Triggerpunktterapi kan hjælpe dig med at håndtere, mildne, reducere og lindre en lang række smertesymptomer og -tilstande mere eller mindre effektivt, afhængigt af problemstillingens karakter. Enten alene vha. triggerpunktterapi eller som delbehandling i en større behandlingssammenhæng, der også kan inddrage forebyggende aspekter og andre behandlingsformer.

Til hvert område af kroppen er der udarbejdet en detailoversigt over symptomer. Symptomer der erfaringsmæssigt kan være indikatorer for tilstedeværelsen af triggerpunkter.

Oversigten er til for at hjælpe dig som klient med at sætte ord på dine smertesymptomer ved henvendelse til klinikken. Vel vidende at beskrivelserne ikke dækker alle tænkelige symptomer, og at symptomer også kan dække over andre smertetilstande, hvor triggerpunkter ikke nødvendigvis er involveret.

Læs om mulige symptomer vedrørende de forskellige kropsområder:

Hyppige smertetilstande

Her kan du danne dig et overblik over nogle hyppige smertetilstande, hvor triggerpunktterapi kan udgøre en relevant behandlingsform. Igen velvidende at triggerpunkter ikke med nødvendighed behøver at optræde som rodårsag, eller som eneste smertekilde:

  • Spændingshovedpiner og cervikogene nakkehovedpiner
  • Migræne hovedpiner
  • Nakkesmerter
  • Nakkestivhed og torticollis
  • Smerter mellem skulderbladene
  • Tandpiner og kæbespændinger
  • Svimmelhed og vertigo
  • Skuldersmerter og dysfunktionalitet i og omkring skulderleddet
  • “Frossen skulder syndrom”
  • Rotator cuff problemer (problemer med de mindre stabiliserende og koordinerende skulderbladsmuskler)
  • Udstrålende armsmerter og thorakisk outlet syndrom
  • Brystsmerter
  • Biceps tendinitis
  • Tennisalbue (lateral epicondylitis)
  • Golfalbue (medial epicondylitis)
  • Håndledssmerter
  • Karpal tunnel syndrom
  • Håndsmerter
  • Mavesmerter
  • Abdominal oppustethed, halsbrand, gastrointestinale lidelser
  • Bækkensmerter, PMS-kramper, dysmenorrhea symptomer
  • Hoftesmerter og dysfunktion ved hofteleddet
  • Iliotibialt bånd syndrom (ITB syndrom)
  • Lyskesmerter
  • Genitaliasmerter
  • Lænderygsmerter
  • Iskias beslægtede symptomer (piriformis syndrom m.m.)
  • Ballesmerter
  • Hasesmerter og -kramper
  • Knæsmerte, fastlåst patella, “buckling knee disorder”
  • Skinnebensbetændelse
  • Lægsmerter og -kramper
  • Ankelsmerter og -svaghed
  • Akillesenebetændelse og hælsmerter
  • Fodsmerter og plantar fasciitis

Triggerpunkter kan være hovedansvarlige, et større eller mindre bifænomen ved ovenstående tilstande og fænomener, og sikkert også mange andre. Det er også muligt, at tilstandene ikke implicerer triggerpunktaktivitet.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine smertesymptomer kan være triggerpunktrelaterede, kan du læse om de forskellige karakteristika ved triggerpunkter.

Men husk, smerter kan have en overvældende mængde af årsager, så det er i sagens natur vanskeligt at vurdere, hvor stor en rolle triggerpunkter spiller i forhold til andre forhold. Se f.eks. 35 Surprising Causes of Pain.

Udstrålende smerter (referred pain)

Udstrålende smerter er det, der beskriver en smertetype, som du kan opleve i et område af kroppen, der ikke selv er kilden til smertens årsag. Denne smertetype er typisk associeret med interne organer.

Eksempelvis vil personer, der oplever et hjerteslag, ofte have smerter i deres venstre arm og kæbe. Smerten føles muligvis ikke i brystet, hvor kilden er en overstresset/nødlidende hjertemuskel, men netop i arm og kæbe. Smerten er refererende i den forstand, at den projiceres ud i kroppen. Alle kroppens store organer kan sende refererende smerter ud i kroppen.

Udstrålende smerter er dog også et særkende i forbindelse med dannelse af triggerpunkter. At ignorere sådanne kan have forskellige konsekvenser for kroppens væv m.m. Det er ligeledes værd at påpege, at der kan være mange årsager til dannelse af triggerpunkter.

Smerteudstråling fra triggerpunkter og tryksmerte fra sundt muskelvæv

Udstrålende smerte er en indbygget del af det menneskelige smertesystem, ikke en specifik triggerpunkt diagnostisk markør. Dvs. alt der gør ondt, kan udstråle smerte. Trykker du hårdt nok på en sund muskel, vil den gøre ondt og måske smerteudstråle i et mønster, der er typisk for den pågældende muskel.

Her forvirres du muligvis af, at du aktiverer en smerte gennem trykket, der aktiverer en lignende smerteudstråling. Som hvis der var tale om et triggerpunkt. Det er samme smerte, og det skyldes, at musklens udstrålingsmønster er på en bestemt måde.

Dog er det mere sandsynligt, at der fremprovokeres smerte, hvis det er et triggerpunkt, simpelthen fordi triggerpunkter er mere smertefulde end sundt muskelvæv.

Udstrålende smerte har en højere styrke/tærskel end lokal smerte, da den først aktiveres, når provokeret lokalt væv er begyndt at gøre ondt. Højst sandsynligt vil du nærme dig triggerpunkterne, fordi de ”larmer mere”, og dermed kan skelnes fra mere sundt væv.

Derfor bør triggerpunktterapi ligeledes være varsom, så der kan skelnes mellem sundt og usundt væv. Dette for at undgå at tilføre for hårdt tryk alle vegne, hvorved der kan skabes negative reaktioner. Ved at gå mere varsomt til værks, kan man bedre mærke de ømme punkter, da der ikke bare vil genereres ”tryksmerte” alle vegne.

“The big three”

Højere “diagnostisk” sandsynlighed ved lokalisering af triggerpunkter kræver tre ting udover evt. smerteudstråling: ”the big three”:

  1. Udtrykt ømhed og sensitivitet
  2. Smertelignende symptomer
  3. Lokal twitch respons (ikke refereret smerte)

Ifølge PainScience er problemet med satellittriggerpunkter, eller udstrålende smerter generelt, at hjernen forvirres og ikke helt kan finde ud af, hvorfra hvilken smerte kommer. Ved skader er det mere tydeligt, hvad der er primærsmerten i starten.

Hen ad vejen vil triggerpunkter muligvis være vævets respons på skaden, der kan gøre mere ondt og vare længere end selve skaden. I nogle tilfælde går selve skaden og triggerpunkter måske hånd i hånd og det kan være svært at vide, hvad der udgør det største problem.

Bør du starte med musklerne?

Laura Perry, grundlæggeren af triggerpointtherapist.com, hævder faktisk, at ”mysteriet” med triggerpunkter består i, at sundhedsvæsenet ikke anerkender, at skeletmuskulaturen er kroppens største organ. At det er et internt organ, som derfor kan referere smerte ud i kroppen.

Spørgsmålet er dog, om denne manglende “anerkendelse” ikke så småt er under opblødning? Jeg er ikke bekendt med, hvordan forholdene er i det danske sundhedsvæsen. Behandlingsformer baseret på kinesisk medicin har eksempelvis vakt WHO’s interesse, hvilket efter sigende ikke vækker begejstring i alle lægevidenskabelig kredse. Hvad angår triggerpunkters videnskabelige status, vil jeg henvise til teorien bag triggerpunkter. Triggerpunktteorien er ikke baseret på kinesisk medicin, men på lægevidenskabelig forskning.

Smerteprojiceringen, dvs. den til tider diffuse oplevelse af udstrålende smerter, kan medføre, at klienter og behandlersystemet har svært ved at lokalisere smerteårsagen. Behandlingen bliver derfor måske i nogle tilfælde en ”hit or miss” tilgang, en fejldiagnose eller overbehandling. Jeg betragter på ingen måde mig selv som overdommer i denne anfægtelse og ønsker heller ikke at modsætte mig sundhedsvæsenets legitimitet. I øvrigt er det “ikke-lægevidenskabelige behandlerfelt” umiddelbart i samme båd.

Læs også om virkninger af triggerpunktterapi og om placebo.

Tilfældet trapezius

Ved nakkesmerter vil en læge måske undersøge leddene, knoglerne, nerverne og nakkemusklerne for at identificere smertekilden. Men statistisk set, ifølge Laura Perry, er den største årsag til nakkesmerter, den lavere trapezius muskels triggerpunktaktivitet. Dvs. den største årsag findes måske snarere mellem skulderbladene – i musklerne. Animationen viser den nedre del af trapeziusmusklen, med mørkerød farve.

Der forskes i øvrigt intenst i trapeziusmusklens betydning for nakkerelaterede smerter, hvilket du kan læse mere om under styrketræning for nakken.

Det kan lyde kontraintuitivt, for hvad er mening med det? Tja, formålet med den udstrålende smerte er, antages det, at beskytte vævet, som er blevet beskadiget. I dette tilfælde at beskytte trapezius, så dens funktion nedsættes og dermed får tid til heling.

Musklens funktion er at bevæge hovedet og nakken, og derfor sendes smerten til disse regioner. Sandsynligvis for at demotivere dig til at bevæge dem, hvorved de får hvile. Derfor vil mange mennesker med nakkerelaterede smerter også gerne ligge ned og slappe af, uden at mobilisere hovedet, hvilket ikke nødvendigvis er den bedste idé.

Neurologiske ubalancer i muskelsystemet

Triggerpunkter refererer også motorforstyrrelser/ubalancer til andre muskler, hævder Perry. Det forårsager muligvis, at nogle muskler kan blive neurologisk inhiberede eller svage, mens andre spændte og letpåvirkelige for spasmer og hyperaktivitet. Disse mønstre tjener øjensynligt samme formål som almindeligt udstrålende smerter.

Udover udstrålende smerter er triggerpunkter i stand til at producere andre symptomer, der ikke er typisk associeret med det muskulære system. Disse symptomer er skabt af refererende motorforstyrrelser, som er påført af det autonomiske nervesystem ved triggerpunktaktivitet, hævder Perry. Eksempler herpå kan være:

  • Følelsesløshed
  • Visuelle forstyrrelser/synsforstyrrelser
  • Balanceproblemer og svimmelhed
  • Overdreven tåreproduktion
  • Øm hals
  • Sinus discharge (bihule afladning)
  • Abdominal bloating (oppustethed), heartburn (halsbrand) og opkast
  • Gynækologiske dysfunktioner såsom dysmenorrhea (smertefuld menstruation)

Fordi symptomer ofte kan dække over beslægtede eller mere eller mindre sammenlignelige diagnoser og smertetilstande, er det godt at undersøge forskellige tilgange til lindring af de smertesymptomer, du oplever.

Derudover er det værd at gøre opmærksom på, at selvom du bliver behandlet for én type smerter, er det ikke ensbetydende med, at der ikke kan opstå smerter af en anden type efterfølgende. Operationer kunne være et eksempel herpå, hvor følgevirkninger eksempelvis kan være triggerpunkter, f.eks. efter skader, nedsat bevægelighed, neurologisk dysfunktionalitet etc. Triggerpunkters indvirkning på kroppen kan også forværre forskellige tilstande. 

Du er hovedkilden til heling

En anden betragtning du bør have med i dine overvejelser, når du opsøger behandling, er kroppens egen evne til heling. Denne evne er i høj grad givet med din egen livsførelse – herunder dit forhold til bevægelse og håndtering af årsager til triggerpunkter.

I dette perspektiv har du, afhængigt af din situation, selv mulighed for at lindre og reducere dine smerter, også i kraft af forebyggende bevægelse. Det kan tage tid, lang tid, men da du er skabt til bevægelse, har du måske et udgangspunkt, der kan generobres i større grad end du er klar over eller tør tro på.

Giv ikke op, men fokusér på din ressourcefuldhed og bliv nysgerrig på, hvordan du kan udbygge denne.