Når vi har problemer med vores knæ, kan det hurtigt udvikle sig til lidt af et detektivarbejde. Det kan være, at en læge efter en scanning har fortalt dig, at du har en revne i din indvendige mediale menisk, og så tænker du måske “ØV med stort Ø”, er det mon en “showstopper” for mig?
Som billedet viser, er en meniskskade noget, der kan optræde i flere forskellige former.
Problemer med knæ, skader eller ej, kan efterfølgende give smerter, og det kan være en kamp at blive disse kvit.
At arbejde med knæsmerter
Jeg har selv erfaret det på egen krop. I mit tilfælde fravalgte jeg operation, da jeg fik konstateret en flænge på min mediale menisk. Jeg gik i stedet i gang med at bevæge mine knæ mere alsidigt, efter at jeg havde arbejdet noget tid med en række fysioterapeutiske øvelser.
Mit knæ har det fint nu, der er nærmest ikke det, jeg ikke kan med knæet. Hvad er der sket? Jeg tror selv, at min tillid til, at mit knæ er stærkt, og at jeg har været villig til at arbejde med mine smerter, har betydet en stor del. Jeg må dog stadig være opmærksom på mit knæs sårbarhed og meniskskadens konsekvenser, omend primært i knæleddets yderpositioner og evt. spændingstilstande i muskler med virkninger over knæet.
I en sådan case kan man godt ende ud med at træde på bremsen og holde op med at løbe, fordi man fik at vide, at det ikke lige var sagen. Eller holde op med alt muligt andet, af frygt for forværrende skadesmæssige repressalier.
Måske skal vi lære at arbejde med smerte og være loyale mod dette arbejde længe nok til, at vi oplever “gennembruddet”. Til der ikke optræder alt for mange neurologiske gener, fordi nervesystemet formodentlig er “på stikkerne” og ikke har “givet slip på overfølsomheden”.
I stedet for at kvitte løb kan det være, at ens løbevaner må ændre karakter og at fokus også skal være på andre kropspraksisser. Måske er det radikale stop værre i mange tilfælde, end en tillempet, nænsom, tålmodig og intelligent rehabilitering. En rehabilitering, der er mere orienteret imod naturlig bevægelse og forståelse for hvad der er nøgler til at forbedre sin mobilitet i underekstremiteten?
Alverdens smertekilder
Vi kan alle komme på historier om knæsmerter, der ikke vil fortage sig. Her er det værdifuldt at vide, at det ikke nødvendigvis kun behøver at handle om, at du er sat skakmat, fordi der er bøvl med dine kollaterale ligamenter, forstrakt senevæv, eller oplever noget, der murrer inde bag knæskallen, eller 117 andre symptomer. Der kan være mange forhold, som er ubekendte i ligningen, og det er ikke sikkert, at dine knogler eller væv altid fejler mere end som så. Eller at du skal på operationsbordet.
Misforstå mig ikke, jeg taler her ikke imod operation. Jeg taler snarere for, at du er opmærksom på følgevirkninger af konkrete former for operationer. At du inddrager det i dine overvejelser, i tilfælde hvor knæoperation ikke er en decideret nødvendighed, men én mulighed blandt flere.
Ved fibersprængninger i lårene (se klassisk eksempel på billedet), er det måske “enklere” at forholde sig til, hvis det er muskelvævet, der har lidt overlast. Men når det er knæets mere generelle smertetilstande, kan kroniciteten lure rundt om hjørnet, måske især hvis du kaster håndklædet i ringen.
Det kan også være, at det går over af sig selv eller at generene aftager væsentligt over tid. Kroppen er udviklet til at hele sig selv. Det må vi ikke glemme.
Se nuanceret på knæsmerter
Ved knæsmerter skal vi måske vænne os til også at se på smerterne i et lys, der omfatter diffuse og tilbagevendende samt funktionelle smerter, hvor lårmuskulaturen på både for- og baglårssiden er centrale aktører på scenen.
Knæleddets biologi kan være sårbar, men hvis smerterne ikke udelukkende kommer fra selve knæet, kan vi bl.a. vælge at se på, hvilke muskler, der kan indeholde triggerpunkter, og andre former for ubalancer, reduceret muskelstyrke, spændingstilstande m.m.
Måske er nogle muskler med forbindelse til knæleddet for stramme, af bestemte aktiviteter eller mangel på samme, hvilket muligvis kan resultere i fibersprængninger, smertetilstande ved senestilhæftninger, overdreven slidt på bindevæv og ligamenter etc. Måske er indersiden af muskulaturen på forlåret svag, fordi du glemmer at inddrage dem i dine kropspraksisser osv. Måske er din ryg, din hofte eller dine fødder involveret? Hvem ved?
Når vi først har fået tilranet os “gaven” knæsmerter, bør vi unde os selv at arbejde os ud af dem igen, i det omfang vi kan lykkes hermed, og med den hjælp, der matcher problemstillingen, uanset denne kan være “usynlig” eller ej. Husk, at knæleddet kan håndtere ufattelige belastninger, designet fra naturens side skal jo gerne matche det faktum, at vi skal gå på dem et helt liv, dvs. fuldkomment skrøbelige er de altså ikke.
Selv om knæ kan nedslides, kan det lige såvel tænkes, at de kan understimuleres, fejlbelastes og udsættes for “svigt” af omkringliggende synergistiske og antagonistiske muskelgrupper, samt for den sags skyld, helt andre livsfaktorer. Misbrug af knæene kan eksempelvis være et spørgsmål om, at du ikke har optrænet dem til at blive udfordret i diverse stillinger, yderpositioner m.v. Fordi du ikke inddrager alle kropsplaner i dine bevægelser. Ikke kun, men det kan være en faktor.
Veje til mindre knæsmerte
Alsidighed er måske en nøgle til et liv med færre knæsmerter. Alsidighed som i et arbejde i op- og nedadgående retning, dvs. hvor ryg, hofte- og underbensstimulering inddrages, kan være en mulighed. Mere fokus på funktionel muskelstyrke, et afbalanceret forhold mellem muskelgrupper, så alle yder deres til at opretholde gangfunktion, assistere knæleddets belastning etc.
Manglende gradueret udfordring af forskellige positioner, der overstiger det lineære knæbøjningsmønster i saggitalplanet kunne være noget, der skal opprioriteres, hvor frygten konfronteres roligt, langsomt og intelligent. Det er muligt, at dette også har en neurologisk indvirkning på knæets sårbarhed og smertefølsomhed.
I samme boldgade kan du lære at arbejde med mobilitet og udspænding i relation til knæ, hofte og underben. Her kan du muligvis udvide din “stræktolerance” og funktionelle bevægelighed. Især via bevidst og systematisk brug af vejrtrækningen, hvor der rent neurologisk kan opstå bedre samarbejde mellem nervesystem, strækreflekser og væv. Hvor smertetilstande muligvis kan reduceres over tid, hvis du går til sagen med tålmodighed og omhu og følger relevante anbefalinger. Stræk kan nemlig også være smerteforværrende, hvis du ignorerer kroppens signaler.
Har du stramme haser, kan du overveje om løsningen er at overstrække dine knæ for hurtigt og hårdt. Det er det næppe. Væv er ikke noget, der bryder sig om hurtige løsninger, hvis noget driller. Uger og måneder (og år) er dine venner her. Men antageligt KUN, hvis du arbejder systematisk nok med det.
Styrketræning og/eller triggerpunktbehandling
Måske er det relevant for dig, der er forholdsvis smidig, at tænke på at fokusere lidt mere på opbygning af muskelmasse og styrketræne dit muskelvæv, så der er balance mellem bevægelighed og styrke. Det omvendte gælder så sandelig også, så stil spørgsmål til din egen tematik. Spørgsmål, der vokser ud af dine vaner, rutiner, din kropsbygning osv.
Deaktivering af triggerpunkter eller blødgøring af hasemuskulaturen gennem dyberegående massage samt en løsnelse af andre muskler omkring hofte og knæ kan i et eller andet omfang også være medvirkende til at reducere smerter eller minimere skadesrisiko.
Knæsmerter er noget fanden (muligvis) har skabt, og de kan føles som om, de berøver dig din livsudfoldelse. Min holdning til generelle og kroniske smerter er, at du skal lære at tro på dig selv og forstå hvordan smerter påvirker dig. Tro på din krops iboende styrke og din vidunderlige evne til at regenerere, med mindre der er specifikke grunde til at lade være, som er helt indlysende eller indiskutable.
Det betyder, at du skal bevæge dig noget mere. Herunder almen bevægelse, med stor variation. Turde at bevæge dig stille og roligt, gennem en fornuftig progression, og hvem ved, måske ender du med at kunne både sjippe, gå på gelændere, cykle og løbe igen. Lad ikke din frygt bringe dig i knæ, bring i stedet dine knæ, dine lår og resten af kroppen i spil, så godt du formår.