Årsager til triggerpunkter

Overbelastning og triggerpunkter

Nedenstående liste er eksempler på faktorer, der kan gøre muskulaturen særligt modtagelig for overbelastning og tilbagevendende triggerpunktaktivitet, ifølge Laura Perry:

• Muskelspænding. Alt hvad der øger en muskels spænding, gør den mere modtagelig for overbelastning:
  • Følelsesmæssig stress kan skabe betragtelige nakkespændinger, spændinger i eksempelvis skuldre, kæbe og mavemuskler, og gøre disse til oplagte områder for udvikling af triggerpunkter
  • En ofte overset faktor er afkøling af muskulaturen, hvis du f.eks. sover under en loftsventilator, eller med fødderne uden for dynen
  • Neurologiske tilstande, slagtilfælde f.eks., kan ligeledes forårsage abnormaliteter i muskelspændingen
• Strukturelle abnormaliteter. Herved forstås abnormaliteter i skeletstrukturen, der kan medføre kronisk overbelastning af nogle bestemte muskler, i forsøget på at kompensere for disse abnormaliteter. Blandt velkendte eksempler kan nævnes det at have et ben, der er længere end det andet, bækkenbensasymmetrier, korte overarme, Mortons fod struktur (dvs. en kort storetå og en lang andentå) osv.
• Ernæringsmæssige mangler. Myofasciale smertetilstande kan angiveligt fremprovokeres af mangel på vandopløselige vitaminer som B1, B6, B12, folinsyre, C-vitamin, D-vitamin. Disse mikronæringsstoffer spiller en vigtig rolle i fysiologien bag muskelaktiviteten. Laura Perry hævder, at op imod halvdelen af kroniske myofasciale smertetilstande kræver supplerende ernæringsmæssige supplementer, for at triggerpunktbehandling kan være effektiv. Herudover kan ernæringsmæssige ubalancer i form af calcium, kalium og jern også være medvirkende til fremskyndelsen af triggerpunkter. Disse skal muligvis også justeres for at opnå varige resultater. Der findes efterhånden typer af tests på markedet, som kan måle, hvilke næringsstoffer, vitaminer og mineraler, du evt. er i under-/overskud af. Desuden tests af dine tarmes tilstand, diversiteten heri i forhold til bakterier m.m. Endvidere er der forskellige former for DNA-tests, som bl.a. tester forhold vedrørende overvægt, allergi, kropstype etc.
• Metabolske lidelser. En hvilken som helst abnormalitet i energistofskiftet i en muskel kan gøre den hypersensitiv overfor stress og overbelastning. Systemiske lidelser som hypothyroidisme og hypoglykæmi kan angiveligt medvirke betragteligt til fremkomsten af triggerpunktaktivitet overalt i kroppens muskulatur
• Kroniske bakterielle infektioner. Tandbylder, bihulebetændelse og urinvejsinfektioner kan påvirke muskulaturen og indvirke negativt på triggerpunktbehandlingen
• Virale sygdomme. Systemiske virale lidelser som influenza eller herpes simplex virus 1 skal af samme årsag behandles forud for triggerpunktbehandling

Opstår der triggerpunktaktivitet hurtigt igen efter behandling, bør du overveje at se nærmere på ovenstående tilstande som bagvedliggende årsager, du også bør forholde dig til.

PainScience om årsager til triggerpunkter

Ifølge PainScience kan der skelnes mellem biologiske forhold, der over tid kan forvolde eller forværre triggerpunktaktivitet. Endvidere vanemæssige forhold, der kan fremskynde yderligere aktivitet og/eller rodårsager, der kan lede til triggerpunkter, herunder medicinske forhold.

Opnå en bedre balance med triggerpunkter

Får du bragt disse faktorer i bedre balance, kan du muligivis reducere mange triggerpunktproblemer:

1. Søvnmangel
2. Ernæringsmæssige utilstrækkeligheder/ubalancer
3. Hormonale utiltrækkeligheder/ubalancer
4. Andre smertekilder (langsomt helende skader)
5. Muskulær udmattelse (for meget aktivitet)
6. Muskulær stagnation (for lidt aktivitet)
7. ”Weekend warriorism” – såkaldt weekend krigerisme, hvor du øger din aktivitet drastisk som kompensation for manglende aktivitet i løbet af ugen. Her svinger du unødigt mellem punkt 5+6
8. Akavede arbejdsstillinger
9. Akavet kropsholdning under arbejde

Triggerpunkter er et tilbagevendende fænomen

Det er forholdsvis almindeligt, at de fleste tilfælde af triggerpunktaktivitet er tilbagevendende. Det betyder ikke, at du ikke kan opleve en varig effekt af triggepunktbehandling, eller at du ikke kan opleve længerevarende perioder uden triggepunktrelateret smerte i op til eksempelvis 6 måneder.

Andre oplever, at gamle triggerpunkter vender tilbage efter 1-2 år. Det er dog forventeligt, at de fleste mennesker jævnligt danner triggerpunkter, afhængigt af livsstil, biologiske forhold, arbejdssituation etc.

Gener fra triggerpunkter kan svinge fra at være behandlingskrævende til mindre irritationstilstande, som heler sig selv, eller skifter tilstand fra aktiv til latent, i forhold til smerteoplevelse.

På det grundlag er der god grund til at antage, at de fleste mennesker i et eller andet omfang konstant er udsat for et vist antal triggerpunktrelaterede tilstande.

Når det er svært at komme triggerpunkter til livs, kan det givetvis skyldes, at det ganske enkelt er svært at finde balancen mellem de mange forårsagende og forværrende faktorer samt kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Mange triggerpunkter vender tilbage af de samme årsager som forårsagede dem oprindeligt. Her gælder det om ikke at ignorere triggerpunkter over for lang tid, idet der kan opstå yderligere vævsskader.

Tjekliste ved triggerpunkter

Ifølge PainScience bør du overveje at tage dine symptomer alvorligt, hvis du er omfattet af 2-3 af følgende faktorer:

• Medicinske faktorer. Eksempelvis ernæringsmæssige og hormonale ubalancer, mangler etc. Kræver ifølge PainScience, at du tester disse, for at få mere at vide om deres indvirkning. Kan også være bieffekter af medicin, infektioner, vitaminmangel osv. Kontakt mig for nærmere information om, hvilke forhold der kan være relevante at søge mere viden om hos lægen, ved kroniske smerter. Triggerpunktbehandling kan vise sig udsigtsløse, førend sådanne forhold adresseres, ifølge PainScience
• Smerter fra andre årsagssammenhænge eller andre sygdomstyper. Alt hvad der stresser kroppens systemer lader åbenbart til at forværre triggerpunkter. Fibromyalgi er særlig udtalt i den forbindelse
• Skader. Kan forstyrre muskel- og ledfunktionalitet og skabe triggerpunkter samt begrænse din bevægelighed. Dog næppe ved at fremprovokere ”beskyttelsesspasmer”, som ”smerte-spasme-smerte-teorien” antager. Triggerpunktdannelse i det omkringliggende område for skaden opstår sandsynligvis på grund af generel abnormalitet og den dysfunktionelle situation samt som direkte resultat af skadessmerte
• Muskeludtrætning, overanstrengelse, overstrækning. Alt, hvad der presser dit muskelvæv til grænsen, kan forvolde triggerpunkter. Overdreven kontraktion af væv eller generel udmattelse. Udsatte grupper kan være ”fitnessgængere”, idrætsfolk på seriøst plan og folk med fysisk krævende manuelt arbejde
• ”Weekendkrigerisme”. En kompensationsbetegnelse for folk, der har et stillesiddende arbejde, og som kompenserer herfor gennem betragtelig weekendtræning. Selve yo-yo-effekten i at svinge mellem inaktivitet og høj aktivitet er muligvis værre en generel overtræning i sig selv
• Søvnløshed og skifteholdsarbejde. Alvorlige kilder til søvnunderskud, som bør stå øverst på listen over nødvendige tiltag, du bør balancere. Udmattelse og søvnmangel kan forårsage mange andre komplikationer, der på både kort og lang sigt kan udgøre en betragtelig sundhedsrisiko
• Psykologisk stress. I særdeleshed ængstelse over smerteproblematikken i sig selv kan have mange komplekse årsagssammenhænge, der kan volde store konsekvenser. Jo mere oprevet du er, jo større sandsynlighed for triggerpunktaktivitet. Mange teknikker findes til afhjælpning heraf, ikke kun yoga og meditation
• Uhensigtsmæssig kropsholdning eller anatomisk asymmetri. Det kan være utrolig svært at få en entydig ekspertvurdering/diagnosticering af lige præcis din personlige holdningsproblemtik, og årsagen kan være nærmest umulig at opspore. Nogle holdningsproblemer kan være fysisk eller neurologisk ”umulige” at udbedre. Det betyder ikke, at du ikke i et eller andet omfang kan udbedre din kropsholdning i mange sammenhænge. Dog er der tale om et komplekst fænomen, der eksempelvis kan involvere en del viden om bl.a. muskulære samspil og diverse træningstekniske forhold. Fænomenet dårlig kropsholdning (posture) er ikke bare vanskeligt at definere. Det er uklart, hvor skadeligt det er, og det er vanskeligt at udbedre. Det er svært at drage en grænse mellem utvetydige muskelubalancer og subtile anatomiske, posturale defekter, der ikke behøver at have nogen videre indflydelse på smerteproblemer. Mekaniske bevægelsesproblemer på baggrund af anatomiske strukturer, der leder til ”dårlig kropsholdning”, er videnskabeligt set ikke så udbredt en årsag til smerter som ofte antaget. Eksempelvis forskelle i benlængde som mange fejlagtigt tilskriver en klar rolle ved rygsmerter. Det samme viser forskning i abnormale nakkekurvaturer, hvilket heller ikke er en primærkilde til nakkesmerter, ifølge PainScience. Omvendt må eller kan nogle anatomiske ”abnormaliteter” være årsag til nogle smerteproblemer. Torticollis, kalveknæ, scoliose etc. kunne være oplagte eksempler
• Dårlig ergonomi eller dårlige arbejdsstillinger. Forårsager sandsynligvis triggerpunkter af de samme årsager som individuelle anatomiske abnormaliteter/asymmetrier eller kropsholdning, men er meget mere tilgængelig for udbedring. Ergonomiske ændringer er værd at gå efter, for de er meget nemmere at “korrigere” end andre former for posturale ubalancer
• Vedvarende forlænget kontraktion eller forkortelse. I forlængelse af eksempelvis akavede arbejdsstillinger vil muskler, der igennem længere tid udsættes for enten forlængelse eller forkortelse i forhold til deres neutrale længde, kunne udvikle triggerpunkter. Dette ses typisk ved akavede arbejdsstillinger samt ved søvnstillinger eller hvilestillinger i sofaen m.m.
• Afkøling. Eksempelvis ved træk eller ved at en kropsdel har været udsat for kulde, som en arm eller fod, der stikker uden for dynen om natten. Kan refleksmæssigt og meget hyppigt lede til øget muskeltonus, dvs. opspænding
• Overdreven koffeinindtag. En meningsfuld og sandsynlig årsag, der kan spille en rolle

PainScience om livsfaktorer, der kan påvirke triggerpunkter

Det er vigtigt, at du som klient er opmærksom på, om dine smerteproblemer skyldes faktorer, der rækker ud over kropslige, vævsmæssige og andre af ovenstående smerteårsager.

Der kan være livsfaktorer, der spiller ind og som påvirker dit helbred. Faktorer, du kan være nødt til at gøre op med, leve med eller ændre på:

• Kend din krop og de generelle fremskyndende faktorer. Et problem mange overser er, at de tror, at der ligger en ”mystisk årsag” til grund for deres smerter. I mange tilfælde skyldes problemer, at vi ikke følger godt nok op på de metoder, der findes til at fjerne symptomerne, systematisk og regelmæssigt nok. Gjorde flere det, ville der næppe være nogle ”ekstra specielle rodårsager” gemt nedenunder. Triggerpunkter genopstår af de samme årsager, som bragte dem til verden i første omgang. Benyt derfor de omtalte behandlingsmetoder, vejledningssider og kropspraksisser på jesperabild.dk, til at deaktivere og smertelindre, med omhu og hyppighed
• Vær bekendt med, hvad der generelt kan forårsage sygdom. Vær således opmærksom på centrale faktorer og forbindelser, der kan gøre os syge. Dette gælder i forhold til livsstil m.m.
• Kom overens med eller reparér de store livsdrivkræfter. Ingen behandlingsmetode, mikropause, daglig brug af mobiliseringer eller et karriereskifte (der i sig selv kan være en smertefuld, omend nødvendig og tiltrængt smertereducerende livsændring), kan ændre på de smerter, der bunder i, at du eksempelvis er ulykkelig i dit ægteskab eller parforhold, har mistet din bror eller lignende personlig tragedie
• Bopæl. Bor du op ad naboer, du ikke kan enes med, har du lang transporttid til og fra arbejde, er der trafikale gener, bor du oven på en restaurant, i en gammel og fugtig eller på anden vis uegnet bolig, kan det være en klar faktor, der kompromitterer dit helbred og medfører triggerpunkter og andre problemer
• Tilgodese behovet for personlig udvikling. Er der forhold i dit liv, der er i ubalance, og smerter der også kan være relateret til udfordringer med personlig vækst, og trivsel, er det en særdeles vigtig faktor i fremprovokering og fastholdelse af smerter
• Økonomi og livsførelse. Der er mange aspekter af den personlige økonomi, som ikke kun giver lommesmerter, men også muskelsmerter, psykologiske problemer etc. Overvej, om du overhovedet har mulighed for at indrette dit liv på en mere økonomisk rentabel vis, hvorved du reducerer omkostningsniveauet og arbejdsbyrden for din livsopretholdelse. Herunder ændringer og reguleringer i livsforventninger og livsstil
• Nogle mennesker er biologisk mere disponerede for triggerpunkter og muskelsmerter, og bærer derfor på en ”biologisk skæbne”. Mennesker med eksempelvis fibromyalgi (dysfunktionalitet i smertesystemet), rheumatoid arthritis (leddegigt), ankylotis spondylitis, Parkinssons (sygdom, der direkte påvirker muskelvævet) og amyotrofisk lateral scelerose (Lou Gehrigs sygdom). I sådanne tilfælde kan triggerpunktterapi og massage ikke helbrede dig som klient, da det er underliggende biologiske sygdomme, der ”driver” muskelsmerterne frem. Men det kan stadigvæk være et meget bedre alternativ end at give op, da smertelindringen kan være betragtelig i nogle tilfælde. Nogle klienter kan endda have mere subjektiv værdi heraf end klienter med mere ”kurerbare” triggerpunktrelaterede smerter
• Nogle mennesker får flere og mere alvorlige triggerpunkter end andre, pga. underliggende syndromer. Syndromer, der ikke har nogen åbenlys effekt på muskelvævet, eksempelvis fibromyalgi, autoimmune sygdomme som lupus, irritabel tyktarm, eller kronisk udmattelsessyndrom. Noget i biokemien og neurologien skaber tilsyneladende forværrende symptomer

Vær nysgerrig over for dine smerter

Benyt troværdige videnskilder, eksempelvis PainScience, sundhed.dk med flere. Læs også introduktion til triggerpunktterapi på jesperabild.dk for at danne dig et overblik over denne behandlingsform.

Brug evt. følgende model til at sætte dine egne tankeovervejelser i gang vedrørende dine smerteårsager og deres mulige sammenhænge: