At danse – sprudlende spraglende veje til selvudtryk og livsglæde

Forside > At danse – sprudlende spraglende veje til selvudtryk og livsglæde

Dans er foooooor vildt. Jeg siger det bare. Uovertruffen, uimodsagt. Basta og tandpasta.

Livets bevægelsesform numero uno, om jeg må udtrykke mig i profetisk korthed.

Lad mig i den veloplagte ånd se, om jeg kan rulle en flydende forståelsesløber ud på denne side. Klæde dig mere på til at vove dig ind i dansens favn, respektere dens almagt og ud på gulvet med fortrolighed, livsglæde og fængende fagter, der er lige dig. 

Dans er noget, vi alle har en umiddelbar mening om. Frisættelse, fest og farver, bvadr, pinligt, “rigtige mænd danser ikke”, TikToks og reels, fredage foran “vild med dans”. Frygten for bænkevarmerrollen ved et halbal. Eller at blive til grin og få afsløret, at du guddødeme ingen rytmesans har.

Men de, der ikke officielt går til dans, tager de sig egentlig tid til at undersøge dans nærmere?

Hvad handler dans om?

Dans kan være mange ting. En celebrering af naturen, en kontakt til dybere emotionelle lag, et led i forførelse og erotik, et uigennemtrængeligt teknisk mareridt, kilden til selvforglemmelse og frihedsfølelse – at have det sjovt. Koordinationskunst i særklasse.

Dans er bevægelsesmæssig kommunikation med følelser, rummet og musikken. Ser vi bort fra specifikke formelle stilarter og dansetraditioner, er dans i høj grad et følelsesmæssigt anliggende. En undersøgelse af groove – en intuitiv sans for timing, der forbinder intuition og følelser. Musikalitetssans, en evne til at konversere med lyd, andre mennesker, rytmer og teknisk udformning af bevægelser. 

Dans er også en udforskning af flow, evnen til at skabe en flydende strøm af bevægelser, som konstant forandres, tilpasses og ændrer form uden at miste kontinuitet.

Kroppens transmissionskunst.

Velkommen til den såmænd.

Frit fabulerende portrættering af dans

At danse er i den grad at leve, fuldt ud på linje med at rejse. Jeg stoler ikke på folk, der ikke danser, eller hepper på dansens berettigelse i tilværelsen. Det kyniske menneske kan meget vel være et menneske, der ikke tør invitere dansen indenfor. Et skamfuldt menneske, der skjuler sig, fremfor at give efter. 

Dans er med os fra urtiden, “the primal dance”, det tribale. Celebrerende, kultisk, kaotisk og alt muligt andet. En forbindelse til ånder, til hinanden, riter, overgange, til naturen og moder jord. Vi har siden da drevet det vidt kulturelt og har skabt performative dansearter, som har deres egne rødder og trinregler. Og så er der alle fusionerne og mellemregningerne også.

Vi kan danse alene, solo, med hinanden i par, eller i grupper. Der findes distancedansen, tæt intimdans, duoen osv. Iscenesat massedans med Zumba-ish koreografi for et heroisk hospitalspersonale eller den kaotiske gnubben i støjen og menneskevrimlen på kødmarkedet, der prøver sig frem på et diskotek med overlegenhed og utilnærmelighed eller “se mig attitude”.

Den frie, ubesværede bevægelse kan være svær at kalde ved et navn. Hvad vil det sige at bevæge sig frit? At være og føle sig fri igennem bevægelse?

Fri for skadesmæssige og smertemæssige begrænsninger er nok det, mange forbinder hermed. Men det kan også være fri for andres vurderende blikke, egne selvbegrænsende forestillinger om, hvordan bevægelser bør se og tage sig ud. At være fri for kønnede stereotyper, der evt. opdeler bevægelser i ”kvindelige yndefulde bevægelser” og “skarpt mandligt potente” osv.

Er dansen portalen til opløsning af normaliteten, en indgang til selvudfoldelse, en kulturbærer eller en traditionsforvalter? Dans er overskridende og ikke til at sætte i bås. Dans er sammenhold og fællesskab.

I kraft af dansen har vi adgang til noget af det mest enestående, vidunderlige og unikt afgørende, der kan frisætte os som mennesker i forhold til forestillinger om rigtig og forkert adfærd, sømmelige, korrekte omgangsformer såvel som livsholdninger og kønsrollestereotyper.

Dans kan være meget konservativ, patriarkalsk og seksuelt ekspressiv, samfundsundergravende og protestbaseret – “en attitudemarkering”. Dans kan være både politisk engagerende, værdifri, selvforglemmende og regelstringent på én og samme tid. Afhængigt af, hvor vi tager med dansen hen.

Hvad indgår i dans?

Helt lavpraktisk består dans af åbne bevægelsesformer med fodbevægelser, armfigurer og rygsøjlemanipulationer. Det er både et fagtebibliotek af grundbevægelser, men det er også en skabelsesproces, som rækker ud over formaliseret koreografi, hvor du selv sætter dit fingeraftryk på indholdet og bliver mediet for oplevelsen af skønhed ved umiddelbare og endeløse bevægelsesudtryk.

Dansens hvad-for-noget-hed 

Jeg kan ikke påstå at kunne tage patent på dansens essens (om den overhovedet har nogen), men finder selv umådelig værdi i følgende, der måske netop afslører, at dans ikke så let lader sig indfange i en snæver definitorisk ramme:

• Naturlig selvudfoldelse gennem helkropslig bevægelse.
• Bevægelsesmæssig eksploration med og uden regler og opgaverammer.
• Et sensorisk, neuromuskulært bombardement via nye bevægelsesmønstre, der fremmer neuroplasticitet.
• En dyb impuls med forbindelse til naturen og en tribalistisk åre, der er meget socialt forankrende.
• Et terapeutisk værktøj med vidtrækkende implikationer for emotioner og psyke.
• Et personligt udviklingsværktøj, som lærer dig om dine følelser, sårbarhed, udtryksfuldhed.
• Nonverbal kommunikation som kan være konfliktopløsende såvel som iscenesættende.
• Et kreativitetsværktøj med uanede forgreninger.
• En del af den menneskelige parringsleg, forførelse og søgen efter mage.
• En kulturel udtryksform, der udtrykker mange følelser, traditioner, skikke og normer og livet med disse på godt og ondt.

Wikipedias outline artikel er en forholdsvis fortrinlig faglig “go to overbliksskaber” over dansens emnemæssige rubricering.

Ifølge den er der nogle kategorier, vi bør skrive os bag øret:

Det er en aktivitet eller adfærd.

Og under denne rubricering kan vi tale om dans som en af menneskets kunstarter, endda en af de udøvende kunstarter (performing arts). Men i den anden ende af skalaen er det både at betragte som en hobby, for nydelsens skyld, en form for motion, der rammer mange klassiske sundhedsparametre, til dels en sport, men også et ritual og en rekreativ fritidssyssel.

Vi kan ikke sætte dans ind i en snæver bås.

Den har viiiiiiiiiiiiiiiiiirkelig vokseværk.

Dansens hvorfor?

Jeg har allerede strejfet det, men lad mig yderligere opliste et katalog over forskellige perspektiver, jeg finder særligt iøjnefaldende, omend nok forskelligt repræsenteret fra individ til individ og kultur:

• En hyldest til livet, naturen og dare I say… kærligheden.
• En bevægelsesform, velegnet til at holde livet ud, helkropslig integration af led, myofasciale vævstrukturer og muskelnerveforbindelser.
• Koordinativ kompleks udtryksform, og derfor meget stimulerende for hjernen og motorikken.
• Kan udtrykke og symbolisere overgangsritualer, sågar førhen mysteriekultisk indvielse.
• Fastholdelse af komplekse stammerelationer og kulturelle udtryk såvel som kunstnerisk udfoldelse.
• Skabe tryghed, sammenhold og forbindelse mellem mennesker.
• Kan udtrykke et parringsritual og i visse scenarier være forbundet med en forførelseskunst – “show must go on”.
• Transcendens, selvoverskridelse og selvforglemmelse – modtræk til tilværelsens slidsomme sider.
• Grænseløst eller grænseoverskridende terapeutisk potentiale og potentiale for menneskelig og kulturel vækst, sårbarhedsforvaltning i særklasse, fristes jeg til at sige.
• Et meget stærkt afsæt for udlevelse og indlæring af intuitiv kreativitet, koreografi etc.

For enden af dansens regnbue ligger ærligheden og livsglæden ved realiseringen af dens personlige og sociale udtryksformer.

Dans har nærmest uendeligt antal formål, og det er måske noget af det, vi bør huske, når vi søger at engagere os i kompleks bevægelse.

Dans kan lede til hvad som helst.

Hvordan kommer jeg ind i dansen?

Se det vil jeg helst ikke udtale mig for bastant om. Vi kan tale om valg af stilarter og danseudtryk, men at anvise en vej, er mig meget imod. Jeg synes, det er en personlig opdagelse – hvilken dans rummer jeg, appellerer til mig eller måske vigtigere kan forløse noget i mig?

Der forekommer at være et skisma mellem kulturelle forventninger og ytringsformer og individets egne behov. Jeg er fortaler for, at der er vide rammer for dansens udfoldelse, at der er højt til loftet.

Vi skal ikke alle falde i svime over militant synkroniseret linedance, hvis vi hellere vil bedrive exuberance, der er en slags overflodsdans, som vokser ud af armsving og armbevægelser m.m. 

Der findes ikke én vej ind, der kan være mange veje ind. Det handler om dit mod, temperament og din tilgang til at lære. Grundlæggende kan der sondres mellem performativ dans og dans i mere tribal, celebrerende og følelsesmæssig, intuitiv art, der forbinder os med hinanden og naturen.

Her er nogle greb du kan ty til:

• Du kan sætte din yndlingsmusik på og se, hvad det gør ved din krop og dens rytmiske udtryk. Du kan starte med rytmeoplevelse og groove som ledestjerne uden-at-vide-en-dyt-om-dans.
• Brug bevægelser der egner sig til musikvalgets rytmer og skift dernæst musik, så du også kommer til at ændre bevægelse og rytme heri – musikalitet som ledetråd.
• Brug “zero-forms tankegangen” – enkle forslag og principper, fremfor bestemte regler for hvordan rækkefølgen i trin skal foreligge. Et eksempel herpå er virksomheden Fighting Monkey’s tilgang hertil.
• “Lilledans” eller “den diskrete dans” kan være små sikre rytmiske oplevelser, der sættes i spil og som du udvikler selvtilliden med – tilpas nedtonet til ikke at vække for megen opsigt.
• Du kan nærme dig dansen fra gang. De gående armsving er koordinativt appellerende og igangsættende for fri svingudfoldelse, som leder over i dansekonfigurative mønstre.
• Du kan lade dig inspirere af imitationer, naturfænomener, udtryk, følelser og karikaturer af menneskelivets værdier, udfordringer og dilemmaer og selv skabe fortolkninger.
• Du kan drukne dig i gratis- og betalingskurser på nettet og sågar videoer af bestemte “moves” og trin på sociale medier en masse.
• Du kan også gå til dans officielt på danseskoler osv. Der er efterhånden noget for alle aldre og målgrupper.
• Du kan starte med grundtrinene i sportsdans og latinamerikansk dans, hvis du er til systemer.

Leddene inviterer til bedre kropskendskab – jo mere fortrolig vi er med leddenes formåen, jo flere døre åbner vi ind til dansen.

Dans har altid været med os

Dansen er oprindeligt noget af det første, vi tog til os. Den har stærke tribalistiske rødder med grundrytmer, trommebevægelser og puls i bevægelse. Organisk og kultisk. Der er sikkert blevet danset rytmisk med diverse lydudtryk og sange til stammebål siden tidernes morgen, uden noget dommerpanel eller talentshow til at vurdere kvaliteten. “Du får et stort 5-tal af mig”.

Pulsen og hjerterytmen stod vi selv for. Det var ikke passiv underholdning for masserne. Mon ikke alle var med?

Det har formodentlig haft en samlende kraft for mennesker, været en måde at udtrykke sig på, skabe glæde og sammenhold, når vi dansede. Og en vigtig overlevelsesfaktor. Men også en kilde til transcendens, til at overskride sig selv, vise sit mod, med farvemaling i ansigtet osv., og at komme i kontakt med guddommeligheden og rusen, spiritualitet og seksualitet. Og et tiltrængt afbræk fra hverdagens øvrige trivielle strabadser.

I visse sammenhænge har dansen haft en religiøs, mytisk betydning og været en del af livets fejring og organisering – med årstidernes skiften, frugtbarhedsritualer, heling, celebrering af overgange i livet m.m. Regndans og andre danse har sikkert tjent komplicerede sociale og rituelle formål. En hyldest til naturens fænomener har den også været. Håb om eller fejring af sikker høst etc.

Kontakten til naturen, om du vil, gik også gennem dansen.

Særligt det afrikanske kontinent har vi meget at takke for, hvad angår rytmer. Men overalt i verden dukker der udtryksformer op, der afspejler sig i dansens stilarter, rytmer osv. Fra folkedans, ”uorganiseret”, attitudetung gadedans i såkaldte ghettomiljøer, til de mange populære danse, som ledsager den populærkulturelle udvikling – eksempelvis afspejlet i natteliv og moden gennem årtiernes skiften i det tyvende århundrede. Se bare på diskoens opståen i New York, der var et opbrud og en del af det dengang benævnte homoseksuelle undergrundsmiljøs udtryk, som siden spredte sig og gik mainstream.

I moderniteten er spændet vidt og bredt, fra charleston og jitterbug, til breakdance, og semiplat ”støvledans” i ”The julekalender”.

Dansen er en slags “kulturflag”, et kendetegn på mentalitet – tænk bare på den russiske kosakdans versus den brasilianske samba i bikini på Copacabana. Gruppemarkering, tilhørsforhold og social kohæsion.

Nok fabuleren fra min side.

Ønsker du en nærmere indføring i dansens faktuelle historie, kan du begynde din rejse på denne Wikipediaside, hvor du kan linke dig videre til de forskellige kontinenters kulturtraditioner og historier, fra Asien over Afrika, USA og Europa etc.

Du kan finde illustrationer og kilder, der går flere tusind år tilbage. 

…dans har altid været med os…

Om klassiske danse, sportsdans og friere sammenfiltringer

Sportsdans har været meget konkurrencepræget dans. Det er noget, mange forbinder med dans. En civiliseret, dresseret og dramaturgisk dans.

Den moderne konkurrencedans udspringer af den engelske ballroom dancing (selskabsdans). Den omfatter 10 danse, der er opdelt i standarddans og latinamerikansk dans.

Ifølge lex.dk består standarddans af : engelsk vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep.

De latinamerikanske danse udgøres af: samba, cha-cha-cha, rumba, pasodoble og jive.

I dag findes der desuden alverdens blandingsfænomener indenfor moderne dans, og der opstår hele tiden nye stilarter, koreografiske udtryk og formater, der kan være både mainstream og undergrundsbaseret, fra zumba til jamaicanske stilarter.

Fusioner af “rene” stilarter, eksperimenter og legeringer af velkendte og klassiske tilgange. Fra jazzballet, til street dance og river dance. Det er uhyre broget og vidtforgrenet.

Hver stilart kan have en lang, kringlet og nærmest indforstået historik, som kræver dyb insiderviden at kunne opspore, tag bare breaking som eksempel. Der er så mange lag og påvirkninger at optrævle. Du kan skrive en ph.d. om dette alene. Hvem sagde “Raygun”.

Noget af det sjove ved dansen er nemlig, at den kan antage nye former ganske let. En græsk zorba kan garneres med grundlæggende koordinative hop fra hinkelegen i skolegården, og tilsat lidt armbevægelser – vupti, vi har en ny dans.

Det er muligt, mange lande har deres egne hævdvundne dansetraditioner og folkedanse, men det enkelte menneske eller sociale grupper kan finde på deres helt egne knopskydende udtryk, ved at plukke og sammensætte fra det store verdenstæppe. Lån med respekt, eller skamløs sammenblanding, ingen ejer sandheden. 

Freestyle er vel din egen frie stil.

Det modsatte af Brøggers danseskole, hvor jeg fik min marginale danseopdragelse. Eller hvad med de såkaldte ”zero forms”, hvor der ikke er nogen fast form, men mere nogle greb (vendinger, store og små bevægelser, temposkifte, glide-samle bevægelser, flydende eller anden form for squatting osv.), som kan lede dig ind i en skabelonfri danseverden. Om end med enkle remedier ved hånden.

Den sansebaserede og mere improviserede tilgang. Der hviler på enkle greb og byggeklodser.

Dansen har altså mange tråde, der er vævet ind i hinanden, og nogle har endda påtaget sig at tegne diagrammer over nogle af de indflydelsesrige kilder til opbygning af eksempelvis en (ufuldstænding velsagtens?) genealogi for amerikansk dansehistorie i det 20. århundrede. 

Dansens udstrakte arm – en all-inclusive livline

Kan du nikke ærligt og genkendende til følgende, er det bare om at få snøret danseskoene eller at komme barfodet ud på plænen og danse:

• Du er sky og synes ikke, dans er noget for dig. Du er styret af dine fordomme og frygt for ikke at slå til på de skrå brædder – visse vasse, dans en masse.
• Du savner en kompleks form for kropsudfoldelse som din tilgang til motion. Du er til leg, latter, fest og farver og mennesker i højt humør – well then go dance, my friend.
• Du tror, dans kun er et opvisningsfænomen, beregnet på opvisning foran et publikum (også kaldt performance dance, concert dance eller theatre dance). Dans er også til privaten, til havefesten, til livsglæden i hverdagen, til dulmen af sorg eller til sociale sammenkomster uden forventninger og krav om kunnen.
• Du døjer med alenehedsfølelse eller måske ligefrem ensomhed. Dans er i høj grad også et socialt fænomen. Her handler det oftest om deltagelsen, at være med. Under denne etiket kan du også danse, hvis du mener, dans har en rituel, ceremoniel og hellig dimension. Det kan også være det, der skal til.
• Det kniber, det der med forførelse og at finde en partner. Well, dans har da bestemt også en erotisk side, du kan kigge ind i. Måske det kan vække sanser og matchmuligheder til live?
• Er du ikke bange for at konkurrere, eller er det netop det, der driver dig, det at være et konkurrencemenneske, er kompetitiv dans måske lige dig. 
• Du glemmer måske, at dans både kan danses i smug, som solofænomen, med en partner, eller i grupper. Der er alverdens stilarter og genrer – der er noget for enhver smag. Derfor er research via denne side også en vej ind.
• Hvis det mere er det kontaktmæssige eller kampmæssige aspekt, der trækker, kan dans også indgå her, eller som kontaktimprovisation, blandt andet influeret af aikido.
• Hvis det er det æstetiske du går efter, og ikke lige støvledans og halbal, er der også muligheder inden for eksempelvis koreografisk dans, samt improvisation.
• Måske trænger du til at udtrykke dig gennem mimekunsten, fortællekunsten, eller er lokket af graciøsiteten i en kunstform som ballet, eller “opgør” hermed inden for moderne dans? Måske er det forgængeren fri dans, der er din måde at udtrykke dig på. 
• Måske er det folkedansen, der får tændt op under din deltagelse – med sammenhold og dybt kulturelt fællesskab som det, du efterlyser.
• Hvis det hele handler om geometri for dig, er det ingen undskyldning. Du kan være med i dans, uanset om du ønsker at danse på linje, i cirkler, i firkanter, eller kæder.
• Du kan også bare tage ud i skoven og danse i regnen, eller vrikke lidt med fødderne ved busstoppestedet.

Måske er det netop sang og musik, der skal til, for at du kommer ud i regnen og danser. If so, da prøv med ham her. Der er ingen ende på Paris eller dansens dulmende dråber.

Kunsten at nærme sig det vanskelige

Mange undgår dans, fordi det kan være uoverskueligt med alle de mange formelle dansetrin eller junglen af dans i det hele taget.

Men hvis vi griber det mere rytmisk an, bruger enkle greb, kan dans også være noget, hvor vi i højere grad sætter fantasien og følelserne fri og ikke lader os begrænse af snævre regelsæt, og hvor du nu skal sætte fødderne i en wienervals eller om du nu er klar til et movie set i Hollywood.

Det perfekte kan vige for det kreative og det legende, og de kan supplere hinanden. Optagelserne til ovenstående scene fra filmen Singin’ in the rain tog efter sigende flere dage. Og Gene Kelly havde åbenbart også kraftig feber med omkring 39 grader.

Kan du leve med det i denne TikTok/Insta verden, hvor perfektionismen risikerer at dræbe det frie udtryk? 

Det uperfekte kan vi passende dyrke og famle med som i den tilgang til dans, der hedder groove, hvor musikken spiller en stor rolle. 

Herudover må vi huske, at dans har et afspændende potentiale. Eksempelvis i den “flip flop agtige” dans, der gør vores led mere bløde og udfordrer en del af de spændinger, vi bygger op med vores lineære og mekaniske øvelser i hverdagen og al det stress og jag, der sætter sig i kroppen. Men også i mere svævende, lyriske, rolige eller nærmest tranceagtige danseudtryk.

Eller hvad med fuldskabens løssluppenhed?

Advarsel !!!, mig på slap line med kikset “drunken style” ledfrigørelse, der ikke er så dumt, som det måske ser ud. Et eksempel på det, jeg kalder “flip-flop” af leddene. 

Dans er en hyldest, et fristed fra diktatur (på Cuba en livline under et diktatur). En måde at indlede og cementere relationer til andre mennesker på, kurmageri, seksuel tiltrækning og magtkampe. Dans har så mange ansigter, at vi skal passe på med at bokse den ind i snæversynede fordomme. Alle kan se galskaben i min fuldebøtte-karikatur, men ser de også, hvad der sker med kroppens proprioception?

Vi skal væk fra smugkiggeriet bag tv-skærmen, bænkevarmermentaliteten og det pinagtige fjolleri, og søge ind i nydelse, eksploration og selvopdagelse. Og fælles samskabelse og bekræftelse.

Dans mildner og heler. Dans udvider verden. Hjælper os med at få skuldrene ned. Få skabt en nysgerrig og en mere moden tilgang til livet.

Dans er også leg. Vi er legende væsner – dans har af samme årsag vel været en yderst stærk drivkraft i vores arts historie.

Vejen til at mestre det vanskelige er at blive nysgerrig på, hvad udfoldelse handler om. At føle det frem. Og kaste de tekniske neuroser på en (midlertidig) mødding. Kroppen har flere udtryk end nogen koreografi kan rumme.

Du skal turde at turde. 

Slip dig løs eller lad dansen lære dig at slippe kontrollen. Den kan nemlig være til for det samme.

At finde frelse og selvindsigt i dansens visdom

Der kan være kærlighed at komme efter, trøst og heling, en bedre aldringsproces, der byder på helkropslig integration og neurologisk plasticitet, hvor dans rent koordinativt er mange gange mere kompleks og stimulerende for hjernen end at løfte en grøn håndvægt uge ud og uge ind.

Måske er det ikke helt rigtigt, hvad Genesis og Phil Collins sang engang – ”I can’t dance”. Måske handler det mere om at mærke dans og at lade dansen opstå som et frisættende potentiale i dig. Så kan du altid senere hen fortabe dig i Bolero eller en udsvævende israelsk koreografi.

Start med at lade dig lede af dansens forførende kvaliteter. Se hvor du ledes hen. Måske starter du skrøbeligt og forsigtigt ud med at give slip på depression eller angst, selvværdshæmninger, og ender ud med at lege med en hat, som du formentlig “sætter som du selv vil” og “gerne sætter dig selv på spil” – mere elegant, udadvendt, afklaret og moden. 

I dans udtrykker vi os selv, “kommer til orde uden sprog”, finder overskud og glæde. Vi mærker at være til og have det fedt. Et helle fra al bekymring. Det skal da have plads, kære venner – tonsvis af kvadratmeter. Ikke pakkes væk, fordi vi føler os utilstrækkelige.

Lad dansen guide dig, hvis du har modet til at give slip på de mange kontrollerede og hæmmende forbehold i dig selv.

Let’s dance, people.

Om Groove som en genial vej ind…

Etablering af ”groove” i kroppen. Du har sikkert hørt udtrykket, at noget er groovy. Et groove er en slags beat. 

Marcello Palozzo har sagt noget smukt om groove i sit funklende nyhedsbrev, der måske kaster lys over dette vage fænomen:

“There is no dance without the groove. I have no doubt every dancer and musician would agree, yet the term remains elusive; at times vague, and difficult to grasp. Let’s shed some light on it once and for all.

The word groove emerged from the Middle Dutch groeve, meaning a ditch or a furrow: fundamentally, a deep path. It is a manifestation of the human intention to leave a mark through direct action.

In time, we realized these mini-canyons could be carved straight into vinyl discs. When a needle runs along that path, it begins to recount the story of the one who crafted it. In this sense, the needle is a storyteller, and the groove is the story itself – a still image animated by motion.

As the road is walked, it will always feel and look slightly different. No reality of today is exactly that of tomorrow; even playing the same vinyl twice yields a unique vibration.

When we dance, we attune to the frequencies emerging from that path. We interpret them through movement, allowing for a constant interplay between our own motion and the ever-changing variations of the “main road.” We allow that narrative to be lived through us. This, if you think about it, is no different from our journey on earth. Countless souls before us have eaten, walked, and loved – yet we do it in our own unique way, even if the story is familiar.” (The Golden Spindle, 12.02.2026, Embodiment of Vibrations)

Groove kommer i høj grad fra følelserne og musikken.

Groove er dermed også et musikalsk begreb, blandt andet anvendt i rockmusikkens terminologi. I 1980’erne blev ordet anvendt som benævnelse for en stadig tilbagevendende figur, karakteriseret ved et stærkt rytmisk element. Grundrytmer er også noget af det, rytmegruppen spiller – typisk trommer, bas, guitar og evt. keyboard. 

En grundrytme er altså en genkommende figur, der er til at mærke og genkende. At føle. Feel the beat. Et godt udgangspunkt for dans. Hvilket også er et fænomen på dansemarkedet, hvor der sågar findes en ”world groove movement”, der tilsyneladende sætter glæde og leg, fremfor regeltyranni, højt på dagsordenen.

Groove er, mere teknisk forstået, en følt sans for timing, der binder intuition og følelse sammen. En bevægelse, der vokser ud af din egen emotionelle dynamik, når du lader sang finde bolig i din krop. 

Groove næres af at være direkte på beatet eller lige før eller efter beatet. Det er sådan lidt rizz og skærende, hvor harmonien flænses itu og der eksperimenteres med synkopering. “Bum-bum buuuum”.

Indenfor jazz, funk, og R&B musikernes slang taler man om, at det at være “in the groove” er at være “in the pocket”. Hvilket vil sige en tilstand af perfekt rytmisk tilpasning til sangens følelsesudtryk, altså hvor timing og energiudfoldelse går i ét.

Gennem rocking, bouncing, skridt, armsvingning, og spark etc. kan vi skabe disse magiske rytmiske såvel som irregulære beats og “komme i lommen på os selv”. 

… så venligst – hænderne op ad lommerne, tak 🙂

Orienteringspunkter fra HMS (Human Movement Studies) 

Marcello Palozzo skriver mere konkret i sit nyhedsbrev (The Golden Spindle, 29.01.2026, A dance framework), at der er 3 aksiomer, vi med fordel kan forstå groove dans ud fra:

1. Porøsitet er det første skridt. Lær at være afslappet, åben, nærværende, modtagelig over for sanseindtryk – lyde, humøret, teksturen af bevægelser, etc. Byd din sensitivitet velkommen. Det forudsætter sanselighed at danse.
2. Dialog er det andet nødvendige vilkår. Dans handler meget om at kommunikere med rummet, med musik og følelser gennem bevægelse. Lad de farverige rytmer bære dig ind i dansens musikalitet. Læg mærke til samspillet mellem dine vibrationer og dine handlinger, dine impulser og dine reaktioner herpå. Lad en matchende adfærd vokse ud af det rent mekaniske gennem bedre kommunikation. Du skal i kontakt med det, der resonerer indvendigt. Det er ikke nok bare at gentage synergier og korrekt biomekanik i den rette rækkefølge som i akrobatik. Dans er mere et udtryk for, hvordan du har det, og der må du lytte til de indre tændflammer og sjælens rørelser.
3. Viden er den muliggørende og aktiverende faktor. Du kommer ikke uden om viden. Du kan sagtens komme i stemning, men hvis dine fagter ikke rigtig er på plads, kommer det til at se meget tilfældigt ud. Teknik bliver derfor en faktor for spontanitet. Konfigurationer, mønstre, kombinationer og associationer er det grundlag, du arbejder med for at være overbevisende i din kommunikation og kunne give dine bevægelser stemme og skaberkraft til unikt udtryk.

På baggrund af disse indsigter taler Palozzo om behovet for en læringsramme – the rhythmatrix framework – som er hans fortolkningsramme for at lære dans.

Matrixen leverer både motorkontrollen, som ikke overser de individuelle aspekter ved dans, tager dansens konverserende dialogdimensioner alvorligt og tilbyder grammatikken til at skabe anstændig poesi i bevægelse. Med tællesystemer, koordinative kombinationer, bevægelsesplaner og de fasiske lag, vi også bruger i den fysiske forberedelse.

Slet ikke dårligt.

Rytmematrixens magi

Rytmen er den sekventielle organisering af lyd og stilhed over tid. Det kan antage mange former afhængigt af, hvordan du arrangerer dine bevægelser i tid. Det bliver dit helt særegne fingertryk og samtidigt det, der får dig “med ind i lommen”. Livet består af rytmer og cyklusser, rytmen skaber både jordforbindelse og sætter vores følelser i svingning. 

Målet er at forene rytmer med udtryk og skabe kunstnerisk udfoldelse. Det kan ske gennem en fusion af især tre elementer.

Marcello Palozzo opererer således med en terminologi bestående af:

1. Embodiment of vibrations/kropsliggørelse af vibration. At få vibrationerne ind i kroppen eller til at føles i kroppen. At forbinde metronomens videnskabelige præcision med dit eget instinkt. At have sans for timingen af intuitionens og følelsernes kobling til musikken. Det er her, du føler dig som et menneske og ikke en tællerobot. Det er her, at du både orientere dig vertikalt gennem bouncing og horisontalt gennem rocking. Det er her, du mærker groove og finder glæde.
2. Rythm recognition/rytmegenkendelse og fornemmelse. Vi har beats, vi har bar og fraser, vi har rytmegenkendelse gennem musikalsk måling af beats, der viser os de gentagne mønstre. Vi har tidssignaturen gennem gruppering af beats og underinddelinger. Vi har notation og taktslag, metronomer osv., osv. Og en vigtig rytmenøgle her er “the bounce”, den lille elastiske knæbøjning, der får os til at mærke rytmen gennem den diskrete absorption af residual energi, hvor vi gynger op og ned eller omvendt. Men (og husk det nu) uden at strække benene fuldt ud. Bounce away…
3. Engram imprints/neurofysiologiske hukommelsesspor. Her kommer du på banen som kunstner. Du udtrykker psykens mange indre landskaber gennem en fysisk manifestation, der er din æstetiske fortolkning. Det er, her det ubevidste kommer frem i lyset og afslører sin strømmende kreativitet i en afrundet helhed. Et sammenhængende udtryk. Engrammer er at betragte som hukommelsesspor, der er gjort kødelige. Der er næsten tale om en dybt rodfæstet intelligens, som sætter sig i din kropsholdning, blik, adfærd og livsstil. Du er blevet ét med dansen gennem koordineringen af teknik med din særegne attitude og forbindelse med frekvensen af lyd. Dine æstetiske valg med kroppens former og dit tilstedevær, der lyser rummet op. Wow, blev der vistnok sagt.

Putter vi disse ingredienser ned i en mystisk tragt, kan der altså komme særdeles spændende kombinationer og frie associationer ud af anstrengelserne, hvor dine egne sprudlende udtryk og mere raffinerede rytmiske konfigurationer toner frem. 

Lad det vokse i takt med, at du giver slip på regler, tællemani, teknikfokusering osv. og føler dig frem. Lad engrammerne tone frem gennem grundlæggende bouncing og ved at holde beatet, indtil magien opstår fra dybet og træder frem af sig selv. Associationer der kommer til dig inde fra dig – frit flydende. 

Attituder og personlige anstrøg maler et portræt af dine følelser. Skønhed.

Faktisk kan vi via den omtalte rytmematrix gå ret bevidst til værks for at få disse dimensioner til at komme i spil. At lave frie associationer inden for et lukket system er dermed én måde at åbne for kreativitet.

Hjælp mig venligst videre ind i dansens verden

Så gerne.

Som tidligere kyndig ud i biblioteks- og informationsvidenskab kan jeg ikke have på samvittigheden, at du efterlades på bænken eller bagperronen og snydes for et cockpit vue over dansens vidtstrakte vidder.

Værsgo:

På Wikipedia kan du læse om dansens mange forgreninger og fordybe dig i det vildnis, dans udgør. Denne side samler overblikket og sender dig videre ud på linkhimlen. Start her og få overblikket over alt fra baggrund, rytmebegrebet, sundhedsperspektiver, introduktion til danseundervisere, koreografi, konkurrenceelementet, uddannelsesmuligheder samt dansens historie og typologi.

Her følger dernæst nogle direkte links til det store univers, så du kan boltre dig med at studere dans til døde.

Emneoverblikket får du via Wikipedias outline artikel, der tematiserer dansen, typologiserer den og oplister genrerne. Desuden oplister den dans efter hovedformål og antal deltagere samt geografi. 

Wikipedias hovedliste over specifikke danse, alfabetisk ordnet og ikke kategoriseret, er ikke til at undvære, når danse skal identificeres.

Wikipedias liste over dansestilarter er en anden uvurderlig indgang. Dvs. oversigten over dansekategorier, forskellige stilarter, typer, genrer inklusiv udvalgte kildehenvisninger til relevant litteratur. Her får du hurtigt dannet dig et overblik over, hvad eksempelvis streetdans eller latinamerikansk dans rummer af danse.

Vil du ind i dansens verden af geografisk vej, er Wikipedias liste over danse, grupperet efter etnicitet, land og region, din ven. Der meget vel kan suppleres af listen over nationaldanse.

Researchsiden på Wikipedia kan være en guide herudover for dig, der har tilbøjelighed til “studie-nørde-dansenitis” på akademisk manér. Og vil du have totaloverblikket, er listen over danseartikler måske lige dig, hvor du kan nærme dig ethvert emne eller ord i relation til dans.

Og apropos ord, er her gudhjælpemig et glossary også, så du kan være med på jargonen.

Men husk nu pointen med groove, det kan jo være, at du skal gå elementært til værks.

Hold fast i rytmens primat

Først og fremmest må vi ikke glemme basis. Rytmen. Get Rythm synger Johnny Cash.

Det handler altså om at sprede glæde og tilgængelighed for dans, at få flere med. Ikke kun om årelang træning efter militær præcision, før vi er klar til et afdansningsbal eller kan indtage en spejlsal uden grundangst.

Lad mig minde om rytmens forrang:

“The early-20th-century American dancer Helen Moller stated that “it is rhythm and form more than harmony and color which, from the beginning, has bound music, poetry and dancing together in a union that is indissoluble.” (Wikipedia, 06.09.2026)

Grundrytmer er præcis det, vi er ude efter, for at finde ind til nogle enkle og basale bevægelser, vi kan konfigurere om til en form for dans. Uden at fortvivle i en masse formelle indviklede trin, regler og majestætisk postural opmærksomhed.

Det andet kan komme, når nysgerrigheden er pirret, eller hvis vi er tiltrukket af det. 

Lad os blive (bouncende) fjedre igen. Vi ønsker som folk er flest nok ikke kun at se elegante ud i denne dansuenza. Vi jagter ikke kun stilkarakterer, vi ønsker at mærke beatet, og lade rytmen bevæge os til en naturlig kropslig udfoldelse af dansen.

Hele tiden med små subtile variationer, så det ikke bliver for stacattoagtigt og monotont. 

Når grooven vokser, bliver det groovy. Du smelter sammen med de mange fagter og kombinatorikker, og inden du har set dig om, danser du af hele dit hjerte – befriet fra fordomsfuldhed.

Lad dig omslutte af dansen, og du finder ind til hjerterummet i dig selv og kulturens vugge, er min profetiske udgangsbøn.

Det dansende menneske er et spillevende menneske, vibrerende, slyngende, fri til at opdage og mærke livsglæden.

At danse er at være i live. Fuldt ud. Helt derud, hvor du slipper kontrollen og genvinder livsfyldens fabulerende favnen.