Udover de biologiske, neurologiske smerteforhold, er der meget som tyder på, at knæproblemer ikke behøver at have biomekaniske eller strukturelle primærårsager. Om end disse også kan spille en afgørende rolle i mange smertetilfælde.
Knæleddet er på godt og ondt et samlingspunkt for en betragtelig del af smertetyper, der ikke nødvendigvis er lokaliseret inde i selve knæleddets strukturer, f.eks. korsbåndsskader, meniskskader med flere.
Der kan på den ene side være tale om relativt hyppige smertediagnoser såsom Iliotibialt syndrom, løberknæ, springerknæ osv. Men der kan også være tale om mere diffuse smerter, der kommer og går og ikke lader sig diagnosticere helt så kategorisk.
Knæsmerter, idræt og skader
Der er rigeligt med evidens for, at diverse idrætsgrene fremprovokerer alt fra akutte skader til overbelastningsskader. Hertil kan vi regne almindelig uorganiseret motion.
Skader er udbredt i sportsgrene, der involverer mange vrid, retningsskifte og eksplosive bevægelser, som håndbold, tennis, og andre former for ketchersport. Optræder også i mange andre idrætsgrene, hvor smidighed og knæstyrke udfordres, som gymnastik og styrkeløft. Listen er lang.
Skader på knæleddet i den forbindelse involverer typisk skader som menisk- og korsbåndskader samt skader på ledbånd. Triggerpunkter kan muligvis også forårsage overbelastningsskader, og vil formentlig især optræde i forlængelse af konkrete skader som en “uomgængelig” følgevirkning i muskulaturen omkring knæleddet etc.
Nogle skader omkring knæet har formentlig forbindelse til ossifikationsprocessen, hvor vokseværksskader kan være et tema for børn bl.a. Dette oplever mange trænere i idrætskulturen, hvor det kan være svært at finde en balance mellem overtræning og hvile. Forskning viser, at en del knæsmerter, der er patellofemorale, på forsiden af knæet, ikke forsvinder helt så let. Her er det vigtigt med specialisthjælp, så smerterne ikke kommer igen senere. Læs evt. mere om sådanne knæsmerter hos unge. Knæproblemer, der opleves i/omkring selve knæskallen er dog ikke kun et fænomen hos unge.
Neurologiske problemer i kølvandet på knæsmerter er også et issue. Selv om knæet er stærkt rent mekanisk, er knæleddets biologi sårbar, som omtalt under knæets anatomi. Det kan i forbindelse med skader, og sikkert også i andre situationer, medføre en øget følsomhed og neurologiske gener, hvor balancen mellem hvile og aktivitet ligeledes kan blive udfordret.
Triggerpunkter i relation til knæ- og lårsmerter
En ofte overset og undervurderet kilde til forværrende knæproblemer kan være triggerpunkter. Ikke blot som årsag, men som medfølgende problem, der opstår i sammenhængen med knæproblemer. Triggerpunktterapi kan være en mulig kilde til lindring af visse former for knærelaterede smerter.
Triggerpunkter kan erfaringsmæssigt sende udstrålende smerter til selve knæleddet, og denne smerte kan muligvis opfattes som et signal om, at disse muskler er overbelastede og har brug for restitution.
Udover smerter kan triggerpunkter evt. også medføre, at knæleddet pludseligt låser, eller at du oplever en svaghed i knæet, f.eks. at du føler, at benene er ved at bukke sammen og forsvinde under dig.
Problemer med lårmuskler
En stor mængde kraft overføres på knæet via quadriceps femoris muskulaturen, bedre kendt som forlåret. Triggerpunkter i denne muskulatur kan muligvis påføre asymmetriske spændinger på knæledsstrukturen, hvilket muligvis prædisponerer denne for skader eller smerter. Eksempler:
- Triggerpunkter i vastus lateralis musklen, som vist på billedet, kan muligvis skabe sporingsproblemer for patellaknoglen under knæledsbevægelsen
- Triggerpunkter i quadriceps muskulaturen (forlåret) udstråler muligvis smerte til det forreste aspekt af knæleddet
- Tilsvarende kan posteriore knæsmerter evt. produceres af triggerpunkter i baglårene (hasemuskulaturen) og gastrocnemius musklerne (lægmuskulaturen)
Knæsmerter er med andre ord nok en af de mest frygtede smertetilstande. Alle ved det kan påvirke ens dagligdag og livsform, når man har knæproblemer. Det kan have konsekvenser for både livsstil og arbejde, motionsvaner m.m. Det svære er at finde frem til årsagen, da der kan være mange faktorer i spil.
Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.
Hyppige problemer forbundet med knærelaterede smerter
Eksempler på mulige årsager og problemer, der kan være forbundet og vanskelige at diagnosticere i nogle tilfælde:
- Asymmetrisk og/eller utilstrækkelig muskelstyrke, stabilitet og koordination (forlår, haser, baller), dvs. funktionelle forhold
- Eftervirkninger af tidligere skader. Ofte med smerter, der også har antaget neurologisk karakter og skabt en diffus og selvforstærkende ”forbindelse”/følsomhed, evt. med triggerpunktsdannelse som bieffekt
- Overbelastning af knæets omkringliggende vævsstrukturer og muskler med tilhørende inflammation og ubalance i knæets fysiologiske vævshelingsprocesser
- Trauma. Direkte påførte stød, ryk mod knæet etc. på forskellig vis
- Biomekaniske og strukturelle anatomiske forhold. Eksempelvis abnormalitet vedr. fod, hofte, benlængde, pronation etc. Der hersker kontroverser i videnskaben om omfanget heraf
- Bursitis (med tilhørende hævelse)
- Tendinitis i omkringliggende bindevæv. Angiveligt sjældent, hvis det er ovenfor knæet = quadriceps tendinitis. Mere almindeligt, hvis det er nedenfor knæet = ”patellar tendinopathy” (jumper’s knee/springerknæ)
- Forstuvning af ligamenter
- Popliteal artery entrapment syndrome
- Infrapatellar fat pad impingement
- Knæsmerte, fastlåst patella (buckling knee disorder)
- Patellofemoral smertesyndrom
- Ilio Tibial Band Syndrome, ITBS (løberknæ)
- Arthritis/arthrose. Især med øget sandsynlighed, når vi når op i 50 års alderen. Arthrose kan begynde allerede i 30 års alderen og stiger, når vi kommer i 50 års alderen, og der kan sikkert være mange individuelle årsager hertil
- Uhensigtsmæssig nedslidning. Foranlediget af en hvilken som helst asymmetri, det være sig medfødt kropsbygning, ensidige bevægelsesmønstre i hverdag, på arbejde etc. Andre problemer i bevægelseskæden, der involverer knæet. Uhensigtsmæssig ergonomi og siddestillinger eller overdreven siddeaktivitet uden variation
- Klassiske knæskader. Korsbåndsskader og meniskskader, med tilhørende smertekomplikationer efter operationer etc. NB: det er ikke sikkert, operationer er nødvendige i alle tilfælde. Nogle fysioterapeuter mener, at vejen i stedet bør gå gennem mere varieret bevægelse, der inddrager knæets yderpositioner noget mere. Også i rehabiliteringsøjemed
- Osgood schlatters syndrom (især unge idrætsaktive børn)
Det anbefales, at du selv undersøger dine symptomer, inden du kontakter din læge, eksempelvis via Sportnet.doc, hvis du har en knæskade, og selv sætter dig ind i mulige årsagssammenhænge. Dette med henblik på at kvalificere en diagnosticering og undgå unødige kirurgiske indgreb, injektioner, smertestillende præparater m.m., med mindre disse selvfølgelig er berettiget. Flere af ovenstående faktorer kan være i spil samtidigt og min oversigt er langtfra udtømmende.