energien efter en hård dag på kontoret eller ved pizzaovnen.
Bevægelse er måske indfrielsen af den længsel efter forbundethed (connectivity), jeg (og sikkert mange andre) søger efter. Ikke udelukkende, men en særlig kraftfuld og inspirerende kandidat til at udfylde et tomrum, mange i en teknologisk og gennemrationaliseret verden måske savner. En “vej ud” af Max Webers famøse jernbur. En kontakt til noget dybere med berøring af noget mere oprindeligt, meningsfuldt, autentisk og som kan tilføre os livsfylde. I øvrigt helt på linje med relationen til naturen, hvor naturdannelse også spiller ind. En dannelse, som er et vigtigt bidrag i debatten om bæredygtighed.
Jeg vil med Kropspraksis og bevægelse i videste forstand bevæge mig famlende hen imod en endeløs inspirationskilde, hvor jeg insisterer på at være en ydmyg studerende af et fænomen, der måske har livet selv som et yderst væsentligt drama/tema. En katalysator for generøs livsudfoldelse, for varieret, alsidigt og berigende liv. Et eksperimenterende, improviserende, veloplagt og frihedsfølende liv. Et liv, hvor mantraet kan koges ned til følgende:
- Bevæg dig livet ud, bare bevæg dig…
Så enkelt kan det siges. Bevægelse er at leve, at holde sig i live, måske forlænge livet. Med værdighed, med formåen og med overskud til dig selv og andre mennesker.
Krise kan kalde på forandring
Covid-19 var uden tvivl en af de største udfordringer mod vores sundhed og samfundsøkonomi, vi har oplevet i nyere tid. Mange har lidt, nogle har ulykkeligvis måttet betale den ultimative pris, livet selv. Midt under denne tumult og tragedie, lukkede verden nærmest ned. Men vi kom igen i kontakt med bevægelse og adfærdsændringer.
Vi har siden været mere optaget af klimaet og vores levevis. Vi har kun en planet at bevæge os på, og vi har været mere i naturen. Under pandemien gik mange gåture, var i kontakt med en anden puls, et andet tempo? En tid til gentænkning, gentænkning af den enkeltes livssituation. Paradoksalt nok var der også mange, der bevægede sig mindre pga. pandemiens isolerende adfærdsregulering.
Kan vi gentænke, genopdage og genoplive bevægelse? Kan vi genskabe kontakten til glæden og meningsfuldheden, vi oplever med og igennem, for slet ikke at sige efter bevægelse? Stopper bevægelse? Nej, bevægelse er altid vibrerende. Bevægelse er ikke en event, det er en måde at være i live på, måske at leve vel på. Som vi hver i sær tolker og omfavner forskelligt. Bevægelse kan ikke redde verden eller lappe huller i asfalten efter en hård vinter. Men bevægelse kan bidrage til at føre mennesker tættere på sig selv og hinanden og være en del af opskriften på et langt og lykkeligt liv. Der også rummer myriader andre ingredienser.
Ido Portal kaldte det engang “secret of longevity“, selvom han siden har været stærkt kritisk overfor dette ord “longevity”, der vel altid kommer på bekostning af noget andet og kan sløre for andre udsyn.
Det handler ikke om at forlænge livet i blinde med flere d vitaminer og hacks ad libitum, men at være i svingning med det liv, der leves, at mærke resonansen og kontakten til mennesker, natur og universet. At være i live fra hjertet og hele sanseapparatet – og det kan være særdeles livsberigende og evt. livsforlængende.
Et studie af bevægelse
Det kan se ud som om, at jeg er vældig begejstret for en bevægelsespionér som Ido Portal, og det er også tilfældet. Ikke som person, men som praktiker. Han er dog blot én bannerfører i et endeløst hav af engagerede mennesker, der er ved at få øjnene op for og gerne vil medvirke til at skabe og udbrede mere bevægelse og seriøs eksperimenterende leg i tilværelsen.
Jeg har ikke selv en decideret fasttømret bevægelsesfilosofi, men tænker meget over, hvilken betydning bevægelse kan have for et godt liv. Jeg ønsker ikke at signalere noget højtravende eller opstyltet med min tilgang. Tværtimod. Lad os komme ned på jorden og bevæge os, undersøge bevægelse indefra og ud.
Men når det er sagt, mener jeg at legen med kroppen, den fysiske leg skal viges med opmærksomhed. Vi skal lære at være grundlæggende nysgerrige igen i en overmættet stimulusbombastisk verden. Vi kan finde megen mening i leg og bevægelse, rent evolutionært, er min formodning.
Her er et eksempel, hvor jeg selv udfører nogle grundlæggende bevægelser på gulvet, førend jeg vidste alverden om floor work. Bevægelse behøver ikke være på så højt niveau, som du eksempelvis kan se i andre videoer på denne side, hvis det fratager dig initiativet og selvtilliden. Det vigtige er at begynde at bevæge sig mere og varieret og aldrig stoppe:
jesperabild.dk er platformen, hvor bevægelse sættes under lup. Et studie, der forhåbentligt ikke udarter sig til noget selvhøjtideligt vås eller sygner hen i fantasiløs ideologi. Jeg vil prøve at tage min egen medicin og selv være et “laboratorium” for bevægelse, så fordomsfrit jeg overhovedet formår.
Jeg vil gennem nuværende og fremtidigt materiale dele ud af de erfaringer og ideer, jeg opdyrker. Jeg ønsker at kaste (nyt) lys på, og evt. fremhæve tiltrængt og forhåbentligt også fascinerende og tillokkende eksempler på, hvordan bevægelse kan berige andre end mig selv – nemlig dig. Ja, også dig.
Bevægelse er for dig og mig, for alle, de dovne, de inkarnerede, de bedrevidende, de nysgerrige, de skadede, de grædende og fortvivlede, de elskende og de levende. People, bevægelse er for os alle. Ingen ejer bevægelse, men vi har dens visdom lige uden for dørtrinnet, når blot vi tør titte ud gennem de fedtede briller, de duggende ruder eller blot kigge hinsides den lille (selvoptagede?) næsetip.
Tag bevægelse alvorligt og byg broer
Lad os tage bevægelse mere seriøst, afstå fra at rynke på næsen og rulle med øjnene. Lad ikke skamfuldheden eller talentets proklamerede uformåen, dine handicaps og dine fastfrosne tanker spærre for det udsyn, bevægelse tilbyder. Det handler ikke om at komme igennem de daglige knæbøjninger eller at hive i en elastik 15 gange.
Det handler heller ikke om at få en medalje om halsen eller slå en rekord i spydkast. Bevægelse kan være din livsledsager, din vej til kærligheden, din ven, en grobund for nye relationer. Lad os se på, om ikke vi kan folde paletten lidt mere ud. Skabe mere dannelse i og om bevægelse.
I mine mest naive stunder tror jeg på bevægelse som en nøgle til at bygge bro mellem mange af vores konflikter i verden. I første omgang nok i det små, i civilsamfundet, i den lokale forening måske. Vi skal beskytte bevægelse. Bevægelse kan være en nøgle til ikke-voldelig kommunikation, ikke mindst når vi lærer at bevæge os elegant eller mere ubesværet og flydende. Det ændrer os.
Nogle vil mene, at bevægelse er i fare for at blive specialiseret, negligeret eller misforstået. Lad os gå i dialog med de vante rutiners bannerfører, der insisterer på bestemte bevægelser, bestemte steder, bestemte målgrupper, bestemte konkurrencer. Bevægelse er “kun for de særligt udvalgte” osv.
Lad os gøre “det eksklusive” og “mystiske fænomen” tilgængeligt for os alle ved at blive klogere på det.
Bevægelse kan gøre os ydmyge og nærværende. Det kræver nærvær at se indad, og vi må både se på os selv og det liv, vi fører, også hvis vi vil bidrage til at ændre verden og (noget ved) andre mennesker. Længes du efter noget mere, kan bevægelse være en bid af det, du ikke får italesat og udlevet. Er du et gidsel af din egen verden, så slip ud, det er ikke et fængsel, din krop er ikke nødvendigvis din fjende, og du er ikke lavet af sukker, og går ikke nødvendigvis i stykker af at prøve dig frem.
Her ser du Tom Weksler, der som eksempel leger med flydende improvisatorisk dans og bevægelse:
Bevægelse vedrører alle
I forhold til bevægelse er ingen mere værdig end andre, ingen sværdslag nødvendige, ingen går galt i byen eller kan kræve, at deres rettigheder er vigtigere end andres. Men det gælder jo kun, hvis ikke vi forfalder til udskamning og flovhed eller cementerer bevægelse i hierarkiske organiseringsformer. Eller hvis vi ulykkeligvis er endt i en bevægelsesfælde. Eller hvis evolutionen har givet os dårlige bevægelseskort på hånden, genetisk betragtet osv.
Det, vi ikke forstår, er ikke nødvendigvis åndssvagt. Bevares, det kan være mærkeligt målt med en given alen eller anden målestok. Men måske kun indtil tiøren falder og øjets glimt tændes og hjertet giver efter. Kontrollen sænkes og bang, her er magien. Jeg er begyndt af værdsætte det øjensynligt “mærkelige”, og lader mig hjertens gerne inspirere af en hvilken som helst utraditionel bevægelsesform any day of the week, med stor respekt.
Folk, der brænder for at yde modstand mod ensretning, normalisering og kedsommeligt vanevrøvl. Hvorfor vil vi ikke byde det mere velkommen? Er det en trussel mod håndbolden og bruttonationalproduktet eller de mange forestillinger om at tilværelsen kun går ud på at være produktiv eller at indrette os med yderligere komfort?
Alle er velkommen. Når du træder ind i bevægelsesfeltet, vil angst, had, frygt og fortvivlelse kunne få modspil af en livsenergi, der i gåseøjne taler for sig selv. Det tror jeg virkelig er rigtigt. Du kan bevæge dig ud af megen livslede, og derfor gælder det om at eksperimentere med bevægelse. Bliv grebet af bevægelse, og du vil med stor sandsynlighed leve et meningsfuldt liv, er min beskedne og tillidsfulde profeti. Find en balance mellem livssund askese og ekstremsportens jagt efter dybere indsigt, selvoverskridelse og grænseudvidelse. Din egen.
Følg udviklingen på jesperabild.dk og de ting, jeg kommer til at skrive om bevægelse, og du vil få rigeligt med inspiration til at tage del i bevægelseskulturens fremadskriden.
Du kan evt. lægge ud med at læse introduktionsartiklen om bevægelse på min blog.
Velkommen til jesperabild.dk’s kropumulige univers.