Hvis du oplever nogle af smertesymptomerne på listen nedenfor, kan det skyldes, at dine smerter er omfattet af triggerpunkter.

I forbindelse med booking af en behandling hos jesperabild.dk, er det et godt udgangspunkt, at du orienterer dig i listen for at skabe et fornuftigt grundlag for en relevant behandling.

Oplys gerne hvilke punkter på listen, der kunne minde om dine symptomer og smerteoplevelser i forbindelse med mave- og bækkensmerter:

  1. Du oplever kraftige lænderygsmerter, når du står oprejst og må ofte støtte overkroppen med dine arme for at undgå denne smerte. Smerter opleves også i hoften og går ud over hoftebevægeligheden, og ballemusklerne gør også ondt. Dine smerter føles som meget dyb, nagende lændesmerte på den ene side af bælte-linjen, som du ikke kan få til at gå væk. Det gør ondt, når du bevæger dig, og når du sidder eller ligger. Det gør ondt, når du bevæger dig forover eller læner dig til modsatte side. Et andet symptom kan være, at der opstår en skarp, lynagtig smerte, der nærmest kan bringe dig i knæ, hvis du er stående. Er det helt slemt, kan du knapt nok gå
  2. Kroniske smertesymptomer kan være båret af en historik med lændesmerter, men hvor du pt. kun oplever hofte- eller ballesmerter. Det kan være smertefuldt at rulle om på den anden side, når du ligger ned, og dine smerter kan forværres ved hoste og nysen. I sjældnere tilfælde lyskesmerter og iskiassymptomer. Over tid kan dine lænderygssmerter transformeres til alvorlige hoftesmerter, som minder om slimsækbetændelse på hoften (trokanterbursit)
  3. Du har smerter i bunden af lænderyggen, langs hoftekammen og ved toppen af korsbenet. Typisk mærker du smerter under gang, og du kan have svært ved at sove på den side, hvor det gør ondt. Du har muligvis smerter af en sådan karakter, at du står og går med bækkenet skudt frem, og det kan være ubehageligt at sidde i en henslængt stilling
  4. Du er øm og kan mærke smerter tæt ved rygsøjlen i lænderyggen og på siden af maveregionen. Problemer med at rejse dig fra en stol eller gå op af trapper. Begrænset bevægelighed i rygsøjlen. Det føles som knoglesmerte eller rygsøjlesmerte. Det er som om, der somme tider udstråler smerte til maven. Du kan udvikle en betragtelig stivhed i rygsøjlen og det hjælper ikke på dine smerter at skifte stilling. Musklerne langs rygsøjlen kan muligvis bule en anelse ud, og der kan være symptomer på artikulær dysfunktion (facetledssyndrom). Du har prøvet at få manipulationsbehandling, men det lader ikke til at have en længerevarende virkning
  5. Du oplever smerter over midtryggen og over hoftekammen, der forløber som to tværgående bånd. Dvs. smerter på bagsiden af hoftekanten og omkring ribbenskanten, hvor brystdelen af ryg og lænderyg mødes. Desuden smerter omkring brystbenet og i de nedre maveregioner. Der kan være smerter omkring SI-led (korsbenet på begge sider heraf) og pelvis. Symptomer kan være forbundet med dysmenore, mavekramper, blindtarmsbetændelse, testikulær eller vaginal smerte m.m. Symptomer kan minde om mavetryk eller oppustethed, svimmelhed, galdeblæreproblemer, halsbrand og smertefuld menstruation. Symptomer kan være sekundære til underliggende organrelaterede sygdomme og gastrointestriale forhold, eller behøver ikke at have noget at gøre hermed overhovedet. Du kan have en tendens til at have et bryståndedræt, dvs. at du ikke trækker vejret ned i mellemgulvet. Samt have en foroverbøjet holdning, der kan risikere at holde dine mavemuskler i en forkortet tilstand
  6. Du døjer med smerter i den dybe epigastriske region, der kan minde om halsbrand, hiatal brok (lyskebrok). Desuden smerter i lysken, testikler, blære eller nedre maveregion. Andre ting kan være opstød, maveudspiling og diarré
  7. Du har lænderygsmerter, lyskesmerter, evt. diffuse smerter i bækken og ved kønsorganer, PMS-krampe, nedsat bevægelighed, især når du fører låret ud til siden og lårsmerter
  8. Du oplever seksuelle dysfunktioner (rejsningsproblemer, tidlig sædafgang samt smerter under samleje), hvor der kan være mistanke om bækkenbundsrelateret dysfunktionalitet

Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.

Læs også om forskellige årsager til mave- og bækkensmerter.

Mere om triggerpunkter