Det er mit indtryk, at vi ofte henregner knæsmerter og -problemer til enten knoglestrukturelle problemstillinger, overbelastningsskader eller direkte akutte skader. Typisk i idrætslige sammenhænge, hvor eksplosive landinger, fald, skub, retningsskifte m.m. kan skabe ulykker.

Måske er det mindre udtalt, at muskulaturen, der er forbundet med knæleddet på forskellig vis, i forhold til knæleddets funktion, kan spille en ikke-uvæsentlig rolle ved mange smerteproblemer. Det samme gælder støttevæv og knæets samspil med eksempelvis hofte og ankler. Derfor bør operationelle indgreb ikke være den eneste udvej til at blive smerter kvit, og muligvis ikke den første.

Omvendt er det mange menneskers generelle erfaring, at knæsmerter kan være en affære, der ikke lige forsvinder som dug for solen, men kræver en vis mængde tålmodighed, forebyggende og rehabiliterende omtanke. Ikke mindst fordi knæleddets biologi er sårbar.

Mulige årsager til knæsmerter kan bl.a omfatte:

  • Triggerpunkter i forskellige kropsregioner, som kan påvirke området omkring knæleddet
  • Manglende muskelbalance og stabilitet, evt. forårsaget af triggerpunkter og dysfunktionalitet i knæleddets omkringlæggende muskelgrupper, både oven- og nedenfor knæleddet. Og måske også på lårets yder- og inderside
  • Overbelastning/fejlbelastning/underbelastning (immobilisering). Det kan muligvis skyldes strukturelle forhold af medfødt karakter, muligvis også suppleret af muskelrelaterede ubalancer, der over tid skaber et uhensigtsmæssigt slid på knæets forskellige anatomiske støttestrukturer. Kulturelle siddevaner er en “værre skurk” i forhold til underbelastning eller ensidig belastning af knæleddet, hvor der kan være en sammenhæng mellem bevægelighed og indskrænkning heraf
  • Manglende biologisk balance i knæleddets vævsstruktur (homøostase)
  • Mekanisk belastning ved ensidigt, gentaget og trykpåvirkende arbejde eller sportsdyrkelse som eksempelvis cykling og løb, pga. de mange kontinuerte bevægelser
  • Faldulykker og direkte traumer på knæet, der leder til knæskred
  • Muskulære eftervirkninger efter meniskskader og andre strukturelle led- og knogleskader i forbindelse med sport eller faldulykker m.m. Dannelse af triggerpunkter kan med stor sandsynlighed udgøre én blandt sådanne eftervirkninger
  • Nedslidning livet igennem (arthritis, slidgigt)
  • Angiveligt mange andre årsager, ikke mindst dit generelle helbred, livsstil og psykiske velbefindende kan formentlig spille en medvirkende rolle

Det er min opfattelse, at mange smertetilstande ved knæet kan tilgås og udbedres ved hjælp af en sammenhængende mobilitets- og styrkebaseret kropspraksis, der også rækker ud over knæleddet isoleret betragtet. I særdeleshed gælder det om at forstå, hvilke indgangsvinkler, der er særligt effektfulde i den forbindelse, og have blik for den rette progression og belastningshåndtering. Årsager til knæproblemer kan i den forstand skyldes, at knæet ikke får den nødvendige stimulering, eller at doseringen er uhensigtsmæssig.