Helt grundlæggende er der mange årsager til underbens- og fodsmerter. Smerter i læggen kan skyldes lokale forhold i læggene, og de kan stamme fra knæet eller andre fjernereliggende steder. Eller der kan være tale om neurogene smerter fra columna lumbalis, lænderyggen, eller helt andre systemiske, organrelaterede lidelser.

Er der skade på eller inflammation i en muskel, sene eller knogle, og inflammation svarende til overfladiske eller dybe blodkar, har du måske lokale smerter.

Andre smerter og ømhed i underbenet, især dybereliggende i læggene, mærkes først under palpation og massage. Atter andre i hvile, som eksempelvis artrose. Fodsmerter kan f.eks. skyldes fodens struktur eller være forbundet med underbenene.

Betragter vi til en start læggenes jobbeskrivelse, har hvert ben cirka 5000 vægtbærende belastninger dagligt. Når vi antager, at et gennemsnitligt menneske benytter 10.000 daglige skridt (omend der formentlig er rigtig mange af os, der slet ikke kommer i nærheden heraf).

På en uge giver det i teorien 35.000 belastninger pr. ben. Det er ren gang. Sport, løb etc. er slet ikke inkluderet. Uanset hvad, må vi betegne lægmuskulaturen som lidt af en arbejdshest. Læg hertil, at hvis du går med fødderne udad eller med sko, der kompromitterer din position, kan dine lægge blive vanvittigt stramme. Løb kan eksempelvis også belaste skinnebenene, hvilket kan give andre smerteproblemer, f.eks. skinnebenssmerter (betændelse).

Reduceret ankelmobilitet og lægproblemer

Har du reduceret ankelbevægelighed, vil det højst sandsynligt tillige medføre en kompenserende åbning af din fodposition. Dette kan evt. betyde, at du står, går, bevæger og løber med åbne knæ og kollapsede ankler. Det kan med tiden være vanskeligt at strække fødderne ud (dorsifleksion), og resultatet over tid kan muligvis blive knoglesporer, akillessenebetændelse, akillessenerupturer og andre ankelproblemer.

At arbejde mod fuld bevægelighed og god positionering er derfor en god vej at gå, for at forebygge disse relativt alvorlige problemer. Især lægmusklen gastrocnemius påvirkes, f.eks. af ovennævnte kompensatoriske forhold, idet den er med til at kontrollere anklen. Det betyder, at problemer kan gribe om sig. Hvis du får stive lægge, vil det kunne medføre problemer med ankler såvel som knæ – idet musklen hæfter over knæleddet.

I takt med aldringsprocessen vil akillessenen også spille en rolle i forhold til stivhed i læggen, da senevævet vil blive strammere med alderen.

Underbens- og fodsmerter generelt – og i relation til triggerpunkter

Triggerpunkter i underbenets muskler kan muligvis være (del)årsag ved mange tilfælde af smerter i anklerne:

  • Smerter på forsiden af anklen kan stamme fra skinnebensmusklerne. Reflekssmerter fra triggerpunkter i skinnebensmusklerne kan sendes til forsiden af anklen og til fodens og tæernes overside
  • Kroniske spændinger/smerter på grund af triggerpunkter i skinnebensmusklerne kan være forbundet med skinnebensbetændelse m.m. Smertesymptomer, som er udmattelsessymptomer i vævet, hvor triggerpunkter muligvis er involveret i en eller anden grad. Massage kan være værdifuld som delbehandling, fordi den antageligt bidrager til at deaktivere triggerpunkterne og fjerne den kroniske spænding i musklen. Skinnebensmuskler, der er akut hævede, kan føre til anteriort compartment syndrom, der er en meget kritisk tilstand, som ikke skal løbes væk
  • Smerter på bagsiden af anklen stammer ofte fra lægmusklerne
  • En ”forstuvet” ankel er i nogle tilfælde måske snarere reflekssmerter fra triggerpunkter i peroneusmusklen på ydersiden af underbenet
  • Triggerpunkteksperter hævder, at problemer, du måtte have med ankler og fødder, der betegnes tendinitis, hælspore, plantar fasciitis eller et forstrakt ledbånd, kan klares blot ved helt enkelt at massere underbenets muskler. I virkeligheden er det nok ikke så enkelt, men det er værd at tage med i overvejelserne, når du har kroniske problemer og du bør arbejde med at løsne op i forskellige muskler og deres tilhæftninger. Du bør derfor også lære at forholde dig til flere områder end f.eks. hælen ved eksempelvis hælsmerter
  • Mange mennesker har mere eller mindre permanente lidelser i ankler og fødder, der skyldes fysiske skader eller medfødte deformiteter. Her vil myofasciale triggerpunkter sandsynligvis spille en mindre rolle
  • Problemer, der løber ned i benet, kan også skyldes neurologiske forhold, eksempelvis iskiasnerven, der indeklemmes af muskler i ballen, hvor triggerpunkter måske kan være årsagen

Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

Hyppige problemer med underben og fødder

Ankle enI denne kropsregion kan du have mange forskelligartede symptomer, hvor triggerpunkter kan være involveret. Symptomer i denne region kan symptomer være svære at afgrænse. Ofte forekommende problemer kan være:

  • Hælsmerte. Hælsmerte er en almindelig smertekilde hos atleter, løbere og folk, der bare kan lide at vandre og gå meget. Muligvis kan årsager til disse smerter lokaliseres via røntgen etc., og der kan tilskrives en diagnose som f.eks. hælspore. Men det er ikke sikkert, at hælsporen er det eneste/værste problem. Måske findes der også en hælspore på den anden fod, der ikke forvolder smerte. Måske er der smerter som skyldes triggerpunkter i visse underbensmuskler. Operation kan blive nødvendig, men det kan være værd at overveje naturlige terapeutiske massageteknikker eller andre metoder først
  • Lægsmerter og kramper. Mens triggerpunkter i flere muskler måske kan udstråle smerte til lægregionen, er specifikt lægkramper (især natlige) muligvis også fremprovokeret af triggerpunktaktivitet i gastrocnemius-muskelgruppen. Kramper kan desuden skyldes andre sygdomme, stofskifteforhold, magnesium- og vitaminmangel m.m.
  • Akillessene tendinitis (betændelse) og rupturer. Inflammation af akillessenen er ret almindelig hos personer, der løber. Men triggerpunkter i soleus og tibialis posterior muskelgrupperne kan givetvis også være hyppige kilder til smerte i akillesseneområdet og overbelastes let af aktiviteter som løb, gang og spring/hop. Overbelastninger af akillessenen sker typisk gennem overdreven løb eller anden aktivitet, der involverer hyppige afsæt og landinger. Pludselige forandringer i træningsmængde, distancer og hop m.m. Det kan også skyldes en tendens til unormal fodstilling (hulfod eller platfod), eller at du anvender for hårdt fodtøj eller dyrker sport på hårde underlag. Indledende symptomer kan være ømhed, hævelse pga. inflammation. Hvis du undlader at aflaste senen, bliver den svag og overspændt, og risikoen for at den brister opstår. Derfor er god hæl- og ankelmobilitet yderst essentiel for at forebygge sådanne problemer
  • Plantar fasciitis og hælspore. Kendetegnet for denne smertetype, der ofte er noget generel, er bl.a. alvorlig ømhed i svangen og på fodsålen. Denne smerte er typisk værst om morgenen, hvilket gør det svært at gå, når du rejser dig ud af sengen. Et triggerpunkt i gastrocnemius-musklen udstråler tilsyneladende smerte i fodsålen og kan være involveret i tilfælde af plantar fasciitis. Der kan være en kobling til en lille knogleudvækst, en hælspore, ved hæftet på hælbenet, men den er næppe den væsentligste årsag
  • Skinnebenssmerter. Begrebet dækker over en række forskellige problemer, ikke kun betændelse. En generel betegnelse, der kan betyde alt fra en dyb smerte i den forreste del af underbenet til symptomer forbundet med mere alvorlige tilfælde af compartmentsyndrom i underbenet. Triggerpunkter i tibialis og andre underbensmuskler spiller muligvis en væsentlig rolle i erfaringen bag og udviklingen af denne smertetematik og triggerpunkter spiller måske altid en vigtig rolle her
  • Ankelsmerte og svaghed. Smertefulde og/eller ustabile ankler er en hyppig symptomklage hos atleter. Triggerpunkter i peroneus longus, brevis og tertius, de såkaldte peroniale muskler på ydersiden af underbenet, kan angiveligt være en af de vigtigste ansvarlige årsager til vedholdende tilfælde af denne smerteproblematik
  • Vokseværkssmerter hos børn. En anden generel betegnelse, der kan henvise til et antal smerter i underbenet hos børn, eksempelvis vokseværk i læggene om aftenen. Triggerpunktterapi, anvendt på mange af musklerne i underbenet, kan muligvis være smertelindrende
  • ”Rastløse ben” (”restless legs”) og blodcirkulationsforstyrrelser er ofte hyppigt hos voksne og ældre mennesker. Psykisk ubalance og stresslignende tilstande kan muligvis også være kilde til forskellige former for uro i underbenene. Endvidere kan krævende fysisk anstrengelse afstedkomme uro i benene, som led i kroppens restituerende processer
  • Kroniske belastningssyndromer i læggene hos idrætsudøvere og motionsudøvere, hvoraf nogle af ovenstående symptomer er iberegnet, anses for at være blandt de hyppigst forekommende problemer i underbenene

Læs evt. mere om lægsmerter på Sundhed.dk.