Kedsomhedsdoser i overstimuleringens tidsalder

Forside > Kedsomhedsdoser i overstimuleringens tidsalder

Kedsomhed som nødvendig livsdosis er, hvad du her stilles i udsigt. Ikke en optimeringsteknologi, ikke en AI-girlfriend, ikke en tøjdyrsbamse med “indbygget empati” eller mere infinity-scrolling i din streamingtjeneste. 

Denne (livs- og/eller krops-?) praksis lyder noget højpandet og spekulativ. Nogen vil tilføje samfundsmæssig sprængfarlig. Et forsvar for noget, de fleste flygter fra, som var de fanget i nødudgangen til en kuldsejlet koncertoplevelse. Men som ingen helt kan undslippe, når det kommer til stykket.

Du bør overveje at værdsætte kedsomheden. Som en naturlig del af tilværelsen, ikke som en kultfetish på linje med absintdrikkeri i arven fra Van Gogh eller som en modedille på linje med den grønne krokodille, der storprydede nogens t-shirts i 80’erne.

Jeg drøfter af samme årsag i mit blogindlæg Kedsomhedens berettigelse i overstimuleringens tidsalder i flere funklende detaljer, og uddestillerer heri de bedste teoretiske overvejelser, jeg sådan lige havde ved hånden. For at oplyse om dens væsen og vores hyr med den.

Nedenstående er den praktiske vinkling, du kan driste dig til at introducere i din hverdag, hvis ikke du opfatter det som endnu en invaderende rådssamling, der foranlediger øget panikangst og hadefuldhed til op og begge øreflipper. 

Se det som en vovet og dydig “praksis”, eller en måde at være i live på, som faktisk har en berettigelse. Ikke kun er for børn eller dem med intellekt på Einstein niveau. Eller noget, der skal spindes optimeringsguld på i selvhjælpsindustrielle forehavender. 

Kedsomhed er kedsomhed, og det kan være, at det er en lidt anden måde at være med dig selv på, end du er vant til. Måske endda ligefrem noget, du bør tage mere alvorligt, på linje med tålmodighed, taknemmelighed og andre “undertrykte?” dyder.  

Jeg formaster mig altså til at præsentere en pixiguide til bedre, nå nej, bare til kedsomhedsoplevelse eller modne tanker om kedsomhedens berettigelse – og placering eller mangel på samme i dit liv.

Kunsten at kede sig formeligt (men næppe ihjel)

Det er vanskeligt at anbefale noget, som måske mere er en tilstand, vi oplever og bliver indfanget af, og jeg vil derfor starte med at minde om forskellen mellem den hverdagslige kedsomhed og den dybere eksistentielle meningsrelaterede kedsomhed.

Adspredelser har vi nok af for den første, den anden byder på flere udfordringer. 

Nedenstående er foranlediget heraf, ment som højttænkning, spørgsmål til selvransagelse, egne pejlemærker og frivillige bedste bud, der altid er åbne for erfaringsrevision.

Og det er ikke så meget råd, som smagsløg til eftertanke, der her væder ganen:

• Hvornår har du sidst kedet dig?
• Forveksler du effektivitetsabstinenser og utålmodighed med ægte kedsomhed?
• Er der overhovedet stunder, hvor du er alene med dig selv, uden teknologi, andre mennesker, larm og begivenheder, hvor du ikke tænker over, hvad du gør og hvorfor, eller at fylde tiden ud med noget?
• Hvilken form for kedsomhed føler du dig omsluttet af – af de typer, jeg omtaler i førnævnte blogindlæg?
• Opmærksomhed på yderpolerne. Kedsomhedsfigurer kan være en væg at spille følelsesmæssig og psykisk bold op ad. Oplever du at være i et hul, der leder hen til noget andet, som er gunstigere, eller er du snarere på vej ind i en mere uhensigtsmæssig sindstilstand?
• Giver du dig lov til at kede dig, uden at den indre slavepisker og kritiker øjeblikkeligt tvinger dig til aktivitet, der er formålsrettet – med afsæt i en hård appel til din indre samvittighed?
• Er din kedsomhed foranlediget af noget bestemt, du er bevidst om, eller er det mere noget, der opstår? Vil du gøre noget vil det, eller skal det have lov at udleves?
• Har du huller i din kalender, du ikke fylder, fordi du bevidst vil lade en indre tilskyndelse vokse ud af tomheden/kedsomheden – og har du tillid til, at noget kan opstå ud af ingenting? Lidt lige som når du tegner kruseduller.
• Har du bestemte kedsomhedsstrategier, du tyr til, når du oplever kedsomhed, og hvorfor skulle det evt. være gavnligt for dig?
• Er du faldet i optimeringsfælden ved at se kedsomhed som en ressource, der skal fremmane endnu mere effektivitetshunger. Du har kun ca. 4000 uger i gennemsnit at gøre godt med, hvis vi skal tage regnearket frem.
• Kig på dine vaner og din potentielt tyranniske valgspiral. Er der noget her, der forårsager kedsomhed?
• Lidt fifs til din bevægelsesiver eller dannelse ud i bevægelse. Træller du i den samme hamstermølle dag ud og dag ind? Prøv med et luftpistolskud eller med mere omtanke at indføre noget bevægelseskulturelt salt i dit blødende bevægelsessår. Tænk i bevægelsesdiversitet og overvej at stige ombord på færdighedskarusellen, eller overvej at løse opgaver med bevægelse.
• Ked dig bravt eller halvt ihjel, valget må være helt op til dig. Du stilles hverken kreativitet eller fortabelse i udsigt. Du må være opmærksom på, at det er uden for mine hænder at lære dig kedsomhedens kunst – og om den er værd at lære.
• Kan en journalføring være en vej ind i en konstruktiv kedsomhed – at vente roligt på ordene, indtil du har noget at udtrykke?
• Find nogle ekspertråd, noget med at “trille tommelfingre”, eller bare at søge adspredelse (husk der er adspredelse for den umiddelbare kedsomhed, men næppe den dybe, som Heidegger vil lære os om).

Selv om kedsomhed måske ikke kan reduceres til et nødvendigt onde, en menneskeret, en pligt, et kategorisk imperativ, en model eller figur, er kedsomhed måske en sund praksis, der indfinder sig, tiltænkt eller ej, som kan vise os vejen til mere vigør. Mere overblik over det værdifulde i vores liv. Det, vi er taknemmelige for og måske børe værne mere om?

Måske forelskelse kunne være en vej frem, hvis du er hårdt ramt. De siger, det er noget ret kraftigt stads.

Er du mere til filosofiske øvelser, kunne du overveje Roger-Pol Droits At se ned på stjernerne – Og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen. Det lyder som noget, der kan vriste dig ud af kedsomheden og åbne for mere kontakt med verden.

Karnovs lovsamling har haft ry for at være et middel mod den del, der peger i retning af søvnløshed, men det er jurister nok uenige i. Hver sjæl sin frelse. Du kan også overveje at arbejde dig selv i søvn. 

Udmattelsen findes, ikke kun abrikostræerne.

Vær ikke bange for at kede dig. Du er ikke kun et produktionsdyr, du er et dyr der kan lære at komme i bedre kontakt med dig selv. Som ved massage er kedsomhed måske en måde at balancere sig selv på, eller det, der har taget over- eller underhånd. 

Hvis du hellere vil høre en radiudsendelse, der på spændende vis går ganske elegent og dybt ind i nogle af kedsomhedens gemakker og detajler, vil jeg anbefale dig at lytte til “Bliv kedelig og bliv lykkelig” fra Brinkmanns briks, 24.05.2023. Eller “Jeg keder mig!” fra Supertanker, 23.02.2021. Begge udsendelser har haft kedsomheden oppe og vende og deler ud af væsentlige indsigter og erfaringer.

Du skulle jo nødig komme til at kede dig, vel.

Ked dig bravt min kære læser i mindre doser eller for alvor. Til du når ud på den anden side og solen titter frem igen og inspirationen spirer og bobler. Eller nogen råber på din opmærksomhed.

Kedsomhed med god samvittighed. 

Det er stadigvæk en menneskeret, du kan overveje at kæmpe for eller være i kalibrerende kontakt med. I værste fald må du stå den igennem.