Se, det er et ualmindeligt godt spørgsmål i bevægelsessammenhæng? Det helt rigtige spørgsmål at blive klog på. Spørgsmålet der, efter min mening, trumfer spørgsmål som:
- “Hvor finder jeg en ekspert, der kan hjælpe mig med at komme i form og smide nogle kilo?” eller
- “Hvordan bliver jeg attraktiv og får større muskler?”
Førend du ser dig om efter løsninger på din sundhed, der involverer bevægelse af nogen art, er det værd at træde et skridt tilbage og se på, hvad du egentlig bør efterstræbe i forhold til din krops fundamentale behov.
Nogle ting har den finurlige bi-omstændighed knyttet til sig, at når du praktiserer “det naturlige”, kan andre “begærsdrevne ønsker” indfinde sig som en lykkelig sidegevinst. Fremfor at du fremelsker noget på et grundlag, der ved nærmere eftersyn måske rummer flere problemer end løsninger. Set over tid og i forhold til kroppen som en organisk helhed.
Som et eksempel er det måske ikke primært muskler, du skal fokusere på at træne. Måske er det bevægelsesmønstre. Der i anden omgang sagtens kan omhandle muskeltræning på forskellig vis.
Det handler ikke kun om valg
Du “vælger” nemlig ikke bare bevægelse. Du er skabt til bevægelse. Hvis du reducerer bevægelse til en personlig fritvalgsordning, eller et motivationalt anliggende, hvordan ved du så, om du bevæger dig i overensstemmelse med, hvad du er skabt til? Og om det gør en (relevant?) forskel?
Bevægelse er som geologiske lag. De ældre geologiske lag spiller en afgørende rolle for, hvordan du bevæger dig i dag. Det betyder ikke, at der ikke ydes rum for personlige valg og selektive prioriteringer af bevægelsesfokus. Eller at bevægelse kun har noget med “oprindelige bevægelsesmønstre” at gøre. Evolution er et “ongoing fænomen”.
Men det betyder angiveligt, at der er nogle forhold ved bevægelse, vi må/bør være loyale mod, i et eller andet omfang. Bl.a. for at kunne fremme andre bevægelsesprocesser og udvide vores (mentale, fysiske og emotionelle m.fl.) kapacitet, repertoire, reciliens, profylakse etc. Men også for at være tro mod vores egen natur(lige udvikling). At kravle kunne være et eksempel.
“Det naturlige”
David Barrie, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons
Nogle står af på ordet “naturlig”. Det kunne eksempelvis skyldes, at de kobler det naturlige til noget med, at “vi skal tilbage til stenøkserne og stammedansen”. Sandheden er, at de fleste ikke kommer til at leve i vildnisset på Jack London manér eller som den unge fyr i Sean Penns mesterlige film “Into the Wild“.
Naturen er rå, ikke glamouriøs, og vi er ikke længere tilpasset naturen. Men vi kan lade os inspirere mere af naturlige bevægelsesmønstre i mere eller mindre “naturtro” gengivelser og konfigurationer. Alt efter praktiske omstændigheder, temperament etc. Vi kan simulere, genindlære og genskabe. Det behøver ikke at være en alt-eller-intet dikotomi, som dikterer vores valg.
Det kan nemt blive en pedantisk filosofisk, antropologisk eller evolutionsbiologisk diskussion om, hvornår vi trådte ud af naturen, og hvornår kulturen “tog over”. Faktum er, at vi har tilpasset os (i) vores miljø, siden vi begyndte at gå på to ben.
Den ene bevægelse er ikke nødvendigvis mere “naturlig” end den anden. Om jeg flytter mit håndled rundt i cirkelbevægelser eller bare op eller ned, er begge naturlige bevægelser. Men at vi eksempelvis i en tidlig fase af menneskehedens historie klatrede og svingede os mere i træer, er noget, vi endegyldigt har “forladt”, da vi bl.a. ændrede vores gang og blev bi-pedale.
Desuagtet er der dog formodentligt stadigvæk noget i vores gener, fysiologi og anatomi, der nyder godt heraf, hvis vi gør det. Og vores skuldre og andre dele af kroppen vil høste store fordele, hvis vi bliver klogere herpå. For det gælder ikke kun skuldrene. Det gælder hele kroppen.
Naturligt – at understøtte menneskelige behov
Kroppen kan bevæge sig på et utal af måder. Begrænsningerne ligger i vores anatomi, fantasi, kapacitet osv. Alligevel er der noget ved bevægelsen, der måske kan gavne menneskelige behov, i sin totalitet. Det bør vi vie mere interesse og stræbe efter at forstå mere indgående.
Det naturlige ligger ikke mindst i, om bevægelserne understøtter vores (medfødte) behov, og bidrager til at raffinere, tilpasse og videreudvikle på disse i forhold til vores miljø og omgivelser osv.
Det er eksempelvis menneskeligt at trække vejret under og med bevægelse. Glemmer eller forsømmer du at gøre det korrekt, bevæger du dig ikke naturligt nok. Simplet, men sandt, og mere indviklet end som så.
Hvad ellers? Det er naturligt at kunne rejse sig op og at bære på ting, løfte og flytte på og manipulere med tunge ting. Samt at krydse forhindringer, der stiller krav til koordinations- og navigationsevne, balance og kredsløb etc.
Det er menneskeligt at have brug for at få stimuleret hjernens neurale udvikling og vedligeholdelse under bevægelse, hvilket fører os tilbage til bevægelsesvalget. Mange behov, der forudsætter, at du tænker over dine bevægelsesvalg. For det er ikke alle valg der understøtter disse behov.
Hvorfor skal vi bevæge os naturligt?
Det kommer jeg bl.a. med en række bud på, på siden Kroppen i gang.
På et helt fundamentalt plan handler det om, at fitnessindustrien i dag tilbyder så mange “løsninger”, at resultatet har skabt en stor forvirring om hvilke valg, du som individ bør træffe. Sidstnævnte har sine historiske årsager.
De fleste vælger nok bevægelsesform ud fra påvirkning af medier, venner og reklamer. Af sociale årsager m.m. Mange interesser har også deres oprindelse fra skolens idrætstimer. Det er nok de færreste, der direkte studerer bevægelse og koblingen til en kompleks, menneskelig natur- og evolutionshistorie.
Hvad skal der til for at være naturligt fit? Naturlig bevægelse som fænomen er meget enkelt i princippet. Du skal bevæge dig naturligt. På en måde, der er naturlig for din daglige overlevelse i det miljø, du lever i. Sætningen skulle gerne antyde det funktionelle perspektiv ved bevægelse.
Bevægelse hinsides overlevelse
Det der med “overlevelse” forekommer jo helt løsrevet fra den virkelighed, vi agerer og tænker i nu om stunder. Vi skal jo ikke “overleve” fra dag til dag, de fleste af os i hvert fald. Det er ikke længere tvingende nødvendigt. Men vi har stadigvæk mange af de samme behov. Fysiologisk, anatomisk og psykologisk set osv. Den slags ændrer sig slet ikke på samme måde som vores samfund. Det er de bagvedliggende “konstanter”, som kan føre os ud i et mis-match, hvis ikke vi er opmærksomme herpå.
Vi bør ikke desto mindre følge en artsspecifik metode, da videnskaben fortæller os, at vi er en art, der har visse karakteristika og behov. Akkurat som dyrene, der stadigvæk lever og overlever på savanner og i “den vilde natur”. Selvom vi ikke længere bor under åben himmel, men i lejligheder og i parcelhuse.
Metoden skal være naturtro, da vi ikke længere lever i de omgivelser, vi gjorde før hen. Men samtidig metodisk, skalérbar, progressiv og sikker. Vi kommer aldrig tilbage, og godt for det. Men vi slipper heller ikke for evolutionens dybe spor i kroppen. Men det behøver ikke betyde at den skal reduceres hertil, og kun være “naturtro”, på måder der nu forfægtes som værende naturlige.
Hvis vi er skabt til alt muligt, må alt muligt vel også være muligt. Men vi er også skabt til at kunne “spise hvad som helst”, som omnivorer, som nogen taler om, men det betyder jo heller ikke, at vi kun skal spise hvad som helst, når som helst. Dosering, kontekst, forståelse og perspektiv spiller ind.
Kunsten er at finde en model, som tager det bedste fra vores fortid, vores lange udviklingshistorie og vores nuværende kreative muligheder og forener dem på en intelligent måde. Hertil er “old school” naturlig bevægelse en vigtig ingrediens, men langt fra det eneste, bevægelse har at byde på.
For det forholder sig således at modeller yder vold på virkelighedens mangfoldighed og egenart. Vi bruger dem i høj grad til at kunne navigere i kaos og reducere kompleksitet. Vi må gøre os den ulejlighed at huske at kortet ikke er en tro kopi af terrænet. Det dækker ikke landskabet. Landskabet er foranderligt som årstiden, også selvom nogle ting er (viser sig at være) mere konstante end andre.
Med det forbehold in mende, kan vi nu gå til ét bud på en model.
Bevægelsesmanifestet
Unknown author, Public domain, via Wikimedia Commons
Det lyder så politisk og selvretfærdigt med fine ord som manifester. Men det er ment som en invitation, du kan lade dig inspirere og guide af, hvis du gerne vil bevæge dig mere naturligt, eller i overensstemmelse med naturlige principper. Det er ikke stentavler, du skal indordne dig under, eller en opskrift på revolution. Men den bagvedliggende ræson er svær at komme udenom eller ignorere.
Ifølge MovNats grundlægger Erwan Le Corre bør bevægelse, for at være naturlig, være baseret på 12 principper, der danner det egentlige udgangspunkt for din fysiske udfoldelse. Læg mærke til, at jeg bruger ordet udgangspunkt. Du kan altid tilpasse yderligere eller se andre aspekter. Og din verden slutter ikke ved dit udgangspunkt.
Den naturlige metode trækker et langt spor bagud i tid, og MovNat er selv influeret af en lang række forgængere, der har studeret den menneskelige bevægelse og fysiske udfoldelse.
Jeg opsummerer her MovNats “manifesterede” principper med egne tilføjelser. Naturlig bevægelse er:
- Evolutionær
Naturlig bevægelse stammer fra den måde, vores art har tilpasset sig livet i naturen siden menneskehedens oprindelse. - Instinktiv
Mennesker udvikler naturlige bevægelsesmønstre fra spæd, uden at få instruktioner. Et barn lærer selv at kravle, der igen er fundamentalt for rygsøjlen og andre forhold i kroppen. - Universel
En vigtig pointe i denne individualistiske og rettighedsbaserede, identitetspolitiske tidsalder. Alle har ret til denne bevægelse, den er ikke forbeholdt etnicitet, køn, seksualitet, alder etc. - Praktisk
Naturlig bevægelse har som sit primære formål at være brugbar i betydningen skal kunne tilvejebringe opfyldelse af de fornødne fysiologiske behov. At skaffe føde førhen. - Vital
Som i betydningen livsvigtig. At den understøtter overlevelse under livstruende omstændigheder og i sidste ende tjener det at være “biologisk fit”. Overlevelsesfit. - Uspecialiseret
Naturlige bevægelsesfærdigheder er interrelaterede og fungerer symbiotisk. De er forbundet med hinanden, hvilket er en skærende kontrast til en industrialiseret bevægelsesopfattelse, som har travlt med at skille bevægelser ad og isolere dem i specialiserede “reservater”. - Adaptiv (adaptable)
Naturlige bevægelser tilpasser sig forskellige kontekstuelle variabler og krav i den virkelige verden. Der sad oprindeligt ikke nogen velmenende fitnessinstruktør og designede individuelle programmer. - Miljøbestemt (environmental)
Oprindeligt udviklede bevægelse sig som adaptiv adfærd i forhold til diversificerede miljøer, mennesket levede i. - Progressiv
Menneskelig bevægelseskapacitet udvikles og skal vedligeholdes over tid. Sætningen “use it or loose it” giver mening i denne optik, og stiller krav til vores evne til at vælge bevægelse. - Effektiv
Naturlig bevægelse sætter os i stand til at præstere maksimalt effektivt, med energibevarelse og sikkerhed. Her kan teknik og biomekanik spille en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af bevægelse i dag. - Opmærksom (mindful)
Det er opmærksomheden, der sikrer effektiviteten i naturlig bevægelse. Der er ikke tale om åndløs mekanik. Vi er fuldt ud til stede med og i bevægelsen, i et livsvigtigt nærvær. Der er ikke lagt op til hørebøffer og tv-skærme på løbebåndet. - Samarbejdsorienteret
Naturlig bevægelse var oprindelig anvendt med henblik på at understøtte de grupper eller fællesskaber, mennesket var en del af.
Hvis du kan tilnærme dig disse punkter i dine daglige bevægelsespraksisser, er du godt på vej til at kunne forholde dig kritisk til forskellige modeluner i fitness- og sportskulturen. Forholde dig kritisk til udvalget af farvestrålende, indsmigrende koncepter, der muligvis ikke bygger på nogen bagvedliggende platform, som inddrager menneskets artsspecifikke karakteristika – hvis du ulejliger dig med at kigge nærmere efter. Teori kan til tider være tyndbenet, også inden for dette felt.
Husk på, at ord som funktionel træning kan dække over forskellige ting, og dermed være mere eller mindre naturtro. Det betyder dog ikke, at du ikke herudover både kan gå til spinning, Cross-fit, yoga etc., men du bør kraftigt overveje at skabe mere plads til den fællesmenneskelige basis. Den naturlige bevægelse. Ikke enten eller, både og, og mere af noget, og mindre af noget andet. Det er her det bliver svært. For hvad er idealfordelingen og hvad er mest “naturligt for mig” og os menneskedyr i det hele taget?
Med disse principper bevæger du dig tilsyneladende i følge MovNat i overensstemmelse med din natur. I MovNats perspektiv gælder det om at få så mange af de omtalte punkter inkluderet i dine bevægelsesvalg- og rutiner, hvis du vil gøre dine bevægelser mere naturlige og øge din livsresiliens.
Ændrede vilkår for bevægelse
Lige siden agerbrugsrevolutionen har landskabet for bevægelse ændret sig dramatisk. Til et niveau, hvor du i dag ikke behøver at bevæge dig ret meget for at arbejde. Fra transport, forhindringer, du skal krydse under dit arbejde, til bearbejdning af fødevarer, madlavning osv. Hele vejen rundt. Alt er blevet SÅ tilgængeligt, at vi ikke længere har bevægelse som en motor for tilvejebringelse af “overlevelsen”.
Men bevægelse skal være relevant for vores evolution, ellers får vi problemer, da vores behov ikke har ændret sig, morfologisk, fysiologisk og anatomisk. Det tror jeg vi ofte skøjter ligegyldigt og hoverende henover. Eller opgiver med et skuldertræk eller ignorerer i skamfuld afstandtagenhed.
Vi har en biologi, der kommer fra en fælles fortid, de samme fundamentale bevægelsesreflekser, bevægelsesevner og -behov. Derfor skal vi bevæge os som mennesker. Fordi vores bevægelsesmønstre har udviklet sig, som de har evolutionært. Og det er en arv, vi nok kan forråde og distancere os fra, men ikke undslippe – uden omkostninger. Det synes at være noget af det, vi kan læse ud af nutidens mange sundhedskriser og livsstilsproblemer.
At være “fit” er en forudsætning for en hvilken som helst fysisk aktivitet. Men det er rent faktisk det at vedligeholde sin fysiske aktivitet, der gør os i stand til at kunne udføre fysisk aktivitet. Vi skal bevæge os for at kunne bevæge os. I dag kommer vi til at stille spørgsmål som “hvorfor skal jeg det?”. Den form for spørgen har det dog med at forstumme, når et knæ ikke længere kan bøjes etc.
Vedligeholdelse er lig social forpligtelse
Le Corre siger det faktisk ret så radikalt. Han hævder, at det at være og leve naturligt sundt ikke bare er et biologisk behov, eller et individuelt valg. Det er en personlig og social forpligtelse. Dette fordi vi som samfund kan præstere horrible sundhedsstatistikker, og at vi til trods for avancementet i medicinsk teknologi, kun lige hænger i med neglene.
Le Corre hævder, at vi har ødelagt noget dyrebart, vi kun langsomt er ved at forstå konsekvenserne af, og som kalder på at føre os tilbage.
Vi mister ikke vores fysiske funktionsevne, fordi vi ikke ved, at vi skal bevæge os. Men måske snarere fordi vi coaper gennem valg af korrektive øvelser (og øvelsesfælder, vil nogen sige) i fysioterapien, i fitnessindustrien og via erstatningsbevægelser, der ikke lever op til den adfærd, naturlig bevægelse indebærer.
Omvendt er der mange fornuftige aspekter ved fysioterapien og fitnessindustrien, hvor det ikke nødvendigvis er deres tilgang, der er hovedproblemet, men snarere de menneskelige vilkår, som medfører en bestemt vanemæssig adfærd hos os alle sammen, eller mange af os.
Vi skal ikke erstatte det naturlige, vi skal blive naturligt optaget af vores naturlige behov – og efterleve dem i højere grad. Sådan kunne en morale lyde, der hverken er uopnåelig eller urimelig, men derimod stærkt tiltrængt. Omend vanskelig at implementere under forskellige livsomstændigheder.
Et bud på en løsning
Vi skal erkende, at vi ikke kan vende den forfærdelige udvikling, der har resulteret i bevægelsesmangel, bevægelsesforvirring og misbrug af bevægelse, gennem en interessestyret satsning på medicin og teknologisk innovation, men igennem en bedre adfærd. Indtil det skifte indfinder sig, vil kronicitetens problemstakke sandsynligvis vokse sig stadigt højere.
Løsningen på de fleste fysiske dysfunktioner er ikke behandling. I bogen “The Practice of Natural Movement: Reclaim Power, Health and Freedom” pointerer Erwan Le Corre:
“The cause of most physical dysfunctions is movement behaviour, but the solution to most physical dysfunction also is movement behaviour” (s. 18)
Er det helt ved siden af at spørge til, om det er på høje tid, at vi begynder at omfavne vore forfædres bevægelseshukommelse? At vi begynder at generhverve den bioteknologi, vores kroppe er udgjort af?
Dette er ikke det samme som at genindføre teaterstykket med “hulemanden og hans kølle”. Vi kan ikke bare bede alle om at hænge i træer, ud fra devisen, at så havde vi slet ingen skulderproblemer i dag. Det kræver mere end at afvise den nuværende komfortmodel for samfundsindretning, vi satser på. Og der kan sagtens være mange greb vi kan anvende samtidigt.
Fra erstatning til naturlig omfavnelse
Vi skal passe på, vi ikke pakker naturlig bevægelse ind i “udvalgte funktionelle øvelser” som nemt kan udarte sig til en udvandingsrisiko i fitnessindustrien. Baseret på et tyndt evolutionært rationale eller mere salgbare slogans. Det naturlige er stadigvæk det naturlige, det er ikke uddateret, det skal ikke erstattes.
Naturlig bevægelse er en tidløs, biologisk nødvendighed. Men eftersom vi ikke har “adgang til det oprindelige træningsprogram”, må vi være meget omhyggelige med at forvalte arvesølvet.
“What we need is a well-thought-out, effective, systematic fitness method, based on and involving the training all evolutionarily natural movement aptitudes that also judiciously draws from exercise science to devise the most effective program” (ibid).
Vi skal samtidig ud af den bevægelsesfælde, der påstår, at bevægelse er mindre væsentligt for menneskets eksistens, fordi vores overlevelse ikke afhænger af den i direkte forstand. At bevægelse er blevet reduceret til en valgmulighed eller en “sund livsstil”.
Variation, intensitet og naturlighed
Der skal antageligt mere variation, mere intensitet, flere (non-lineære) bevægelsesmønstre, mere tilpasning ind i bevægelsen. Vi skal (ikke udelukkende) væk fra “muskelisolering” i maskiner og repetitive, monotone og ikke-vitale fitnessprogrammer og mere i retning af vores naturlige instinkter. Mere spontanitet, ikke stilistisk staffage. Vi skal turde nærme os (barnets) ægte eksplorative, instinktive genaktiveringer af vores naturlige iboende potentialer. Men en maskine kan vel have sin berettigelse i samme åndedrag. At vide hvor og hvornår er værdifuldt, mere end at udelukke det helt.
Ægte naturlige, menneskelige bevægelser er universelle, de kræver ingen lærer, fordi de er medfødte. Det kulturelle lag, den videre formation af evolutionen, med kulturelle konfigurationer af danseimpulser, kampformer, disciplinopbygninger af bevægelsesformer, sport etc., hviler på en lagkagebund, der principielt set har brug for at få lov til at udfolde sig uden instruks og certificeringer.
Men derfor kan vi voksne godt have brug for at blive mindet om det, børn gør af sig selv. Her vil instruktion og viden naturligvis have sin berettigelse. Vi er tvunget til at genindlære. Det synes at være blevet en skæbne.
Når du bevæger dig naturligt, er du naturlig, og det vil du instinktivt kunne mærke. Der er tale om en vitalitet, der ikke fornægter sig, forråder dig eller lader sig kopiere. Det kan gribe dybt ind i dit psykiske velbefindende og dit perspektiv på verden og andre mennesker.
Lær at bevæge dig mere naturligt og du vil lære meget nyt om hvem du er som menneske og hvordan du lever og udvikler dig.