På denne vejledningsside kan du orientere dig i diverse tips og råd i relation til generelle lænderygsmerter, akutte såvel som længerevarende, kroniske tilstande.

Desuden finder du en række forebyggende eksempler på en fornuftig kropspraksis inden for denne kropsregion.

Endelig anbefales du at stifte bekendtskab med Kropspraksis.

Hvornår bør jeg søge læge?

  • Ved manglende effekt af aflastning af ryggen for en overbelastningsskade eller hvis smertestillende medicin ikke hjælper tilstrækkeligt
  • Ved kroniske smerter og gener, der varer ved, samt ved MEGET stærke smerter
  • Ved smerter i lænderyggen, der er så ubærlige, at du knapt kan gå eller holde dig i nogen form for stilling
  • Ved motoriske vanskeligheder med at styre benene og føleforstyrrelser i ben
  • Ved vandladningsproblemer og følelsesløshed i skridtet. Kan kræve akut indlæggelse. Se evt. mere på sundhed.dk
  • Ved nedsat muskelkraft i benene
  • Ved smerter, der pludseligt forværres, eller ved pludseligt oplevet bevægeindskrænkning ved gang, løb og anden aktivitet i bl.a. hoften
  • Ved utilsigtet vægttab
  • Hvis du er meget utryg ved dine symptomer og efter at have læst om lænderygsmerter, årsager til lænderygsmerter og symptomer i relation til triggerpunkter, ikke kan genkende dine symptomer

Hvornår er en medicinsk undersøgelse relevant?

PainScience opstiller følgende kriterier/tommelfingerregler for, hvornår du bør få foretaget en medicinsk undersøgelse:

  1. Ved gener, der rækker udover seks uger
  2. Hvis trenden er kraftigt forværrende – alvorlige smerter, der er ingen tegn på bedring, det bliver faktisk værre
  3. Ved mindst et “rødt flag” mere – herunder:
    1. Udtalt følelsesløshed omkring lyskenregionen og ballerne og/eller blære- og tarmkontrolfejl
    2. Hvis du har haft en ulykke, der involverer så voldsomme kræfter, at det kan have været tilstrækkeligt til at fremprovokere en fraktur på din rygsøjle

Fra forskningen ved vi, at mange tror, at deres smerter skyldes en strukturel fejl i deres knogler og rygsøjle, men det er sandsynligvis langtfra givet i så mange tilfælde, som det tænkes. I virkeligheden er rygsmerter ofte noget af et “kludetæppe”, må vi antage.

Til særligt bekymrede læsere kan denne gratis artikel anbefales, så du ved mere om hvornår, det må skønnes at være alvorligt.

Der er ifølge PainScience en klar tendens til, at der scannes for meget, at der ordineres for meget medicin, og at der opereres for meget. Endog selv om der foreligger en del videnskabelig dokumentation for, at effekten ikke følger trop. Her udelader jeg i øvrigt placeboeffekten, der er et kapitel for sig.

sundhed.dk kan du læse om mere om, hvordan lægen kan vurdere din situation.

Rådgivning vedrørende lænderygsmerter

Ved hold i ryggen

  • Først bør du gå til lægen og få verificeret, om det er hold i ryggen, og evt. få foretaget et manipulationsteknisk greb, eksempelvis hvis et af de små led, facetled, har sat sig fast. Vær opmærksom på, at der måske kan være flere udlægninger af, hvad der udgør et hold i ryggen. Kan lægen ikke selv foretage et sådant manipulationsgreb, kan du f.eks. henvises til fysioterapeuter eller andre eksperter. Dernæst kan du vælge at søge eksempelvis massørhjælp for at få løsnet eventuelle muskler, der måtte spænde op og formentlig kan være medvirkende årsag til dit hold i ryggen
  • Går du udelukkende til læge, fysioterapeut eller kiropraktor, vil du i nogle (mange?) tilfælde kunne opleve, at effekten ikke varer ved, hvis de eventuelle muskulære årsager eller tilhørende komplikationer ikke samtidig bliver håndteret. Dette er vigtigt. Går du til massør inden et lægebesøg, kan musklerne muligvis blive løsnet i et væsentligt omfang, men dine smerter kan sagtens være kraftfulde efterfølgende, og så vil du måske alligevel skulle forbi lægen. Dette kan muligvis være et tegn på, at en bagvedliggende “ledlåsningstematik” eller lignende stadigvæk skal adresseres. Du anbefales derfor at opsøge din læge først
  • Nogle mennesker ser tiden an, “står det igennem” og venter til lændeholdet forsvinder af sig selv. Prognoser herfor varierer med individ og adfærd etc. Det typiske scenarie er, at de fleste bliver raske efter få uger, eller (meget) før, eller oplever væsentlig forbedring, eksempelvis efter få dage

Generelle råd ved akutte smerter, skader og kraftige rygsmerter

  • Undgå at ligge i sengen for længe, maksimalt 1-2 dage, hvor dine smerter er mest intense eller du ganske enkelt ikke magter andet. Når du er sengeliggende, svækkes din muskulatur yderligere og forhaler måske helingsprocessen, dog kan det være nødvendigt i nogle tilfælde. Undgå at forværre smerterne med de aktiviteter, der gør det værre. For nogle er det sådan cirka alle aktiviteter, og i sådanne tilfælde er en lægekonsultation værd at overveje
  • Ved akutte skader i lænderyg: benyt evt. metoden RICE(M) i den akutte skadesfase til smertelindring. Læs også om de alternative/konkurrerende skadesmodeller MCE og MOVE på siden om mobilisering, samt om modellerne PEACE og LOVE i forhold til skadeshåndtering ved akutte skader. Læs endvidere om problematikken vedrørende brug af is ved skader
  • Overvej at undlade brug af NSAID’er (non-steroidal anti-inflammatories), der er anti-inflammatorisk medicin, ved sportsskader. Ifølge noget forskning kan sådanne præparater, som eksempelvis cortisol, hæmme produktionen af collagen og granulationsvæv. Nogle eksperter anvender udelukkende anti-inflammatorisk medicin til inflammatoriske artropatier (gigtsygdomme)
  • Benyt evt. kun smertestillende medicin i en kort periode for smertedæmpning og muligvis for minimering af inflammation – primært Paracetamol eller i nogle tilfælde NSAID-præparater. Morfinpræparater, som er receptpligtige, bør du kun anvende i tilfælde med ekstreme smerter, og der kan være risiko for, at medicinen kan blive vanedannende. Voltaren Gel kan muligvis virke lidt muskelafslappende, men fjerner ikke rygsmerter som sådan
  • Ved akutte skader: prioritér aktiv hvile, da tidlig vævsbelastning lader til at være gavnligt for helingsprocessen ved mange vævstyper. Det gælder om at bevæge dig det, du kan,tidligt som muligt
  • Hold dig i gang inden for smertegrænsen og reducér eller undlad helt stræk og andre bevægelser, der evt. kan overbelaste sener og muskler, som i forvejen er overspændte. Læs mere om hvordan bevægelse kan foregå i henhold til skadesmodellerne MCE og MOVE på siden om mobilisering
  • Begynd gerne at gå ture så snart dette er udholdeligt for dig

Andre råd ved akutte rygsmerter

Noget af det svære ved akutte smerter kan være at afgøre, om der er tale om forholdsvis ubetydelige smerter, evt. foranlediget af en form for overbelastning, eller om de akutte smerter dækker over et begyndende eller et bagvedliggende problem, der bør undersøges nærmere.

  • Kiropraktik eller fysioterapi kan virke for nogen, men effekten vil givetvis afhænge af årsagen til dine smerter. Det samme er formentlig gældende ved rehabilitering af diverse rygproblemer, og brugen af forskellige massageformer og anden manuel behandling i den forbindelse. Overvej om du har behov for at få udredt, hvorvidt der er tale om enkeltstående, kortvarige, akutte smerter, hvorvidt din tematik har rod i noget, der er ved at udvikle sig til en decideret ryglidelse, eller hvorvidt der er tale om et tilbagevendende fænomen, der kræver mere opmærksomhed m.m.
  • Når du er de fleste akutte rygsmerter kvit, bør du påbegynde formel kropspraksis. En kombination af kredsløbstræning (kondition) og styrketræning af mave og ryg, inklusiv bækken og kropskerne anbefales ofte. MEN, er det sjovt, holder du måske ved længere. Motivation er afgørende. Prøv at finde noget, der også stimulerer dine sanser, følelser m.m. og gør dig glad. Det har formentlig en virkning i sig selv. Her kan nøgleordet være bevægelse

Ved længerevarende og kroniske rygsmerter

    • Ved usædvanligt stædige og kroniske rygsmerter: vær optimistisk i dit livssyn, omend det kan lyde klichéfyldt. Overvej at købe adgang til PainScience’s tutorial om lænderygsmerter og lær dig selv at tage størst muligt ansvar for din ryg
    • Prøv at få bedre kontakt til din følelsesmæssige sundhed og modenhed. Dette punkt er meget centralt – også for ryglindring. Under denne etiket gives der et utal af metoder. Jeg vil her blot anbefale bioenergetisk åndedræt, hvor du lærer at bruge dybe åndedrætsteknikker, der kan have en mærkbar smertelindrende effekt på ryggen samt andre perspektiver. Se desuden flere råd på siden om selvbehandling
    • Hold et ubekymret, men vågent, øje til din livssituation, inklusiv kost, søvn og stressniveau. Stress og rygsmerter har med (megen) stor sandsynlighed noget med hinanden at gøre. Afstressning på den måde, du nu finder bedst, bør du prioritere ofte. Gerne dagligt. Se også siderne Grounding og Afslapningsteknik.
    • Får du væske nok? Tjek din væskebalance. Dine disci mellem hver ryghvirvel består af et ydre lag, der hedder annulus fibrosus og en flydende midte, der hedder nucleus pulposus. Denne består hovedsageligt af vand, og noget heraf presses ud i løbet af dagen. Når du sover, fjernes trykket i øvrigt på dine disci og gør, at du bliver cirka 1,5 cm. højere om morgenen, end da du gik i seng

    Forebyg arbejdsrelaterede smerter

    • Skift stilling ofte, hvis du arbejder med stillesiddende arbejde. ”Den næste stilling er den rigtige” lyder et aktuelt råd inden for fysioterapien, hvor fokus på hyppige stillingsskifte er afgørende, fremfor forestillingen om én korrekt stilling
    • Indtag en neutral position, så neutral som muligt i forhold til den muskelgruppe, der er smertelidende. Hold denne position i 5-10 minutter. En repositionering af en muskelgruppe kan ”narre” nervesystemet til at tro, at truslen om overbelastning er overstået. At neutralisere en position vil sige at holde positionen i ro, men vel at mærke i den mest komfortable position, mens mobilisering bevæger musklen. Det er en form for sensorisk aflastning af nervesystemet
    • Gode råd, når du sidder: overvej at bruge en hård stol, og rejs dig hvert 15. til 30. minut. Læg evt. en kraftig pude i lænden til at sikre en god siddestilling (dette er iøvrigt et omdiskuteret råd). Paradoksalt nok bliver mange dog ansporet til at sidde med en rank ryg, hvilket måske kan medføre stivhed i ryggen og yderligere anspændthed. Derfor anbefales du engang imellem at lade ryggen “falde helt sammen” og prøve at slappe af, fremfor at tænke på, om du nu sidder “helt rigtigt”
    • Undgå at tænke for meget over, at du har stillesiddende arbejde i forhold til dine smerter. Har du derimod behov at vide mere om konsekvenserne af et arbejdsliv med stillesiddende arbejde, vil jeg anbefale dig at læse artiklen “The Trouble with Chairs”
    • Gør brug af ”mikropauser” på arbejdet

    Råd vedrørende hverdagens hvile og kropsudfoldelse

    • Reducér posturalt stress/belastning når du sover: lig i en, for dig, behagelig stilling. Ekstreme positioner frarådes, f.eks. arme over hovedet og kroppen overdrejet. Sov gerne med en pude mellem knæene, når du ligger på siden. Når du ligger i sofaen, bør du være varsom med at hvile hovedet på dine hænder og albuer samt ligge med hovedet drejet permanent i en bestemt retning
    • Lær menneskets naturlige siddestillinger og BRUG dem så ofte, du kan overtale dig selv til det. Læs evt. herom på siden “vejledning for knæ og lår
    • Gode råd, når du vil slappe af: det kan sandsynligvis reducere rygsmerter at tackle og begrænse stress, og derfor anbefales du at lære at benytte målrettede/progressive afslapningsteknikker. Bekymring kan bl.a. medføre, at du kan komme til at spænde op i kroppen. Det anbefales, at du sover på en fast madras, som kan give efter for din kropsvægt, altså ikke for blød eller for hård
    • Gode råd, når du løfter: løft fra en squatposition, hvor benene gør arbejdet, og hold genstanden, du løfter, tæt ind til kroppen. Undlad at vride og bøje kroppen forover i samme bevægelse, af hensyn til rygsøjlen og de små led. Det er formentlig en årsag til nogle former for akut hold i ryggen. Undlad at række ud efter ting, bring kroppen tæt på det, du løfter, og adlyd når ryggen signalerer, at den er træt

    Forebyggende råd vedrørende fysisk udfoldelse

    • Vær fysisk aktiv i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet på minimum 30 minutter dagligt og meget gerne mere. Læs de aldersopdelte eksakte anbefalinger (s. 11-13) i publikationen “Fysisk aktivitet: Håndbog om forebyggelse og behandling”. Øg evt. dine bevægelsesvaner og praktisér din fysiske udfoldelse på varierede måder (bevægelsesdiversitet). At holde dig i ro for længe, forværrer muligvis dine rygsmerter. Hvis du kan gå, er en gåtur langt bedre end at ”droppe motion”, og det tæller bestemt også som motion. Gåture er desuden godt for mange andre ting
    • Varm altid din rygsøjle op inden idræt, hvorved de små led og stabiliserende muskler også aktiveres, dit nervesystemet bliver opvakt samt din bevægelighed i rygsøjlen ”blødgøres” og forbedres, så du er mindre sårbar overfor vrid, ryk, rotationer etc.
    • Benyt lette mobiliseringsøvelser for at fremme bevægelighed omkring rygsøjlen i alle dens bevægeretninger. Vær selv opmærksom på anatomiske forhold, gamle rygskader og din sundhedstilstand, der evt. kan påvirke bevægeligheden. Mobilisering er godt, så længe du ikke har svære rygsmerter. I så tilfælde bør det først udgøre et senere kapitel. Se evt. siden “mobilisering” for yderligere information. Mobiliseringer er formentlig neurologisk mere relevant, og fremmer metabolsk aktivitet bedre, end udspænding. Det stimulerer ryggens væv på en mere sikker måde end mange andre former for terapeutiske øvelser
    • Lær og praktisér dagligt den vidtforgrenede og livsvigtige form for ledbevægelse, der tilbydes med fænomenet SROMP (Soft Range Of Motion Practice). SROMP er en fantastisk følgesvend i grundlæggende livsforebyggelse. Det er en alsidig bevægelsesbaseret metode, som også kan være smertelindrende. Med SROMP introduceres du for grundlæggende principper i ledbevægelse og hvordan du kan øge din bevægeudslagsrækkevidde (ROM – Range Of Motion). SROMP kan endvidere være med til at udvikle din kropsbevidsthed og hjælpe dig til at få adgang til mere bevægelsesfrihed
    • Brug udspændingsøvelser, især efter sport, på arbejdet og om aftenen. Forvent næppe den store effekt, hvis du har rygsmerter, men gå efter andre virkninger. Brug evt. nogle af øvelserne i badet for muligvis at opnå en bedre effekt
    • Du anbefales i særdeleshed at anvende styrkeøvelser for forebyggelse af lænderygsmerter, på baggrund af megen forskning, der indikerer, at der er god evidens for en smertelindrende effekt på mange rygsmerter. Øvelserne kan inkludere praktikker, der rummer vedvarende, moderat og siden tungere vægtbærende træning, men også grundlæggende kropsstammetræning samt holdningsmæssige øvelser, afhængigt af dine behov og din tilstand

    Vedrørende behandling og selvbehandling

    Hvad angår rygsmerter findes der uhørt mange former for kropspraksisser terapier og selvbehandling, hvoraf jeg her anbefaler nogle:

      • Massage: rent videnskabeligt ved vi faktisk ikke nok om, hvorvidt almindelig massage kan fjerne rygsmerter, pga. utilstrækkelig og mangelfuld forskning og forudindtagede (biased) forskningsforsøg om emnet. Der er ikke stærk evidens herfor, men massage er lovende som lindrende værktøj og kortsigtet behandling. Triggerpunktmassage er også lovende, på samme niveau. Se PainScience for en nærmere opgørelse over forskningsstudier, deres indbyggende resultater og mangler m.m.
      • Sportsmassage eller fysiurgisk massage er angiveligt relevant ved generelle rygsmerter, ved akutte smerter, der ikke er hold i ryggen, men også efter hold i ryggen. Du bør ikke få sportsmassage under et hold i ryggen. Her bør du først benytte denne massageform, når eventuelle små led er blevet justeret forinden. Sportsmassage kan ligeledes være relevant ved almindelig fysisk overanstrengelse samt evt. ved dysfunktion i SI-led
      • Triggerpunktmassage kan være relevant i tilfælde, hvor smerter har mere kronisk karakter: piriformissyndrom, arbejdsrelaterede lidelser, efter skader eller efter hårde fysiske anstrengelser og stigninger i træningsmængde udover, hvad du er vant til, samt ved muskulære ubalancer mellem mave- og lændemuskulatur
      • Efter operationer for diskusprolaps og andre rygrelaterede operationer anbefales du triggerpunktmassage som supplement efter/under genoptræning, da det er velkendt, at der kan opstå muskelkomplikationer i forbindelse hermed. Det kan også være, at en fysiurgisk massage kan være tilstrækkeligt som smertelindring
      • Du kan også gøre brug af siden “Hel din ryg med bevægelse“, som giver dig et overblik over forskellige former for bevægelse, der kan hjælpe dig ud af smerte og hjælpe dig med at få et sundere forhold til din ryg
      • Yoga: kan være en vej til smertelindring for nogle mennesker med rygsmerter, hvor du samtidig får lejlighed til at udvide dit bevægerepertoire og arbejde med åndedrættet samt fastholde et fokus (koncentration). Yoga kan dog også rumme visse potentielle ulemper i forhold til den enkeltes fleksibilitet, rygtilstand etc. I den forbindelse anbefales du at finde en stilart, der matcher dig
      • Meditation: tja, ikke alles foretrukne metode, men det er bevist, at det kan have moderat indvirkning på nogle kroniske rygsmerter, pga. de kraftige følelsesmæssige og mentale aspekter, der tilsyneladende er forbundet med rygproblemer. Et forbehold mod meditation – og yoga for den sags skyld – kan skyldes personlige holdningsbarrierer hos nogle
      • Varmeterapi (thermotherapy) benyttes hovedsageligt ved stive muskler, stivhedsfølelse og nagende muskelsmerter samt kroniske smerter. Til at tage toppen af smertefølelser, til afspænding og til midlertidig smertereduktion af triggerpunkter. Varme er primært tilrådeligt ved ikke-inflammatoriske kropssmerter. Du bør derfor ikke benytte varme ved friske skader som vævsskader med åbenlyse vævssprængninger, fibersprængninger, inflammationer af akut karakter som opflamning af arthritis og infektioner
      • Kombinér varmt bad med myofascial release teknik. Lig i et badekar og lad kroppen blødes op. Dernæst bruger du en gummibold mellem bunden af karret og din ryg, og gerne nakke også, til at løsne triggerpunkterne. Det er kombinationen af teknikkerne, der kan være særlig effektiv, idet du i badet bedre kan kontrollere trykket af bolden, fordi du er lettere i vand og dermed ikke trykker for hårdt. Varme bade kan i øvrigt gøre mere for din muskeltemperatur og muskelsmerter end varmeomslag, pga. overskudsvarmen, der holdes i vandet. Epsomsalt kan også tilføres ved varme bade, da det muligvis kan have en lindrende effekt, omend det ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt bevist. Vi ved dog, ifølge PainScience, at det kan trænge igennem huden. At ligge i et karbad i 20 minutter eller mere anbefales du især ved lænderygsmerter
      • Massagedyser under vand har vist ”lovende” resultater ved DOMS (forsinket muskelømhed), hvor intet tilsyneladende i øvrigt rigtigt virker, ifølge PainScience, omend massage også kan have forskningsmæssig forrang, eksempelvis ifølge en metaanalyse af 99 studier
      • Kombinér varme bade med udspænding. Effekten lader til at kunne øges, da muskeltonus reduceres og bindevæv blødgøres gennem en tixotropisk effekt, hvor neurologiske mekanismer påvirkes etc. Gælder også andre muskler end rygmuskler
      • Kuldeterapi (cryotherapy) benyttes hovedsageligt ved akutte skader, kroniske overbelastningsskader og vævsudmattelsesskader. Vær varsom med at benytte kulde direkte på generelle muskelsmerter, men i stedet på led- og senesmerter. Power-icing kan benyttes ved kroniske overbelastningsskader
      • Kontrastterapi benyttes hovedsageligt som supplement til enten varme- eller kuldeterapi og som forstærkning af effekten af disse to. Du anbefales at gøre brug af kontrastterapi efter ophør af akut skadesfase m.m.
      • Bioenergetisk åndedræt: gør brug af kraftige og dybe åndedrætsteknikker, som bioenergetisk åndedræt, som generel metode til reduktion af muskelskeletale spændingstilstande, stressreduktion, mere overskud og fremme af din organismes fysiologiske velbefindende. ISÆR virkningsfuldt, når du er i varmt bad
      • Benyt selvmassage eller myofascial releaseteknik, som eksempelvis bør indeholde massage for: hoftekam, tilhæftninger ved siddeknogler, den dybe lænderyg, muskler omkring ribbenskant, langs rygsøjlen (ikke på selve rygsøjlen), desuden visse ballemuskler, også ved det sacroiliacale led. Antagonistmuskler på kroppens forside kan ligeledes inkluderes
      • Kombinationsmetoder til mere systematisk smertelindring:
        • Gør brug af badetricket (massage med bold i varmt vand, fortrinsvist karbad)
        • Kombinér eksempelvis mobilisering med udspænding og let (massage)tryk: et minut mobilisering, dernæst 30 sekunder udspænding, dernæst (massage)tryk i op til et minut, dernæst 30 sekunder yderligere udspænding og til sidst mobilisering igen i 1-2 minutter
        • Kombinér f.eks. åndedrætsteknik med meditation og selvmassage: et minuts bioenergetisk åndedræt, efterfulgt af 5 minutters meditation og til sidst 5 minutters selvmassage
        • Kombinér eksempelvis følgende vævsstimulerende teknikker: to minutters meditation og et minuts bioenergetisk åndedræt med brug af varmebehandling, efterfulgt af to minutters mobilisering af det pågældende smerteområde, efterfulgt af to minutters blid massage, efterfulgt af varmt bad, og dernæst to minutters yderligere behandling
      • Benyt evt. guide til selvbehandling ved triggerpunkter. Guiden rummer også råd til håndtering af særligt kraftfulde smertetilstande
      • Stressreduktion er generelt et yderst centralt værktøj til smertelindring. Forsøg at have et enkelt perspektiv på stressreduktion, som kombinerer fundamentale livsbehov i form af søvn, bevægelse, kost og sociale relationer. Herudover er dyb, afspændende massage en anerkendt metode til at opnå kropslig såvel som psykisk afspænding. En grundlæggende positiv oplevelse af dit levede liv samt konstruktive forventninger, hvad fremtiden angår, er ligeledes essentielt for dit psykiske og kropslige velbefindende
        • Bliv klogere på dine smerteårsager: arbejd med at indkredse, minimere, acceptere og balancere rodårsager, såvel som forværrende kilder til smerter og triggerpunkter, i forsøget på at nå ud over symptombehandling

        Der findes et indisk ocean af andre metoder, råd og vejledninger, men ovenstående er antageligt ret fornuftige steder at starte.

        Husk, at det med lænderygsmerter kan være som med klimaforandringerne, utroligt kompliceret og endnu vanskeligere at inddæmme. Prøv derfor velvilligt forskellige teknikker af – i særdeleshed i kombination med hinanden

        Jeg vil i øvrigt henvise til en artikel med flere livsstilsrelaterede forebyggelsesmuligheder, der hævder at anføre hemmeligheden bag, hvordan du “kommer til bunds” i fænomenet rygbesvær. Uanset artiklens status, kan den måske være med til at brede perspektivet mere ud.

        Efter behandling af lænderygsmerter

        Efter en behandling anbefales du at følge en række almindelige råd for at opnå optimal virkning af behandlingen. Følg derfor den generelle vejledning til klienter efter (triggerpunkt)behandling.

        Vil du vide mere om lænderygsmerter?

        Jeg vil anbefale en ualmindelig dybdegående betalingsbaseret tutorial på PainScience kaldet “Save Yourself from Low Back Pain!“. Her kan du bl.a. læse meget mere om årsagssammenhænge, evidens for diverse problemstillinger, behandlingsråd m.m.

        Indledningsvis kan du starte ud med at danne dig et overblik og læse generelt om ryg og lænderyg på jesperabild.dk.

        Vil du vide mere om lænderygsmerter, kan du ligeledes søge på sundhed.dk – det offentlige sundhedsvæsen på nettet.