Hvornår har jeg brug for triggerpunktbehandling?

Det er en god idé at sætte dig ind i dine smerter og hvilke symptomer, du oplever. På den måde kan du bedre vurdere om triggerpunktbehandling er relevant for dig.

Mange muskelrelaterede smerter kan være behæftet med dannelsen af triggerpunkter som ledsagefænomen.

Diagnosticering af triggerpunkter er næsten umulig, ifølge PainScience. Til gengæld udstråler triggerpunkter tilsyneladende forudsigelige smerter, viser forskning og erfaring. Eksempelvis triggerpunkter på bagsiden af skulderbladet, der kan sende udstrålende smerter ned i armen (se illustrationen).

En velbegrundet, saglig undersøgelse af tilstedeværelsen af triggerpunkter kan baseres på en kritisk masse af faktorer og fravær af andre åbenlyse smerteårsager.

Symptomer der kan skyldes triggerpunkter

Jo flere af de følgende symptomer, du oplever, jo mere sandsynligt er det, at triggerpunkter kan skyldes (noget af?) din smerte, ifølge PainScience:

  • Du har ømme punkter/steder i dine muskler, det er ikke hele musklen, der føles øm
  • Ømheden føles, når du trykker på disse steder og ikke på andre steder i kroppen
  • Din smerte optræder som regel i bestemte områder af din krop, og det er gerne en lignende smerte, du oplever i områder som f.eks. nakke, skuldre, øvre ryg, nedre ryg, hofter
  • Du oplever måske en udstrålende smerte, men kan have svært ved at præcisere, hvor smerten kommer fra
  • Smerten er dig velkendt, og du har muligvis oplevet lignende smerter før – samme sted(er) eller samme type smerte andre steder
  • En vandrende smerte. Kan komme og gå ud af det blå, symptomer kan skifte lokalitet i kroppen, bevæge sig fra et område til et andet. Det er ofte uregelmæssigt, men kan også være ud fra et bestemt sted
  • Smertefuldt at kontrahere dine muskler, dvs. trække dem sammen. F.eks. når du bøjer albuen og fører hånden og armen op mod ansigtet
  • Problemet føles mere muskelmæssigt end ledmæssigt (dybereliggende end hudlaget, men ikke så dybt som ved knogler)
  • Din smerte er sløv, nagende og irriterende, typisk ikke skarp
  • Du føler en del stivhed såvel som smerte
  • Fastlåsthedssmerte. Du føler dig helt låst og kan have svært ved at bevæge dig (kan også skyldes mange andre ting). Det kan skyldes, at du har været fastlåst i en position for længe ad gangen, så du har fået triggerpunkter
  • Du føler, at musklerne er svage og følelsesløse, men ikke virkelig følelsesløse, mere som en tung følelsesløshed
  • De berørte områder/punkter føles tunge og svage
  • Måske kan du mærke, at noget af musklen indeholder et ”stramt bånd”/abnormal tekstur, der er spændt op inde i musklen, dvs. nogle af muskelfibrene virker strammere end andre
  • Der kan optræde et spjæt i musklen, hvis du trykker på det ømme punkt (”local twitch response”)
  • Udspænding af musklen føles tiltrængt/appellerende (pga. stivheden), men virker ikke særligt effektivt eller ret længe
  • Varme bade og brusebade (og andre varmekilder, f.eks. varmedunke, varmepuder) hjælper som regel noget, tager toppen af smerteniveauet
  • Antiinflammatoriske medicinpræparater (aspiriner, ibuprofen, ipren etc.) virker ikke tilstrækkeligt
  • Der er, eller har været, tegn på kronisk eller alvorlig stress i dit liv – evt. i din sygehistorie
  • Ingen andre åbenlyse smerteårsager, hermed menes bl.a. ”skader” af mere eller mindre akut karakter
  • Du har haft en skade, men det er længe siden – men det føles ikke helt som om, at alt er helet omkring skadesområdet
  • Symptomer forværres som regel ved muskulær udfoldelse (f.eks. bevægelse, arbejde), overanstrengelse og direkte muskulær udmattelse generelt betragtet. Dette kan også dække over posturale forhold, eksempelvis dårlig/uhensigtsmæssig holdning, sidde-/arbejdsstilling, repetitive bevægelser og lignende

På siden smertesymptomer og triggerpunkter kan du læse om de symptomer, der kan knytte sig til forskellige områder af kroppen (nakke, skuldre, ryg etc.). Hermed kan du vurdere mere indgående, om dine symptomer kan være forbundet med/forårsaget af triggerpunkter. 

Læs desuden om årsager og forværrende årsager til triggerpunkter.

Hvornår har jeg ikke brug for triggerpunktterapi?

PainScience fremfører en række kriterier, der antageligt indikerer, at der næppe er tale om triggerpunkter i følgende tilfælde:

  • Følsomhed overfor tryk i hele musklen, ikke på et bestemt punkt. Skyldes snarere DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness), dvs. forsinket muskelømhed
  • Ekstrem sensitivitet over for selv lette trykpåvirkninger. Sådan kan inflammeret væv optræde, f.eks. åbne sår
  • Smerte, der optræder mere vedvarende og skarp, og som intensiveres kraftigt, når du foretager en bestemt bevægelse. Indikerer måske snarere, at der er tale om beskadiget væv
  • En smerte, der stille og roligt bliver værre over dage og uger i et regelmæssigt tempo. Formentlig et tegn på en mere alvorlig sygdomstilstand. Her bør du kontakte din læge
  • Åbenlyst tab af muskelmasse. Her bør du også kontakte din læge
  • Smerte, der pludselig opstår lynhurtigt
  • Smerte, der føles elektrisk
  • ”Ikke-smerte-irritation”, en slags kløefuld fornemmelse
  • En ”klump”, der kan bevæges og flyttes under huden (ofte er der tale om cyster, men der kan være tale om mange andre ting, så her bør du også overveje at kontakte lægen)

I teorien bag triggerpunkter og i blogindlægget om triggerpunktterapi går jeg mere i dybden med problemstillingen “at lokalisere triggerpunkter”, og omtaler andre årsager til smerter og muskelsmerter.

Kontraindikatorer på brugen af triggerpunktterapi

Hvis du er udfordret af nogle af nedenstående symptomer eller problematikker, bør du først opsøge egen læge og få accept af, hvorvidt triggerpunktbehandling er tilrådeligt for dig.

Tilfælde, hvor triggerpunktterapi frarådes:

  • Feber – forårsaget af infektioner eller influenza
  • Åbne sår eller rifter og ved andre hudmæssige forandringer, der er abnormale
  • Akut trauma (bilulykke, fald etc.). Her skal du kontakte lægen først og blive undersøgt for frakturer og skader, eksempelvis piskesmæld (whiplash)
  • “Friske” sportsskader. Her henvises, udover lægekontakt, til akutte skadesprocedurer som eksempelvis RICE(M).
    Læs desuden om tidlig bevægelse og mobilisering ved skader
  • Akut radikulopati (f.eks. skader på rygmarvsskiver/disci). Hvis du har udstrålende bensmerter eller armsmerter af en konstant art (dvs. vedvarende), bør du evt. via egen læge henvises til en ortopædisk specialist eller neurokirurg for udredning
  • Hvis du let pådrager dig sår/hudafskrabninger/mærker etc., bør du søge læge først
  • Forstørrede, uregelmæssige og snoede overfladiske vener (åreknuder/varicer). Her kan der opstå vaskulær skade eller små sår. Muligvis forårsaget af dårlig venepumpeaktivitet
  • Ødemer i underbenet – hvis du har hævede ben eller ødemer
  • Hvis du har sygdomme og lidelser, og du er usikker på, hvorvidt massage eller triggerpunktbehandling kan udgøre en risiko for dit helbred

Læs også om generelle reaktioner i forbindelse med fysiurgisk massage.

Valg af behandlingsform

Her er nogle overordnede råd til, hvilke lindringsmuligheder, der kan være relevante i specifikke smertetilfælde, hvor triggerpunkter kan spille ind. 

  • I mildere smertetilfælde. Næsten en hvilken som helst (fysisk) intervention kan være gavnlig. Simpel selvmassageteknik, manuelle triggerpunktteknikker af forskellige slags, eller (værktøjsbaseret) selvbehandling
  • Ved sensoriske fænomener. Når smerten er et sensorisk fænomen, eksempelvis fantomsmerte, der er løsrevet fra andre åbenlyse årsager, hvor nervesystemet har svært ved at “tolke” en sensation i et kropsområde. Der foreligger ingen videre bagvedliggende patologisk substans, ingen læsion. I dette tilfælde er basal (triggerpunkt) massage typisk tilstrækkeligt til ”genfortolkning” af nervesignaler og smertepåvirkning
  • Ved let nerveindeklemning. Hvis triggerpunkter er forårsaget af let nerveindeklemning, tunnelsyndromer, indeklemning af nerver inde i deres nerverør og sensationerne er overfladiske. Her kan let påvirkning ved massageteknik og lette triggerpunkttryk måske løsgøre disse
  • Ved mikrokrampe i mindre triggerpunkter. Hvis vi har med mikrokramper at gøre, hvor overdreven kontraktion og udmattelse af vævet sker inde i mindre triggerpunkter, kan disse muligvis afbrydes. Eksempelvis af massage og let triggerpunktterapi, der muligvis kan ”skylle” det metabolske affald ud
  • På isolerede og nye triggerpunkter. I tilfælde med isolerede og nye triggerpunkter. Disse er formentlig nemmere at håndtere end tilfælde, hvor nogle triggerpunkter har aktiveret andre sattelittriggerpunkter etc. De er sandsynligvis neurologisk enklere og vævstilstanden er mere normal. Adhæsioner er ikke en sandsynlig faktor i triggerpunkter, som ikke har eksisteret længe. De vil muligvis kun opstå, hvis de har eksisteret længe. På isolerede og nye triggerpunkter virker massage, selvmassage og triggerpunktterapi også godt

Adhæsion, kontraktur og arvæv

Ifølge PainScience kan triggerpunktbehandling være meget vanskeligere i tilfælde, hvor der er flere triggerpunkter, der indvirker på hinanden. Hvor der dannes smerteforbindelser og såkaldte “sattelitforbindelser” etc. mellem triggerpunkter.

Det kræver muligvis en mere helhedsorienteret triggerpunktbehandling end blot behandling på “selve primærsmertestedet”. Det er også muligt, triggerpunktbehandling kan være en hjælp i mildere tilfælde af adhæsioner og kontrakturer, men det kan være markant vanskeligere. 

Adhæsioner

  • Tilklæbning/sammenfiltring mellem lag af bindevæv. Adhæsioner er klæbrige molekylebindinger mellem de brintatomer, der beklæder overfladen af bindevævet, ifølge PainScience
  • Worst case scenario: næsten alle milde adhæsioner kan brydes. Er kun klinisk relevante som potentiel, men usandsynlig forløber for decideret kontraktur. Jo længere vævet er i stilstand, eller ikke bevæges, desto flere brintbindinger formes indtil det punkt, hvor en velcrolignende klæbrighed gør det sværere for vævet at adskilles. Over en periode på år, vil adhærencer i og nær ved triggerpunkter kunne udvikle sig til et punkt, hvor selve triggerpunktet fysisk filtres ind i en forkortet tilstand – en ”kontraktur”, selv hvis triggerpunkt er deaktiveret.

Kontrakturer

  • Nærmest permanent sammenfiltring eller forkortelse af bindevæv
  • Kontrakturer er meget mere alvorlige hos folk med spastiske lidelser eller ægte paralyse (lammelse), end hos folk med triggerpunkter. De ældste og mest alvorlige triggerpunkter kan være forbundet med kontrakturer, men det er yderst spekulativt. Kræver specialisthjælp

Arvæv

  • Ekstremt desorganiserede, tykke og ubrydelige bånd/samlinger af bindevæv omkring et læsionsområde
  • Er helt eller så godt som irrelevant i forhold til triggerpunktterapi. Arvæv dannes pr. definition ved rodede vævstraumer, som ved skader. Det opstår aldrig ved triggerpunkter, uanset hvor graverende de end er, hævder PainScience 

Hvad kan vi stille op med adhæsioner?

Triggerpunkter er ikke sammentrækninger af hele muskler, men kun af dele af muskelcellerne.

Ved svære og ”sammenfiltrede” triggerpunkter, der lader til at være ”groet fast”, adhæsioner, er det muligt at påvirke vævet gennem en kraftigere triggerpunktterapi.

Indikatorer på tilstedeværelsen af adhæsioner:

  • Triggerpunkter med adhæsioner er som regel gamle triggerpunkter. Sammenfiltret væv med triggerpunkter skal som oftest have eksisteret mere eller mindre kontinuerligt i et par år, førend der er tale om adhæsioner. Først med latente triggerpunkter og mildere triggerpunkter, der kan have eksisteret i op til en hel dekade, førend de begynder at irritere dig og bliver mere indgroede
  • Triggerpunkter med adhæsioner er ikke nemme at deaktivere og løsne op. Der kan være mange årsager hertil, men har du udryddet mange af de forværrende og bagvedliggende årsager til genkommende triggerpunkter, er der en god sandsynlighed for, at du har triggerpunkter med adhæsioner
  • Triggerpunkter, der er omfattet af adhæsioner, er som regel hårdere og mere fibrøse. Dog ikke altid, og nogle punkter kan også være hårde uden at de er blevet omfattet af adhæsioner. Det er kompliceret
  • Knasende og krøllet tekstur. Når du trykker på et triggerpunkt med adhæsioner, og du bryder det, føles det som om det knaser og giver efter, når fibrene trækkes fra hinanden, og når huden adskilles fra det dybereliggende muskelvæv. De særligt svære punkter kan måske ikke mærkes på denne vis, da de er for hårde, og måske mærkes det mere rundt om det hårdeste punkt, eller når det er under opsejling

Ingen af disse karakteristika er diagnostisk pålidelige i sig selv, det er næsten umuligt af diagnosticere dem, i følge PainScience. Men det kan være en kilde til valg af behandlingsstrategi. 

Jeg vil anbefale, at du forsøger dig frem med længerevarende selvbehandling, evt. suppleret af triggerpunktbehandling hos jesperabild.dk. Opsøg evt. en erfaren behandler, evt. fysioterapeut, der har erfaring med en særlig (kraftig) behandling heraf, hvis det ikke er tilstrækkelig effektfuldt.

Triggerpunkter versus fibromyalgi

Triggerpunkter er ikke det samme som ”tender points”, som klienter med fibromyalgi lider under. Ifølge PainScience er forskellen, at triggerpunkter kommer og går som vinden blæser. At de er lokaliseret smerte, der kan optræde i næste alle kropslige regioner, men typisk optræder i muskler, og som regel ikke er associeret med andre symptomer.

Tender points er bare ømme konstant, og reagerer ikke på behandling ved at blive deaktiveret, men er stadigvæk ømme. Det er et nøje udvalgt sæt af punkter, der plejer at være ømme hos alle mennesker, men som er markant mere ømme hos folk med fibromyalgi.

Fibromyalgi gør alle punkter ekstremt sårbare, og der er en række diagnostiske kriterier forbundet hermed.

Det kan dog være svært at skelne mellem disse tilstande, hvis klienter også har mange triggerpunkter. I sidstnævnte tilfælde kan massage måske smertelindre, men hvis der ikke er triggerpunkter, er der sandsynligvis ikke den store effekt af behandling. Udfordringen er, at det ifølge PainScience er næsten umuligt at konstatere.

Læs i øvrigt om hvilke virkninger, du kan forvente dig af triggerpunktbehandling i forhold til forskellige smertescenarier, og læs mere om, hvordan triggerpunkter kan indvirke på kroppen, også i tilfælde hvor der er skader involveret.