At lære at sidde arketypisk

Forside > Kropspraksis > At lære at sidde arketypisk

I denne kropspraksis guider jeg lidt ud i kunsten. For det er det just nu om stunder. At sidde ikke korrekt, men i det hele taget. Og på andre mere hengemte, mere klassiske og arketypiske og kulturelt forviklede siddemåder.

Måder at sidde på, der hverken er mere (u)naturlige end andre siddemåder, men nok universelle. Hvis vi ser på dem i forhold til vores anatomi og livshistorie.

Et kig på de glemte siddemåder er et behov, der til dels er vokset ud af, at vi historisk set er blevet besatte af stole, der i dag er allemandseje. Det er lidt af en stoleleg at slippe for dem, hvilket har sine årsager, må vi formode.

På denne side tager jeg et mere kulturelt og mangfoldigt kig ind i alternativernes verden. Alternativerne til den 90-grader vanlige position i en stol, såmænd. Stillingen der har fået homo sapiens ned på alle 4 igen. Om end på en noget anden måde, og kraftigt understøttet af noget andet end egne lemmer (nemlig stoleben og ikke knoglevæv).

Flere og flere har efterhånden hørt om disse “anatomisk naturlige” eller kulturhistorisk mere arketypiske siddestillinger. Men hvor mange praktiserer dem? Er i stand til at sidde i dem uden at blive martret og kvalt i smerter? Endsige være i stand til at levere en upåklagelig arbejdsindsats uden konstant koncentrationstab?

Humlen med mere alsidige gulvbaserede siddestillinger er, at de er trængt i baggrunden af stole og komfort, som så mange andre udmærkede kulturelle vaner og skikke. Dette på godt og ondt.

Men det at sidde på stole er en farlig leg med skæbnen, eller rettere helbredet, viser ret så megen forskning.

Glem de perfekte siddestillinger

Lad os starte et oplagt sted.

Prøv allerførst at fravriste dig forestillingen om, at du er nødt til konstant at sidde i en vertikal oprejst position fra haleben til nakke, med ryggen rank. En position som stadigvæk er noget, nogle fysioterapeuter (men nok langt fra majoriteten) og eksperter i øvrigt stadigvæk kan have for vane at anbefale.

Antag at der ikke findes én perfekt stilling. 

Det her med stillingen er jo i høj grad noget, der omhandler en gammel opdragelsestraver, der har rødder i megen skole og kultur disciplinering. At sidde pænt ved bordet derhjemme osv. “Sid pænt og hør efter og opfør dig ordentligt”. Så har vi ergonomisnakken. Den spiller stadig en rolle. Men næppe den samme. For nogen er den afgået ved døden. Der kan også være økonomiske interesser på færde, og menneskets iboende dovenskab, hvis ellers vi antager, at det er tilfældet. 

Det perfekte er snarere mangfoldigt. Hver sin siddefilosofi og siddevaner.

Stillinger i bevægelse

I onlineartiklen “Does Posture Matter?” kan du læse følgende:

“Your best posture is your next posture.” (“Does Posture Matter?” – citeret 05.02.2022)

PainScience grundlægger Paul Ingraham anfører, at en god stilling formodentlig er dynamisk, hvilket understreger, at den skiftes og involverer bevægelse. 

Det er, skriver Ingraham, lidt på linje med parolen om, at vi skal spise varieret. Et ernæringsråd, der i den grad er hørt før, og mange stadigvæk får galt i halsen eller er ved at kaste op over. Han påpeger i øvrigt, at varieret kost ikke nødvendigvis er helt uproblematisk. Eller at det modsatte er mere problematisk.

Han tilføjer:

“More movement — not any particular position, but more positions — is definitely a safe bet and a good start on a good posture.

A variety of postural behaviours will also help to strike a balance between the path of least resistance and obsessive and excessive effort, neither lazy nor overzealous. Do not stray too far from your comfort zone, but do not linger there either. (“Does Posture Matter?” – citeret 05.02.2022)

Det gælder med andre ord om at finde en balance mellem det, der er mindst modstand imod, og det urealistiske og overambitiøse, som f.eks. at sidde i skrædderstilling i 4 timer. Hold dig i udkanten af din komfortzone, lyder det gyldne kompromis, så kroppen holdes aktiv og ikke lokkes i fordærv.

Så vidt jeg kan se er Ingraham ikke decideret inde og drøfte arketypiske siddestillinger i den forbindelse. 

Tegn på at du kan have gavn af at justere på dine siddevaner

Selvom vi ikke bør jagte en perfekt siddestilling eller føle, at hvis vi sidder i en akavet stilling, så er vi straks på afveje, bør vi lytte lidt mere til kroppen og se nærmere på, hvad den rent faktisk kan. Måske det kan afsløre et nyt behov?

For eksempel kan det være et tegn på manglende mobilitet, hvis din ryg som udgangspunkt er rundet og du ikke kan rette ryggen op:

“Except in cases where the position is intentional, a rounded lower back when you sit on the ground shows that the pelvis is tilted in posterior position. If you are unable to tilt it to the front (anterior tilt) or at least to neutral, then this is a limitation you need to work on. Therefore, it’s important to practice specifically to improve postural integrity while sitting, and the position of the pelvis is as important as the alignment of the upper back. Remember that your ability to maintain postural integrity more than a few seconds lies in muscular endurance, which requires regular practice to develop; but if you are fighting against a lack of mobility, it shortens how long you can hold erect alignment” (The Practice of Natural Movement, s. 222)

Din evne til at holde ryggens integritet i mere end et par minutter står og falder altså med din muskeludholdenhed, der skal trænes hyppigt.

En “rygtemperaturmåling”

I forlængelse af ovenstående er her lidt indledende MovNat-inspirerede siddeøvelser (The Practice of Natural Movement), der angiveligt burde fortælle dig noget om din nuværende bevægelighed og styrke i ryggen og hoften:

• Prøv at sidde med ryggen rank i et par sekunder og lad derefter ryggen runde igen. Gentag dette skifte hyppigt
• Se om du kan holde den ranke positur, mens du læner dig forover, sågar til siden og bagover. Når du læner dig forover, prøv at kippe bækkenet frem og se, om du kan holde positionen
• Fra denne position kan du prøve at skifte vægten til hver endeballe skiftevis og siden skifte vægten i en bølgebevægelse
• Prøv også at skifte mellem at tilte bækkenet frem og tilbage (anteriort og posteriort)
• Prøv at lave en bølgebevægelse med ryggen fra lænden og hele vejen op til nakken
• Sid og prøv at række ud i luften med armene i alle positioner, så langt ud fra kroppen, du formår. Op over hovedet, til siden, frem, skråt op i luften, bagved etc. Det er med til at åbne din brystryg især, skuldre og skulderblade

Er ovenstående komplet uopnåeligt og fuldkommen sort snak, kunne der være sæson i at få mere bevægelighed for ryggen ind i hverdagen. 

Læs også om hvordan du måske kan hele din ryg gennem bevægelse.

Det der var engang

Vi ser på sociale medier, YouTube og alle vegne, hvordan folk nyder hinandens selskab på stole, i lænesofaer osv. Vi lader os endda massere i stole.

Vi har bare ikke samme “markedsføringsmæssige ration”, hvad angår markedsføring af at sidde i seiza-stillingen. Som ved en japansk te-ceremoni eller i et squat ved vejkanten med favnen fuld af varer, hvilket nogle folk stadigvæk gør i andre dele af verden.

Vi har glemt det, vi gjorde engang. Vi troede, vi var smartere, og fik snedkereret fine, holdbare og selvfølgelig også ubrugelige stole, sofaer og møbler, der frarøver os (kvalitets)tid på gulvet med vores egne kroppe. 

Men, i nogle kulturer er gulvsiddende formater ikke gledet helt ud af glemmebogen. Dette har eksempelvis fysioterapeut Thomas Pretsch skrevet udmærket om.

• Siddestillinger – Sid bedre, bevæg dig bedre (arketypiske positioner/naturlige siddestillinger)
• Siddestillinger – Sid ordentligt – for din krops skyld
• Squat for din sundhed 

Det klassiske og det naturlige

Skrædderstillingen, ifølge The Practice of Natural Movement, også kaldt “Cross open bent sit” eller “cross legged sit”, den mest udbredte på tværs af alle kulturer. Det kaldes også for “tyrkisk stil” og på japansk “agura” og har været henregnet som en mandestilling eksklusivt. Hvilket den selvfølgelig ikke er.

Vi skal nemlig passe på med at lade kønnede og kulturhistoriske relativismer skygge for mere underliggende universelle forhold. Din krop er blandt andet skabt til at sidde på knæ.

Den svære variant heraf er den løftede udgave, “High-Cross Open Bent Sit”, hvor fødderne løftes op på lårene, så fodsålerne vender opad. Altså den fulde skrædderstilling. Når den ene fod er oppe og den anden nede, taler vi om “lotus stillingen”.

Et spørgsmål melder sig. Hvilke klassiske siddestillinger holder vi i hævd nu om stunder? Squattet, en jægerstilling, skrædderstillingen, seiza osv.?

Svaret afhænger antageligt af mange faktorer: opdragelse, arbejdspladskultur, vaner, ikke mindst bevægelsesvaner, om du dyrker praksisser, er jæger eller kampsportsudøver for eksempel, hvor det at sidde ned indgår som en del af den samlede disciplin og måde, der antageligt undervises i osv.

Da jeg gik til karate i gymnasietiden, sad vi i seiza, mens vi så hinanden kæmpe sparringskampe parvis. Det var ikke en “træning per se”, men en regel, at vi sad ned og iagttog de andre kæmpere med respekt. Naturligvis var det også en måde at hærde sine led på – fandt jeg hurtigt ud af – og glemte igen, da jeg stoppede med at dyrke karate.

Sådan kan der være mange kulturelle ytringsmåder, hvor sidderutiner fortolkes og inddrages forskelligt, ændres i takt med livsændringer m.m.

Men der kan ligge fællesmenneskelige, biologiske, anatomiske og fysiologiske forhold underneden, der er universelle. Så vi skal passe på med at relativisere behovet for at ændre siddestillinger til eksotiske kulturelle skikke og ceremonier.

Eller på den konto at påberåbe visse stillingers højstatus, akkurat som med stole. Om end visse stillinger nok er mere vitale for kroppen end andre. Eller burde optræde mere hyppigt i så henseende. Eksempelvis når vi arbejder.

Desuden er visse stillinger også mere vanskelige at indtage end andre. Hvilket også kan have individuelle årsager, men ikke udelukkende. En samurai-stilling er alt andet lige mere end en knivspids vanskeligere end “bent figure 4”. Eller bare at sidde på numsen med det ene ben let bøjet.

Det kan være lige så relevant i dag at skifte stillinger som for 1000 år siden. Men det er med garanti blevet mere presserende inden for bare de seneste 100 år at genoverveje, hvordan vi sidder. Ikke mindst stolemængden taget i betragtning. Og den forskningsmæssige viden, vi har, om de helbredsmæssige perspektiver.

Det handler også om, hvordan du skifter stilling

Den funktionelle værdi ligger i at tilbringe mere tid i gulvhøjde, i diversificerede stillinger.

Det vil samtidig hjælpe på din evne til at sætte dig ned og rejse dig op igen. Du skal jo først ned på gulvet for at sidde dernede, og du skal jo op igen på et (eller flere) tidspunkt(er).

Men vælg til en start et underlag, der ikke er for hårdt eller blødt, så udfordringen ikke bliver for stor eller stimuleringen af leddene for lille. Et gulvtæppe, en tynd måtte som eksempler.

Når/hvis du kan sidde i en hvilken som helst siddestilling komfortabelt, er det givetvis et tegn på en sund funktionel bevægelighed. Om end visse stillinger er mere krævende end andre, og derfor kræver hyppigere stillingsskifte, da presset fra tyngdekraften og kropsvægten på leddene varierer. 

Afhængigt af hvor komfortabelt du er i stand til at sidde på gulvet, jo mere vil dette, ifølge MovNat, også udvikle din kapacitet fra siddepositioner – og måden du skifter stillinger på:

“The more comfortable you are sitting in natural ground-level fashion, the more comfortable you will become for getting up from sitting to standing positions and getting down to sitting from standing positions” (The Practice of Natural Movement, s. 221)

At sidde i variable stillinger kan enten forbedre eller genskabe din mobilitet, hvis din krop er blevet stiv. Men stillingerne kan også være med til at fastholde din nuværende mobilitet. Andre fordele kan ses i form af forbedret squatting evne, og over tid vil du ikke have behov for at støtte dig med armene, når du indtager eller skifter stillinger. Du kan nemlig skifte stilling kun med underekstremiteten.

At træne de forskellige siddestillinger

Siddestillinger hører indenfor bevægelsesverdenen til et lag, der for eksempel indenfor “floor work”, altså gulvbevægelser, hedder siddelaget. Siddelaget danner en midte i forhold til det underliggende liggelag og det ovenfor figurerende kravlelag. 

I starten kan det være et helvede for mange mennesker, fordi de pludseligt opdager, hvor svært det er. Mange giver op med det samme. I stedet skal du væbne dig med tålmodighed og skifte stilling hyppigt.

Her følger nogle grundlæggende indfaldsveje, du kan lade dig inspirere af:

• Kortvarige smagsprøver på siddestillinger af 5-15 sekunder i løbet af dagen. Øv dig i at lære forskellige stillinger at kende
• Du kan sidde og holde en position statisk – eksperimentere med varighed og udholdenhed – uden at læne vægten til en side for at kompensere for det, der føles ubehageligt
• Du kan sidde i stillinger og arbejde bevidst med støttevævet ved at rokke lidt frem og tilbage og arbejde med leddene og din vejrtrækning. Kan du slappe af?
• Du kan sidde i en position og fokusere på andre kropsbevægelser, armbevægelser, rotationer med rygsøjlen, sidebøjninger, 8-tals bevægelser osv. Eller foretage mere styrkende bevægelser og statiske hold af ben i svævende positioner m.m.
• Du kan skifte mellem en eller flere siddestillinger i et roligt og dynamisk tempo med brug af hænderne som støtte, når du skifter imellem positionerne
• Du kan skifte mellem svære og lette stillinger, så du tilbringer kortest tid i de svære, men indtager dem tilsvarende hyppigere. Over tid tilbringer du mere tid i gradvist sværere stillinger
• Du kan skifte mellem siddestillinger uden brug af hænder
• Du kan skifte mellem siddestillinger og positioner eller bevægelser i liggelaget og/eller kravlelaget
• Du kan skifte mellem siddestillinger og inkludere rejseteknikker, hvor du først sætter dig ned, skifter rundt mellem stillinger og rejser dig op igen

Eksploration og individuel opdagelse

Disse er bare nogle af de forholdsvis talrigt forhåndenværende muligheder, der også rummer en naturlig grad af progression i sværhedsgrad. Selvom det kan tage sig forskelligt ud fra person til person.

En mere personligt præget tilgang kan inkludere brug af udforskning af forskellige bevægelsesmuligheder i forskellige stillinger:

• Hvad kan jeg bevæge i hvilken stilling, hvordan og hvor langt?
• Hvad kan min krop – i første omgang
• Kan jeg lege med redskaber i forskellige stillinger, vægte, elastikker, balancere med objekter – you name it… i anden, tredje og fjerde omgang

Ideen med at gå på opdagelse kan være flerfoldig. Dels at afmystificere egne bevægelsesindskrænkninger, dels at opnå mere fortrolighed med egne nuværende begrænsninger og mere specifikt, hvordan du nænsomt erfarer, hvordan din krop kan tilpasse sig. Måske kan lidt hjælp fra en pude gøre underværker i starten. Det er tilladt at gøre ting mere komfortabelt i den forbindelse. Det kan både understøtte din udvikling og sikre, at du ikke overbelaster væv etc.

Diamanten af siddestillinger – det dybe squat

Squat eller squatting er et helt kapitel for sig. Nogle stillinger kan være mere fundamentalt afgørende for den menneskelige organisme, men også fungere som overgangsbevægelse (læs adgangsbillet til) for andre stillinger og bevægelser. Og derfor angiveligt også mere værd at beskæftige sig med end visse andre stillinger.

Det dybe squat kunne være et oplagt eksempel herpå. En stilling, du “kan komme til at fortryde“, at du ikke længere kan indtage.

Pointen herudover er, at du også kan starte din research med at lokalisere, om der er nogle siddevaner, der fortjener mere af din opmærksomhed end andre. Det er med andre ord endnu en indfaldsvinkel til måden, du træner siddestillinger på. Igen ganske intimt forbundet med dit udgangspunkt etc.

Jeg vil i denne kropspraksis imidlertid nøjes med at referere til et Ido Portals berømte squattest, og forbigår i øvrigt squatstillingen for nu. 

At flette siddestillinger ind i en overbebyrdet hverdag

Det er i sidste instans dit eget ansvar at svare fornuftigt herpå. Det handler i stor udstrækning om at tillære nogle nye (sidde)vaner, så du rent faktisk gør brug af dem. Du bruger næppe det, du ikke er fortrolig med?

Du følger næppe heller en opskrift, du ikke har læst.

Lidt lavthængende frugter:

• Vælg én ny siddestilling, du kan gennemføre på din arbejdsplads, uden at det “vækker opsigt” og “rynkede bryn”
• Vælg én ny siddestilling at sidde i hver aften, når du slapper af. Læg et papir på sofaen med et stort x inde i en cirkel. Så burde symbolikken vist være på plads. “Det larmer af forbudthed”
• Tænk på de situationer i hverdagen, hvor du i forvejen er nede og i kontakt med gulvet. Eksempler er legio: i haven når du luger ukrudt, når du leger med børn eller børnebørn i stuen, når du skal smide tøj ind i vaskemaskinen (det kan klares fra en hel/halv knælestilling), når du vasker pletter af en væg, eller maler osv. 
• I stedet for at bøje dig forover, når du vil i kontakt med noget i gulvhøjde, kan du sætte dig ned først. Lidt spøjst, hvis du bare rækker ud efter en blomstervandkande, der står på gulvet. Men spøjst kan være gavnligt, hvis ikke du er for fin eller alvorlig (det her er i høj grad alvor) til at lege

Jeg skriver også mere herom på siden Arbejdsstillinger med omtanke.  

Mere viden om siddestillinger

Der kan gås meget mere i dybden med siddestillinger og grupperinger heraf, mellem stillinger med bøjede og strakte ben, knælende stillinger, kombinationer af disse. Desuden måder du kan skifte imellem forskellige stillinger på, der har en transitorisk, glidende overgang mellem sværhedsgrader.

Hertil kan du lægge de mange potentielle helende fordele ved bestemte stilligner som squat og seiza. Her er det værd at minde om sådanne potentielle fordele og tilbringe mere tid i stillingerne, afhængigt af dine individuelle problemstillinger eller behov. Fra gamle nakkeproblemer, fordøjelsesproblemer, stivhed i lænden, manglende ankelmobilitet osv.

Veloplagte videnskilder

Jeg vil anbefale, at du tager et kig på Thomas Pretsch’s website. Han går mere i dybden med de forbehold, der knytter sig til det at kunne komme i gang med arketypiske siddestillinger. Han har bl.a. en række råd til hvordan du kan gribe det an, i en e-bog, som han sælger til overkommelig pris. 

Alternativt er der et hav af introduktioner på både YouTube og internettet generelt. 

Tænk logisk og i et helt livsperspektiv

Læs også om kunsten at kunne rejse sig op, der ikke blot er en selvindlysende naturgiven gave, som bør ødsles bort i forglemmelse eller ugidelighed set i et livsperspektiv. Men derimod noget, der med fordel kunne indpodes i os mennesker fra barnsben, i skolen for eksempel, så vi holder evnen ved lige – livet ud. 

Er du skolelærer: start med at lære børnene det, du lærer dem, mens de er på gulvet, når det giver mening. Og det kan det gøre oftere, end du givetvis vil være ved. Megen fysioterapeutisk fremtidig møje kan spares herved, er min profeti.

Gode vaner er noget, vi indpoder på kløgtige måder, ellers tjener de ikke vores livsunderstøttelse. Hvorfor ikke starte tidligt? I øvrigt en erkendelse, vi kommer til jævnligt i alverdens andre sammenhænge.

De fleste voksne, der læser denne artikel, vil kunne konstatere, at en sen start, ikke er en comeback-strategi, der emmer af sprudlende lethed.

Start allerede i går, (næsten) uanset hvem du er.

At sidde godt handler om andet og mere end komfortabilitet. Det handler om at danse med tyngdekraften, at holde kroppen i aktiv bevægelse, selvom du tror, at den er helt i ro.

Hvem ved, måske udvikler der sig en ny gulvsiddende komfortabilitet til dig engang i fremtiden?