Vi kan ikke undvære vores hænder, så bryder tilværelsen næsten sammen. Vi kan leve uden nogle fingre, eller noget af en finger, men uden hænder, er vi ilde stedt.
Hændernes magi griber ind i hele tilværelsen. Og vi skænker det ikke en tanke. På en måde tager vi hændernes arbejde for givet.
Vi har siden en fjern og tåget fortid gået på “alle fire”, og med fundet af abearten “Danuvius guggenmosi”, har vi flyttet vores estimater otte millioner år yderligere tilbage i tid. Forskerne mener nu, at vi begyndte at gå oprejst for cirka 12 millioner år siden. Vi troede indtil for nylig, at det skete for cirka fire millioner år siden. Tal er taknemmelige, og der er sikkert andre bud der kan flytte denne skala i fremtiden.
Da vi begynder at gå oprejst, udgør det en kæmpe revolution, på godt og ondt, der får stor betydning for vores hænder, vores bækken etc.
Vi går fra “kno-gang”, hvor vores abebaggrund transformeres om til “skridtgang”. Chimpansen kunne f.eks. ikke gå ret langt på to ben, før den måtte støtte sig på knoer.
Fra hænder til fødder
Vi holder op med at kunne hænge i træer, og udvikler os til en egentligt hominidart. De tidligste menneskearter kunne svinge sig ubesværet, og det ændrer sig siden gradvist, hvor (noget af) prisen for, at vi rejste os op, formentlig og tilsyneladende er, at vores arm- og fingerstyrke er blevet “naturligt reduceret”. At vi har “sparet kræfter” ved at gå på to ben. Underarmes og fingres konstitution har da også ændret sig væsentligt fra dengang til nu.
Pointen er, at vi derfor måske skal ned på gulvet en gang imellem, ikke kun for hændernes skyld, men for virkelig at mærke, hvor vi kommer fra, og hvad vi egentlig er i stand til og skabt til.
Vi lærte at gribe fat om ting, at samle, knuge og sprede fingre, kaste og gribe og bruge redskaber. En yderst raffineret bevægelsesindlæring har således gennem en lang evolutionær proces ført til, at vi kan udføre meget præcise opgaver i hverdagen og på arbejde.
Hænderne er, om noget, et finmotorisk mirakel. Se bare på et menneske, der strikker, måske endda med dele af bevidstheden rettet mod en tv-udsendelse.
Læs også om håndens arbejde og hjernens udvikling
Med hænderne kan vi koordinere og manipulere i og med vores omgivelser, og vi inddrager ligeledes kroppen i det non-verbale sprog, hvor hænders fagter og gestikker understøtter vores sproglige kommunikation. De fortæller historier og udsteder påbud (pegerfingerens “du må ikke” f.eks) og lignende.
Daglig brug af hænderne
Hændernes bevægelighed holder vi automatisk ved lige gennem alle vores daglige gøremål – tandbørstning, når vi snitter grøntsager, tørrer støv af, vasker bil. Det på trods af, at en teknologisk udvikling intervenerer og lokker med sine innovative tids- og bevægelsesbesparende påfund. Opvasken overgår til opvaskemaskinen, grøntsager kan købes snittet og bilen ryger i vaskehallen. Du forstår sikkert, hvad jeg mener.
I sidste instans er det dog næsten umuligt at komme igennem en dag uden at have stimuleret sine hænder. Så vitale er de for vores liv, når alt kommer til alt.
Afhængigt af vores jobfunktioner vil hænder og håndled blive udsat for store prøver livet igennem, fra tastearbejde foran en PC, til smedearbejde, bageri, eftersyn af bil hos mekanikeren og forsørgelsesopgaver på et plejehjem.
Vi bør derfor vedligeholde vore hænders fleksibilitet og bevægelighed hyppigt, da vi i udpræget grad har med bindevæv og sener at gøre, som trækker sig sammen med alderen og påvirker vores fysiske formåen og styrke.
Vi bør også huske at løsne vores underarme, hvis vi har spændt heri længe ad gangen, eksempelvis gennem lette ryste-, rotations- og slyngebevægelser, idet underarmenes muskler løber ned og forbindes med hænderne. Herved stimulerer vi også blod- og nerveforsyning, da vi skal se hænder og håndled som en forlængelse af hele armen fra skulderregionen og nedefter.
Er der ubalancer i denne bevægelseskæde, kan du måske opleve følelsesløshed, helt ud i forskellige fingre, indeklemningsproblemer med nerver, grundet håndleddets anatomi, muskelskeletale problemer m.m.
Og hånd og håndledssmerter kan være irriterende, vedvarende og vanskelige at komme af med i en håndevending.
Belastning af hænder og håndled
Håndleddene er samlingspunkter for en del belastning, og de mange små led i fingre og håndrodsknogler vidner om, at hænderne kan håndtere en stor mængde kompleks bevægelighed og belastning.
Når du falder eller snubler, vil du eksempelvis automatisk bruge dine hænder til at beskytte andre vitale dele af kroppen. Eller hvis du trues på livet.
Hænder og håndled er mindre anatomiske strukturer, der til trods for ekstrem stor bære- og gribekapacitet, er sårbare over for overdrevne bevægelser. Eksempelvis tommelfingre, der bøjes for langt bagover, og skader som forstuvninger samt knoglebrud er forholdsvist almindelige.
Med hænderne og håndleddene er det ofte sådan, at vi tager dem for givet, indtil de ikke vil, som vi ønsker længere. Her kan vi for alvor mærke, hvor fundamentale ressourcer, de udgør. Bare spørg en dreng, der har den ene arm i gips efter et brækket håndled.
Heldigvis er hænderne skabt til at kunne udstå det meste, men netop derfor bør vi også være opmærksomme på at tage godt vare på dem. Både gennem ergonomiske hensyn, forebyggende rutiner og i den måde, vi belaster dem på i videste forstand.
I sportens verden vil vi opleve, at der er mange ting, eksempelvis indenfor gymnastikken, vi simpelthen ikke kan mestre, før vi lærer at berede vores håndled og fingerknogler på de store kropsbelastninger. Belastninger, der forekommer ved arbejde med egen kropsvægt på gulvet og i inverterede positioner.
Vi får heller ikke meget ud af at lære at kravle igen, hvis vores håndled ikke forberedes herpå.
Hænderne og håndleddene er blandt vores mest vitale anatomiske “redskaber”, de skal behandles med omsorg og indsigt. Vi kan nemt blive afhængige i deres funktionelle fravær, og er der noget, det moderne mennesker ikke ønsker sig, er det at være komplet prisgivet andre.