Som nævnt under arm og albue kan det være lidt forvirrende at skelne armen fra skulderen.
Deltamusklen, som her illustreret, er vel også en del af armen? Skulderen glider over i armen, så at sige, via den smukke deltamuskel deltoideus, der danner den rundende kontur på skulderen, som løber ned og hæfter ved knoglefremspringet tuberositas deltoidea.
Anatomisk betragtet hedder det ifølge Wikipedia, at armen starter ved skulderleddet og slutter ved håndleddet. Fair nok.
De primære muskler, vi taler om i overarmen, er muskler som biceps brachii og triceps brachii. Vi må heller ikke glemme vigtige muskler som coracobrachialis, der også forbinder skulderbladet med overarmen samt muskler, der assisterer ved albuefleksion, i særdeleshed brachialis, men også brachioradialis.
Læg mærke til alle de, der “brachii-ord”, de vidner om din medfødte evne til at hænge (eng: to brachiate) og svinge fra punkt til punkt via armene, oprindeligt at svinge sig i træerne. I dag ser du det f.eks. på legepladser og i fitnesscentre.
I relation hertil er det også vigtigt, at der er en balance mellem muskelstyrken i dine skuldre og arme, så du prioriterer dine skuldre højest, dernæst triceps og til sidst biceps i forebyggende øjemed.
Albueleddet
Dit albueled er et komplekst bevægeled, der giver armen dens fleksibilitet. Det tillader dig at bøje og strække armen, såvel som at rotere din hånd og underarm. Det betyder, at de fleste bevægelser i albueleddet opstår som kombinationsbevægelser af muskelhandlinger. Derfor kan det evt. være udfordrende at sige helt præcist, hvilke bevægelser, der frembringer smerte, når du bevæger albuen og du oplever en smerte.
Albuen er også et sted, kroppen ofte anvender til at modvirke og afværge stød, som støtte for andre kropsbevægelser. Eksempelvis under træning, og når vi rejser os op fra gulvet. Det er næppe tilfældigt, at vi har et udtryk som “op med paraderne”.
Vi kan for eksempel mærke en snurrende fornemmelse, når vi støder vores albue, hvilket skyldes nerven nervus ulnaris, der løber mellem knoglefremspringet på indersiden af albuen, den mediale epicondyl, og albuebenet (olecranon).
Det er også værd at gøre opmærksom på, at der er flere nerver, som løber ned igennem armen og sørger for at aktivere hænder og håndledsbevægelser m.m. I den forbindelse kan der opstå forskellige former for neurologiske forsyningsproblemer, hvor nerver indeklemmes.
Albueleddet er et led, som er i konstant brug, når vi arbejder med og bevæger vores arme. Da vi har to underarmsknogler, der udspringer ved albueleddet, har vi også typisk smertefænomener i begge sider af albueleddet. Om end hyppigheden ikke behøver at være den samme.
Radius and Ulna – Forearm Bones DrJanaOfficial / CC BY-SA
Mange smerter opstår, fordi de to knogler, radius og ulna, kan dreje ind over hinanden. Når du foretager pronation og supination af underarmen, drejer radiusknoglen om ulnaknoglen i de såkaldte proksimale og distale radioulnarled. Dvs. håndfladen vendes skiftevis opad og nedad. Det gør du rigtig mange gange i løbet af dagen, uden at tænke over det.
Oplever du generel anspændthed i underarmen, kan du overveje en triggerpunktbehandling eller fysiurgisk massage for hele armen.
Inden for styrketræningsverdenen går mange uden om underarmstræningen, idet underarmen trænes i en lang række andre bevægelser. Eksempelvis bicep curls, kropshævninger af forskellig slags m.m. Dette er ikke nødvendigvis et problem, men hvis ikke underarmens muskler afspændes, kan der komme et stort pres på sener, tilhæftninger og nerver. Desuden forudsætter nogle bevægelser, at underamene er forberedt på større belastninger, bl.a. pga. senetilvænning.
Underarmsmuskulaturen er endvidere i søgelyset ved stillesiddende arbejde, hvor mange af os glemmer at ryste arme og løsne dem for spændinger samt sætte skub i blodcirkulationen. Vi bør huske at “tømme” vores arme gennem bløde, vibrerende og slyngende bevægelser.
Glem ikke underarmens rolle
Når vi taler om smerter og albuer, vil en del fokus naturligt rettes mod overarmens muskulatur, som udgør en vigtig komponent ved albuesmerter. Men albuesmerter kan også have med underarmsmuskler at gøre, der har deres udspring omkring den nederste del af overarmsknoglen humerus, omkring condylerne, og som løber ned og hæfter ved håndrodsknoglerne, mellemhånds- og fingerknogler. Det er de såkaldte håndledsstrækkere (ekstensorer) og håndledsbøjere (fleksorer), der her er tale om.
Underarmsmusklerne varetager den funktion, at de henholdsvis bøjer og strækker fingre og håndleddet. Underarmens muskler er ofte på overarbejde, faktisk noget mere end andre muskler i kroppen. Især pga. de føromtalte drejebevægelser, pronation og supination, vi udfører konstant. Derfor kan de også rumme en del muskelspændinger og triggerpunkter, hvilke du kan risikere bliver vedvarende, hvis ikke du medtænker forebyggelse .
I forhold til arm- og albuesmerter bør du også være opmærksom på smerteforløb, der går opad mod skulder- og nakkeregion, eller stammer fra disse, såvel som smerter fra hånd- og håndled. Disse kan også være influeret af smerter fra albue- og underarmsproblematikker.