Skulderen er kroppens mest bevægelig led. En fantastisk, alsidig og mangefacetteret anatomisk struktur. Pga. skulderens komplekse opbygning er den dog også en hyppig kilde til forskellige former for smertetilstande og skader.

Som antydet i introduktionen til nakkesmerter, er der en intim sammenhæng mellem forskellige muskelrelaterede smerter i nakke-, hals- og skulderregion. Kigger vi på skulderen mere isoleret betragtet, er den en hyppig skurk i mange menneskers dagligdag, hvor listen over skulderskavanker og direkte skulderskader er alenlang.

Mange tror, de ikke bare har en dårlig skulder, men en ødelagt skulder. Spørgsmålet er, om det altid er tilfældet, eller om svaret undertiden ligger i måden, du anvender eller ikke anvender skulderen på.

I den forbindelse er det lige så vigtigt at være opmærksom på, at der til en vis grad er en naturlig kobling mellem nakke, hals, skuldre, arme og hænder. Hvilket også kan afspejles i behandlingsøjemed og forebyggende praksisser.

Altså, når du tænker “ondt i skulderen”, bør du i mange henseender udvide dit perspektiv og evt. tænke “ondt i arm, skulder og nakke-/halsregion”. Blot som eksempel. Det vil ofte smertemæssigt hænge sammen i op- og nedadgående retning i forhold til skulderens placering på kroppen.

Skulderproblemer – game over?

Mange ser sig selv som værende skatmat, hvis de oplever irritationsmomenter i skuldrene, for hvad er det nu lige, der er i vejen?

Når du hører ordene “frossen skulder“, “bursitis” og “tendinitis“, “indeklemningssyndrom” og lignende, kan du godt foranlediges til at tro, at den er rivende gal. Eller måske bare føle dig forvirret. Dine bekymringer kan også forstærkes ved en eventuel scanning. Spørgsmålet er dog, om disse diagnoser altid spiller førsteviolin? Om der kan være andre årsager eller hvad forholdet mellem skuldergener og diagnosetendenser kan afhænge af? Det skal jeg ikke gøre mig til ekspert i.

Læs evt. mere om frossen skulder på sundhed.dk samt om skuldersmerter.

Kunne det tænkes, at der også er tilfælde, hvor det måske er en række stabiliserende, koordinerende muskler eller bevægemuskler ved skulderen, der i højere grad bør bebrejdes, når du oplever skuldersmerter? Eller gener fra triggerpunkter eller andre former for vævsrelaterede ubalancer, evt. i kombination med blod- og nerveforsyning?

Diagnoser versus naturlige processer

Måske trænger dine skuldre grundlæggende til at blive bevæget noget mere (hensigtsmæssigt, afbalanceret). Funktionel ubalance mellem muskler kan antageligt spille en rolle, ikke mindst hvis din dagligdag også byder på uhensigtsmæssig brug af skuldrene (ensidig, overdreven eller manglende stimulering).

Risikoen for fejldiagnoser (eller måske overdiagnosticering) er i hvert fald potentielt set til stede, når der optræder så mange sammenfaldende tilstande inden for det samme område. Og klienthistorier i kølvandet på operative indgreb.

Med i efterspillet på operationer kan bevægeindskrænkning, vanskelig og langvarig rehabilitering, dannelse af triggerpunkter og arvæv m.m. muligvis følge. Foruden potentielle skader på nervesystemet. Dermed ikke sagt, at operationer ikke kan have deres berettigelse. Det ligger uden for min fagekspertise at kunne vurdere, hvilke tilfælde der berettiger det ene og det andet.

Hav derfor tillid til, at du i mange sammenhænge selv kan bringe orden i eget hus ved at være mere nysgerrig på dine skuldres behov og indrette dine vaner herefter. Det er næppe tilfældigt, at selv ortopædkirurger, som omtalt under skulderens anatomi, har gjort sig overvejelser om andre måder at rehabilitere skulderproblemer på.

Sæt fokus på dine skuldres ressourcer

Prøv at vende perspektivet om og tænk i stedet ressourceorienteret. Hvad ligger til hinder for, at du ikke kan udbedre disse diffuse, løbende eller situationsspecifikke smerter? Måske endda åbne/upræcise diagnoser, via en passende mængde alsidig bevægelighed, styrke m.m.? Evt. assisteret af en massagebehandling, der kan hjælpe bevægeligheden yderligere på vej.

Frygt for smerter kan vendes til sund kropstillid. Er din krop ikke skabt til at helbrede sig selv? Jo bestemt, det er den, og i særdeleshed hvis den udsættes for den rette form for opmærksomhed og stimulering.

I stedet for at jagte årsagssammenhænge, kan du vælge at bruge energien på at finde intelligente måder at skabe progression i en forebyggende helingsproces, hvor du selv er i centrum, samt at kende dine smertesymptomer. Er der kun tale om hvilesmerter, eller er det smerter under bevægelse, og i så fald hvilke?

Skulderens anatomi er kompleks, som antydet i illustrationen til højre, og derfor vil skulderen gerne udfordres på komplekse måder. Balanceret og afvekslende skulderpåvirkning kan være lige det, der åbner for “en indeklemt skulder”. Det, og så viden om hvilke unoder, du med fordel bør undlade.

Ved at udvide dit kendskab til skulderens sårbarhedspunkter kan du omgås disse i dine hverdagsaktiviteter. Folk kan træne i årevis uden at ane noget om, hvad skulderen egentlig er skabt til. Burde det ikke være omvendt, burde vi ikke lære skulderen at kende først?

Giv dine skuldre bedre odds

Når du har skavanker, vil det gavne den ovennævnte proces yderligere, om du supplerer med enten grundig massage eller triggerpunktterapi, da nogle af skulderens muskler, eksempelvis infraspinatus og rotator cuff musklerne, ikke er velegnet at strække på eller styrke, førend triggerpunkter heri er deaktiveret og blødt op.

Dine skuldre kan betegnes som et anatomisk mirakel. De fortjener unægtelig mere opmærksomhed end undvigebevægelser eller passiv hvile. Når først der er opstået mere eller mindre kroniske smerteproblemer, som i sidste instans kan pege tilbage på forsømmelse eller uhensigtsmæssig funktionel stimulering og manglende viden, er der en risiko for nedsat livskvalitet. Et liv med en begrænset skulderfunktionalitet kan være hæmmende i forhold til alverdens aktiviteter.

Lær skuldrene at kende ved at udfordre dem, ved at bruge dem ofte og ved at kende deres anatomiske funktioner såvel som sårbarhedspunkter. Husk at se skuldrene som en del af den evolutionære arv og overvej at tage ved lære heraf. Eksempelvis ved at gøre brug af forskellige former for hængeøvelser, løsne- og “flowteknikker” samt senerelateret styrketræning. Helt grundlæggende er bevægelse af skuldrene i forskellige retninger og planer noget, du bør opprioritere på daglig basis.