Stillemeditation – et bud på meditativ opstart

Forside > Kropspraksis > Meditér > Stillemeditation – et bud på meditativ opstart

Stillemeditation eller “silent meditation”, som det hedder på engelsk, lyder umiddelbart som en tilforladelig og tilgængelig indgang til meditationens verden. Muligvis er det en kropspraksis, som ligeledes formår at styre udenom en klassisk fordom, hvori der indgår orange kjortler og mystisk brummen.

Stillemeditation er meditation light eller for meditation for begyndere, kunne det indledes. For andre er det bare det, de gør. Der er ingen, der siger, at du skal ind i en mere lærd meditationslære for at være mediterende. Rangordning kan sløre for værdien i den enkelte praksis.

Hvad går stillemeditation ud på?

Det går ud på at forholde sig i ro – at være stille. At meditere i stilhed uden at der er tale om nogen specifik form for meditation. Det er således ikke en meditation over stilheden som fænomen, men det at kunne forholde sig stille i det hele taget.

Jeg får lyst til at stille en række spørgsmål til dit forhold til stilhed, inden jeg går nærmere ind i lavpraktikken:

• Hvad forbinder du med stilhed?
• Hvornår har du sidst forholdt dig til stilhed?
• Oplever du stilhed i hverdagen?
• Søger du, eller finder du det vigtigt at opsøge oaser med stilhed i din dagligdag?
• Er du i stand til at være stille i længere tid af gangen?

Formål med stillemeditation

På linje med andre aktivitetsformer kan vi identificere flere mulige formål med stillemeditation:

• At skabe (lidt) ro, reducere spændinger og bare genfinde dig selv efter en travl dag
• At lære at forholde dig i ro – i lidt længere tid end du er vant til
• At være i og med stilheden – også selvom det kan være svært
• At reducere aktivitet, handle- og tankeaktivitet såvel som det indre følelsesliv. At indsnævre dit opmærksomhedsfelt
• At give en introduktion til dybere meditativ praksis. Specifikke aktiviteter i tillæg til det at være i stilhed – stilhedsmeditation kan ses som et fundament for andre mere klassiske og traditionelle meditationsformer. Eksempelvis kan fænomener som “loving kindness”, “indsigtsmeditation”, tilstandsmeditationer, kropsscanninger etc. vokse ud af stilheden senere hen

Der er i øvrigt ingen, der kan forbyde dig at udvikle et bestemt formål med flere nuancer, over tid.

Men formålet må hovedsageligt være, at der ikke er andet formål end at opleve stilhed, og hvad den gør ved dig og dit liv, når du mediterer og evt. gerne i forlængelse heraf.

I den forstand er stille meditation både dyb og overfladisk. En af mine medtrænere på den bevægelsesinstruktøruddannelse, jeg tog i Berlin, sammenligner stillemeditation med vand. Vand kræver kun at blive ladt i ro for at være stille. Derfor foreslår han, at vi forestiller os en sø, hvor vi kan se det stille vand brede sig for vores indre blik.

Behovet for meditation

Jeg kunne sige, at behovet for meditation afhænger af dig som person. Eller at det er et individuelt anliggende.

Men på makroplan er der vildt meget debat om tidens kaotik og hos nogen en ledsagende oplevelse af en manglende evne til at kunne se en mening med de store samfundsomvæltninger. Det forekommer ret indlysende og trivielt at opremse.

Nyhedsstrømmens demokratisering (nogle vil sige forfladigelse) og dens karakter, sociale brydninger, forventninger, sociale medier og alverdens former for stimulus, der er os i hænde gennem mobile teknologier, er med til at præge vores liv og vores hjerne. Helt ind i det intime. Mange føler, de skal opretholde to liv – et analogt fysisk og et medieret liv.

I bogen Ekko: et essay om algoritmer og begær taler den svenske journalist Lena Lindgren om disse bevidsthedsforskydende, påvirkende eller afledende teknologier, der, argumenterer hun, nærmest er blevet opgraderet til afhængighedsskabende profitmaskiner med os som produkt. Stærkt influeret og iscenesat af kreative, disruptive erhvervsinnovatører i Silicon Valley, nyere forskning i kunstig intelligens, hjerneforskning og adfærdspsykologi m.m.

Reload af siden i Youtube, der får siden til at opdatere udvalget af videoer, kaldte en af mine venner for en pendant til en “enarmet tyveknægt”. Det røver dit fokus.

Klichéfyldt koncentrationsbesvær 

Mange mennesker giver, det er nærmest en kliche at skrive det her føler jeg, i stigende grad udtryk for, at de oplever koncentrationsbesvær. Noget af det kan skyldes biologi i forskellige sammenhænge, eksempelvis angående søvnbehov, men det er en almen tendens, der breder sig. Nogle kan kun fokusere på den samme ting i kortere og kortere tid, ifølge alverdens undersøgelser og grundigt researchede populære fremstillinger – som eksempelvis bogen Stolen Focus: Why You Can’t Pay Attention af Johann Hari.

Det har været under opsejling i mange år. Nogle mener, loftet er nået, og at vi nu ser en række adfærdsmæssige udfordringer, der i et eller andet omfang kan være skyld i for eksempel unges mistrivsel, udvikling af diagnoser, der omhandler opmærksomhedsforstyrrelser, angst, depression etc. Og sociale konflikter. Eksempelvis forstærket af såkaldte ekkokamre på SoMe. 

Det skal ikke tilkomme mig at reducere menneskers behov for meditation. Det sociale baggrundstæppe kan næppe udgøre hele forklaringen. Behov kan lige så vel være opstået af elementær nysgerrighed, bevidste ønsker om selvudvikling m.m. 

At praktisere stilhed i en verden af hast

Den teknologiske udvikling er kommet for at blive, på godt og ondt. Det er mange nok sikre på.

Mit forslag. Du starter med at praktisere stilhed, og overvejer at genlære, at kedsomhed også kan være en værdifuld tilstand, du kan lære at tolerere og måske endda praktisere at gå ind i. Mens det originale kan have særdeles trange vækstbetingelser i et ekkokammer, kan et heureka øjeblik indfinde sig, mens du sidder og ruminerer under et træ i en park. “Newton style”, med eller uden nedfaldne æbler.

Eller bare det at blive opmærksom på om, og hvor ofte, du fastholder dit fokus og fordyber dig i almen forstand, kan være en vej ind. Hvilket er det, kritikere påpeger er under nådesløst pres. Givetvis på grund af menneskets mimetiske begær eller adfærd, som førnævnte bog Ekko går i dybden med. Vi er væsener, der sammenligner og efteraber – i stort og småt, på godt og ondt.

Det er nemlig ikke så nemt at være stille hele tiden. Du er indspundet i et samfund, der uafbrudt har travlt med at opretholde en forestilling om og italesættelse af, at vi skal have mere fart på, ifølge en standardkritik eller konstatering i alle verdens hjørner og radioudsendelser m.m. Toget kører, og du kan ikke bare stoppe det. Og du vil jo heller ikke stå alene tilbage på perronen vel, eller tabe i konkurrencen og karriereræset?

Start i det små

Men kan du stå af en gang imellem? På variable måder, stoppe op og grounde dig selv, som det hed førhen? Måske, måske… Og hvis du vender det hele ryggen, er du så bevidst om prisen herfor og villig til at betale den? Det behøver ikke være så radikalt. Det kan starte med at komme ned i tempo.

Det plejer at være god latin at starte med begyndelsen og med sig selv først. Hence forslaget om at forholde dig til stilhed som en kvalitet, der kan medføre ikke bare bedre vejrtrækning, plads på harddisken og mere nærvær.

Spørgsmålet er, om du også gennem stilhed vil rette din opmærksomhed andre steder hen. Hvor du måske vil opdage, at du kan træffe flere og mere frie valg. Selvom det lader til, at den frie vilje for længst er taget fra dig af neurovidenskaben eller i det mindste må betragtes som en illusion, så vidt jeg kan forstå eksempelvis en lærd skeptiker på området som Sam Harris:

Opskrift til det lavpraktiske

Ned på jorden igen. Her følger en række råd, jeg selv praktiserer efter dagligt. Hvor jeg før, under eller efter samtidig kombinerer med vejrtrækningsteknik.

En opskrift på at være stille:

1. Find et roligt sted, hvor der er fuldstændig ro, og vælg et tidspunkt for øvelsen, hvor du ikke har noget presserende, du skal nå lige efter, eller nogen der forstyrrer dig
2. Sid eller lig i den stillig, du kan finde mest hvile i, uden at fremprovokere evt. smerter. Begynd at trække vejret roligt, som du selv finder belejligt. Via næsen, eller næsen og munden
3. Skift gerne stilling ganske roligt undervejs, hvis der opstår smerter eller ubehag i led, nervesystem og muskler
4. Luk øjnene og forhold dig i ro – bare vær med stilheden. Vær med det, der er og sker, sådan som det er. Uden at bedømme det og vurdere, om det er rigtigt eller forkert, eller noget du bør kontrollere eller lade være med
5. Forsøg ikke på at fokusere på noget bestemt, eller at være opmærksom på noget, bare sid stille
6. Acceptér forskelle fra gang til gang. Nogle dage føles det nemmere end andre, der kan være flere smerter i for eksempel ryggen, du kan have en større tankestrøm osv. Acceptér dette uforbeholdent

Uddybning til grundregler: Alt er tilladt – du skal ikke mestre noget eller opnå noget specifikt mål som at fokusere på din holdning, dine smerter, tankestrømme etc. Du skal ikke registrere noget vedrørende dine tanker eller scanne kroppen for dette og hint, eller give slip på noget i dit liv. Vær ikke optaget af formen eller indholdet. Efterlad din indsats og din ærgerrighed ved døren. Der er ingen krav.

Det er helt OK at tage dybe vejrtrækninger og eksempelvis forsøge at give slip på en form for oplevet smerte eller restriktion eller spændingstilstand gennem en dyb udånding, eksempelvis gennem munden. Men lad være med at fastholde et krampagtigt fokus på disse spændingsområder, som om de skal have mere bevidst opmærksomhed. Lad være med at kontrollere vejrtrækningen. Bare registrér den og vær stille alligevel.

Læg mærke til din reaktion i stedet, uden at gøre mere ud af det. Tillad dig at lade roen indfinde sig langsomt, åndedrag efter åndedrag. Læn dig eftergivende ind i det ukomfortable og find stilhed i denne tilstand uden at ville skynde en forandring igennem. Bare acceptér det, sådan som du har det, og det der foregår inde i dig.

Hvad oplever jeg ved stillemeditation?

Det, jeg oplever er, at jeg gradvist får færre tanker, min fokuseringsevne styrkes og jeg bliver mere tolerant overfor nye sanseindtryk og informationsmængder. Smerter kan aftage i variabelt omfang, men kommer og går, og det samme med tanker.

Jeg kan mærke en tung ro, der ganske vist bliver udfordret af omgivelser i samme øjeblik, jeg stopper med øvelsen. Men som over tid bliver en gavnlig vane, jeg søger at opretholde. Den sikrer, at jeg er mere til stede i løbet af dagen og er mere opmærksom på min egen adfærd, hvornår noget er på vej et sted hen, hvor jorden under mine fødder bliver mere usikker og jeg mister noget af min kritiske selvfornemmelse eller følingen med mine behov.

Der er givetvis også fysiologiske parametre, vi kan måle effekter på. Men hvis vi bare forholder os til følelsen, er det noget, jeg kan mærke, kvalitativt. Jeg er mere fattet efter, end før jeg satte mig ned. Så enkelt er det. Båndbredden er kalibreret. Jeg har det bedre med mig selv.

Det er ikke et spørgsmål om hokus pokus og mystiske indsigter. Det er elementær regulering af krop og sind uden karma, bederuller, rober og mantraer på fremmede sprog. Al respekt for disse, i øvrigt.

Rammeforhold og anbefalinger

Du skal forvente, at det tager tid. Det kan være individuelt, hvor hurtigt du oplever en ro sænke sig over dig. Nogle er mere fraværende, stressede, har flere bekymringer end andre etc.

Igen denne parameter – hurtighed – som målbarhedskriterium. Den er tilsyneladende alle vegne.

Jeg har gjort mig følgende betragtninger:

• Brug i starten cirka 20-30 minutter. Er det urealistisk set ud fra din horisont, så start med mindre. Men 30 minutter er efter min erfaring det, jeg har brug for for at kunne mærke en forandring i sindet. Med tiden og gunstige, såvel som ugunstige livsomstændigheder, kan dette ændre sig og fluktuere. Jeg oplever også, at jeg til tider har lyst til at fortsætte lidt længere, eller har behov herfor. Derfor er det en god ide at have sat mere tid af, og kunne lade sig guide af egne behov. Den omvendte logik kan også være gavnlig. Hvis du er meget utålmodig, skeptisk etc., kan kortere seancer måske være din vej ind
• Jeg har også fulgt en smuk guidet video, jeg har fået adgang til af min trænerkollega Carl Kimell. Du kan f.eks. selv søge på “stillness meditation” i YouTube og finde en guide, der passer dit temperament
• Du opfordres til at fortsætte og at praktisere som en fast del af dit liv og din hverdag – jeg har valgt morgenen, inden jeg går i gang med andre morgenrutiner 
• Du kan, når du føler du har lyst til det, har overskud til det eller er tilpas nysgerrig herpå, overveje at lægge mærke til mere konkrete forhold som vejrtrækning. Hvordan du lader tanker passere uden for megen dvælen ved deres energikrævende art, hvis de er konfliktuelt centreret osv. Men at være med stilheden kan formodentlig rumme rigelig værdi for langt de fleste, selvom du måske ikke finder, at udbyttet er stort. Giv det tid, vær tålmodig og øv dig. Det kan tage lang tid
• Du når øjensynligt ikke nogen åbenbaring eller dybere indsigt ved stillemeditation. Du indøver en daglig/hyppig vane, der tjener et yderst eftertragtelsesværdigt, og for mange mennesker aktuelt presserende formål, at kunne være mere og bedre fokuseret og opmærksom, uden at der er tale om en koncentrationsøvelse

Hvad kan vi forudse – forudanelser på nogens vegne?

Jeg freestyler lige lidt her mod slutningen, og trækker såmænd også på samtaler med andre mennesker igennem tiden. Det er næppe grebet helt ud af den tomme luft.

Nogle vil kede sig og droppe foretagendet. Sulten efter stimuleringsfixet er for massivt i sit tillokkende fravær. Andre vil afstå, da der kan antændes en umiddelbar skyld- eller skamfølelse, og en dyb længsel efter livsforandring kan måske ligefrem forekomme uoverstigelig og være angstprovokerende.

De skeptiske og de mere erfarne kunne indvende, at det tager mange år at meditere korrekt, og at du skal på et utal af retreats og have mindst elleve læremestre og flytte til Bangkok i minimum tre semestre.

Næppe helt fair og korrekt. Men det er til gengæld troværdigt fremlagt, at det sandsynligvis er særdeles krævende at søge dybere indsigt gennem meditation og at kunne håndtere sit “abesind”.

At vinke afværgende 

Jeg forestiller mig, at andre vil stoppe op og på snedig vis vinke afværgende allerede inden seancen kunne tage sin begyndelse under dække af, at det har de” allerede prøvet én gang”, og har erfaret, at det ikke virker. Engangsknaldargumenter af enhver art kan bekræfte enhver fordom, det siger næsten sig selv.

Det er snarere dovenskab forklædt som erfaringsarkæologi. 

Mangel på stamina, evnen til at stå (eller sidde) noget vanskeligt igennem, indtil det føles mindre vanskeligt, er en oplagt dræber for mange initiativer. Mon ikke det er derfor, at der blev ringet med en klokke inde hos Navy SEALS, når man ikke ønskede at fortsætte de fysiske strabadser og gav op? Det skulle opleves ydmygende, så du bed tænderne sammen og gjorde, hvad du overhovedet menneskeligt set formåede med hele din viljestyrke, for at stå lidelserne igennem.

Jeg ved ikke, om praksis har ændret sig på den front i skrivende stund. Men altså, her taler vi om at sidde stille. Not really a comparison. Jeg har ikke ambitioner om at gøre dig til en del af frømandskorpset. Ro på.

Naturlig tilvænning

Naturligt og ufarligt er det, så vidt jeg kan se, selvom nogen med stor sandsynlighed tænker, at de af helbredsmæssige årsager først kan sætte i værk efter lægens ord om, at der ikke sker dem noget. Det kunne jo med al tænkelighed påvirke dit medicinindtag, blodtryk, vejrtrækning, søvnapnø osv. Sjovt som det enkle og naturlige undertiden kræver tryghed og forsikring hos eksperter. 

Hvis vi ønsker mere selvindsigt, kunne et råd lyde, prøv at starte med dig selv. Det er, når alt kommer til alt, dig der skal lære at kende dig selv bedre. Prøv dig frem. 

Vi skal passe på med at gøre det uvante uforståeligt og eksotisk. At meditere behøver ikke være okkult eller føre til narcisissme heller. 

Du lærer eksempelvis at tage den med ro ved at forholde dig i ro. Og der er i øvrigt andre måder at skabe en sådan grounding på.