Mange er tilbøjelige til at se en sammenhæng mellem deres anatomiske strukturer, i særdeleshed knogler og led, og deres smerteoplevelser. Dette er særligt tydeligt, når det drejer sig om rygproblemer. Det er dog forholdsvist sjældent, at der reelt, eller hovedsageligt, er problemer med selve ryghvirvlerne, som eksempel. Når alt kommer til alt, er vi skabt til at kunne modstå alverdens belastninger livet igennem, idet kroppen er en yderst stærk og tilpasningsegnet struktur.

De fleste smertesymptomer mener man har årsag i et samspil mellem muskler, sener og de små led ved rygsøjlen. For ikke at tale om helt andre faktorer, eksterne faktorer, der indvirker på rygsmerter. Derfor kan røntgenundersøgelser i nogle tilfælde være undværlige, idet der kun vises knogler og led på almindelige røntgenbilleder. De kan dog være relevante ved eksempelvis mistanke om protusioner og diskusprolaps, hvor også CT- og MR-scanninger kan komme på tale.

Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at scanninger ikke er helt ufarlige. Spørg derfor din læge til råds om eventuelle bivirkninger ved diverse scanningsteknologier. Ydermere er disse teknologier videnskabeligt set mere kontroversielle i diagnostisk sammenhæng, end mange er klar over, hvilket også gælder spørgsmålet om betydningen af knoglestrukturelle forhold i forbindelse med smerte m.v.

Det er nærmest et dogme, i de fleste/mange tilfælde, at lænderygsmerter ikke kan modsvares af nogen specifik diagnose. PainScience refererer forskning, der indikerer op mod 70-85% tilfælde, hvilket jo er langt hovedparten, og underbygger ovenstående.

Ikke desto mindre menes det, at følgende kan være plausible årsager – og antageligt også er det i et udefinerbart samspil:

  • Triggerpunkter i forskellige kropsregioner, som kan påvirke området omkring lænderyggen. I særdeleshed triggerpunkter i de dybe rygmuskler og de kvadratiske lænderygmuskler, men ikke udelukkende. De forårsager, trods deres videnskabelige kontroversielle status, smerter, komplicerer andre smerteproblemer og efterligner andre smertesymptomer. De kan i mange tilfælde være dit hovedproblem, måske endda som et delfænomen i så godt som alle rygtilfælde. PainScience estimerer i føromtalte forskning, at det er op imod 50% af alle milde til moderate lænderygsmerter, der bunder heri, men det er kun et estimat.
  • Overstrækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd i lænderyggen
  • Svage rygmuskler og ustabil kropskerne (sidstnævnte er i øvrigt også videnskabeligt kontroversiel)
  • Problemer med sideled eller facetled, de små led, som udgør forbindelserne mellem ryghvirvlerne, og som stabiliserer rygsøjlen m.m. Problemer kan typisk være, at der pludselig opstår smerter, når du løfter noget eller vrider din krop på en måde, den ikke er vant til (hvilket ikke er det samme som, at den ikke er skabt til det)
  • Muskulære overbelastninger med baggrund i ensidigt gentaget arbejde. Opstår gerne over lang tid
  • Problemer med diskus, der sidder mellem ryghvirvlerne, fra væskemangel, til protusion og diskusprolaps (de 2 sidstnævnte hersker der betragtelige videnskabelige kontroverser om, bl.a. i forhold til (over)diagnosticering og behandling)
  • Muskulære eftervirkninger efter operationer for diskusprolaps m.m. Her vil triggerpunktdannelse med stor sandsynlighed også forekomme
  • Svækkede knogler, muskler og led hos folk med kroniske smerter, hvor disse har være belastet forinden på forskellig vis
  • Degeneration af rygsøjlen, hvilket hovedsageligt er genetisk betinget
  • Sport og skader i specifikke idrætsgrene, hvor løb og mange bevægelser udfordrer ryggens bevægelighed og bøjning i ikke-lineære mønstre. Desuden overdreven vægtbåren styrketræning, der ikke er afbalanceret i forhold til kropsstammen som helhed og ikke inddrager korsetmuskulatur og forskellige maveøvelser
  • Forkalkninger i skelet eller ledbånd, der kan skabe smerter
  • Nedslidning af lænderyggen, hvirvler og facetled m.m. livet igennem (arthritis). Samtidig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at rygsmerter, stik imod manges antagelse, faktisk kan aftage op mod 60 års alderen. Der er formentlig en sammenhæng mellem den erhvervsaktive alder og lænderygsmerter
  • Kurvatoriske forhold og andre knoglestrukturelle forhold. Eksempelvis skævheder i ryggen, der kan være arvelige. Kropsholdningsmæssige problemer som kyphoser, skolioser, lordoser etc. Desuden spondylolistese og spinalstenose. Igen stor videnskabelig usikkerhed om koblingerne til smerte m.v.
  • Forandringer i knoglemarven i lændehvirvlerne, såkaldte modiske forandringer (inflammatoriske tilstande)
  • Stress og livsstil. En del forskning peger på, at stress kan spille en medvirkende rolle til genkommende kroniske rygsmerter, desuden angst, depression, alkoholvaner, mistrivsel i privatliv og/eller i jobsammenhæng og kostvaner, uden at det kan siges, hvad der præcist er sammenhængen eller hvad, der er hovedproblemet. Ser vi på stressbyrden i forhold til arbejdsmarkedet, er det ikke utænkeligt at kunne drage en delkonklusion mellem statistikker for rygsmerter i 30-40 års alderen og fænomener som stress etc.
  • Neurologisk sensibilisering (central sensitization)
  • Faldulykker og direkte traumer på rygsøjlen fra vrid, skub, ryk, skæve løft etc.
  • Indeklemning af nerver, der løber ned i benet, hvor problemet er muskulært (f.eks. piriformis syndrom), snarere end neurologisk. Det er i øvrigt ikke helt nemt at få indeklemte nerver
  • Radiculopati, neuropati og myelopati
  • Infektioner og inflammatoriske sygdomme
  • Aneurismer (lokale udvidelser af pulsårer (arterie))
  • Eftervirkninger efter graviditet, eller smerter under graviditet osv.
  • Kræft
  • Professionel bekymring. Behandleres og sundhedsvæsenets potentielt ”negative indvirkning” – optrapning af bekymring m.m. Overdreven bekymring indenfor et yderst komplekst område som lænderygsmerter kan næppe overvurderes. Mindre bekymring er godt i de fleste tilfælde
  • Placebo. Et interessant og betydningsfuldt fænomen, der ligeledes bør nævnes, og i øvrigt ikke kun gælder rygrelaterede smerter

Det kan forekomme udmattende og desillusionerende at indkredse årsager til lænderygsmerter. I den forbindelse er det værd at gøre opmærksom på, at mange former for rygsmerter kan føles mere alvorlige, end de rent faktisk er, og at bevægelse er en særdeles vigtig nøgle til heling af rygsøjlerelaterede smerter. Mange smerter i ryggen bunder i vores misbrug af ryggen, næppe kun i strukturelle defekter og abnormiteter.