Hvis du oplever nogle af smertesymptomerne på listen nedenfor, kan det skyldes, at dine smerter er omfattet af triggerpunkter.

I forbindelse med booking af en behandling hos jesperabild.dk, er det et godt udgangspunkt, at du orienterer dig i listen for at skabe et fornuftigt grundlag for en relevant behandling.

Oplys gerne hvilke punkter på listen, der kunne minde om dine symptomer og smerteoplevelser i forbindelse med hoftesmerter:

  1. Du oplever kraftige lænderygsmerter, når du står oprejst og må ofte støtte overkroppen med dine arme for at undgå denne smerte. Smerter opleves også i hoften og går ud over hoftebevægeligheden, og ballemusklerne gør også ondt. Dine smerter føles som meget dyb, nagende lændesmerte på den ene side af bælte-linjen, som du ikke kan få til at gå væk. Det gør ondt, når du bevæger dig, og når du sidder eller ligger. Det gør ondt, når du bevæger dig forover eller læner dig til modsatte side. Et andet symptom kan være, at der opstår en skarp, lynagtig smerte, der nærmest kan bringe dig i knæ, hvis du er stående. Er det helt slemt, kan du knapt nok gå
  2. Kroniske smertesymptomer kan være båret af en historik med lændesmerter, men hvor du pt. kun oplever hofte- eller ballesmerter. Det kan være smertefuldt at rulle om på den anden side, når du ligger ned, og dine smerter kan forværres ved hoste og nysen. I sjældnere tilfælde lyskesmerter og iskiassymptomer. Over tid kan dine lænderygssmerter transformeres til alvorlige hoftesmerter, som minder om slimsækbetændelse på hoften (trokanterbursit)
  3. Du har smerter i bunden af lænderyggen, langs hoftekammen og ved toppen af korsbenet. Typisk mærker du balle- og rygsmerter under gang og du kan have svært ved at sove på den side, hvor det gør ondt. Du har muligvis smerter af en sådan karakter, at du står og går med bækkenet skudt frem, og det kan være ubehageligt at sidde i en henslængt stilling
  4. Du føler ekstrem smerte og ømhed (ømhed ved berøring) omkring hofteleddet, ved knoglefremspringet (trochanter major) ved lårbensknoglen. Desuden smerter, der udståler til hofteleddet og undertiden ned i låret til knæet
  5. Du har vanskeligt ved at gå hurtigt for dine smerter, og du har problemer med at sove på siden, og smerter når du prøver at læne dig forover. Der er også smerter ved taljen, når du læner dig langt frem for at række ud efter noget. Du føler, du er nødt til at stå lidt foroverbøjet for at undvige smerten
  6. Du løber en del og oplever smerter på lårets yderside både under og efter løb
  7. Du har smerte og ømhed ved korsbenet (SI-leddet) og i hofteleddet
  8. Du oplever stort set kun smerter i ballen
  9. Du fornemmer, at du har iskiassymptomer, der kan omfatte smerte og følelsesløshed i baller og ned på benets bagside, hævelse i benet, evt. seksuel dysfunktion og lændesmerter
  10. Du fornemmer nogle udstrålende smerter, der føles som om, de løber ned langs dit bens yderside, smerter i midten af ballen, ydersiden af låret og måske endda ned i lægmuskulaturen
  11. Du er nødt til at halte, når du går, så ondt gør det i hoften. Eller du har hoftesmerter, når du rejser dig
  12. Du døjer med hoftesmerter og ballesmerter af konstant karakter, som ikke forsvinder, når du ændrer stilling
  13. Du har lænderygsmerter, lyskesmerter, evt. diffuse smerter i bækken og ved kønsorganer, PMS-krampe, nedsat bevægelighed, især når låret føres ud til siden og evt. lårsmerter

Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

Læs også om forskellige årsager til hoftesmerter.

Mere om triggerpunkter