Det er måske triggerpunkters natur at forværre andre skader og komplicere forholdene ved skader.

Det er derfor et område med meget stor betydning, som det er vigtigt at være opmærksom på, hvis du pådrager dig en direkte skade i idrætslig forstand eller ud fra et uheld i hverdagen eller på arbejdet.

Dannelsen af triggerpunkter vil ifølge PainScience næsten med garanti indgå i efterspillet på en skadespådragelse, og det kan forhale helingsprocessen og give senfølgevirkninger længe efter den egentlige vævsheling har fundet sted.

Det lader til, at eksempelvis lænderygsmerter kan have triggerpunkter som rodårsag. Triggerpunkter vil dog med stor sandsynlighed også kunne være til stede i tilfælde, hvor der er andre årsager i spil (diskproblemer, regulær nerveindeklemning, hvirvelproblemer, arthritis, stress etc.). I sådanne tilfælde vil de antageligt forværre den oprindelige skade.

Her er nogle særligt vigtige forhold, du bør være opmærksom på:

  • Triggerpunkter er, ifølge PainScience, et rutinefænomen i kølvandet på skader. Oplevelsen af stivhed og smerte i skadesområdet kan stige markant
  • Over tid kan symptomerne blive overraskende vedholdende, alvorlige og vidtstrakte. De kan formentlig ikke længere kun forklares med muskelspasmer, muskeludtrætning og neurologisk efter-skade sensitivisering i forbindelse med kronicitet. De begynder givetvis at antage karakter af fokuseret bindevævsømhed forbundet med smerte og stivhed. I nogle tilfælde så voldsomt, at den oprindelige skade føles som et mindre problem. Det kan dog allerede ske ret hurtigt efter en skade, hvor smertetypen ændrer karakter til at være muskelsmerte og ikke decideret skadessmerte

Hvilke skader kan kompliceres af efterfølgende triggerpunkter?

Sandsynligvis næsten alle former for skader kan kompliceres af triggerpunkter. Såsom forstuvninger, fibersprængninger, frakturer, overbelastningsskader, senebetændelse (tendinitis, bursitis nok også), læsioner og sår.

Alt, der er smertefuldt, alt hvad der tvinger dig til at kompensere med ubehagelige arbejdsbevægelser for at udføre det, du skal.

Vi skal ikke undervurdere den indvirkning, triggerpunkter kan have på skader. De kan komplicere det oprindelige skadesforhold til et punkt, der føles helt utåleligt. Her giver mange desværre op, men det er ikke løsningen.

Vi ved faktisk, at skader står bag de fleste smerteproblemer. Se en interessant procentuel fordeling på PainScience i forhold til smerter.

Hvad kan “trigge” triggerpunkter?

Selv om der ikke er stærk evidens herfor (der er også evidens), er der god klinisk erfaring for at antage, at følgende faktorer kan ”trigge” triggerpunkter i relation til skader:

  • Muskelreaktioner på skaden kan være udmattende og stressende, hvilket gør musklerne mere sårbare over for triggerpunktdannelse. Vær opmærksom på, at en idé som ”beskyttende spasme” (alias ”muscle splinting”) er en smule forenklet og sandsynligvis kun én facet af meget komplekse muskulære reaktioner på traumer. Muskler har et stort adfærdsrepertoire, de reagerer på mange måder på mange forskellige situationer. Ifølge PainScience er der utvivlsomt konkurrerende og forvirrede reflekser i spil. Det betyder, at i situationer, hvor kroppen ikke er helt sikker på, hvordan den skal reagere, vil den håndtere det forskelligt over tid og når forholdene ændrer sig. Læs evt. mere om uønskede muskelkontraktionsformer, da triggerpunkter blot er ét blandt flere fænomener
  • Betændelse (inflammation) i skadesområdet kan muligvis bidrage direkte til triggerpunktdannelse. Selv om triggerpunkter ikke ser ud til at være særligt inflammerede, betyder det ikke i sig selv, at inflammation ikke kan være en trigger
  • Sensibilisering/sensitivisering. Når væv er skadet, udvikler du straks beskyttelsesfølsomhed, en form for sensitivitet, der kraftigt afskrækker dig fra at forstyrre såret væv. Denne sensibilisering er åbenlys relevant på kort sigt ved ”simple” skader, men den har samtidigt langsommere og mere subtile effekter og konsekvenser over tid. Din smertetærskel kan være noget lavere og “mærkelig” i lang tid efter en skade, og det kan simpelthen medvirke til at sænke tærsklen, hvorved triggerpunkter forårsager ubehag, uden at ændre, hvordan de fungerer. De kan altså have været der hele tiden, men nu mærker du dem først, pga. den reducerede smertetærskel

Valg af skadesbehandling

Hvad angår skadesbehandling er triggerpunktbehandling én blandt mange former for tilgange, der alle hviler på hver deres fundament. Triggerpunktbehandling har sin berettigelse efter mere akut skadesbehandling og evt. sideløbende med specifik skadesbehandling, når det handler om alvorlige og akutte skader.

Læs om hvornår du kan have brug for triggerpunktbehandling.

Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, inden du vælger en behandlingsmetode eller -teknik, at du selv prøver at forstå, hvad der gør, at du har fået netop denne skade. Det handler om at finde ind til rodårsagen frem for udelukkende at fokusere på symptomer. Dette er dog ikke altid muligt, hvilket mange mennesker erfarer. I så tilfælde gælder det om at konsultere eksperthjælp i forhold til diagnosticering, rehabilitering m.m.

Herudover skal du være opmærksom på, at en skade ikke nødvendigvis blot er et “lokalt vævsanliggende”, men kan være forbundet med en større systemisk problematik, dysfunktionalitet eller ubalance i din krop.

Læs evt. mere om årsager til triggerpunkter.