Denne kropspraksis er lidt uortodokst og respektfuldt dedikeret en praksis, der kaldes mind-wandering. På dansk tankevandring. Ikke “power-ruminering”, ikke overdreven eskapisme, ikke løssluppen romantisk dagdrømmeri (men jo, raffineret og måske til dels ubevidst dagdrømmeri nok alligevel), ikke depressiv hensynken eller “stening” efter en bytur i overdrive.
Forvirret? Det kan jeg godt forstå.
Vi taler om kunsten at lade tankerne vandre frit uden kontrollerende, målstyrede (over)greb, der partout skal dirigere og målrette tankerne. Sådan som virkeligheden jo typisk ofte tager sig ud. Om måske netop derfor. Men dermed ikke sagt, at tankevandring ikke kan have strategisk potentiale.
Tankevandring, eller mind-wandering, er neurologisk kalibreringskunst for grundtilstandsnetværket i hjernen. The default mode network (DMN). Det er en del af vores evolutionære udrustning, en del af vores mentale immunsystem, såvidt jeg kan se.
Det teoretiske tanketogt kan du prøve kræfter med i indlægget Mind-wandering – et stejftog i tankevandringens landskab og det slentrende sind.
Jeg har skrevet denne kropspraksis i slipstrømmen på en sommerferie, hvor denne praksis måske har særlig grobund for at udfoldes. På linje med vegeterende udpusten og ihukommelse af “den lille kedsomhed” og andre sysler som at dvaske, gro nye ideer, trives i familiært selskab, være (ufrivilligt) passiv, skabsdovne, dase, drive den af, slappe af og “chille”.
Jeg har med lidt selvvalgt snilde placeret denne praksis under Øverste etage her på sitet, selvom noget unægteligt lader til at foregå ubevidst. Jeg er blevet mere opmærksom på dens uerkendte eller måske snarere undervurderede (for ikke at være påståelig og sige nogle steder totalt negligerede) potentiale i en overflods- og opmærksomhedsøkonomi, der pirrer os i retning af zig-zaggende stimulusudmattelse på daglig basis.
Mentalt helle og naturmedicin
Tankevandring kan ideelt set være det, der gør, at det, du lige har glemt og ikke kan huske, men næsten lige har på tungen, pludseligt kommer til dig. Ad omveje.
Men det kan måske også være en kærkommen flugt, når den psykiske krise kradser. Et “kontor hvor kun du har adgang”, “en vej til overlevelse, når kritikken hagler ned over dig” eller en berettiget ta(æ)nkepause, der ikke er ukonstruktiv til trods for, at den ikke (nødvendigvis) er formålsrettet.
Tankevandring kan muligvis være et led i at finde tilbage til sig selv og “detoxe” fra en ond verdens larm. Som en klient, jeg mødte, plejer at gøre en måned hvert år. At trække stikket og tage ud i naturen, hvilket paradoksalt nok også kan udarte sig til en ny konkurrenceform, vel at mærke hvis den ureflekteret doceres på recept.
For det første er det ikke givet, at alle oplever samme effekt. Nogle mennesker med komplekse psykiske problemer, kan føle sig yderligere mislykkede og det kan udarte sig til, at naturen reduceres til et servicecenter, en velvære ressource eller endnu en teknologi.
Men men, jeg er varm fortaler i almindelighed for tankevandring i naturen – og har tillid til naturens mange luner. Det er værdifuldt og spænder godt overens, synes jeg. Men pas på med forventningerne til dosering og effekt og skridttællermani og sundhedshysteri.
Prøv at være til stede i naturen og mærke naturen og lad dernæst tingene ske – lidt af sig selv. Prøv bare at gå. Og erfar, hvad der sker ved det.
Mind-wandering, den fritflydende prospektive dagdrøm, er et vidunderligt redskab, der også handler om at undersøge sine forventninger. Når du går, kaldes der på din evne til prospektion. Du er din egen oplevelsessimulator. Du kan lave udkast til verden, ikke bare din egen, men også andres. Det er et mentalt helle, som samtidig kan forbinde dig med andre mennesker og hvordan trivsel jer imellem kan afstedkommes.
Dagdrømmeri deluxe
Mind-wandering er dagdrømmeri, men den negative klang gør, at ordet dagdrømmeri er uheldigt. Det redegør jeg en del for i indlægget om selvsamme praksis.
Jeg kan sådan set også godt følge præmissen om, at mind-wandering til dels kan være en befriende drømmetilstand, der gør hverdagen tålelig, når konfliktualiteten bliver for voldsom, eller kundekonflikter skal “sindsbearbejdes”. Eller du bare har brug for et lille hvil, til at drømme dig hen på en øde strand, som taxachaufføren gør i filmen Collateral (han får i øvrigt hurtigt brug for at komme tilbage til virkeligheden).
Et drømmeri, der givetvis kan tage overhånd, hvilket Hollywood udmærket er klar over, for nu at lancere en oplagt interesse, der har kommercielt sigte. Er mange film ikke eskapisme, når alt kommer til alt? En billig og korrumperende brug af tankevandringen eller andre ressourcer i dit grundtilstandsnetværk (DMN)? Eller er jeg helt galt afmarcheret nu?
Og hvorfor så mange afsnit af de her serier?
Er Hollywood vores bedste venner, når vi skal blive gode tankevandrere og genoplade de mentale batterier og lade DMN arbejde i fred?
Kan vi lære at sætte højere standarder for denne vandring i sindet, er egentlig mit vigtigste spørgsmål? Noget der slår at flade ud foran tv’et eller andre skærme og “slukke for hjernelampen”, mens der kører en skærm, der påvirker din indre skærm samtidig? Vi skal blive bedre til indre sindsbearbejdelse, ikke kun bedre sansning af omgivelserne.
Tankevandringens praksis
Jeg vil gerne have kvalitet ind i mine slentrende tanker. Jeg vil ikke kun pirres af digitale forlystelser og spændingsmomenter i underholdning, der samtidig også skal fastholde mit fokus om mere skærmbrug.
Jeg har forsøgt at opstille en “top 20” af spredte og henkastede associationer til praksisforslag, udover hvad jeg allerede har berørt i blogindlægget, hvor også bevægelse figurerer med eksempler:
- Gød jorden for mere tankevandring – eksempelvis med slowwalking-ideen til at bringe dig ind i en tilstand af modtagelighed overfor mere fri tankeassociation. Virkelig en øvelse for de utålmodige gemytter rundt omkring. Minimum 10 minutters praksis med denne nær slowmotion-agtige gang
- Få styr på forstyrrelser. Notifikationskontrol – tag styringen på, hvem der skal kunne sende notifikationer til dig og hvordan
- “Et moderåd – skab et safe space”. Sæt tidszoner op, hvor dit mentale rum ikke må invaderes. Gør som teenageren “enter this room at your own risk”. Skal en telefon kunne forstyrre dig midt under en morgenrutine? Under en arbejdsopgave? Kan du vente med at rode med din iPad til efter din kropspraksis eller dit arbejde?
- Bud nr. 8 i Christopher Hitchens Vanity Fair opdatering af De ti bud lyder – “turn off that fucking cellphone” og er lidt morsomt, selvom han næppe var ude i et underholdningsærinde som sådan, da han fyrede den af
- Hold (nogle) møder og eller samtaler, mens du går. Det ændrer en række forhold ved samtaler m.m. og gør, at du får gået mere. Det kan måske også påvirke tankevandringens bidrag til mødernes udbytte. Andre benytter sjovt nok også stilhed som greb i møder rundt omkring
- Rumination og prokrastination med måde. Læg mærke til dine følelser. Læg mærke til, om du dvæler unødigt ved de samme ting igen og igen og igen. Om din tankevandring går i stå eller bliver ufleksibel og ensporet
- Er du moden til et tankeskifte? Vær konkret, ikke bekymringspsykolog på dig selv. Registrér hvis du er på vej ud af et arbejds- eller tankemæssigt skråplan og læg så mærke til, hvilke følelser, der pisker dig til at fortsætte. Stil kritiske spørgsmål til den bagvedliggende logik – og giv slip, så godt du kan, ved at bevæge dig eller skifte handling
- Kedsomhedens genindførsel som obligatorisk livspraksis. Lars Svendsens bog Kedsomhedens filosofi er en glimrende indføring i de mange sindstilstande eller stemninger, der grænser op til kedsomhed
- Bliv klogere på, hvad et Selv er. Det kan du læse om hos Søren Kierkegaard i bogen Sygdommen til døden, som handler om det at miste sig selv i fortvivlselse. Det er noget med et selv, der forholder sig til sig selv. Men lad være med at være navlebeskuende. At forholde sig til sig selv handler også om at forholde sig til sit forhold til andre – tænk ud over egen næsetip
- Lær at “mikrodosere lediggang” med flere pauser – også mikropauser. Men også andre pauser, der er fremmende for, at DMN netværket kan komme i omdrejninger
- Forstå dobbeltbetydningen i ordet tanke-vandring. De er to alen af samme stykke. Gå dig til dine bedste tanker, eller gå ind i glemslen, hvis du går længe nok
- Praktisér (næsten) ingenting eller i det mindste “kosmisk ubetydelighed” med jævne mellemrum
- Kom overspringshandlinger i hu, forstå værdien i en opvask, et minut eller to i solen uden for dit hjem, eller lidt oprydning i huset, hvis du er gået i stå. Men lad være med at hænge fast i dit eget bud på den store samtidsroman i 16 år – eller det, der er værre
- “Sov på det”, slap af inden en vigtig opgave eller eksamen, med en dårlig film, fremfor en krævende roman (men vogt dig for Hollywood:)
- Er du i tvivl, kan du benytte de forskellige typologier i blogindlægget til at lodde, om du er på vej ud af en ugunstig tanketangent. Hænger du for meget i fortiden, eller er det rarest at spole frem i tid, når en opgave er kedelig eller noget er i udu? Hav et vågent blik for din færden i for- såvel som fremtid. Skab balance i forholdet prospektion og retrospektion
- Overvej skærmfrie dage eller tv-frie aftener, hvor der ikke er stimulus fra digitale verdner til at fremme din egen indre verden
- Overvej at købe dig til reklamefrit brug af digitale tjenester
- Megen søvn afhænger af gode søvnforberedelser. Bliv verdensmester i aftenrutiner og middagslure
- Lev et liv med sigte på mental balance. To yderpoler at undgå: mani og depression
- Brug hovedet effektivt – følg denne opskrift: 1) skab mange udkast, 2) vær god til at udvælge et relevant udkast. Du kan alligevel ikke overskue det hele, og det er ikke muligt ikke at gå glip af noget
Der er sikkert mange andre måder, du kan facilitere mere og bedre tankevandring på. Forleden lå jeg på min gamle solvogn, der efterhånden trygler om mere træbeskyttelse, og kiggede op i skyerne efter at have læst i en bog. Da slog det mig, at dette skykiggeri, hvor skyformationerne driver roligt forbi, og til tider skygger for solen, måske er særligt velegent til lidt tankevandring.
Jeg omtalte i blogindlægget en række kropspraksisser, der ligger lige opad fænomenet efter min mening. Jeg vil rigtig gerne pege på gåturen ved vandet som den praksis, jeg har mest fidus til. Ikke at andre gåture ikke kan være lige så befordrende. Men det hedder tanke-vand-ring.
Den sidste streg fandt jeg selv på. Du går, tænker, ved vandet, men går ikke nødvendigvis i ring. Slet ikke dårligt.
Om at håndtere ruminering
Tankevandring kan også lede til en mere kredsende form for ruminering, der kan være mere eller mindre tvangsbetonet og påvirke søvn og øvrige aktiviteter.
Chris MacDonald byder gudskelov på en del råd i henhold til netop ruminering og den gode søvn.
Ruminering er nemlig ofte på spil lige inden sengetid, hvor “tankevandringen” undertiden kan udarte sig til bekymring og ængstelse og manglende søvn, hvis dagen ikke flaskede sig som ønsket. MacDonald opstiller nogle konkrete råd for netop dette scenarie og han lægger op til selvbesindelse.
Du er ikke (nødvendigvis) ved at blive vanvittig. Men søvnens praksis kan du måske godt have gavn af at se nærmere på.
Om at komme (tænke)pauserne vel i møde – med mere viden
“Hjernen på overarbejde” er titlen på en podcast fra Teknologisk Institut:
Den gennemgår arbejdsmæssige forhold i relation til hjernens behov evolutionært, og hvad der sker med hjernen, når vi ikke indretter vores arbejdsvaner efter hjernens behov. Hvilke konsekvenser det kan have i form af koncentrationstab, drop i effektivitet og reaktionsmønstre, der leder til manglende hensynsfuldhed og “compassion” (de bryder sig ikke om ordet medfølelse i den forbindelse), når hjernen konstant er på overarbejde og skifter fokus.
Læs desuden om praktiske måder at adressere mikropauser på, der er meget forbundet med arbejde.
I de små pauser kan tankevandringen også komme på tale og måske ligefrem være en del af den hævdvundne produktivitetsforøgelse. Men de store pauser, er nok der, de store tanker kommer op til overfladen.
De trives ikke godt med bestillingsarbejde, driftsøkonomi og mere hjerneindsigt og indsigt i ledelsesdynamikker. Eller hvad?
Her er et eksempel på genialitet og bestillingsarbejde i ét. Hvilket heldigt sammentræf.
Nørretranders om Arbejdets zen
I bogen Se frem… er Tor Nøretranders i det poetiske hjørne med sin gengivelse af et bestillingsarbejde til Josefine Klougart, der, som redaktør på tidsskriftet “Den blå Port”, bad ham beskrive fænomenet arbejde. Det er et forrygende eksempel på mind-wandering, synes jeg, som du kan vælge at lade dig inspirere af:
“Arbejdets Zen
- Jeg arbejder bedst når jeg ikke arbejder.
- Jeg arbejder bedst når jeg ikke er opmærksom på at jeg arbejder.
- Jeg arbejder bedst når jeg er opmærksom på det, jeg arbejder med.
- Abstrakt arbejde er en pest: arbejde som opmålt arbejde, arbejde som arbejdstid, arbejde som middel til at få fri. Konkret arbejde, derimod, er at det blir til noget. (Meget frit efter Karl Marx).
- Konkret arbejde er det bedste i livet, bortset fra sex. (Ret frit efter Wilhelm Reich).
- Når jeg arbejder er jeg allermest social, for mit arbejde går ud på at dele mine opleverlser med andre mennesker. Men jeg arbejder bedst alene.
- Lad mig alene så jeg kan være social.
- Jeg er mest social når jeg ikke tænker på at jeg er alene.
- Jeg er mest alene når jeg er social, sådan konkret social.
- Mit arbejde er at finde ud af hvor meget af det at være menneske man kan dele med andre mennesker.
- At gå på arbejde er at finde andre mennesker inde i sig selv.
- Nogen gange har man mest lyst til at blive ude blandt mennesker, men så må man tvinge sig til at gå i ind i sig selv for at finde dem.
- Arbejde er at glemme sig selv og være ude i sine hænder og ude i sin ånd.
- Åndens arbejde er ligesom håndens arbejde derude hvor man mærker verden.
- Arbejde er at forsivnde fra sig selv ud i det andet og de andre.
- Arbejde er ikke at jeg arbejder. Arbejde er at arbejde.
- Jeg arbejder bedst når jeg ikke arbejder.
- Det her var et bestillingsarbejde.” (Se frem…, s. 110-111)
Nørretranders’ bog handler meget om Immanuel kant. Lad os derfor (ganske frit efter hans berømte sentenser) runde af med denne verdensborger fra Königsberg. Kant ville have os til at tænke selv. Præcis fordi det, ifølge ham, var vejen ud af vores egen selvforskyldte umyndighed.
Og umyndiggjort bliver vi først i det øjeblik, vi ikke har modet til at tænke selvstændigt, men bare tapper på andres tanker og viden, af frygt for at tænke selv. Er evnerne til stede kræver det derimod mod at tænke selv og at bruge sin forstand uden en andens ledelse.
Kære læser, hav således mod til ikke blot at lade dig lede af din egen forstand, men også til at lade hjernen vandre af stier, der virker uforstandige, men som kan lede til smukke sløjfer på livets mange mysterier.
Skynd dig langsomt er et motto, jeg har lært at elske. Faktisk var det et ledelsesråd, jeg engang tog til mig. Selv for et kvikt og hurtigt tænkende hoved er dette et særdeles godt råd. Slowwalking menneskeledelse.
Lad tanker bundfælde, det er god tankepolitik for fremtiden, din egen udvikling og balance. Alternativet kan være at gå til bunds i andres (konspiratoriske?), “brændende platformsagtige” tankespind, tankemylder og tvingende tankevirksomhed – eller ubarmhjertige og hensynsløse deadlines.
Måske det er en vej til mere bæredygtighed? Mindre panik før lukketid? Mindre implementering. Regulær afimplementering, som en ven sagde for nylig. Selvom vi jo skal redde verden også.
Und dig at lade dine tanker vandre videre af det slentrende spor. At lade ting ligge er ikke altid ansvarsforflygtigelse, det er måske i visse tilfælde vejen til en ny løsning på verdenssituationen, hvor alt for mange har alt for travlt med at skyde sig selv i vækstfoden og forandringslede os til døde.
Lad sindet vandre, når du føler, at lokummet brænder. Og kom da tilbage på sporet igen.