Mennesker i alle aldre kan døje med hoftesmerter. Smerter kan blive så alvorlige, at det påvirker ambulationen, evnen til at gå, og påvirker sovestillinger m.m. Konsekvenser er ofte immobilitet, manglende bevægelse, både ved akutte og kroniske smerter, og konsekvenserne kan have stor indflydelse på livsudfoldelsen.

Hoftesmerter kan ikke bare ignoreres. Du har måske oplevet en person trække benene efter sig, som antalgiske undvigemanøvrer for at undgå smerter, eller læne sig let forover, halte eller måske forsøge at trække sig til den ene side i bestræbelsen på at undvige det, vedkommende tror fremprovokerer smerterne.

Hofteproblemer er til dels intimt forbundet med den vestlige verdens livsstil og det stillesiddende arbejdsliv på en kontorstol, omend selvfølgelig ikke udelukkende.

Det medfører angiveligt både problemer med svaghed i hoften, stivhed og manglende bevægelighed, især også fordi mange mennesker primært bevæger sig i lineære mønstre, i saggitalplanet, hvor kroppen bevæges henholdsvis for- og bagover (ekstension/fleksion).

Alsidig frem for lineær stimulering

Denne lineære og reduktive bevægeform er ikke tilstrækkelig for et af kroppens mest versatile og fleksible led, der kræver en meget mere alsidig stimulering. Kompleks hoftemobilisering bør vel at mærke skal ske hyppigt, allerhelst dagligt, og også inddrage det frontale og transversale plan, hvor sidegående og rotationelle bevægelser inkluderes.

Smerter i hofteregionen kan udarte sig til en alvorlig kilde til nedsat livskvalitet, på linje med knæsmerter. Du holder til en start måske op med at deltage i sportsaktiviteter, at danse, at motionere, gåture sløjfes og havearbejdet uddelegeres. Når du er kommet et godt stykke op i årene begynder du måske at gå med rollator eller stok osv.

Uanset hvordan rejsen nu udarter sig, er generne for mange mennesker graverende nok til, at talrige aktivitetsnedsættelser ser dagens lys. Det ansporer angiveligt en yderligere forringelsesspiral, der forværrer livskvaliteten ydermere. Medtænker vi også knoglernes og bindevævets naturlige aldersbetingede degeneration, bliver forholdene kun ekstra komplicerede. Med mindre vi gør noget aktivt igen, inden det er blevet for sent.

Hoftesmerter i relation til triggerpunkter

I virkeligheden er smerter i hofter og knæ sandsynligvis ofte, men selvfølgelig langt fra altid, reflekssmerter fra triggerpunkter i lårenes muskler med flere. Pointen er, at disse smerter kan være lige så stærke og invaliderende som konkrete ledskader. OG selvom der virkelig er tale om ledskader, bidrager triggerpunkter i de tilknyttede muskler næsten altid med en stor del af smerterne, også efter operationer.

Behandling af ledskader i hoften bør, ifølge erfarne triggerpunktbehandlere, f.eks. Laura Perry, altid omfatte behandling af triggerpunkter i alle omkringliggende muskler som det første. Herefter følger sandsynligvis en nøje afstemt styrkemæssig rehabiliteringsproces.

Ofte er det måske kun en enkelt muskel, der udgør hovedproblemet, men som altid med triggerpunkter, kan der være flere muskler involveret. Både hoftemuskler, ben og balleregionen, som vist på billedet, kan være medvirkende og samvirkende smertekilder ved hoftesmerter og dysfunktioner i hofteleddet. Men især ryggen, lænderyggen, spiller en afgørende rolle, idet nogle af lænderygsøjlens muskler er forbundet med hoften og hoftekammen, hvorfor disse triggerpunkter bør løsnes på linje med andre.

Overvej triggerpunkter først

I et forebyggende perspektiv kan smerteforstyrrelser, der til sidst kræver medicinsk og kirurgisk indgreb, måske afværges eller undgås, hvis der var mere fokus på den rolle, triggerpunkter kan spille i forhold til hoftesmerte- og dysfunktionssyndromer samt fokus på mere alsidig bevægelse. Sidstnævnte er måske i virkeligheden det bedste våben, vi har. Mange hofteforstyrrelser opstår i øvrigt som unødvendige, sekundære tilstande, der for nogles vedkommende formentlig kan tilskrives fejlhåndterede problemer med lænderygsmerter.

Skader på selve hofteleddet kan være en tilstand, der ofte udvikler sig på baggrund af kronisk triggerpunkt-fremprovokeret muskelspænding i muskelgrupperne, som har til opgave at bevæge og stabilisere hofteleddet og bækkenet.

Her er det særligt væsentligt at gøre opmærksom på i hvert fald tre muskelgrupper, der kan indeholde triggerpunkter, som udstråler smerte til hofteleddet, selv om triggerpunkter i nogle få andre muskler også kan svække hofteleddets funktionalitet, men ikke direkte udstråler smerter til hoften. De tre muskler, der typisk mistænkes for at kunne være involveret, er:

  • quadratus lumborum
  • tensor fascia latae
  • piriformis

Tre muskler, mange mennesker, uden at være vidende herom, formentlig har daglige eller hyppige gener fra.

Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

Hyppige problemer forbundet med hoftesmerter

Blandt de mange hoftetematikker kan der nævnes følgende:

  • Ledskader og bruskskader i hofteleddet. Også kaldt impingement, der betyder indeklemning. Kan være en tidlig årsag til slidgigt. Bruskskader opstår i hofteleddet, især hos personer, der dyrker idræt og anden krævende intens fysisk aktivitet. Det indebærer, at små bruskfliger kommer i klemme inde i hofteleddet. Det kan udløse skærende smerter og undertiden kan hofteleddet låse. Kan føre til operation og fysioterapi kan også være værdifuld behandling
  • Hofteslidgigt (hofteartrose). Kan skyldes både overvægt og arvelige forhold. Typisk et fænomen, vi døjer med senere i livet, der vanskeliggør gang, men også giver hvilesmerter. Træning kan forebygge og afhjælpe, men i svære tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte hoften med en kunstig hofteprotese
  • Akutte og mere kroniske smerter i hoften kombineret med ballemuskulatur og lænderyg, der indgår i et komplekst samspil, hvoraf triggerpunkter kan være én blandt flere mulige kilder til smerter
  • Dysfunktion i sacro-iliacaleddet. Skyldes en inflammation i et af SI-leddene, der er ét på hver side, hvor hoftebenet er forbundet med korsbenet. Giver almindeligvis rygsmerter og kan udstråle til flere områder. Mange mulige årsager til tilstanden, og forskellige behandlingsmuligheder, herunder sportsmassage, manipulation af leddet hos fysioterapeut osv.
  • Slimsækbetændelse i hoften. Forekommer i den slimsæk, der sidder oppe ved knoglefremspringet trochanter major. Smerter på ydersiden ved gang og trappegang kan være symptomer. Udspænding og træningsøvelser kan være med til at afhjælpe, og tilstanden går som oftest over af sig selv. I nogle tilfælde er der en tilstand, som minder herom, hvilket skyldes triggerpunkter i den lille muskel tensor fasia latae, der også hæfter på hoftebenets forside og yderkant
  • Piriformissyndrom. Smerter i balle og baglår, der forårsages af piriformismusklens irritation af iskiasnerven. NB! Skal ikke forveksles med lignede symptomer, der hidrører fra en regulær diskusprolaps i lænderyggen, eller forveksles med fibersprængninger og seneoverbelastninger i haseområdet. Der findes forskellige behandlingsmuligheder, der afhænger af tilstandens omfang, herunder aktiv-release teknikker, ballemassage og udspænding m.m.
  • Iskiaslignende smerteudstrålinger. Løber på bagsiden af låret og på ydersiden af låret. Skyldes formentlig triggerpunkter, og der kan være tale om piriformissyndrom eller muligvis om triggerpunkter i den lille ballemuskel gluteus minimus
  • Godartet hoftebetændelse. Typisk en tilstand, der rammer børn, efter en infektion i luftvejene. Går over af sig selv, men der kan være behov for smertestillende behandling
  • Smerter i relation til kropsbygning. Rygsøjlens medfødte udformning og kurvatur kan en være medvirkende faktor til, at der opstår smerter, muligvis også med muskulære ubalancer som bidragende faktorer. Desuden hofteleddets udformning omkring ledskålen. Det er dog ligeså vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem smerter og kropsholdning. Især ikke ved arvelige forhold. Mekanisk brug af kroppen må dog antages at spille en rolle
  • Smerter i relation til knoglebrud. Opstår eksempelvis ved faldulykker, trafikuheld etc. Der vil være behov for røntgen og evt. CT-scanning for at se, om operation er nødvendig. Behandling kan bestå i enten aflastning med krykker og i andre tilfælde kræves operation