At trække vejret. Bare at trække vejret. Det kan lyde så simpelt, og alle praktiserer vi det med største selvfølgelighed. Intet liv uden vejrtrækning og, kunne der tilføjes, intet godt liv uden god og velfungerende vejrtrækning. Så fundamentalt er det.
Det er vigtigt at vide noget om kunsten at trække vejret godt, og at kunne bruge vejrtrækning praktisk og målrettet. Det vedrører nemlig selve det at leve. Man kan blive syg, hvis man trækker vejret uhensigtsmæssigt.
At leve uden at vejtrækningen påvirkes heraf forekommer indlysende usandsynligt. Derfor gør vi klogt i at studere, hvordan vi opnår og fastholder en god balance i vores vejrtrækningsmønstre, teknikker og vaner. Uanset om vi har haft traumer tæt inde på livet, er konkurrencerytter, hjemmehjælper, fridykker eller dyrker yoga for begyndere.
Iveto, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons
Her er f.eks. den klassiske yogastilling “Barnet” (Child Pose):
Historisk set har vejrtrækning været forbundet med begrebet “livskraft” (life force). Ord som sjælen og psyke er hvirvlet ind i mystikken om vejrtrækningen. Der knytter sig dybe religiøse og psykologiske fortolkninger bag fænomenet, som har forskellige udlægninger fra kultur til kultur. Det er ikke kun et anliggende for fysiologer. Men det er fysiologiske mekanismer, jeg her formidler, ikke den kulturhistoriske dimension.
Er du interesseret i at læse om vejrtrækningens historie, kan du for eksempel give dig i kast med en bog af James Nestor (2020). Breath: The New Science of a Lost Art.
Er det vejrtrækningen, der styrer “det hele”?
Det er langt fra tilfældigt, at jeg vier en større del af min opmærksomhed i formidlende øjemed på vejrtrækningen. Det har noget med dens forrang at gøre. Vejrtrækningen er, når vi spoler en masse “kausale årsagskæder” tilbage, måske det sted hvorfra mange ting udarter sig i forskellige, både gode og uhensigtmæssige, for ikke at sige katastrofale retninger.
Hvis jeg skal prøve at give et kort svar på, hvorfor jeg mistænker vejrtrækningen for at stå bag mange af vores sygdomsproblematikker, skyldes det vejrtrækningens rolle for mange vitale livsprocesser. Det er ikke det, at vejrtrækningen er det eneste eller det vigtigste ved dine problemer.
Det er snarere det, at vejrtrækning måske er den oprindelige kilde til noget, som kan vokse sig til helt andre og systemiske problemer i kroppen – hvor vejrtrækning måske er det sidste, du forbinder hermed.
Cheks totempæl
Paul Cheks totempæl er udviklet omkring 1994, på baggrund af 10 års praksis som “Holistic Health Practioner”, styrkespecialist, neuromuskulær terapeut, med speciale i kroniske skader og medicinske “failure cases”.
Pauls Cheks fantasifulde, spekulative, men empirisk underbelyste hypotese handler om, at han kom til en erkendelse af at følge mange eksperters måde at behandle klienter på. En erkendelse, der fik ham overbevist om, at de alle, trods mange forskellige teknikker, arbejdede med at løse symptomer. De symptombehandlede.
Det var baggrunden for, at han ville søge dybereliggende årsager til de mange kroniske problemer, han var omringet af i sin hverdag. Han fandt frem til, at svaret lå i fysiologien. At studere kroppens kontrolsystemer. Han korellerede sine studier af menneskets udviklingshistorie med anatomi og fysiologi, som var foranlediget af studier af nervesystemets og hormonsystemets hierarkiske natur.
Det, han fik indblik i, er, ifølge ham selv, de essentielle betingelser, som skal være til stede for, at en organisme kan overleve. Fra enkeltcellede organismer til vandmænd, hunde og katte, chimpanzer, hvaler eller mennesker. Resultatet er den kunstneriske “totempæl”, der er uhyre kompleks at gengive og som er skabt på baggrund af hans egne studier og praktiske erfaringer, omend undersøgt af Mayo Clinic og andre lægevidenskabelige eksperter. Alternativt pionerarbejde.
Men hvad har alt det med vejrtrækning at gøre, tænker du sikkert? Jo, vejrtrækning ligger i toppen af denne totempæl. Chek har forsøgt at finde ud af, hvor tilskyndelsen til at trække vejret kommer fra, og fandt ikke de svar, han søgte i lægevidenskaben, så han rejste videre ind i meditationens verden, for at blive klogere. Selvintrospektion.
På indre opdagelse
Chek kastede sig ud i individuelle empiriske studier, hinsides evidensen. Han nåede frem til, at universet består af to kvaliteter: “intethed” og “nogethed”, tomhed og fuldhed, hvad det så end er.
Tomheden kulminerer i de såkaldte sorte huller og bliver til “noget”. Og denne interaktion skaber alle de såkaldte naturkræfter, vi kender fra fysikken og kvantefysikken, og danner basis for såvel “liv” som menneskelig fysiologi og psykologi. Jeg skal som ikke-fysikker, med stort IKKE, undlade at kommentere på “rigtigheden” i disse “spekulative indre opdagelser”.
Universet trækker vejret, skriver Chek, den såkaldte “kosmiske inhalation”, eller indånding. Dette illustrerer han med et billede af en galakse med et sort hul og går videre og hævder, at der ud af sorte huller fødes hvide huller, fra hvilke stjerner fødes, såkaldt “kosmisk exhalation”, altså udånding.
Vi er på den vilde klinge her, kan du nok høre, og jeg undskylder min hjælpeløse overforsimpling. Der kommer lys og stof ud af de sorte huller, viser billedet. Eftersom alt stof på atomart niveau og opefter konstant udstråler og udveksler energi, forekommer det Chek, på en baggrund af indre opdagelser og studier af videnskab, at åndedrættet er en indlejret kvalitet ved universet selv.
Universet trækker vejret, vi kommer fra universet, i form af en lang kompliceret proces, og evolution. Dvs. vi trækker vejret, fordi universet trækker vejret, hævder han. Meget spændende, meget svært at begribe, umiddelbart.
Åndedrættet og menneskets overlevelse
Åndedrættet har til dels noget at gøre med livsviljen, motivationen til at leve, følelser osv. Mange klienter stopper med at trække vejret, når de har det svært, viser erfaringen. Nogle ægtefæller stopper med at trække vejret kort tid efter, at de mister deres kære igennem et langt liv, og dør måske af “meningstab”.
Mennesker med dårlige følelsesmæssige tilstande og energitilstande kan tilsvarende forbedre livslysten via åndedrættet og via åndedrætsteknikker. Bevares, der skal mere til end det, men det er formodentlig et godt sted at starte en personlig udviklingsrejse.
Det første og vigtigste for at skabe en varig og livsvigtig forandring i krop og sind er derfor at have et værdigt motiv, en kærlighed, som rækker udover dine udfordringer. Noget, der er værd at leve og trække vejret for.
Chek rangerer åndedrættet øverst af den simple grund, at den udgør den mest essentielle fysiologiske funktion i kroppen, når det kommer til at sikre vores overlevelse. Ingen vejrtrækning = intet liv.
Herudover er det vigtigt at forstå, at vore emotionelle og mentale tilstand påvirkes af vejrtrækningen. Når vi udsættes for pres og modgang, skriver Chek, afspejles det i spændingen i diafragma, mellemgulvsmusklen. Hos et velfungerende menneske skal to tredjedele af vejrtrækningen komme fra en udvidelse af af maven, mens brystet kun leverer den sidste tredjedel.
Læs i praksis, hvordan du trækker vejret korrekt på siden Diafragmatisk åndedræt.
Vejrtrækningens fysiologiske basis
Chek hævder, at de fleste mennesker har det omvendte problem, “inverted breathing pattern” eller “fear pattern”.
Vejrtrækningens fysiologi kan således på et meget konkret plan være en nøgle, der ægger til mere motivation i omgang med vejtrækningen, trods sin indviklede natur. At forstå åndedrættet på et dybere plan kan være starten på en positiv ansvarsspiral. Det er vanskeligere at ignorere en dybere indsigt.
For eksempel kan hovedpiner og nakkespændinger, blandt andre forhold, være meget muskulære spændingsudtryk for restriktive åndedrætsvaner. Derfor er sådan noget som regelmæssig udspænding med vejrtrækning vitalt for at mindske et for stort pres på det respiratoriske system. Tilbage til indåndingen.
På en indånding dropper diafragma ned, forklarer Chek, og der skabes et negativt tryk i lungerne og luften trækkes ind. Denne nedadgående pumpebevægelse er essentiel at fastholde hele livet, da det er den vigtigste biologiske pumpe i kroppen- Ikke venepumpen eller andre vigtige forhold.
Vejrtrækningspumpen samarbejder med mavevæggen og bækkenbunden om at sørge for at blod og lymfevæske kan flyde frit igennem kroppen. Ydermere er mavebevægelsen med diafragma essentiel for at bibeholde motilitet, dvs. bevægelsen af organerne.
En lille vejrtrækningstest fra maven
Har du udfordringer med ikke at kunne udspile maven på indåndinger, kan det skyldes en blokering i form af spændinger eller triggerpunkter i diafragma eller andre mavemuskler.
Hvis du slapper af i maven, skulle du gerne kunne tage fat med dine fingre op under den diafragmatiske bue ved ribbene og mærke efter ømme punkter. Prøv at holde et tryk på evt. ømme områder i op til 20 sekunder med en intensitet, hvor det føles terapeutisk, altså “godt-ondt”. Dvs. du kan mærke smerte, men kan stadigvæk slappe af.
Dette kan være en nem måde at få mere adgang til friere vejrtrækning. Kan du slet ikke få fingrene ind under dine ribben, kan det være et tegn på, at du har behov for behandling af en kompetent massageterapeut, med henblik på at få genskabt en mere naturlig åndedrætsmekanisme.
En vej ind i meditation
En oplagt følgesvend for vejrtrækning er selvindsigt i form af meditation. Udøvere heraf konstaterer som regel, at en fokusering på vejrtrækningen hjælper dem med at slappe af. Her kommer vi med al sandsynlighed i kontakt med vores følelser, ikke mindst vores “emotionelle og mentale bagage”.
Netop denne opdagelse får erfaringsmæssigt mange til at kvitte foretagende. Det kan være skræmmende “at møde sig selv”. Men Chek anbefaler, at du forsøger at fokusere på din livsdrøm, hvis du har en. At du er åben overfor at give slip på hidtidige smerter og udfordringer, for i stedet at opleve et stærkere nærvær. En evne til at være mere til stede i nuet.
Quick fix i form af vejrtrækning
Det er ellers noget, jeg normalt forsværger, at jeg holder mig langt fra. Men nogle ting kan faktisk forbedres dramatisk på ganske kort tid.
Prøv selv med denne enkle vejrtrækningsteknik, der involverer et skifte mellem næseboerne. Øvelsen kan være god som indledning til mere rolige praksisformer som Tai Chi, Qi Gong eller meditation. Eller bare når du har haft en travl dag og har brug for noget effektiv “grounding“, der ikke er på pilleform. Måske dette er et værdifuldt modtræk til nogle former for hovedpine:
- Blokér for det ene næsebor med en finger
- Træk vejret ind og ud én gang gennem det åbne næsebor
- Luk herefter det næsebor, du har trukket vejret igennem
- Gentag processen med det andet næsebor
- Fortsæt 3- 6 minutter
Er du blevet lidt klarere i hovedet bagefter? Hvis ikke, prøv at fortsætte lidt længere. Du kan udføre øvelsen så ofte og så længe, du vil, uden negative konsekvenser, ifølge Paul Chek.
Du kan læse mere om forskellige vejrtrækningsteknikker, og hvordan du bliver fortrolig med disse, under kropspraksissen Vejrtrækningsteknik.
Vigtigst af alt, træk blot vejret dybt nede fra maven – og gør det oftere. Så er du allerede i færd med at skabe optimale betingelser for din egen livsforebyggelse.