Hvordan kan jeg trække essensen ud af denne sides titel? En titel der spiller på Gertrude Steins berømte citat “en rose, er en rose, er en rose”. Om det skal forstås bogstaveligt eller ej, vil jeg overlade til litteraturhistorien. I min kontekst er en rose ikke “bare” en rose. Tingene er ikke “bare” eller “kun” hvad de er, men kan meget vel være, hvad vi gør dem til. Alting kan vise sig at være et univers – ved nærmere efterprøvning.

Hvad mener du med det, Jesper? 

Det handler om, hvordan vi kan gøre hverdagsting og fasttømrede opfattelser af ting, processer og adfærd mere flydende. Tage dem med ud på en tømmerflåde og se, hvor det bærer os hen. Det er et udmærket billede, synes jeg.

Hvordan kan vi skabe en mere flydende og vibrerende model for et godt liv med bevægelse, uden at miste fokus på en essens, en base, et fundament, vi gerne vil fastholde tilknytningen og relationen til? At skabe kreativitet og at holde fokus samtidigt? På sammenhæng, samspil, meningsfuldhed og progression f.eks.

Alt kan udfoldes til et univers

Bevægelse er ikke et koncept, det er en del af livet, der står til rådighed hele livet.

At “alt er et univers” er en anden måde at sige, at det vi ofte tror, vi har gennemskuet, forstået, regnet ud, udtømt for indhold osv. sagtens kan rumme overraskelser, hvis vi tør at stå i det åbne, som Finn Thorbjørn Hansen udtrykte sig engang, om end i en helt anden filosofisk og undrende sammenhæng.

Ofte er det tryggere bare at følge en trend eller et koncept. Men det handler også om at forstå, hvad bevægelse betyder for dig, ikke bare at bevæge dig alsidigt eller at være en god fodsoldat. Bevægelsesdiversitet er vigtigt, men det er den menneskelige udviklingsproces også. Individuelt og i samspil med medmennesker

Hvad nu hvis vi undersøger “universet” en termokande. Hvad kan en sådan genstand gøre godt for i en bevægelsessammenhæng?:

  1. Være drikkecontainer (kolde og varme drikke og supper)
  2. Ledstimulering gennem mekanisk ledbevægelse (en simpel bicep curl)
  3. Være massageredskab (FOAM roller – om end i en hårdere udgave, men så kan du iklæde den en gummibelægning)
  4. Være en forhindring (i hækkeløb, eller i fodboldøvelser med dribleopgaver, eller en forhindring, du skal hoppe og passere henover)
  5. Være et dialogværktøj eller legeredskab (hvem har ikke stiftet bekendtskab med flaskehalsen peger på)
  6. Være et dødsens farligt våben (et strikevåben til brug i boksesparring)
  7. Agere værktøj (en hammer, en kagerulle)
  8. Være et balanceobjekt i sig selv, eller ved at balancere en tennisbold ovenpå, eller ved at du balancerer på termokanden
  9. Symbolisere et mål i et spil (fodbold f.eks.)
  10. Agere et target (en skydeskive i et kastespil, en simpel markør i en sprintstafet)

Og hvis du er til spionfilm, kan bunden (i nogle designudgaver) også bruges til smugling af USB-nøgler.

Altså et univers der både kan skaleres op og gradbøjes i mere individuelle og gruppemæssige sammenhænge. 

Forskyd perspektivet 

Perspektivforskydning er nøgleordet, tror jeg. At flytte fokus fra det, du tror du ved, til at være en mere neutral iagttager af et hvilket som helst univers. Det er ikke kun et spørgsmål om at vide bedre, men om at tillade sig selv at blive klogere. Gennem oprigtig åbenhed og eksploration.

Desuden kan det være en fordel, hvis du forstår, at bevægelse også er noget, vi er skabt til som mennesker, hvilket kan betyde noget for de bevægelsesvalg, du træffer – og ikke træffer.

At bevægelsens vilkår samtidig kan fremmes eller hæmmes osv. er også værd at skrive sig bag øret.

At du endvidere kan bruge hovedet under bevægelse osv. er en mulighed, mange ikke desto mindre glemmer. Lad os dog være varsomme med at være for fordomsfulde på dette punkt. Det er ikke forkert at bruge hovedet, når vi skal bevæge os. Mange af os har bare ikke lært det (dybt nok) i skolen og tillægger det derfor næppe livsvigtig betydning.

Så hvordan konkretiserer jeg det, jeg forsøger at sige med bare en eneste bevægelse, fremfor en “død genstand”?

Et paradeeksempel – armsvinget

Jeg hører allerede en indvendig. “Åhh nej, de de baglæns armsving, Jesper, det er jeg ærlig talt lidt træt af at skulle introduceres for igen, det har jeg jo set før”.

Allright. Det sjove er, at isolationsbevægelsen “baglæns armsving” er velkendt, men mange har ikke lavet et armsving i årevis, som i rigtig mange mennesker, hvilket allerede her får appellen til noget mere spændende til at krakelere. Og i øvrigt kan den manglende brug af de klassiske armsving være en af årsagerne til, at mange døjer med skuldersmerter.

Andre laver armsvinget på den samme måde, helligdag ud og hverdag ind, uden at reflektere over, hvordan det stimulerer vævet, sener, bindevæv, muskulatur, nervesystem etc. Det er jo bare et armsving, og dem tager jeg 10 af i hver side. Basta og punktum.

BARE – dette ord bare, det skal vi bare lige passe på med, at vi ikke bare kommer til at bagatellisere. Når nu verden under den skinbarlige kølerhjelm er langt mere mangfoldig og aldeles fuld af andre muligheder.

At kunne motivere sig selv til at elske armsving, er måske et opgør med egne tanker om forudforståelsen af en sådan bevægelse. Et armsving er ikke bare et sving. Det kan antage mange former og formål. Det er et univers, der kan initieres og kombineres på mange forskellige måder:

Der kan være mange formål med at svinge dine arme, som du givetvis ikke er bevidst om:

  • Lindre eller reducere og balancere smerte i og omkring skulderregionen – hele skulderregionen (ikke kun skulderleddet)
  • Løsne spændinger, modvirke forkalkninger, mærkelige sensationer og nerverelaterede irritationer
  • Stimulere blødt væv, støttevæv, sener etc. Se også skuldermobilisering
  • Skabe balance i vævet, blodomløb og nervesystem efter styrketræning
  • Opbygge mere kropsbevidsthed om skulderregionens bevægelsesmuligheder anatomisk og samtidigt i forhold til nervesystemet og fysiologiens velbefindende
  • Lære om koordination i forhold til kropsrotation og hvordan et armsving passer ind
  • Opbygge selvtillid og progression i rehabilitering ved skulderskader og skulderproblemer
  • Følelse af generelt velbefindende og vitalitet via alsidighed i bevægelse, “en psykisk brise af glæde”
  • Profylakse – skadesforebyggelse
  • Kraftoverførsel af energi nedefra og op i bevægelseskæden
  • Udholdenhed og koncentration
  • Kredsløbstræning og fremme af bedre cirkulation ud i overekstremiteten
  • Forberede kroppen på mere krævende skulderarbejde – ikke mindst af gymnastisk art
  • Træne i kulden – generere varme ud i fingrene
  • “Exuberance” – udvikle en overflod af bevægelse, hvor armsving integreres i andre bevægelser på en vibrerende og energisk facon, der eksempelvis minder om dans og kampsport – den store klinge af kreativitet

Hvordan udvider du dit bevægelsesunivers?

Du vil gerne gøre bevægelse mindre kedeligt og repetitivt. Selvfølgelig. Det giver god mening.

Men så må du antageligt også udvikle dit repertoire. Lære nye bevægelsesmønstre osv. Og det kræver til dels, at du eksperimenterer og forstår, at der kan være mange lag bag enhver bevægelse. Men det er fuldt ud legitimt at lægge det legesyge oven på det grundlæggende. Start med mørtlen. Kedeligt eller ej.

Prøv at droppe tilbøjeligheden til at tænke – “det der, det kender jeg allerede, jeg må videre”.

Her er nogle potentielt igangsættende isbrydere:

  • Stil de nysgerrige spørgsmål til en velkendt bevægelse eller et redskab. Hvad kan den ellers omformes til? Tænk på “termokandeeksemplet”. Kan en yogastilling konverteres om til en bevægelse?
  • Stil specifikke målrettede spørgsmål: Kan bevægelsen gøres mere styrkende? Kan jeg inddrage et balanceelement, kan den indgå i en mere koordinerende bevægelsesrække med flere delbevægelser, kan den foregå på et andet underlag, evt. med en vægt i hånden etc.?
  • Hvad minder denne bevægelse ellers om, og er der mere at komme efter i dette univers – f.eks. en fingerbølgebevægelse, kan den lede til andre mere fuglelignende vingebask eller andre bølgebevægelser, vi ser hos delfiner?
  • Lån fra andre skatkister (hvordan leger andre med lignende ideer?) – og gør det med stil og med respekt og med tak for lån

Her er en af “heltene” i fuld flor, hvis vi zoomer helt op på de høje nagler:

Der er ikke tal på, hvor mange indgange, der er. Meget handler om din egen fantasi. Alt handler om, at du ikke går i “gennemskuelsesmode” og reducerer det forhåndenværende. Ting er langt fra altid, som de udgiver sig for at være. Apropos det der med rosen.

Det har vi sikkert alle godt af at minde hinanden om og hjælpe hinanden med i vores rutinetyngede livsprocesser.

Nedefra og op – hvor starter jeg?

Centralt er det nok, at du eksempelvis tager afsæt i at kende kroppens bevægelsesmuligheder som noget af det første, og hertil er SROMP et godt sted at starte. Ikke det eneste. Men fundamentet først. Hvilke bevægelser tillader mine led, på hvilke måder, i hvilke kropsplaner, og i hvilken konfiguration, kombinationer og rækkefølger, hastigheder osv.

Lær desuden at mestre basis – jeg mener virkelig lære at meste basis. Altså bevægelsens basis. Ellers kan det blive svært at kombinere bevægelser i mere integrerende og improviserende sammenhænge. Hvis ikke du kan gå, går det lidt trægt, ikke sandt? Det vil eksempelvis udelukke dig fra “walking arm swings”.

Gentagelse (“the mother of all skill”) er et nøgleord her. Vel at mærke en bevidst gentagelse af høj kvalitet. Du skal ikke nøjes med 10 armsving, du skal tænke i millioner i stedet for. Over tid altså. Ikke i morgen. Rolig nu.

Adaptation er af samme grund et andet nøgleord. Din hjerne og din krop skal have indlejret bevægelserne neuromuskulært, det skal lagres i hjernens motoriske center. Nervesystemet skal kunne “kommunikere flydende med musklerne”. “Øvelse gør mester” klicheen er ikke usand. Den ignoreres bare lidt for ofte. Og det gælder også, når du vil ud af bevægelsesfælden og blive mere smertefri. Og om muligt, blive skader kvit. Og lære komplicerede armsving.

Diversifikation fra bund til spir

Hvis du ser et univers for dig, frem for “øvelser”, der svæver rundt i den tomme luft eller i din bevidsthed, afkoblet fra en dybere virkelighed, er du ligeledes godt på vej til at tage mere og bedre ansvar for selv at kunne udvikle dig igennem bevægelse.

Du kan udvikle dig, også sammen med andre, når du fra start gennemlever og opdager mere bevægelsesdiversitet.

Kunsten er at undgå at trykke på “repeat-knappen” og bare gøre det, du har for vane. Vaner skal udvides, hvis du vil i bedre kontakt med vejen til mere bevægelsesfrihed. Du skal jo først synke ned i gyngestolen, når du skal pensioneres, med mindre du elsker gyngestole og ser nogle “bevægelsesmæssige” fordele herved, for eksempel at løse andre mere klassiske stoleproblemer.

Start bottom up, nedefra og op, og læg flere mursten på hen ad vejen. Det skal ikke være lækkert, så du kan hitte på SoMe, det skal fungere i første omgang. Det er bedre end at surfe frustreret rundt imellem eksperter og trendsættere, efter min mening. For det kommer til at vokse ud fra dig, muligvis førend du aner.

Når alt bliver et univers, bliver du også mere et med bevægelse, og så kan du måske se en dybere logik eller mening med noget så banalt som et baglæns armsving. 

Keep an open mind. Men lad være med at åbne alle kalenderlåger på en gang. Du skal udvise respekt og muligvis udtømme et univers, førend du rejser videre i en anden kreativ galakse.

Nøglen er tålmodighed og indøvelse.