Knæleddet er et af kroppens yderst vitale og fascinerende led, ”designet” fra naturens side til at kunne udsættes for voldsomme kræfter og trykpåvirkninger i alverdens sammenhænge. Knæstrækning (ekstension) er f.eks. kroppens mest kraftfulde bevægelse. Knæleddets knoglestruktur skal modstå mange kilo belastning under vidt forskellige aktiviteter, fra trappegang til squatting, spring osv. Knæet kan rent faktisk udsættes for belastning flere gange vores egen kropsvægt. Men det omkringliggende væv, der har en knæbeskyttende funktion, er mere sårbart.
Biologiske forhold ved knæleddet
Knæleddet rummer en række fortøjringer, væv – bindevæv, ligamenter, sener, ledbånd osv.
Knæleddet har en tykkere ledbrusk, hyalint (glasklar) brusk, end i andre led, da det skal kunne modstå et større tryk på ledfladen. Brusken gør, at de to knogler, lårbensknoglen (femur) og skinnebensknoglen (tibia) ikke glider imod hinanden med for megen friktion. Ledbrusken er gearet til at modstå et kollosalt tryk, men er sårbar, hvis der sker formændringer.
I knæleddet er der derfor også stødpuder, såkaldte meniscus articularis, der er små ledskiver. I knæleddet er der inde i ledhulen en ledvæske, der kan blive stiv, hvis den afkøles. Fordi denne er temperaturfølsom, er det ved et ægte synovialt led som knæleddet vigtigt at få varmet ledvæske og andre strukturer op, idet denne synovialvæske fungerer som en slags motorolie, der smører de mekaniske dele af leddet.
Vævsforhold og andre biologiske forhold spiller antageligt en rolle i forhold til mange knæsmerter. Jeg tør ikke sige hvor stor, der smerters samlede kompleksitet skal tages i betragtning. Men det kunne være forhold som inflammeret ledvæv, retinacular neuromas, et forøget tryk/pres på et led, metabolsk aktivitet i patella (knæskallen), reduceret blodforsyning m.m. Det rækker uden for min viden at afgøre.
Her må man desværre også skele til at forskningen samtidig kan rumme store uoverensstemmelser, afhængigt af, hvilken smertetype der er i spil.
Knæleddets fysiologiske balance
Der tales i denne tutorial eksempelvis om mange af de faktorer, der kan influere på knæsmerter som patellofemoral smertesyndrom og de uklarheder der hersker videnskabeligt. Der forekommer plausibelt at mange faktorer kan influere på knæets vævsmæssige homøostase, og knæets fysiologiske processer i det hele taget. Belastning og hvile er to vanskelige faktorer at håndtere i den forbindelse.
Når der ikke er balance imellem disse to forhold, kan det have indvirkning på ens smertetærskel. Det vil være sandsynligt at din grænse for, hvor megen overbelastning dine knæ tåler reduceres markant, hvis du har knæproblemer eller skader, idet knæleddet bliver mere sensitivt og den metabolske aktivitet øges. Husk på, at der er mange nerveceller til stede ved knæet. Musklerne omkring knæet er f.eks. forbundet med et neurologisk refleksbuesystem.
Vævet omkring knæleddet har tilsyneladende en lavere tolerancetærskel overfor mekanisk stress (belastning) generelt betragtet, grundet dets cellulare substans og funktion som “bindevæv”. Det fungerer som teltbarduner, der sikrer, at knæet ikke vrides af led. Men det kan rent faktisk påvirkes med tålmodigt arbejde, og tilsvarende skal der også tålmodighed til, ved overbelastning. Det er endvidere muskler omkring knæleddet, der leverer den dynamiske stabilitet, og ligamenterne som står for den passive stabilitet, der holder knæet “på plads”. Igen mange faktorer der skal balanceres, også i hensyn til bevægelse og genoptræning etc.
Progredieret træning er nok den oplagte metode, nogen vil måske sige den eneste, til at forbedre en sådan vævstolerance og dermed også funktionaliteten. Det kan også tænkes at hofte- og knæsvaghed kan forårsage et øget pres på knæskallen under gang og dårlig kontrolleret knæbevægelse (affjedring) i en landing efter et hop (gælder især sportsfolk).
Her vil hofte- og knæstyrkelse muligvis normalisere disse trækkræfter på knæet og medvirke til at reducere belastningen på knæet. Neuromuskulær træning for knæet er også vigtig samt styrke, stabilisering, mobilisering osv.
Der er mange elementer i spil.
Sidder vi for komfortabelt?
Vores kulturelle vaner spiller ligeledes en stor rolle, er der noget, der tyder på. Vi elsker at investere i polstrede kontormøbler, dyre sofaer og borde, der matcher stole, designet til at holde os væk fra gulvet. Og det påvirker vore sidderytmer og vaner.
Men ærligt talt, hvornår har du sidst spekuleret over at ændre dine siddevaner, især dem uden for arbejdstiden? Ikke mindst vores siddevaner og siddestillinger kan have konsekvenser for, hvor velfungerende og hvilken smertetolerance vores knæ og øvrige led har. Og det kan evt. få gigantisk betydning set over et langt menneskeliv.
Til en start kan du overveje at gøre mere brug af de oprindelige siddestillinger, eksempelvis squat, som er en hvilestilling.
Struktur og funktionalitet ved knæet
Knæets normale funktionalitet er til dels påvirket af en ”balance” mellem den muskulære aktivitet og det muskelarbejde, der er til stede, når vi går, løber, cykler osv. Aktive triggerpunkter i lårets muskler kan muligvis forstyrre denne balance, påvirke knæleddets sporing, omend der hersker videnskabelig uenighed om knæets sporing som årsag til smerter.
Muskelgruppen quadriceps femoris spiller, alt andet lige, en stor rolle, hvor de fire knæstrækkermuskler, som vist på billedet, skal være i stand til at håndtere knæstrækningsbevægelsen, dvs. ekstension i knæleddet, der som nævnt er kroppens kraftigste bevægelse. Styrketræning for denne muskelgruppe skal derfor på agendaen.
I teorien hedder det sig, at enten trækker musklerne på ydersiden af knæet for meget (vastus lateralis f.eks.) eller også er det knæets indersidemuskler, der er for svage (især vastus medialis obliquus), eller en kombination heraf. Det kan muligvis også tilskrives et timingproblem (koordination) af knæets sammentrækning, der kan være asymmetrisk. Men det er ikke sikkert, at det medfører smerter og/eller ændrer den normale biomekanik i selve knæleddet.
En vis strukturel anatomisk abnormalitet i selve knæleddet lader faktisk til at være normal, og knæets position i leddet eller bevægelse heri er ikke et entydigt bevis for evt. knæsmerter. Desuden er der ikke nerveceller eller blodkar i ledbrusken, da ernæringen foregår via diffusion gennem ledvæsken.
Alsidighed i bevægelsesvaner kan være en måde at skabe en bedre funktionel balance i forhold til alle de faktorer, der lader til at kunne påvirke knæets velbefindende. Ikke mindst fordi det er yderst indviklet at diagnosticere og på baggrund heraf finde den rette form for efterfølgende stimulering, hvile etc.
Andre smerteårsager
Knæsmerter mistænkes ofte ved en masse andre strukturelle forhold som benlængde, pronation, hofte- eller fodstruktur for den sags skyld. Det kan være uhyre indviklet. Mange faktorer kan spille ind, når knæsmerter skal identificeres og behandles – og måske kan smerte som fænomen i sig selv have karakter af at være et selvforstærkende fænomen. Det kan skyldes komplekse neurologiske forhold, ofte benævnt central sensibilisering, mere end det, der oprindeligt var rodårsagen til dine knæproblemer.
Andre forhold kan også være under smertemistanke. Længde og fibervinkel af musklen vastus medialis obliquus, eller hvis du har en relativt stor ”quadriceps vinkel”, dvs. muskelvinkel. Som i øvrigt er større hos kvinder end mænd. Vinklen er en afvigelse fra vertikalplanet, dvs. hvis benet var helt lige.
Som massør forholder jeg mig primært til de omkringliggende musklers potentielle indvirken på knæsmerter og forebyggende tiltag og rådgivning. Diagnoser, skadesbehandling og rehabilitering skal du søge eksperthjælp med.
Massageterapeutisk hjælp kan være relevant i skadesforebyggende øjemed, og ikke mindst efter knæoperationer og diverse pådragede knæskader, hvor ledbånd, bindevæv, brusk og ligamenter kan have været skadet i større eller mindre grad. Og hvor muskler og andet væv evt. kan reagere forskelligt på skader efterfølgende, der kan lede til følgefænomener.
Men også ved forskellige former for overbelastning, eksempelvis ved hyppig cykling, spring og løb. Her er sportsmassage og triggerpunktbehandling sandsynligvis et relevant værktøj til smertereduktion, lindring og evt. funktionalitetsforbedring og ikke mindst vejledning i afbalanceret kropspraksis og bevægelse.