Nogle af os er forvirrede over, hvad vi oplever som pludselige/vedvarende skuldersmerter og skulderproblemer, og det er ikke så underligt. Udfordringen er, at skulderregionen er en af de mest stædige og komplekse regioner i kroppen, hvor smerter nemt ændrer karakter og forværres i takt med vores levevis og adfærdsmønstre. Ligeledes kan det være sin sag at redegøre for symptomerne, eller rettere sagt koble en diagnose til sine symptomer.

Alle skuldermuskler er sårbare overfor overbelastning. Afhængigt af din jobfunktion, livsstil, viden om skulderpartiet m.m., vil nogle af skulderens muskler, sener og andre anatomiske strukturer være mere udsat end andre. Det gælder naturligvis også i sportslige sammenhænge.

Nogle af os bliver let bekymrede, når vi oplever skuldersmerter, og en typisk undvigeadfærd kan manifestere sig. Det kan f.eks. være at skære ned på motion, holde længere hvilepauser uden mobilisering af skulderleddet, undlade at udfordre skulderleddet med bevægelser, som man normalt er fortrolig med og praktiserer uden bekymring, samt andre undladelsesmekanismer.

Stil gode spørgsmål

Tanken om at du har pådraget dig ”en skade” kan fylde uforholdsvis meget og måske ligefrem skygge for en mere rationel tankegang. I stedet for at lade bekymringerne vokse, hvor du risikerer at bidrage til en øget sensitivisering, kan du stille dig selv nogle relevante spørgsmål. Spørgsmål, som måske kan bringe dig et skridt nærmere en naturlig forklaring på, hvad der kan være årsagen til dine smerter:

  • ”Er mit problem, at min skuldermuskulatur er for svag?”
  • “Bevæger jeg mine skuldre ofte og alsidigt nok?”
  • “Bevæger jeg dem forkert/uhensigtsmæssigt?”
  • “Har jeg pådraget mig en direkte skade, hvor jeg har oplevet et smæld, tryk, ryk eller lignende i skulderen?”
  • “Er der noget i min livsstil, der tyder på, at jeg løbende overanstrenger mine skuldre?”

Skulderen ”længes efter bevægelseskompleksitet”. Mange af os udfordrer dog næppe vores skuldre tilstrækkeligt varieret – i hverdagen og under aktivitet. Men derfor kan vi dog sagtens komme til at overanstrenge skuldrene gennem aktivitet. Her kan du igen stille dig selv gode spørgsmål:

  • “Er mine skulderrutiner stimulerende nok?”
  • “Inddrager jeg hele skulderkomplekset, i rette indbyrdes forhold?”
  • “Inddrager jeg de mulige bevægelser, de forskellige led tillader?”

Svært at definere årsager til skulderproblemer

Når der er problemer med en skuldermuskel, spænder andre omkringliggende muskler muligvis op for at kompensere. Biomekanikken i skulderbladet er så intrikat, at simple skader hurtigt evt. kan transformeres om til kaskader af komplekse problemer, idet kroppen sandsynligvis forsøger at kompensere for de svageste led i bevægelseskæden.

Resultatet kan udarte sig til en dominoeffekt, der kan være vanskelig ikke blot at diagnosticere, men også at smertelindre og behandle.

Problemer kan vare ved i årevis (endda ofte efter grundig professionel fysioterapi), og der skabes måske en favorisering af eller ”konsensusopfattelse” af diagnostiske fænomener, der kan være svære at afgrænse, eksempelvis arthritis, bursitis og tendinitis, skader på rotatormanchetten, frossen skulder, indeklemningssyndrom etc. Eller en overrivning af en, eller dele af en, muskelsene – eksempelvis supraspinatus, som vist på illustrationen.

Listen over beslægtede skulderfænomener er lang, hvilket oversigten over voksenskader på sportnetdoc vidner om. I nogle tilfælde er disse fænomener måske i virkeligheden muskelrelaterede smerter, hvor triggerpunkter er den bagvedliggende årsag, eller hvor der er tale om en kombination af førnævnte diagnoser med tilhørende triggerpunktaktivitet. Evt. som senfølgevirkninger.

Skuldersmerter kan også stamme fra skader på ledbrusken (hvilket kan ses på røntgen), men det kan stadigvæk være fejlagtigt at tro, at problemerne stammer fra skulderleddet. Det skyldes måske snarere triggerpunkter i nærtliggende muskler.

Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

Smerter og triggerpunkter i rotator manchetten

Stabilitet versus fleksibilitet er et nøgleemne. Er der balance mellem skulderens stabilitetsfunktion og dens bevægelighed, og matcher det dine behov og vaner?

Prisen for skulderens store bevægelighed kan, ikke overraskende, være reduceret stabilitet. Glenohumeralleddet (GH-leddet) kan kaldes et kugleled med kun en ”halv” ledskål. Modsat andre led, hvor ligamenter og ledbånd varetager stabilitetsopgaven, er det muskler omkring skulderleddet, der sørger herfor. I særdeleshed den muskelgruppe, der betegnes rotator cuffen/rotator manchetten. Det er muligvis et argument for, at der kan være tale om muskelrelaterede problemstillinger ved skuldersmerter.

Under bevægelse sørger rotator cuff musklerne for at kontrahere, for at holde ledhovedet af humerus (overarmsknoglen) i GH-leddets ledskål. Triggerpunkter i rotator cuff musklerne kan forhindre dem i at stabilisere leddet under bevægelse, hvilket kan få leddet til at ”låse” eller skabe en direkte dislokation, dvs. bringe leddet ud af dets naturlige placering i ledskålen.

Triggerpunkter i rotator manchetten er (måske) den hyppigste årsag til skuldersmerter, manglende bevægelighed i overarmen, kliklyde i eller fastlåsning af leddet. Du kan læse mere om rotator manchetten på siden om skulderens anatomi.

Hyppige problemer forbundet med skuldersmerte

  • Triggerpunktsmerte fra skuldermuskler eller udstrålende smerte fra omkringliggende muskelgrupper m.v.
  • Smerter ved bevægelse af skulderleddet og skulderkomplekset i forskellige retninger og grader og fra forskellige positioner
  • Smerter efter skulderoperationer – noget virker stadigvæk irriterende og der kan være tale om genkommende og lejlighedsvise smerter
  • Diffuse smerter og smerte forbundet med central sensitivitet
  • Neurologiske smertefænomener
  • Smerter fra overbelastninger: fra overtræning til belastninger der overstiger vævets nuværende kapacitet til ensidig belastninger ved statiske arbejde osv.
  • Hvilesmerter – evt. liggende på skulderen
  • Smerter fra akutte, abrupte bevægelser, der har overbelastet sene og bruskvæv, men som ikke har ført til regulære overrivningsskader eller læsioner
  • Smertefænomener der kan skyldes beskadigedt væv: tendinitis, bursitis eller andre skulderskadefænomener
  • Arthritis
  • Smerter, der kan være forbundet med andre systemiske sundhedsproblemer i kroppen, eksempelvis frossen skulder

Behandlingsbehovet ved skulderproblemer

Selvbehandling og triggerpunktbehandling kan i nogle (jeg vil mene mange) smertetilfælde spare dig for ledfrigørende manipulation af skulderen, indsprøjtninger og anden krævende fysioterapi, eller behandling, der bestemt også kan være relevant.

Motion og udstrækning kan give skuffende resultater, når der er tale om stivhed og genstridighed. Her er specifik triggerpunktmassage måske mere relevant, evt. også efter operationer. Hvorefter genoptagelse af diverse øvelsesformer, der kombinerer mobilisering, styrke, stabilisering og udspænding, kan træde i kraft. Typisk i samråd med en fysioterapeut med ekspertise i skulderproblemer, hvad angår rækkefølge, belastningsgrad etc.

Men selv grundig fysiurgisk massage kan formentlig hjælpe en skulder på “rette køl”. Eksempelvis en skulder, du ikke har kunnet løfte over hovedet længe uden smerter, måske i årevis. Det er ikke nødvendigvis altid så alvorligt, som mange af os tror, og med garanti langt fra noget, der til enhver tid kræver dyre scanninger, kirurgiske indgreb, blokader og anden injektionsbehandling af invasiv art, hvilket selv ortopædkirurger har gjort sig interessante erfaringer med.

Læs eksempelvis hvordan armsving kan være en aktiv løsningsmulighed i forbindelse med håndtering af mange slags skuldersmerter.

Vigtigst er det at praktisere en livsvarig, alsidig og hyppig bevægelse af dine skuldre for at tilgodese dine skuldres behov. Desuden kan mange generaliserede smertetilstande antageligt afhjælpes ved intelligent brug af hængeøvelser, tyder mange erfaringer på.