Er triggerpunkter farlige – kræver de behandling? Ikke nødvendigvis i første ombæring. Nogle tilstande går i sig selv, andre bør du være mere opmærksom på. Nogle kan du evt. selv forsøge at behandle.
Det er med triggerpunkter lidt som med “genstridige” børn, der først falder til ro, når de får deres vilje. De vil selv bestemme, hvornår de ”slapper af”. Det er ikke sikkert, at mindre triggerpunkter er farlige på tæt hold, idet de ofte kan forsvinde af sig selv.
Kroppen er sin egen bedste overlevelsesmekanisme, den er skabt til at hele sig selv. Især under gunstige betingelser, som vi selv er herre over at tilvejebringe langt hen ad vejen, ikke mindst gennem vores levevis.
Tilbagevendende mønstre
Ofte er der indlysende grunde til, at vi atter og atter får nye triggerpunkter og gentagne smertemønstre og symptomer, der forringer helingsprocesserne. Her vil jeg pege på livsstil og arbejde – og desværre også ignorering af konsekvenserne heraf.
Hovedproblemet er sandsynligvis, at mange mennesker ignorerer det, der til en begyndelse er en lille bagatel, og som siden kan vise sig at vokse til et større muskelskeletalt problem. Dette kan udgøre en risiko for dannelse af et kompliceret netværk af sekundære triggerpunkter ud fra den oprindelige primære ”skavank” og det, eller de, primære triggerpunkter.
Læs mere om det indbyrdes forhold mellem triggerpunkter og deres videnskabelige status.
Det kan over tid eventuelt medføre kroniske problemer for bevægeapparatet, dine led, dine nervebaner og siden organer. Det kan påvirke din livskvalitet, bevægelighedsgrad ved dine led og dit overordnede helbred etc.
Du kan måske opleve en lang række symptomer, der ikke umiddelbart har eller for den sags skyld behøver at have noget med muskler eller triggerpunkter at gøre. Eksempelvis svimmelhed, synsforstyrrelser, følelsesløshed, kvalme, oppustethed etc. Disse kan dog også være tegn på triggerpunktaktivitet, der indikerer dysfunktionalitet og ubalance i kroppen, anatomisk og fysiologisk betragtet.
Triggerpunkters indvirkning på muskelfunktionalitet
Det kan muligvis have konsekvenser at have triggerpunkter. Det kan du evt. mærke på forskellig vis, ved at de:
- Umuliggør, at hele musklen kan afslappes/afspændes fuldstændigt
- Svækker musklens overordnede kontraktile kraft (reducerer muskelstyrken)
- Reducerer musklens ROM (Range Of Motion, dvs. bevægeudslaget)
Neuromuscular junction (global view) 1. Axon, 2. Synaptical junction, 3. Muscle fiber, 4. Myofibrils Drawn by fr:Utilisateur:Dake with Inkscape 0.42. see above / CC BY-SA
Som afledt effekt af i hvert fald disse tre faktorer bliver de involverede musklers hvilespænding sandsynligvis øget dramatisk. Dette kan være en af grundene til, at du også kan opleve smerter i hviletilstand.
Som beskrevet nærmere i teorien bag triggerpunkter, øges muskelspændingen givetvis som et delvist resultat af den myoneurale kobling (se punkt 2 på billedet). Dvs. hvor den motoriske nerve, der får musklerne til at bevæge sig, trække sig sammen og slippe igen, har kontakt med muskelfibrene.
Her ”forstyrres signalet” ifølge noget forskning, så musklen fastlåses på ”on-knappen”, hvor musklen vedbliver at være kontraheret i en form for krampagtig tilstand. Musklen kan ikke afspændes ordentligt igen, da der hele tiden sendes nye “opildnende” signaler til musklen, der fastholder den i en dysfunktionel tilstand.
Denne abnormale stimulering af nervesystemet og muskelfysiologien forårsager muligvis mange af de symptomer, der associeres med triggerpunkter. Inklusiv lokal ømhed, smerteudstråling, udstrålende muskelinhibering og -spasmer, somatisk viscerale forstyrrelser og ”local twitch respons”.
Triggerpunkters indvirkning på kroppen
Det er vigtigt at forstå, at der i første omgang kan være tale om en lokal fysiologisk energikrise i den forstand, at der foregår en “isoleret hændelse” i én muskel. Dernæst kan konsekvensen dog udarte sig til, at der udøves et betydningsfuldt energidræn på hele kroppen. Nogle klienter kan sagtens føle sig akut trætte og udmattede uden samtidig at være opmærksomme på den akkumulerede muskelspænding, før den udløser dysfunktioner og egentlige smertetilstande.
Når triggerpunkter efterfølgende er blevet “helt” deaktiveret, kan du som klient opleve, hvor opspændt din muskulatur egentlig var. En såkaldt ”post kinæstetisk realisation”, der kan udløse en følelsesmæssig reaktion, f.eks. psykisk lettelse, humørforandring, tåredannelse etc. Måske også en ny erkendelse/oplevelse af din situation?
Selvom der er en sandsynlig korrelation mellem triggerpunktaktivitet og muskelspasmer, har den traditionelle og såkaldte ”smerte-spasme-smerte-cyklus” teori ikke relevans for triggerpunkt patofysiologi, skriver Laura Perry fra triggerpointtherapist.com.
Ægte neurologiske muskelspasmer og associerede smerter hidrører antageligt fra en anden mekanisme end triggerpunktfremkaldt smerte eller spasmer. Triggerpunktaktivitet medfører derimod med større sandsynlighed smerte eller spasmer i andre muskelgrupper end i de muskler, der rummer de oprindelige triggerpunkter. Derfor taler man om ”reffered pain”, overført smerte eller udstrålende smerte.
Øget muskelspænding kan også forårsage, at en muskel låser/indeklemmer en nerve, mens den passerer gennem regionen. Nerveindeklemning kan producere smerte, paræstesi (symptom ved nervesygdomme bestående i prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde) og/eller motorneuronnedsættelse. Dvs. et bevægelsesfrafald i nervesignalet, afhængigt af hvilken nervetype, der er tale om.
Når det er sagt, skal det også påpeges, at det måske ikke er helt så let at komme til at klemme nerver, som mange går og tror. Måske er nervesmerter endda ligefrem overdiagnosticeret
I øvrigt er nervesystemet uhyre kompleks, hvor afsindigt mange makanismer spiller sammen og ovenstående nervefremstilling bør læses med dette klare forbehold.
Kort- og langsigtede effekter
Vi må her skelne mellem kort- og langsigtede effekter af dels at ignorere triggerpunkter og dels at være uvidende om problemets mulige tilstedeværelse. På kort sigt kan overbelastning af sener muligvis føre til tilhæftningstriggerpunkter, dvs. ved muskeltilhæftningerne på knoglerne. Det antages, at fænomenet typisk kun udstråler lokal smerte, og at triggerpunkterne kan opløse sig selv, hvis det primære triggerpunkt deaktiveres.
Seneskade
Sker dette ikke, kan der på lang sigt opstå inflammation i muskelsener og tilkalkninger i tilhæftningerne, hævder Laura Perry. På billedet ses en senetilhæftning i underbenet.
Disse inflammationer er muligvis kroppens forsøg på at udvikle nyt knoglevæv, hvilket igen kan udvikle knoglesporer, f.eks. hælsporer, som kan være yderst irriterende.
Ledskade
Led kan også tage skade i den forstand, at mekanikken påvirkes, dvs. måden hvorpå leddet fungerer, og i sidste instans, at bevægeudslaget nedsættes. Dette kaldes klinisk for artikulær dysfunktion eller subluxation, og kan medføre udstålende smerte og andre symptomer i sig selv.
Artikulær dysfunktion kan så vidt vides enten være årsag til eller en konsekvens af triggerpunkter. Det er netop dette samspil, der bl.a. gør kiropraktik ineffektiv til tider.
Hvis f.eks. artikulær dysfunktion er et sekundært problem i forhold til triggerpunkter i multifidi muskulaturen (en gruppe af dybe rygmuskler), vil ledfrigørelse, frigørelse af ledrestriktionen, i nogle tilfælde måske kun have midlertidig virkning. Det kan skyldes, at den bagvedliggende primærårsag kan være muskler, der er overspændte. Det modsatte kan også være tilfældet. Det er værd at bemærke, at Laura Perry udtaler sig på baggrund af egne erfaringer som kiropraktor.
Synovialt væv, der omgiver ledhuler, er afhængigt af regulær ledbevægelse for at få næring, og triggerpunkter kan skabe en ”sulttilstand” heri, reducere ROM (Range Of Motion – dvs. bevægeudslaget) samt medføre funktionsnedsættelse.
Læs om hvordan du kan arbejde med grundlæggende ledbevægelse gennem mobilisering.
Forandringer i bindevæv
Perry anfører endvidere, at langvarige triggerpunktfremkaldte muskelspændinger kan forårsage forvrængninger i bindevævet, der omgiver musklerne.
Dette bindevæv, kaldet fascia, fungerer som støtte og ”lim” for forskellige vævsstrukturer i kroppen. Bindevævet tilpasser sig de mekaniske spændinger, det udsættes for, ved at ændre form og komposition. Dette er sandsynligvis med til at forstærke led- og muskelsmerter over tid. Det kan evt. også forværre dem. Adaptationerne, dvs. vævstilpasningerne, skaber altså potentielt set strukturelle forværringer i kroppen, hvoraf der kan være forskellige typer.
Posturale påvirkninger
Perry hævder, at selv om en persons kropsholdning er en sammensætning af mange faktorer, inklusiv genetiske forhold, følelsesmæssige og psykologiske påvirkninger, er de fleste kliniske faktorer akut antalgiske (smerteundvigende) som konsekvens af triggerpunkter. Derfor er observation af en persons kropsholdning også et vigtigt element i at vurdere, hvilke triggerpunkter der kan være på spil.
Velkendte holdningsproblemer som fremskudt hoved, rundede, ludende skuldre osv., evt. delvist forårsaget af livs- og arbejdsmæssige faktorer, involverer neurologiske mønstre af spændte muskler sammen med inhiberede muskler.
Disse forstyrrelser af midlertidig karakter kan måske skyldes triggerpunkter og responderer i mange tilfælde fint på genoptræning og triggerpunktterapi.
Udover medfødte posturale komplikatoner, kan mere etablerede posturale forvridninger, altså holdningsmæssige problemer, være resultatet af kroniske, patologiske forandringer i led, muskler, væv og fascia. Her gives næppe nogen form for ”quick fixes”. Dette er muligvis også værd at tage med i betragtning i forhold til at agere rettidigt på diverse indledende smertetilstande.
Læs om årsager til triggerpunkter, hvor du kan danne dig et overblik over, hvilke årsager, der kan være rodårsager samt forværrende årsager til dannelse og tilbagevenden af triggerpunkter.
Læs også om forskellen på reaktioner på triggerpunktterapi, hvor forskellen mellem naturlige helingskriser og negative kropsreaktioner bliver belyst.