Det er mit indtryk, at vi ofte henregner knæsmerter og -problemer til enten knoglestrukturelle problemstillinger, overbelastningsskader eller direkte akutte skader. Typisk i idrætslige sammenhænge, hvor eksplosive landinger, fald, skub, retningsskifte m.m. kan skabe ulykker.

Måske er det mindre udtalt, at muskulaturen, der er forbundet med knæleddet på forskellig vis, i forhold til knæleddets funktion, kan spille en ikke-uvæsentlig rolle ved mange smerteproblemer. Det samme gælder støttevæv og knæets samspil med eksempelvis hofte og ankler.

Derfor bør operationelle indgreb ikke være den eneste udvej til at blive smerter kvit, og muligvis ikke den første. Jeg vil gøre alt for at undersøge sagen usædvanligt grundigt, førend jeg overvejer kirurgisk indgreb i denne, såvel som, principielt alle andre regioner af kroppen.

Omvendt er det mange menneskers generelle erfaring, at knæsmerter kan være en affære, der ikke lige forsvinder som dug for solen, men kræver en vis (undertiden stor) mængde tålmodighed, forebyggende og rehabiliterende omtanke. Ikke mindst fordi knæleddets biologi er sårbar.

Knæ fylder rigtig meget i problemstakken, er min klare fornemmelse. Vi bør nok i den forbindelse også kigge nærmere på vores livsstil og siddevaner.

Mulige årsager til knæsmerter kan bl.a omfatte:

  • Manglende muskelbalance og stabilitet, evt. forårsaget af eller forværret af triggerpunkter og eller anden muskulært relateret dysfunktionalitet i knæleddets omkringliggende muskelgrupper, både oven- og nedenfor knæleddet. Og måske også på lårets yder- og indersider, der kan være mange symptomer
  • Overbelastning/fejlbelastning/underbelastning (immobilisering). Det kan muligvis skyldes strukturelle forhold af medfødt karakter, muligvis også suppleret af muskelrelaterede ubalancer, der over tid skaber et uhensigtsmæssigt slid på knæets forskellige anatomiske støttestrukturer. Kulturelle siddevaner er en “værre skurk” i forhold til underbelastning eller ensidig belastning af knæleddet, hvor der kan være en sammenhæng mellem bevægelighed og indskrænkning heraf eller manglende stimulering af støttevæv
  • Manglende biologisk balance i knæleddets vævsstruktur (homøostase kan være vanskelig at etablere, når der opstår problemer inde i knæet, grundet den komplekse biologi i knæet etc.)
  • Mekanisk belastning ved ensidigt, gentaget og trykpåvirkende arbejde eller sportsdyrkelse som eksempelvis cykling og løb, pga. de mange kontinuerte bevægelser – såkaldte RSI (Repetitive Strain Injury) skader kan opstå
  • Faldulykker og direkte traumer på knæet, der leder til knæskred
  • Muskulære eftervirkninger efter meniskskader og andre strukturelle led- og knogleskader i forbindelse med sport eller faldulykker, operationer m.m. Dannelse af triggerpunkter kan med stor sandsynlighed udgøre én blandt sådanne eftervirkninger
  • Nedslidning livet igennem (arthritis, slidgigt)
  • Angiveligt mange andre årsager, ikke mindst dit generelle helbred, kost, livsstil og psykiske velbefindende kan formentlig spille en medvirkende rolle

Det er min opfattelse, at mange smertetilstande ved knæet kan tilgås og udbedres ved hjælp af en sammenhængende mobilitets- og styrkebaseret kropspraksis, der også rækker ud over knæleddet isoleret betragtet. Foruden supplerende  knæbehandling. I særdeleshed gælder det om at forstå, hvilke indgangsvinkler, der er særligt effektfulde i den forbindelse, og have blik for den rette progression og belastningshåndtering.

Årsager til knæproblemer kan i den forstand skyldes, at knæet ikke får den nødvendige stimulering, eller at doseringen er uhensigtsmæssig. Se også på forhold vedrørende bevægelsens basis, dine fødder kan også være en faktor og manglende bevægelighed i ankelleddet og hoften.

Apropos bevægelighed, vi kan over tid komme til at fortryde knæsmerter, der skyldes manglende bevægelighed. Det kan påvirke bevægelsesfriheden og sågar daglige rutiner og gøremål. At kunne squatte og især hvile i et squat er derfor også en nøgle, du bør sætte dig ind i og forstå vigtigheden af.