Som bebudet andre steder på mit website, har vi som art rejst os for at gå på to ben. Det får jeg næppe Nobelprisen for at proklamere, men det griber ikke desto mindre dramatisk ind i den samlede anatomi og fysik hos mennesket, dette radikale skifte for flere millioner år siden.
Når vi går, er det knæene, der bærer hovedparten af vægten, og hvis balle- og hoftemuskulatur ellers bidrager med forsvarlig muskulær styrke og bevægelighed, er der basis for, at det hele vil gå strygende.
Men der kan være andre (virkelige) spøgelser, der truer med at gøre os fortræd. Hvad med underbenene og fødderne? Hvad kan de byde på af unoder? Ingen af os har et godt liv med bevægelse, hvis vores underben og fødder ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det er ganske enkelt vanskeligt (umuligt) at abstrahere fra problemer med ambulation, dvs. gang og bevægelse.
Vi må aldrig glemme at respektere vores evolutionære behov og fysiologiske arv i et liv, der hælder mere og mere mod komfort. Så længe du kan gå, skal du respektere, at du er skabt til at gå. Det gør du ved netop at gå. Folk, der ikke længere kan gå, er ikke i tvivl om, hvor betydningsfuld denne evne er.
Udfordringer som bipedalt væsen
Som et bipedalt væsen, der slendrer rundt på to ben, kan det næppe komme som nogen overraskelse, at vore lægge og skinnebensmuskler med flere, må bære en del af byrden også. Ikke mindst, hvis vi slår om i løb, og helt vildt, når vi løber på stejle og skrånende overflader.
Vi kan miste balancen, skride ud, falde og snuble, og det kan vi så i uheldige tilfælde indkassere en skade på. Det sker dog langt fra altid, i hvert fald sjældnere, hvis vores funktionelle bevægelighed er gearet til at tage imod diverse uheld, overraskelser og skævvridninger i binde- og støttevævsstrukturerne i led og ankler. Jo bedre bevægelighed, muskelstyrke m.m., jo bedre rustet er du, når de små uheld er ude.
Det betyder, at du bør gøre dig mere fortrolig med yderpositionerne i eksempelvis ankelleddet, som du kan arbejde med via underbens- og fodmobilisering. Det vil også give dig en rar fornemmelse af fri bevægelighed, når du går. Betragt føddernes bevægelighedskapacitet som kroppens vinterdæk.
Gener i nedre del af underekstremiteten
I dette område af kroppen kan vi døje med en lang række smerter. Alt fra akutte skader, hvis vi snubler, og vores ankler må betale med forstuvninger, til knogleagtige problemer, såkaldte hælsporer og stive ankler, stramme lægge og ømme skinneben.
Har vi andre problemer, sandsynligvis flankeret af livsstilsmæssige og medfødte grunde, kan vi ende op med stoftskiftemæssige problemer, blodcirkulatoriske restriktioner og cellulare problemer i tilgift hertil.
Dr. Johannes Sobotta / Public domain
Nogle gener kan skyldes, at vi ikke bevæger vores ben og ankler ret varieret. Det er rigtig fint at gå, hoppe, springe og lande, men det foregår altsammen i lineære planer, som regel i hvert fald. Hvad med de cirkulære bevægelser, bevægelser med bøjede knæ, for at få soleusmusklen til for alvor at lege med? Og hvad med den samvittighedsfulde udforskning af yderpositioner, drejebevægelser, eversioner i ankelleddet osv.?
Alsidig bevægelse er vigtig. Det ruster dig til at kunne håndtere mere komplekse belastninger af kroppen.
Det er dog ikke alt, der handler om muskler, led og sener. Meget handler om vores krops generelle velbefindende og dens mange interne systemer og organer, ikke mindst når vi taler underben.
Hvis vi skal helt ned på jorden igen, kan det også handle om, at du har sovet med et tæppe i fodenden, der ligger over fødderne. Dette kan fremprovokere en plantarfleksion i ankelleddet, der igen kan indvirke på blodforsyningen eller skabe spænding i muskulaturen, og vups, så har du måske bøvl med triggerpunkter i din gastrocnemiusmuskel.
Triggerpunkter i underben og fødder
Som i alle andre områder af kroppen, kan triggerpunkter spille en stor rolle. Enten som primære smerteårsag eller som noget mere perifert. Det kan være svært at fastslå.
Disse kan måske deaktiveres, så smerter lindres, og funktionaliteten forbedres gennem en række korte behandlinger. Forbedringer kan variere, afhængigt af dit udgangspunkt, vævets hyppige belastning og karakter taget i betragtning. Forbedringer kan også være afhængige af dine øvrige livsvaner. Det vil også i stor udstrækning bero på problemets omfang. Du bør derfor selv kende til de mange forebyggende muligheder, du har for at aktivere og stimulere dine underben og fødder. Pointen er her, at hyppig stimulering af underekstremiteten er at foretrække.
Jeg har erfaret, at mange har “stramme” og ømme muskler på ydersiderne af deres lægge. I særdeleshed venstre læg. Folk bliver ofte overrasket over, hvor ømme disse muskler kan være, når først de berøres, masseres og behandles på. Er det farligt? Måske ikke i første omgang, men forhold i kroppen, der ikke adresseres, fører med tiden måske til flere/dybere ulykker, der erfaringsmæssigt kan ende med at antage systemisk eller kronisk karakter. Det gælder også triggerpunkter, der ikke adresseres.
Immobilitet er gift for dine underben
Mangel på bevægelighed af underbenene kan f.eks. medføre, at blodforsyningen svækkes, hvilket kan føre til en lang række fysiologiske komplikationer. Hertil kan vi henregne mulig forbindelse mellem underben og spændingstilstande i andre dele af kroppen. I særdeleshed nakkeregionen. Noget tyder på, at grundlæggende massage af lægge kan være fremmende for afspænding af nakkeregionen.
Det er værd at være opmærksom på, at der er mange aspekter ved vores underben, der kan have at gøre med vores livsstil og vores psykiske velbefindende. Underben er ligeledes et område af kroppen, der typisk byder på mange overbelastningsformer, led-, sene- og knogletematikker.
En øget indsigt i generelle livsstilsrelaterede og sundhedsmæssige sammenhænge i forhold til underben kan måske især være vedkommende for dig, der gerne vil forebygge eventuelle organrelaterede eller systemiske komplikationer. En gåtur kunne f.eks. være et godt supplement hertil, afhængigt af din situation, naturligvis. Læs evt. mere om årsager til underbens- og fodsmerter.
Bevægelse som modgift mod ubalancer i underbenene?
Vores venepumpe i lægmuskulaturen skal gerne aktiveres med hyppig bevægelse, hvilket almindelige muskelpumpeøvelser vil sørge for. Eller bare det, at du rejser dig op og begynder at gå rundt. At sidde med bøjede knæ over en længere periode er ikke optimalt i forhold til blodcirkulation, men absolut heller ikke til andre dele af kroppen, det være sig hoftebøjere, lænderyg, hasemuskler etc. Bevæg dig for at bevæge dit blod og for at fremme andre forhold i kroppen, f.eks. stofskiftet og immunforsvaret.
Hvis du hører til gruppen af langdistanceentusiaster, der lægger mange kilometer på landevejene, i skovbunden eller på asfalten, i løbesko eller på cykel, er du godt tjent med ikke kun at strække underben og fødder ud, men også med at arbejde med din underbens- og fodmobilitet.
Du kan også have gavn af at sikre, at du ikke ender med hårde og stive muskler og sener ved at styrke dine muskler i underbenet og foden på andre måder end ved kun at trampe i pedalerne. Tænk alsidigt. Hvad er ikke-kontinuerlige bevægelser eksempelvis for noget, og hvordan kan de supplere din øvrige aktivitet?
Fødderne, dem kan du ikke undvære. Leg derfor med dem dagligt, drej rundt med dine fødder og ankelled i sengen om morgenen. Kom op på siden af fødderne og lær at vrikke fra side til side med inversions- og eversionsbevægelser, som vist under mobilisering af underben og fødder.
Du kan måske også driste dig selv til at arbejde med flere ting samtidigt, når du involverer både lægge og ankler gennem din egen udgave af Michaels Jacksons “Moonwalk”. Eller inddrage dine hofter og knæ også og gå lidt “Charlie Chaplin gang”.
Tænk naturligt kreativt og tænk på, at du skal udfordre din krop for ikke at miste dens bevægelsespotentiale. Også selvom du ikke stiler efter noget bestemt mål. Livet er måske mål nok i sig selv. Bevæg dig for at leve godt, det er godt nok i sig selv.