Bren Veziroglu fra themovementcult.com har et øjensynligt kvalificeret bud på hvordan du hurtigt, enkelt og effektivt kan rehabilitere en hvilken som helst skade. Han kalder det for “2 hour method”.
Metoden kan evt. være til gavn for motionister såvel som mere seriøse idrætsudøvere og bevægelsesentusiaster, behandlere med flere.
Bren har en naturvidenskabelig baggrund inden for biokemi og biologi samt kinesiologi. Herudover er han certificeret personlig træner m.m. og har studeret hos/i samarbejde med Ido Portal i 6 år.
Han beskriver selv metoden med en “handgun” analogi. Typisk amerikansk analogi for et pistolskud fra hoften. Spørgsmålet er dog, om der skydes med spredhagl, løst krudt eller om det er en fuldtræffer?
Bren indskyder i samme ombæring, at metoden ikke er nær så effektiv som hans guldfugl, metoden The M.O.V.E.R.S. method, en væsentlig mere omfattende indføring i skadeshåndtering, som han præciserer i denne video:
Men “2 hour method” får nu alligevel lovende ord med på vejen:
“…but it still packs a hell of a punch, and more importantly, you can ‘whip it out’ quickly and easily. It’s a great place to start for any injury/pain you might be experiencing, and can always be combined with the deductive powers of the M.O.V.E.R.S. method for greater effect.” (citeret 07.01.2023 fra YouTube videoens annotation)
To timers metoden. Dens slags udtalelser er både tillokkende og værd at se nærmere på. Maner dog samtidig til naturlig skeptisk eftertanke: er der tale om noget, der er for godt til at være sandt?
Det er god latin at være skeptisk når der er potentielt optræk til quick fix stemning.
Forbehold og nuancer
Inden jeg beskriver hans protokol, vil jeg dog gøre opmærksom på, at vi alle er forskellige, og at det ikke er min personlige holdning, at alle skader eller smerter nødvendigvis kan, skal eller bør helbredes, heles eller rehabiliteres efter kun denne metode. Goes without saying, men alligevel. Ultimative løfter kan vise sig at være overbudte. Tag det med et forholdsvist velvilligt gran havsalt.
Metoden er én indgang til individuel rehabilitering på egen hånd.
Der er mange nuancer på spil i skadesforløb. Skader og smerter kan lynhurtigt blive til biopsykosociale problemstillinger, der ikke kun handler om en forstuvning eller et forstrakt ledbånd. Det biopsykosociale perspektiv er angiveligt et af de førende perspektiver inden for smertevidenskab.
Smerter er notorisk komplicerede og indvirker på vores psyke, indstilling, adfærd m.m. De kan ikke reduceres til rene vævsanliggender, om end ikke alle smerter og skadestilstande er lige komplicerede. Eller behøver have lige komplicerede helingsforløb.
Ikke desto mindre er jeg som både massør og bevægelsesinstruktør nysgerrig på tilgange, der fremføres af erfarne folk, som har arbejdet intensivt med bevægelse, rehabilitering, kinesiologi og fysiologi i årevis. Folk som har en både dyb og bred viden og selv sætter en ære i at reducere den mængde af gener, som skader og smerter uvægerligt pålægger individet, når de opstår. F.eks. folk som Bren, der har positive og konstruktive perspektiver på mindre såvel som større, kroniske problemstillinger.
Metoden i praksis
And now I bring you – Bren Veziroglus anbefalinger som de fremstår i videoen 2 hour method, som den ser ud 07.01.2023:
- Lokalisér det smertefulde område
- Foretag en hurtig analyse af hvilke ledfunktioner dine omkringliggende led er i stand til at udføre rent anatomisk. Eks. med en skade i din tricepsmuskel: Tænk på hvilke funktioner dit skulderblad, din skulder (skulderleddet), albueleddet, underarmen og håndleddene udfører, da alle disse led kan være relevante at arbejde med i nævnte case
- Udvælg nogle få bevægelser, der vil målrette disse ledbevægelser på et niveau, der er passende i forhold til din konkrete skade (her kommer vurderingen ind, der kræver, at du tænker dig om)
Præcisering i forhold til hvad Bren kalder “den generelle litteraturs” anbefalinger vil det sige, at smerten kun må være på 4 ud af 10 på en smerteskala, eller mindre. Men han foreslår faktisk, at du kun må/bør udføre bevægelser, der er helt smertefrie (det vil nok være udfordrende i mange tilfælde, afhængigt af den konkrete skade) - Volumen, dvs. den totale mængde af bevægelser, skal kunne udføres inden for 2 minutter eller mindre
- Hver anden time indtil du går i seng, går du igennem dine udvalgte øvelser, som du har sat sammen til en lille rutine. Det kan være vanskeligt at selektere øvelser for mange mennesker, men her kan du søge hjælp hos en fysioterapeut eller anden ekspert
- Det er utroligt vigtigt, at det ikke bliver træning, eller sågar let træning, eftersom det er en form for stimulering af kroppen, der er baseret på højfrekvent stimulering. Det vil overbelaste din krop. Se det i stedet som en let opvarmning, der skal opvarme og artikulere dine led og holde leddene varme i løbet af dagen – især det smertefulde område
- Det skal føles rart under og efter bevægelsernes gennemførelse, for at undgå at overstimulere vævet
- Kom i gang med det samme. Hvis du holder dig til denne lavintense belastning, hvor det i starten nok kun er leddet selv, der bevæges, vil du kunne opnå forbedringer og desensitivisere skaden dramatisk, selv i løbet af dagen – og fra dag til dag
- Øg intensiteten gradvist henover dagene, indtil du opnår en normal ledfunktion, når du føler det kan lade sig gøre inden for smerteanbefalingerne
- Opnår du ikke en hurtig effekt, bør du justere og regrediere, finde andre bevægelser, eller fjerne belastning, hvis du benytter selv små vægte. Dvs. reducér intensiteten
- Overvej samtidig den mere dybdegående metode “M.O.V.E.R.S. method” (se video øverst på siden)
Bren Veziroglu foreslår, at du herudover også inkluderer én helkropsbevægelse, der ikke involverer det sårbare område, eksempelvis et squat, hvis du har en håndledsskade osv.
Opsummering og yderligere præciseringer
Opsummerende er hele ideen altså:
- Tidlig intervention og højfrekvent intervention (som i hyppigt, som i hver anden time) – med let til ingen belastning udover kroppen selv
Betragt denne protokol som et værdifuldt indspark i en kompliceret debat. Hvor der er mange bud og praktiserende eksperter, der kan være mere eller mindre enige om de bedst egnede tilgange. Men hvor der, så vidt jeg kan se, også er en tendens til at vægte bevægelsesorienteret og tidlige interventionsformer af forskellig art. Som også anført på sider under smertelindring.
I øvrigt er der mange lag og nuancer på spil, når du selv skal vurdere din kapacitet, og hvordan du griber din rehabilitering an. Eksempelvis forudsætter metoden, at du forholder dig til:
- Valg af øvelser (søg efter den anatomiske betegnelse for ledfunktionen og dernæst valg af øvelse – “abduktion albueled” osv., osv.)
- Teknisk udførelse af øvelser (mindre vigtigt uden belastning, men absolut værd at notere sig, når du tilfører belastning. Som hjælp kan du evt. søge efter en øvelses navn eller en teknisk beskrivelse heraf på nettet)
- Tempo i bevægelser (langsomt i starten)
- Vægt/belastning/intensitet (i starten ingen)
- Antal repetitioner/sæt (samlet skal de kunne afvikles inden for 2 minutter – hvis du har to øvelser, kunne det være 1 minut til hver)
Det der ser nemt ud, kan vise sig at byde på yderligere detaljeringslag. Du skal selv tilpasse og justere, og det er ikke en videnskab, men en kunst. Uanset om der er videnskabelig evidens for, at den ene eller anden metode viser lovende resultater med en given skadestematik.
Djævelen kan ofte gemme sig i enhver detalje. Så vær omhyggelig med at tolke de råd, der gives rundt omkring, og at “oversætte” dem til din egen handlingsakt.
Bren Veziroglu giver dig i skrivende stund (07.01.2023) mulighed for at downloade en “work page”, du kan bruge til at nuancere din rehabilitering med. Grundlæggende handler det om at registrere så meget som overhovedet muligt i forhold til, hvordan din skadesoplevelse ændrer sig fra dag til dag. At være systematisk i forhold til at opdage, hvad du rent faktisk kan med din bevægelsesmæssige formåen. Med hvilken bevægeudslagsrækkevidde (Range Of Motion – ROM) etc.
Værdien ligger i systematisk og minutiøst at registrere, om din skadessituation forbedres eller forværres i forhold til dit valg af belastning, tempo, repetitionsmængde, antal sæt etc.
En simpel smerteskala fra 1-10 efter hver intervention, eller hver morgen evt., kan hjælpe dig med at registrere, om du evt. gør for meget eller for lidt. Det er en måde at få mere kontrol med din disponering og dosering af rehabiliteringsøvelser.
Glem ikke forebyggelsen
Men endnu vigtigere, skader er også noget, vi gør klogt i at have en mere præventiv og profylaktisk tilgang til. Det giver jeg en introduktion til på Skadesforebyggelsens mange ansigter. Jo flere ansigter du kan jonglere med, jo bedre gearet er du formodentlig til at undgå skader.
Summa summarum. Skader og smerter er en del af virkeligheden, og meget udpræget hos folk, der arbejder med krop og bevægelse i alle dens afskygninger, såvel hos folk, der ikke bevæger sig nævneværdigt.
Derfor er det kærkomment, hvis nogen kan hjælpe os med at speede rehabiliteringsprocesser lidt op. Ikke fordi det er klogt at forhaste sig, eller fordi det altid er muligt, men fordi skader griber ind i vores bevægelsesfrihed og kan påvirke vores livssituation.
Det er ikke rart at sidde på bænken, det er rart at være i bevægelse. Metoden er for dig, der godt kan lide at fifle og balancere selvansvarlighedens uransalige vinde. Den er dog ikke tiltænkt en erstatning for professionel hjælp, når den er berettiget. Som så meget andet i livet kan det dog være svært at vurdere, hvornår dette er tilfældet. Måske kan metoden være et første spadestik. Det vil jeg lade være op til dig at bedømme i forhold til din situation.