Skeletal pelvis-pubis

The human pelvis. 1. Sacrum, 2. Ilium, 3. Ischium, 4. Pubis: 4a. Body of pubic bone 4b. Superior pubic ramus 4c. Inferior pubic ramus 4d. Pubic tubercle 5. Pubic symphisis, 6. Acetabulum, 7. Obturator foramen, 8. Coccyx, Red dotted line = Linea terminalis Fred the Oyster / CC BY-SA

Hvad taler vi egentlig om, når vi taler om hoftesmerter? Hoften dækker jo over mange ting. Lad os kigge lidt på anatomien for at kunne nærme os et svar på spørgsmålet.

Pelvis, bækkenet, er sammensat af en knoglering, som består af to hofteben. Desuden korsbenet (os sacrum), der forbindes med hoftebenet via sacroiliacaleddet. Korsbenet udgør den nedre del af ryggens sammenvoksede ryghvirvler. Den sidste part af rygsøjlen er halebenet (os coccygis).

Der, hvor knoglerne mødes i bækkenringen, findes der et led. Fortil ved kønsbenet kaldes leddet symfysen, og bagtil kaldes de to led sacroiliacaleddene (SI-led). Bækkenringen bærer kropsvægten og fungerer som støddæmper for belastninger i krop og ben. Bækkenets muskler og ledbånd sørger for, at bækkenleddene ikke overbelastes eller belastes uhensigtsmæssigt og asymmetrisk. Musklernes og ledbåndenes kraft, udholdenhed og indbyrdes synergistiske muskelbalance, dvs. “samarbejdsevne”, er afgørende for, hvordan bækkenleddene påvirkes.

Gray342

Henry Vandyke Carter / Public domain

Hofteleddet er leddet, der via lårbensknoglen (femur), hæfter på hoftebenet i hver side af kroppen. En kompleks knoglestruktur med en række knoglefremspring, hvor mange muskler tilhæfter.

Hofteleddet opnår sin stabilitet ved en kombination af forhold. Det drejer sig om ledkapslen, de omgivende muskler, bruskskålen, der beklæder ledskålen, og en bruskkant (labrum), som har til opgave at forlænge bruskskålen. Labrum gør dermed ledskålen dybere, fordeler belastningen over et større areal og beskytter leddet.

Musklernes rolle ved hoftesmerter

Bevægelserne i hoften er i høj grad givet med de muskler, der befinder sig i ryggen og bækkenet, hvorfor du bør give disse to områder sideløbende opmærksomhed i et forebyggende, såvel som behandlingsperspektiv. Nogle af musklerne, eksempelvis skræddermusklen (sartorius), passerer ligledes knæleddet, hvorfor der også er en kobling hertil. Hovedsageligt skal vi være opmærksomme på lænderyggens muskler, ballemusklerne, lyskemuskler, ind- og udadførere og hoftebøjerne med flere. Det er de vigtigste muskler vedrørende hoften.

Vores balle-/glutealmuskler er som eksempel særligt afgørende for at kroppen ikke skal falde ”på røven” så at sige. De varetager en yderst vigtig stabiliserende funktion, hvor de bærer på en enorm vægt og sikrer, at hoften holdes stabil under gang og løb. Mavemusklerne spiller tillige en stor rolle i forhold til at stabilisere lænderyggen, så hoftebøjerne ikke påvirker lændesvajet for kraftigt. Eksempelvis ved overdreven siddeaktivitet.

Hoften og bækkenet er meget komplekse størrelser at forstå i forhold til de smerteproblemstillinger, der falder sammen i dette område, hvorfor triggerpunkt- og anden behandling må tage hensyn hertil. Bevægeligheden i hoften er også vigtig at forholde sig til samt det muskulære samspil i op- og nedadgående retning. Bevægeindskrænkning kan medføre smerter, såvel som muskulære ubalancer, da disse sandsynligvis kan påvirke bevægelsesadfærd, evt. kropsholdning og muskelstyrke samt stabilitet m.m.

Bevægelighed, skelet og nerver

Hoften er et af kroppens mest mobile led, et såkaldt kugleled. Det tillader bevægelser i alle retninger, omend der er nogle forstærkninger, ligamenter, ved ledkapslen (ligamentum iliofemoral og pubofemorale), der forhindrer/begrænser først og fremmest vores bagudsving og udadsving.

Men det er ikke sikkert, at det er det, der gør, at du føler dig stiv i hoften. Måske kan knoglerne også være med til at sætte en øvre grænse for din bevægelighed i leddene, ikke kun dine musklers fleksibilitet.

Lad os tage et eksempel. I hoften kunne det være hoftefleksion med bøjet knæ. Begrænsninger i en knæbøjning, dvs. en squat, som vi alle har brug for at udføre, når vi samler noget op fra gulvet, men ikke alle kan udføre med en neutral ryg, kan skyldes hoftens udformning ved hofteleddet. Afhængigt af leddets dybde, vil det have en påvirkning på enten vores stabilitet eller vores mobilitet. Derudover spiller ankelmobiliteten en stor rolle.

Femurknoglens udformning i ledskålen har ligeledes betydning for, om vi har større eller mindre evne til at udføre henholdsvis interne og eksterne rotationsbevægelser i hoften. Om vi kan dreje benet udad eller indad. Balletdansere har f.eks. hofteled, yderst velegnede til store bevægeudsving i alle retninger, men de har også, viser forskning, borderline dysplasi i mange tilfælde. En isoleret bevægefordel kan derfor under overfladen rumme kimen til hæmmende livsudfoldelse i anden henseende. Verdenselitegymnaster, der er ”tvunget til” at takke af i en alder af 22 år, kan være et andet godt eksempel.

Pointen er, at når skelettets udformning udgør en begrænsning for vores bevægelighed, er der næppe meget vi kan gøre for at påvirke bevægeligheden. Og det kan med tiden sikkert medføre smerter. Men i det store hele er det meget gavnligt for de fleste af os at arbejde aktivt med mobilisering og alsidig bevægelse af vores hofter livet igennem. I et forebyggende perspektiv, der forhaler og mindsker forfaldsprocesser.

Vi må samtidigt huske på, at nervesystemet kan spille en rolle ved hoftestivheden. Hvis det sporer en trussel mod at en muskel forlænges, vil det trække muskulaturen sammen, med det resultat, at den gøres stivere. Simpelthen for at beskytte kroppen mod en skade. Derfor er mange af kroppens smerteproblemer ofte ikke så enkle at løse og kan have mange kringlede årsager. Er det mine muskler, knogler eller nervesystemet, der er problemet, måske lidt af det hele?

Ledskader i hoften

En almindelig antagelse, mange har, men som langt fra altid er tilfældet, går på at hoftesmerte skyldes ledskade i hofteleddet. Mange mennesker oplever desuden, at deres smerter efter hofteoperationer (f.eks. hofteudskiftning) stadigvæk generer dem. En sandsynlig og ikke unaturlig forklaring kan bestå i, at triggerpunkter spiller en større rolle ved disse smertesymptomer, end mange mennesker er opmærksomme på.

Skader på ledbånd og arthritis, og ødelæggelse af ledbrusken, er formentlig blandt de mest almindelige lægelige forklaringer på smerter i hofter og knæ. Røntgenbilleder og andre undersøgelser kan underbygge diagnoser af denne art, men selv når der ikke er noget objektivt bevis, anses ledsmerter i sig selv for at være et oplagt tegn på, at det er leddet, der udgør problemet.

Som følge heraf er hofte- og knæoperationer, hvor man udskifter hofte og knæ, meget almindelige. Hvilket naturligvis kan være nødvendigt i nogle/mange tilfælde, men ikke nødvendigvis i alle. I nogle tilfælde er det muligvis ligefrem blevet nødvendigt, fordi der måske ikke fra start har været et fokus på oplagte muskelskeletale forhold, der kan forårsage hoftesmerter, og som siden har ført til ledskade. Vedligeholdelse af balanceret muskelstyrke i hofteregionen bør derfor have stor prioritet i en alsidig kropspraksis hos de fleste.

Ledskade og hofteproblemer generelt kan muligvis skyldes holdningsmæssige forhold og smertebetingede undvigemanøvrer, uhensigtsmæssige gangmønstre, muskulær ubalance og bevægeindskrænkning omkring hoften generelt. Eller være et delaspekt ved asymmetri eller andre dysfunktioner i det muskelskeletale samarbejde med ryg, mave, knæ etc.

Konklusionen er, at mange faktorer formentlig er samvirkende i denne kropsregion. Måske også fordi det er kroppens midtpunkt. Ofte kan der dog opnås mærkbare fremskridt, hvis primære smertekilder, ikke mindst i form af dysfunktionstilstande i muskulatur, håndteres i tide.