Abdominal- og pelvisregionen, eller mave og bækken slet og ret, er på mange måder kroppens mest sårbare, komplekse, vidtforgrenede område. Det er her, kroppens ømfindtligheder “befinder sig”. Vores traumer, vores sult, vores åndedrætsmotor, en stor del af vores fysiologiske velbefindende osv.
Det er her, fysiologi og anatomi for alvor spiller sammen, idet vi dybt inde bag vores skeletmuskulatur og trunkus bærer rundt på kroppens organer, der opretholder vores organisme og sikrer vores overlevelse m.m.
Samspillet mellem muskler og organers placering er vital for at opretholde en funktionel anatomi. En dårlig muskelstyrke eller ubalance, eller dysfunktionalitet på anden vis, omkring kroppens centrum, kan indvirke på vores indvoldes og organers funktionalitet, vores kropsholdning, vores seksualitet m.m.
Særligt centralt står den livgivende vejrtrækning, der kan indskrænkes, forkortes og forværres af alle mulige forhold, der også inkluderer vores psykologiske velbefindende, vores behandling af kroppen, de livsomstændigheder, vi er underlagt, og de livsvalg, vi træffer.
Simple maveonder og komplekse samfundsproblemer
I mave- og pelvisområdet kan der opstå myriader af tilstande og lidelser, hvoraf nogle blot kan vise sig at være beskedne muskulære problemer, hvor triggerpunkter (til en start) kan forårsage smerter, der kan forveksles med langt mere alvorlige sygdomsmæssige symptomer. Men der er angiveligt også genetiske forhold og dispositioner på spil, og især kostrelaterede tematikker, der vender sig mod organismen over tid.
At have “ondt i maven” kan til eksempel dække over en vifte så bred, at det kan få nogle til at miste modet. Forstoppelser, fordøjelsesproblemer, mavekramper, halsbrand og vejrtrækningsproblemer, er blot nogle få blandt utallige gener, mange i befolkningen kæmper med.
Det er et område af kroppen, sin indviklede natur taget i betragtning, mange mennesker ikke er videre bekendt med, eller finder det nødvendigt at forholde sig til, før noget for alvor viser sig at være galt.
Oplysningsbehovet er stort
At bedømme ud fra de mange mennesker, der hos sundhedsprofessionelle og fysioterapeuter får at vide, at de skal igang med at vie dette område mere opmærksomhed, er der tale om et samfundsanliggende. Et anliggende, der givetvis slider betragteligt på de sundhedsøkonomiske budgetter, muligvis fordi vores viden, vores nysgerrighed og vores omsorg for mave- og bækkenregionen ikke slår til.
Sundhedssektoren ved da også godt selv, at den står overfor en Goliat-lignende opgave i at fortælle befolkningen, at der kan opstå op i mod 13 forskellige kræftformer på baggrund af overvægt i maveregionen, for nu blot at nævne et centralt problemkompleks. Vi bliver, trods vore digitale mediers konstante “sundhedsmessen” med smigrende tips om sundhed og livsstil, mere og mere overvægtige, og procentsatserne er nu oppe på cirka halvdelen af befolkningen, der har en form for overvægt.
Fitnessmyter
G.dallorto / Attribution
I den anden boldgade, hvor der er høj fokus på sundhed, har fitnessindustrien til dels også bidraget til at skabe myter om hvad “en flad mave” indebærer, der kan lede til et ukritisk og usammenhængende fokus på “coretræning”, hvor mave og organer kan blive påvirket. Fremme af kropsidealer har ligeledes åbnet døren for en række problemer med dette sårbare kropsområde.
Hertil kan vi lægge tzunamien af slankekoster, kosttilskud, holdninger til kost og ernæring, der spiller en kæmperolle i forhold til at skabe forvirring om, hvordan dette kropsområde bedst holdes i balance. Et forhold, der, når alt kommer til alt, har mange individuelle hensyn. Ikke alle trives med de samme mirakelmidler og kostråd. Er der i det hele taget en fornuftig balance mellem vores genetiske ophav og vores moderne ernæringskilder samt adgang til selv samme kunne vi spørge?
Vores enorme fokus på jobstatus og anerkendelse med dertilhørende stress og udbrændthedsproblemer, sætter også sine spor i kroppen. Ikke mindst hvis de dulmes med dårlige livsvaner, alkohol og lignende, der i høj grad også opretholdes af sociale forventningsmekanismer. I den forbindelse er det også værd at nævne befolkningens alkoholvaner ved sociale sammenkomster, hvor det til tider kan være svært at være det afholdende element.
Livsstilsændringer flytter hegnspæle
Ser vi på det muskulære, må vi huske på, at mave- og bækkenmuskulaturen indgår i et kompliceret samspil med ryggens dybereliggende muskler og andre indre korsetmuskler. Et samspil, hvor det bl.a. gælder om at sikre rygsøjlens stabilisering samt at skabe et fundament for højerestående kropsmekaniske funktioner og præstationer. Af alle ovennævnte grunde er dette område særligt vigtigt at sætte sig ind i, så du ved, hvordan du kan skabe balance i mave og bækken, for at du kan leve med en velfungerende krop livet igennem.
Organsvigt og systemiske lidelser er i sagens natur ikke de nemmeste at komme til livs. Men en seriøs livsstilsændring og en kostrevolution kan faktisk gøre mærkbare underværker for maveregionen inden for blot få måneder, hvilket diverse “lægevidenskabelige” dokumentarprogrammer da også forsøger at oplyse os om. Jeg har selv oplevet klienter, der har tabt sig 25 kg på ½ år, udelukkende via radikal kostomlægning. Det er en faktor, der er så central, og som mange alligevel vælger at se stort på, til trods for, hvor stor en betydning kosten har for den samlede livssundhed.
Dog blæser der også positive vinde. Økologibølgen ruller fortsat, mange ændrer kostvaner, bliver veganere eller vegetarer og dyrker mere motion, men vi har stadigvæk meget at indhente endnu. Vanens magt er (kan være) koblet til hele vores livsførelse og vores arbejdsliv, men hvor skal vi starte?
Bedre mavefornemmelse
En gradvis ansvarliggørelse gennem bedre (selv)oplysning, hjulpet på vej af bedre uddannelse, politiske incitamentstrukturer, flere rollemodeller og mindre fokus på profitskabende markedspåvirkning. Alle legitime, oplagte og vanskelige parametre at tage med i betragtning. Vigtigst er nok, at den enkelte kommer i kontakt med en større ansvarsfølelse, da de fleste af os udmærket er klar over, at vi skal leve sundere. Det gælder om at vi hver især skal finde ind til vores egen motivation.
Gode steder at starte kan være at gøre brug af flere kropspraksisser. I særdeleshed anbefales du mobilisering og styrketræning i denne kropsregion.
Hvad angår denne kropsregion, er det nok noget af det mest fundamentale at tage udgangspunkt i for at få et bedre liv. Det kan være svært at leve et godt liv, hvis vi har tarmrelaterede problemer, angst i maven, en slap bækkenbund eller “nedfaldne organer”, grundet muskulære forhold. Hvis vi ikke kan trække vejret dybt nede fra mellemgulvet, diafragma, er vejen åben for mange sundhedsproblemer. Sådanne forhold kan være markant værre for kroppens velbefindende end at du har forsømt træning af dine armmuskler. Pas godt på kroppens centrum.