Varmeterapi (thermotherapy) er et fænomen, der især finder anvendelse ved diverse former for hverdagssmerter, subakut ved skader, og i sportslige sammenhænge, men også som generelt velværeredskab samt i afslapnings- og afstressningsøjemed.

Fænomenet dækker over alle tænkelige former for varmepåførelse. Varmedunke, varme (bruse/kar)bade, evt. vekselbadning (skifte mellem koldt og varmt vand), saunabesøg, varmepuder, hot tubs, dampbade, jacuzzies etc.

Highgrove Sauna

Todtanis, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons

På denne side kan du orientere dig i forskellige former for varmepraksisser i relation til smertelindring, optimering af restitutionsprocesser og generel livssundhed.

Du bør selv orientere dig i nyeste forskning, idet emnet er komplekst og der hersker forskellige holdninger til værdien af varmeterapi. Eksempelvis i forbindelse med akut skadesbehandling.

Nederst finder du en liste over anvendte og refererede kilder, som ligger til grund for sidens vidensformidling.

Formål med varmeterapi

Formålet med (lokal) varmebehandling er at afslappe den opspændte muskulatur samt at smidiggøre muskel og senevæv så det genvinder sin normale længde og bevægeudslag (Linde 2016):

I et sundheds- og kropsudviklingsperspektiv kan der, afhængigt af forskningskilder, også være mange potentielle positive effekter af helkropslig varmeterapi, eksempelvis saunabrug:

  • Livsforlængelse
  • Hjertesundhed – reduktion af hvilepuls og blodtryk
  • Fitness – forøgelse af antal af røde blodceller, varmetolerance og udholdenhed
  • Muskeltilvækst – hvis praktiseret efter træning
  • Skadesheling – speede heling af muskulatur op
  • Hjælpe med at opbygge nye hjerneceller og reducere symptomer på neurodegenerative sygdomme som Alzheimers
  • Positiv indvirkning på diabetes – bedre blodsukkerregulering  

Fysiologiske virkninger af varmeterapi

Der kan herske videnskabelig uklarhed om følgende, men det antages, at varmeterapi generelt øger metabolisme og cellular aktivitet i smerteområdet.

Varmens virkninger kan, ikke overraskende, være meget modsat dem, du ønsker, ved kuldebehandlingen. Mulige eksempler:

  • Der sker en øgning i celleaktiviteten
  • Blodkarrene åbner sig
  • Lokal temperaturstigning. Temperaturstigning i triceps er bl.a. blevet målt
  • Blodgennemstrømningen øges, dog mest lokalt/overfladisk
  • Nerveledningshastigheden øges, påvirkning af nerver, reflekser og smerteopfattelse (smertelindring, afslapning)
  • Derudover sker der også en dæmpning af de smerteførende fibre
  • Strækbarheden i senevævet øges og muskelspændingen nedsættes
  • Større smidighed og fleksibilitet i det opvarmede væv

Disse virkningsmekanismer kan gøre varmebehandling velegnet, hvis du vil nedsætte muskelspænding, øge smidigheden i vævet eller fremme cellulare processer.

De fleste vil helt generelt opleve en behagelig, afslappende og smertelindrende effekt af varmebehandlinger. Effekten kan være mere eller mindre kortvarig afhængig af varmekilde, situation og anvendelse.

Hvornår bør du benytte varmeterapi?

Varme er eksempelvis en mulighed i følgende tilfælde:

  • Ved smerter i bevægeapparatet – led, muskler og andet væv
  • Ved triggerpunkter
  • Nedsætter muligvis den såkaldte smerte-spasme-iskæmi-hypoksi-smerte cyklus
  • Ved muskelspændinger (såvel generelle som lokale). Kan evt. nedsætte muskelspændinger og myoser
  • Ved inflammationer i kroniske faser
  • Øger lokal opvarmning i vævet
  • Ved genoptræning og udspænding
  • Før fysisk aktivitet og under
  • Til afspænding og smertelindring, og til at stimulere vævshelingen efter skader (når den akutte fase er overstået)
  • Nedsætter muligvis arvævsdannelse
  • Ved forkortet muskel- eller senevæv (kontrakt væv)
  • Ved “stive” led og muskler (f.eks. på grund af tidligere skader, immobilisering/gips). Øger mobiliteten i stive led (efter operation, lang periode uden bevægelighed)

Hvornår bør du ikke benytte varmeterapi?

Brug generelt ikke overfladisk varme ved:

  • Nedsat sensibilitet og følelsessans pga. risiko for forbrænding. Manglende eller nedsat varmefølsomhed i huden, nedsat sensibilitet (kan f.eks. være et problem for ældre)
  • Akutte skader (slag, stød, forstuvninger, forvridninger). Varmebehandlingen må tidligst starte cirka 72 timer efter skaden er sket (afhænger af skadesgraden, i nogle tilfælde muligvis efter 1-2 døgn)
  • Nedsat cirkulation
  • Aktive gigtreaktioner, eksempelvis aktiv leddegigt. Der kan dog være divergerende opfattelser på dette punkt
  • Hævelser (ødemer)
  • Blødninger
  • Infektioner eller sår
  • Kar- og hjerteproblemer
  • Svære lunge- og hjertelidelser
  • Nervelidelser
  • Kønsorganer
  • Øjne
  • Maven på en gravid (også lænden)

Varmen skal føles behagelig, den må ikke føles brændende, give smerter eller ubehag:

  • Ligesom for kuldeterapi gælder det, at der ikke må være smerter, brændende eller ubehagelig fornemmelse forbundet med behandlingen
  • Har du mistanke om nedsat føle- og temperatursansning, bør du hverken give kulde eller varmebehandling

Vær opmærksom på, at der evt. kan herske lægevidenskabelig uenighed om disse punkter. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl.

PainScience om varmeterapi

Her er en række væsentlige forhold at være opmærksom på vedrørende brug af varmeterapi, ifølge PainScience: 

  • Benyt varmeterapi til at tage toppen af smertefølelser, skabe afslapning, velvære og skabe tryghed, især ved uklare smerteårsager, kramper og spasmetilstande etc.
  • Varmeterapi kan i et eller andet omfang være med til at dæmpe psykologiske symptomer, også ved et overbelastet nervesystem, eksempelvis i forbindelse med rygsmerter 
  • Varmeterapi helbreder ikke smerter, det reducerer fornemmelsen og intensiteten. Især hvis du lærer at benytte den rigtigt. Varmeterapi benyttes hovedsageligt ved stive muskler, stivhedsfølelse og nagende muskelsmerter, kroniske smerter og stresstilstande
  • Varmeterapi er en meget forudsigelig kilde til midlertidig smertereduktion af triggerpunkter, der er et af de mest almindelige smertefænomener
  • Varmeterapi kan forværre inflammation i visse tilfælde. Eksempelvis når du i forvejen sveder, er varme ikke det rette valg. Derfor er varme primært tilrådeligt ved ikke-inflammatoriske kropssmerter. Det gælder ved:
    • Fysisk overanstrengelse, med efterfølgende ømhed
    • Stivhed ved osteroarthritis (slidgigt)
    • Triggerpunkter, i særdeleshed ved rygsmerter, der også kan forårsage sensibilisering etc.
    • Krampe og spasmetilstande (menstruation, rastløse ben, neuropati, stivhed fra postural overbelastning, men ikke krampe efter varmeudmattelse)
    • Desuden ved smerte, ”der gør ondt over det hele” (fibromyalgi etc.), bieffekter ved medicin, d-vitaminmangel og søvnmangel
  • Du bør ikke benytte varme ved friske skader som vævsskader med åbenlyse vævssprængninger, fibersprængninger, inflammationer af akut karakter som opflamning af artritis og infektioner. Er vævet sårbart over for berøring, varmt, hævet eller rødt, er det tegn på, at du skal bruge is (kuldeterapi) i stedet. Det kan f.eks. føre til overdreven hævelse, hvis du bruger varme i disse tilfælde
  • Rygsmerter skal næsten altid behandles med varme, ikke is, da der næsten aldrig er tale om skader
  • Er der ingen åbenlys skade eller infektion, kan varme være en mulighed – i nogle tilfælde. Er du i tvivl, om du har en frisk skade, hvilket kan være svært at fastslå i mange tilfælde, kan du eksempelvis læse mere om, hvad der udgør en frisk skade i musklerne – en såkaldt muscle strain
  • Du kan eksperimentere med aktiv og intensiv brug af varme. Det bibringer en neurologisk refleks og effekt. Varme er forsikrende/beroligende og smertestillende. Dvs. det er anvendt neurologi, ikke blot en psykologisk effekt. Varme kan reducere hvilespændingen i muskler, sænke muskeltonus under hudlaget og kan derfor formodentlig også indvirke på triggerpunkter, som ofte er fremkaldt af stress, der øger muskeltonus. Varme kan penetrere nogle få centimeter ind i vævet, og det speeder tilsyneladende de cellulare processer og biokemien op, når temperaturen stiger, hvilket kan have godartede terapeutiske implikationer
  • Varme kan muligvis afhjælpe på ømhedsfølelsen efter fysisk anstrengelse, såkaldt DOMS (Delayed Onset Muscle Soreness), eksempelvis via varme bade, hot tubs og sauna etc. Evidensen er dog ikke overvældende, og anden forskning peger på kuldeterapi i den forbindelse
  • Tigerbalsam og lignende produkter er kraftige, men tilfører ikke varme i sig selv. De kan dog måske medvirke til en gavnlig sensation i form af en neurologisk distraktion

Hvad kan du benytte til varmeterapi? 

Der findes utallige varmekilder, og én form er ikke nødvendigvis mere effektiv end en anden, så længe der sker en opvarmning. Nogle kilder vil dog egne sig mere til lokale eller helkropslige formål:

  • Varmepude/varmetæppe (typisk ved rygsmerter)
  • Varmt vand i spand, balje eller lignende, hvor vandet kan dække behandlingsområdet
  • Varmt bruse- eller karbad (hele kroppen)
  • Paraffinbade (primært for hænder)
  • Varme bade (svømmehaller har ofte varmtvandsbassiner)
  • Varmtvandsbehandling (jacuzzi)
  • Sauna (særligt anbefalelsesværdigt pga. de mange potentielle livssundhedseffekter)
  • Varmedunk til påfyldning af varmt vand
  • Varmepakninger til opvarmning i varmt vand eller mikrobølgeovn
  • Infrarød stråling fra varmelampe/infrarød lampe (OBS: varmelamper kan give en meget kraftig varme, når du er tæt på dem, og der er risiko for forbrændinger)
  • Termobandager
  • Termobind

Smertelindring med varmeterapi

  • Dr. Laura Perry anbefaler varmebehandling efter eksempelvis triggerpunktbehandling, sikkert også en kraftig og behandlingsrettet fysiurgisk massage efter følgende model: benyt en varmepude/-pose/-dunk på det område, hvor muskelsmerterne optræder, i forlængelse af behandlinger, i 20 minutter, efterfulgt af 20 minutters pause, efterfulgt af 20 minutter, hvor du igen tilfører varme. Én gang dagligt eller efter behov
  • Varm det smertefulde område op i 15-20 minutter (Aalborg Universitetshospital). Nogen siger 30 minutter. Smertelindringen indfinder sig, mens du varmer muskelvævet op
  • Efter cirka 30 minutter opnås der sandsynligvis ikke yderligere opvarmning af vævet, da varmen bliver transporteret væk af det blod, der strømmer igennem området, dvs. kroppens beskyttelsesmekanisme mod lokal overophedning. Varmen penetrerer 1-3 cm ned i vævet efter cirka 20-30 minutter. En behandling med varmepakning kan øge temperaturen med op til 4ºC i 3 cm vævsdybde (proalign.dk)
  • Gentag varmebehandlingen op til flere gange i døgnet eller efter behov
  • Bruger du et varmetæppe, bør du ikke falde i søvn hermed. Sørg for at anvende en model med automatisk tænd- og slukfunktion eller stil et vækkeur efter behandlingen
  • Svøb evt. en varmedunk eller varmepakning ind i et håndklæde, for at undgå at skade (brænde) huden, hvis din varmekilde er særligt varm
  • Brug kun overfladisk varme ved subakutte (cirka 72 timer efter skadens opståen) og kroniske tilstande, når vævet ikke længere er hævet. I praksis kan det være tidligere, afhængigt af skadens karakter

    PainScience om smertelindring med varmeterapi

    • Vær opmærksom på at skelne mellem systemisk og lokal varmeterapi. Systemisk er helkropslig, som ved sauna, jacuzzi etc. Lokal er eksempelvis en varmepude på nakken. De lokale metoder er meget belejlige ved lokale smerter, de systemiske er mest effektive for hele kroppens væv og har en større afslappende virkning
    • Varme bade skal ikke være for varme (om aftenen kan det forårsage, at du ikke kan sove), hovedet skal holdes frit (hvis du gerne vil undgå hovedpiner eller døjer hermed), og du anbefales at drikke rigeligt med vand efterfølgende
    • Til lokal varmeterapi anbefales du ”Rolls Royce modellen” i størrelsen 14×27
    • Påfør varmen, indtil vævet er varmet godt igennem og føles afslappet, indtil den muskulære spænding lader til at være tilpas reduceret, eller til du oplever en generel kropslig afspænding eller smertelindring
    • Under kontrastterapi kan du se, hvordan tidsforbruget kan være i forhold til kuldeterapi. Hvis du udelukkende anvender varmeterapi, vil dit tidsforbrug variere, alt efter om der er tale om kraftig overbelastning, stress, generel anspændthed eller regionsspecifik stivhed i muskulaturen

    Eksperimentér med forskellige tidsforløb og antal af sessioner som anbefalet her på siden.

    Varmeterapi i forbindelse med træning efter skader

    Der kan herske kontroverser om det følgende, men som udgangspunkt:

    • Benyt varme før og under træning i den sene subakutte fase, hvor inflammation og hævelse er reduceret, for at holde skadesområdet varmt og sikre, at muskler og led er smidiggjorte. Herved sørger du for, at blodtilførslen er stor og det kan muligvis øge ophelingsprocesserne efter den akutte inflammationsfase
    • Umiddelbart efter træning bør du benytte kuldeterapi for bl.a. at forebygge en eventuel forværring/opblusning af inflammationstilstanden efter den vævsstimulerende – og evt. vævsirriterende – belastning af det skadede væv. Har du overbelastet vævet, anbefales du at holde dig til kuldeterapi i cirka et døgn for at sikre bedre kontrol af inflammation og smertedæmpning. Herefter kan du fortsætte med kontrastterapi

    Hvordan tager du varme bade korrekt?

    Det er en større kunst end som så. Det varme karbad (og lignende, varianter) er muligvis det bedste, som generel smertelindring etc. Det er i hvert fald den originale form for hydroterapi (varmeterapi).

    På PainScience siden Hot Baths for Injury & Pain kan du læse mere om, hvordan du regulerer et varmt bad og dit væskeindtag, kombinerer med stræk, benytter terapeutiske selvmassagetips, holder hovedet fri og inddrager dyb vejrtrækning m.m.

    Anvendte kilder om varmeterapi

    Vær opmærksom på, at PainScience og andre vidensaktører løbende opdaterer dele af deres information om emnet. Især ved PainScience vil jeg anbefale dig at læse hovedsiderne om emnet af hensyn til senest opdaterede udgaver: