Mange er tilbøjelige til at se en sammenhæng mellem deres anatomiske strukturer, i særdeleshed knogler og led, og deres smerteoplevelser. Dette er særligt tydeligt, når det drejer sig om rygproblemer.

Det er ikke sikkert, muligvis endda sjældent, at der reelt, eller hovedsageligt, er problemer med selve ryghvirvlerne. Men her kan forskning, som med så mange andre ting, pege i forskellige retninger. Når alt kommer til alt, er vi skabt til at kunne modstå alverdens belastninger livet igennem, idet kroppen er en yderst stærk og tilpasningsegnet struktur.

Mange smertesymptomer kan optræde i et samspil mellem muskler, sener og de små led ved rygsøjlen. For ikke at tale om helt andre faktorer, herunder eksterne faktorer, der indvirker på rygsmerter. Derfor kan røntgenundersøgelser i nogle tilfælde antageligt være undværlige, idet der kun vises knogler og led på almindelige røntgenbilleder. De kan dog være relevante ved eksempelvis mistanke om protusioner og diskusprolaps, hvor også CT- og MR-scanninger kan komme på tale.

Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at scanninger ikke er helt ufarlige. Spørg derfor din læge til råds om eventuelle bivirkninger ved diverse scanningsteknologier. Ydermere er disse teknologier videnskabeligt set mere kontroversielle i diagnostisk sammenhæng, end mange er klar over, hvilket også gælder spørgsmålet om betydningen af knoglestrukturelle forhold i forbindelse med smerte m.v.

Det er bestemt tænkeligt, og langt fra usandsynligt, at mange lænderygsmerter ikke kan modsvares af nogen specifik eller entydig diagnose. Af den rimelige grund, at rygsmerter er afsindigt komplicerede.

Mange smerter går naturligvis også væk igen, nogle hurtigere end andre. Andre “kommer og går”, nogle mere regelmæssigt end andre, nogle har “velkendte” genkommende smerter, de selv har oplevet flere gange osv.

Bevægelse tror jeg, kan være en yderst naturlig vej til selv at reducere eller mindske forekomsten og varigheden af mange smerter, hvis de er forbundet med (manglende) bevægelse. Men mindre og lejlighedsvise smerter er vel også en del af livet, selv om vi bevæger os, forestillingen om det smertefrie liv forekommer overdreven, selv når folk hævder at “de aldrig har smerter”. De fleste mennesker oplever i deres livsforløb, alt andet lige, smerter i ryggen, vi er levende væsner, og bruger ryggen forskelligt i livet. Nogle gange mere hensigtsmæssigt end andre.

PainScience drøfter i denne tutorial, mange af de myter og problematikker der vedrører årsagsspørgsmålene og disse aktualitet m.m. Desuden formidles en omfattende viden om behandlingsformer og (påstande om) resultater af både akutte og kroniske rygsmerter.

Velvidende at der kan herske stor usikkerhed om årsager, kunne følgende kan være potentielle (del)årsager – i et udefinerbart samspil:

  • Triggerpunkter i forskellige kropsregioner, som kan påvirke området omkring lænderyggen. I særdeleshed triggerpunkter i de dybe rygmuskler og de kvadratiske lænderygmuskler, men ikke udelukkende. De forårsager antageligt, trods deres videnskabelige kontroversielle status, smerter, komplicerer andre smerteproblemer og efterligner muligvis andre smertesymptomer. De kan i mange tilfælde måske være dit hovedproblem, og optræder måske endda som et (mindre?) delfænomen i så godt som alle rygtilfælde
  • Overstrækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd i lænderyggen
  • Svage rygmuskler og ustabil kropskerne (sidstnævnte er i øvrigt også videnskabeligt kontroversiel)
  • Problemer med sideled eller facetled, de små led, som udgør forbindelserne mellem ryghvirvlerne, og som stabiliserer rygsøjlen m.m. Problemer kan typisk være, at der pludselig opstår smerter, når du løfter noget eller vrider din krop på en måde, den ikke er vant til (hvilket ikke er det samme som, at den ikke er skabt til det)
  • Muskulære overbelastninger med baggrund i ensidigt gentaget arbejde
  • Problemer med diskus, der sidder mellem ryghvirvlerne, fra væskemangel, til protusion og diskusprolaps (de 2 sidstnævnte hersker der betragtelige videnskabelige kontroverser om, bl.a. i forhold til (over)diagnosticering og behandling)
  • Muskulære eftervirkninger efter operationer for diskusprolaps m.m. Her vil eksempelvis triggerpunktdannelse formodentlig også kunne forekomme
  • Svækkede knogler, muskler og led hos folk med kroniske smerter, hvor disse har være belastet forinden på forskellig vis
  • Degeneration af rygsøjlen, hvilket formodentlig primært er genetisk betinget
  • Sport og skader i specifikke idrætsgrene, hvor løb og mange bevægelser udfordrer ryggens bevægelighed og bøjning i ikke-lineære mønstre. Desuden overdreven vægtbåren styrketræning, der ikke er afbalanceret i forhold til kropsstammen som helhed og ikke inddrager korsetmuskulatur og forskellige maveøvelser m.m. på en afbalanceret måde
  • Forkalkninger i skelet eller ledbånd, der kan skabe smerter
  • Nedslidning af lænderyggen, hvirvler og facetled m.m. livet igennem (arthritis). Samtidig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at rygsmerter, stik imod manges antagelse, faktisk kan aftage op mod 60 års alderen. Der er formentlig en sammenhæng mellem den erhvervsaktive alder og lænderygsmerter
  • Kurvatoriske forhold og andre knoglestrukturelle forhold. Eksempelvis skævheder i ryggen, der kan være arvelige. Kropsholdningsmæssige problemer som kyphoser, skolioser, lordoser etc. Desuden spondylolistese og spinalstenose
  • Forandringer i knoglemarven i lændehvirvlerne, såkaldte modiske forandringer (inflammatoriske tilstande)
  • Stress og livsstil. En del forskning peger på, at stress kan spille en medvirkende rolle til genkommende kroniske rygsmerter, desuden angst, depression, alkoholvaner, mistrivsel i privatliv og/eller i jobsammenhæng og kostvaner, uden at det kan siges, hvad der præcist er sammenhængen eller hvad, der er hovedproblemet
  • Neurologisk sensibilisering (central sensitization)
  • Faldulykker og direkte traumer på rygsøjlen fra vrid, skub, ryk, skæve løft etc.
  • Indeklemning af nerver, der løber ned i benet, hvor problemet er muskulært (f.eks. piriformis syndrom), snarere end neurologisk
  • Radiculopati, neuropati og myelopati
  • Infektioner og inflammatoriske sygdomme
  • Aneurismer (lokale udvidelser af pulsårer (arterie))
  • Eftervirkninger efter graviditet, eller smerter under graviditet osv.
  • Kræft
  • Professionel bekymring. Behandleres og sundhedsvæsenets potentielt ”negative indvirkning” – optrapning af bekymring m.m. Overdreven bekymring indenfor et yderst komplekst område som lænderygsmerter kan næppe overvurderes. Mindre bekymring er godt i de fleste tilfælde
  • Placebo. Et interessant og betydningsfuldt fænomen, der ligeledes bør nævnes, og i øvrigt ikke kun gælder rygrelaterede smerter

Det kan forekomme udmattende og desillusionerende at indkredse årsager til lænderygsmerter.

Nogle af ovenstående årsagsforklaringer kan være videnskabeligt set markant mindre sandsynlige og troværdige end andre, her anbefales det, at du tjekker førnævnte tutorial, der tilstræber at holde løbende øje med forskningen, og naturligvis andre kilder der tilsigter et kritisk overblik over forskningens status. Rygforskningen er et enormt felt, med mange interesser og parametre at skulle forholde sig til.

I den forbindelse er det alligevel værd at gøre opmærksom på, at mange former for rygsmerter kan føles mere alvorlige, end de rent faktisk er, og at bevægelse er en særdeles vigtig nøgle til heling af rygsøjlerelaterede smerter. Mange smerter i ryggen kan være forbundet med misbrug af ryggen, eller manglende brug, næppe kun i strukturelle defekter, abnormiteter og individuelle forhold.

Læs i den forbindelse også om stoleproblemer og faren ved at sidde i videnskabeligt lys.