Karen Søgaard, Professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet beskæftiger sig i dette oplæg med arbejdsfysiologi og nakkesmerter. Hun indikerer, at det er et stigende samfundsproblem med betragtelige sygdomsomkostninger.
Karen Søgaard anfører, at forskningen viser, at kvinder har en større tilbøjelighed til at få nakkesmerter end mænd, endda globalt betragtet, samt at chancen for genkommende smertetilfælde øges, når man allerede har haft nakkeproblemer. Dette kan skyldes mange forhold.
Visse (muskulært forbundne?) nakkesmerter kan starte med at være harmløse og siden forværres, hvis vores adfærd og livsindretning, herunder arbejdsliv ikke harmoniseres hensigtsmæssigt. Ydermere kan der være individuelle forhold, som gør nogle mennesker mere disponeret for nakkesmerter end andre.
Det er måske lidt paradoksalt, at vi har så mange nakkeproblemer i lyset af, at meget af det fysiske arbejde er aftaget siden 1980’erne og frem. Nu vil alle gerne pege på computeren som den store skurk og synder. Nogle af de muskler, der er i søgelyset, er trapezius og serratus anterior, fordi de bl.a. leverer skulderens primære stabilitet. Men det er værd at påpege, at computerarbejde primært er belastende for fingre- og øjenmuskler.
Computerarbejde involverer typisk stillesiddende arbejde. Måske er manglen på (generel) bevægelse, også udslagsgivende for nakkesmerter, og andre rygproblemer, hvilket formodentlig kan medvirke til at skabe forskellige ubalancer i muskler og kroppens fysiologi. Jeg omtaler sådanne på siden Om stoleproblemer og faren ved at sidde – i videnskabeligt lys.
Det hedder sig da også, så vidt jeg ved, indenfor fysioterapi og ergonomi, at man skal vejlede folk i, at undlade at fortabe sig i “den bedste stilling”, der formodentlig ikke findes, men at det måske mere handler om at få så meget variation som muligt, eller i hvert fald mere, ind i hverdagen og i arbejdsstillinger. Se i den forbindelse Arbejdsstillinger med omtanke.
I arbejdssammenhæng har man desuden undersøgt forholdet mellem pauser med afspænding versus øvelser af styrkende karakter. Det lader til, ifølge noget forskning, at det bedste faktisk er styrketræning, eftersom pauser med udspænding ikke styrker musklerne. Det flytter ikke ved musklens kapacitet. Men en kombination er nok alligevel anbefalelsesværdig. For slet ikke at omtale andre tilgange end de to her nævnte. Forskningen viser, at forskellige tilgange kan have effekt.
Personligt vil jeg, på baggrund af egne grundige erfaringer, pege på SROMP, som et yderst vigtigt redskab til diverse former for nakkeømhed, stivhed og bevægeindskrænkninger m.m. i nakke og hals. Se også siden Mobilisering, og siden Mikropauser.
Smertetyper i den øverste del af ryggen, nakke- og halsregionen
Måske handler det ikke kun om nakken. Halsens muskler spiller måske en vigtig rolle i forhold til nakkens tilstand, idet de er antagonister. Derfor er afspændende kæbebevægelser, muskelpumpeøvelser og virkningsbevægelser (deviationer m.m.) antageligt med til at lindre et træk/hold på nakken ved at halsmusklerne forlænges/aktiveres. Se mere under nakkemobilisering.
Nakkerelaterede smerter er efterhånden så udbredte, at det ikke just er nogen overdrivelse at kalde dem ”folkelige”. Der optræder forskellige smerteårsager og statistikker, som fremhæver dette, eksempelvis på sundhed.dk. Men måske er der tale om en mere kompleks sammenhæng mellem en moderne livsstil, et moderne arbejdsliv, øgede krav og forventninger til evindelig omstilling, resiliens, fleksibilitet etc. samt de mange nakkerelaterede smertefænomener og symptomer?
Ifølge en omfattende tutorial fra PainScience til kroniske nakkesmerter – The Complete Guide to Neck Pain & Cricks er der nemlig også mange myter om nakkesmerter på spil. Guiden omtaler også, hvornår du skal være særligt opmærksom på mere potentielt alvorlige former for nakkeproblemer.
Primære nakkerelaterede smerter
Nakkesmerter kan, som også antydet på siderne nakkens anatomi og nakke og øvre ryg, dække over mange forhold, og her skal blot opridses tre hovedtyper af smerter, der kan spille en rolle:
- smerter i øvre (midt) ryg
- nakkesmerter og nakkestivhed
- hovedpiner
I virkeligheden er der sikkert tale om mange overlappende eller samvirkende fænomener, som ofte næppe lader sig entydigt udgrænse, men for overblikkets skyld kan vi eksempelvis tale om følgende typer af smertesymptomer:
- Smerter i øvre (midt) ryg
Populært kaldt for ”smerter mellem skulderbladene”. Muligvis et biprodukt af scapulære muskler, dvs. muskler der bevæger skulderbladet, som udsættes for posturalt betinget overbelastning - Nakkesmerter og nakkestivhed
Typisk posturale, dvs. holdningsbetingede problemer, hvor grundig massage, eller en omfattende triggerpunktbehandling muligvis kan være effektiv, eftersom mange muskler kan være involveret.
Nakkesmerter og nakkestivhed er ligeledes til stede ved tvangsmæssig hoveddrejning/hals (torticollis). Torticollis hører i øvrigt under dystoni, som er betegnelsen for en gruppe neurologiske sygdomme, der viser sig ved ufrivillige spasmer og muskelsammentrækninger. Dystone spasmer kan ramme muskler lokalt i et område – det betegnes en fokal dystoni. Dystoni betyder forkert spænding. Når der er tale om torticollis er det i hals og nakke - Hovedpiner
I tilfælde, hvor der ikke er tale om kranielle eller systemiske årsager, er der med en vis sandsynlighed tale om triggerpunkter i nakkemuskulaturen som årsag til hovedpiner
Læs evt. mere om smerter og smertesymptomer i relation til triggerpunkter.
Uanset hvordan vi kan afgrænse disse smerter i nakkeregionen, kan der både være tale om smerter, der kommer og går jævnligt. Nogle smerter er og bliver mere kroniske, og andre fortager sig hurtigt, eller ved en målrettet indsats mv. Der kan rumme forskellige tiltag. Det er ikke alle smertetyper eller årsagsforklaringer, vi bør være lige bekymret for, som førnævnte guide fra PainScience også påpeger. Andre smerter kan være svære at indkredse, som forklaret på siden Årsager til nakkesmerter.
Forskellige hovedpinetyper
Der findes et utal af hovedpiner, flere end 200, ifølge netdoktor. Nogle er sporadiske, andre hyppigt episodiske og andre igen kroniske. Meget groft sagt kan der måske skelnes mellem tre hovedtyper:
- Spændingshovedpiner
Mindre anfald af trykkende smerter, ofte lokaliseret omkring hovedet eller panden, eller en fornemmelse af, at noget smerter inde bag øjnene eller fra selve nakken. I relation til nakkesmerter er smerter med til at udløse det, vi kalder for cervikogen hovedpine eller nakkehovedpine. Desuden kan nakkelåsning og nakkehold medføre nerveudstråling fra nakkehvirvler op til hovedet. Spændinger i nakken kan endvidere, i kraft af vores muskulatur og bindevæv, forårsage spændingshovedpiner.
Symptomer på cervikogen hovedpine kan være en blanding af hovedpine, kvalme, anspændte muskler m.m. Massage og triggerpunktbehandling er antageligt velegnet til behandling heraf i de fleste tilfælde - Migræne
En mere alvorlig, dunkende, typisk halvsidig form for hovedpine, der kan forværres under forhold som ændrede lysforhold og lydstyrke samt ved aktiviteter i hverdagen. Der kan forekomme opkast, kvalme og synsforstyrrelser - Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)
Her er der tale om meget voldsomme hovedpinesmerter, som dog optræder meget sjældent. Lokaliseret omkring øjet. Kan stå på i op til uger og måneder med daglige anfald
Hvis din hovedpine optræder uden andre ledsagesymptomer, er den sjældent udtryk for noget alvorligt. Det kan være normalt løbende at have hovedpiner. Det anser jeg for at være en almen erfaring. Lidt udluftning og hvile til hjernen, en gåtur eller en ferie, kan gøre underværker i mange tilfælde.
Årsager til hovedpine
Hovedpiner kan formodentlig skyldes flere forskellige forhold. Blandt de muligheder, der figurerer, er eksempelvis infektioner, hjerterystelser eller som symptomer på helt andre sygdomme.
For hovedpiner gælder endvidere faktorer som alkoholmængde, kaffeindtag, kostens sammensætning, rygning (inklusive passiv rygning), væskemangel, tænderskæren og kæbeopspænding, et skævt tandbid, hormonale forhold, eksempelvis menstruation, samt medicinforbrug.
Derfor er det ikke altid lige nemt at pege på årsagen med stort Å. Mange forhold spiller typisk sammen. Læs evt. om “alle” de forhold, der kan være forbundet med hovedpiner i PainScience’s tutorial Complete Guide to Headaches.
Dog er (kroniske) spændingshovedpiner forbundet med triggerpunkter, ifølge Migræne og Hovedpineforeningen såvel som forskning angivet hos PainScience.
Hvornår er det alvorligt med hovedpiner?
Ifølge omtalte tutorial fra PainScience er der grund til lægeundersøgelse i følgende tilfælde:
- Din hovedpine er ualmindelig kraftig, 8+ på en 10’er-skala
- Den er usædvanlig vedholdende, mere end én dag ved meget høje smerteniveauer, mere end én uge ved moderate smerteniveauer
- Den er usædvanlig pludselig, en slags ”thunderclap” hovedpine, der fremkommer på sekunder eller minutter
- Din hovedpine er usædvanlig på alle mulige måder
- Din hovedpine er forbundet med andre bekymringsvækkende symptomer
Forskellen mellem migræne og spændingshovedpine
En kort sammenligning fra PainScience ser således ud:
| Spændingshovedpine | Migræne |
| Muskelskeletal smerte med særlige udspredende smerter fra kæbe og nakke | Neurologisk ”hjernenagen”, der tidligere blev klassificeret som vaskulær hovedpine |
| Som regel mindre alvorlig, men alvorlige spændingshovedpiner kan føles lige så modbydelige som migræne | Ofte værre, men kan også optræde i mildere form end spændingshovedpiner, sågar smertefrie, kun bestående af neurologiske ikkesmerte symptomer |
| Ofte begge sider | Som regel ensidig |
| Føles som noget trykkende, stramhed | Føles som dunkende med puls |
| Lydfølsomhed | Lysfølsomhed og visuelle forstyrrelser er almindelige |
| Lugtintolerance (osmofobi) forekommer aldrig ved spændingshovedpiner | Lugtintolerance optræder i under 40%s tilfælde |
| Ingen andre mærkelige symptomer | Mange sære symptomer, i særdeleshed sensoriske forstyrrelser, aura og prodromale symptomer |
Hovedpiner og muskulære årsagssammenhænge
Hvis din hovedpine føles på toppen af hovedet eller ovenpå hovedet kan den være forbundet med den øverste nakkehvirvel (C1/atlas), som vist på billedet, eller måske de nerver, der udspringer fra hvirvlen.
Faktorer som låsning, manglende bevægelighed eller slidgigt kan påvirke disse nerver.
Denne hovedpine kaldes ofte cervikogen hovedpine eller nakkehovedpine. I mange tilfælde (måske nærmere hovedparten) skyldes denne hovedpinetype formentlig snarere muskulære ubalancer og dysfunktionalitet. Den kræver ikke nødvendigvis manipulationsbehandling, hvis du tager ansvar i tide og opsøger massage og/eller arbejder med muskulaturen på en forebyggende måde, eksempelvis via mobilisering, eller styrketræning m.v.
Tindingehovedpiner eller hovedpiner på siden af hovedet, i højre eller venstre side, kan også skyldes nerver, der udspringer fra den anden cervikale nakkehvirvel (C2/axis). Det kan i mere alvorlige tilfælde skyldes alt fra låsninger i hvirvlen, til slidgigt og diskusprolaps. Men da denne type også kan betegnes som en form for cervikogen hovedpine, er der formentlig i mange tilfælde tale om forskellige muskulære tilstande, som først bør undersøges og derefter udbedres gennem eksempelvis massage.
Har du hovedpine på overfladen af hovedet, issen, kan det også skyldes bindevæv og muskler, der tilhæfter på selve kraniet eller hovedet. Spændte nakkemuskler er en hyppig årsag til hovedpine på overfladen af hovedet og kan karakteriseres som spændingshovedpine.
Ellers er spændingshovedpiner ofte et ledsagefænomen til muskelrelaterede overbelastninger i nakke- og skulderregionen. I den forbindelse kan der nævnes en udbredt smertekilde i form af overbelastning af tilhæftningssenen på musklen levator scapulae, ved scapulas øverste superiore og mediale kant. Den er dog ikke altid den værste smertekilde ved denne muskel, men vigtig nok til at behandle på, når der er symptomer.
Nogle mennesker oplever, ifølge Michael Langlo (Hovedpine, muskelsmerter og behandling. Derfor virker fysiurgisk massage på hovedpine og muskelsmerter, 2017), at spændingerne kommer fra hjernen, men, skriver han, det er næppe sandsynligt, idet hjernens væv ikke rummer smertereceptorer.
Men i venernes hulrum (venesinus) og andre blodkar i hjernen og i hjernehinderne (meninges), der omslutter hjernen, findes der mange smertereceptorer. Belastes disse nerveceller eller overstrækkes de, kan det være med til at overføre smerter, der af hjernen opfattes som om de kommer forskellige steder fra i hovedet.
Spændingshovedpine er i det perspektiv formentlig et symptom på, at muskulaturen er overbelastet, og at der hersker en fysiologisk ubalance, som hovedpinen er kroppens signal om. Hovedpiner er i denne forstand ikke smerter i hovedet, men smerter, der overføres til hovedet i forbindelse med overbelastet muskulatur.
Netop øgede spændinger i muskulatur og bindevæv, kaldet tonus, er sandsynligvis en særligt udbredt hovedpineform.
Samfundshovedpine
Der er naturligvis statistik, du kan konsultere vedrørende hovedpineforskning. For eksempel kan du læse hos Dansk Hovedpine Selskab, at hver 10. dansker oplever hovedpine mindst en gang om ugen, at 1,5 millioner mennesker oplever hovedpiner mindst en gang ugentligt. At cirka 200.000 har hovedpine hver evig eneste dag. Og det måske mest opsigtsvækkende – at det estimeres, at samfundsøkonomien belastes med 3 millioner sygedage årligt, hvilket angiveligt skulle gøre hovedpine til en af de mest almindelige sygdomme.
Dette kan umiddelbart fremstå som skræmmeagtige tal, men det er vigtigt at se problemstillinger i en bredere kontekst, at forstå nuancer bag tallene og altid sætte sig ind i sammenhængen bag statistik.
Hovedpiner er, vil jeg formode, et etableret problem i en kultur, der er meget ”hovedorienteret”. Vi sidder, tænker og arbejder ved skærme, skal forholde os til en konstant fluktuerende og omskiftelig forandring i verden omkring os. Og måske befinder vi os for lidt uden for i den friske luft. Mange er i kraft af deres arbejdsvilkår eller føler sig måske af forskellige livsomstændigheder bundet til en lidt for bevægelsesfattig livsform, der “fastlåser dem”.
I lyset heraf har bevægelse nok aldrig været mere relevant, som modtræk til den konstant accelererende teknologisering af samfunds- og arbejdsliv.
Hvad angår hovedpiner specifikt, er der mange erfaringer der taler for, at rolige former for kropspraksisser kan have en positiv og gavnlig virkning på mange former for hovedpinesmerter. Det være sig gåture, diverse afspændingsteknikker, meditative praksisser, tai chi, yoga, vejrtrækningsteknikker etc.
Se i øvrigt vejledning for nakken for flere tips vedrørende nakkerelaterede problemer.