I triggerpunktbehandlingen af hånd- og håndledssmerter er det målet at modvirke, forebygge og lindre udbredte smerteproblematikker samt at assistere ved skader eller ved kroniske smerter.
Det er fornuftigt, at du er på forkant med smerter i disse områder, idet nogle typer smerter kan udvikle sig til langvarige gener, der kan være vanskelige at blive fri af. Det kan hæmme din bevægelsesfrihed.
Generelt om behandlingen
Behandlingen kan ligeledes være værdifuld som supplement til nakkebehandling, skulderbehandling samt arm- og albuebehandling, eksempelvis hvad angår forskellige tilfælde af smerteudstråling.
Triggerpunktbehandlingen kan typisk berøre følgende:
- Muskelgrupper på underarmens for- og bagside, i form af håndledsstrækkere- og bøjere samt drejemuskler
- Muskler i andre kropsregioner med forbindelse til hænderne via nervesystemet og blodgennemstrømningen. Muskler som kan skabe spændingstilstande, som kan indvirke på den primære smerteregion
Triggerpunktbehandling af hånd- og håndledssmerter hos jesperabild.dk
- Kort indledende forventningsafstemning og forundersøgelse, der indkredser problemets omfang
- Indledende fysiurgisk massage af fingre, hænder og underarme, evt. overarme, til opvarmning af væv og tilpasning af nervesystem til dybere behandling
- Triggerpunktbehandling af dine primære smertesymptomer i relation til området omkring hånd og håndled
- Triggerpunktbehandling af primære muskelgrupper, der kan have indflydelse på kropsregionens smertetematikker
- Afsluttende klientvejledning og forventningsafstemning angående evt. videre forløb