Den fysiske bevægelses historie

Undertiden kan det være helt befriende at få trukket nogle historiske linjer – også når emnet er så vitalt som selveste bevægelsen. Hvordan skulle vi ellers vide, hvad vi har brug for, og hvorfor vi gør som vi gør i dag?

Der er noget afslørende over at iagttage ting gennem en større linse. En linse, der kan udfordre både snæversyn, afdække interessemodsætninger og se, hvor udfordringer ligger gemt, samt eventuelle dominansforhold.

Vi mennesker har altid bevæget os, faktisk er bevægelse en del af evolutionen, frem mod at vi overhovedet blev til mennesker, der “bevægede sig”. 

Det, vi må have kendskab til er, at bevægelsen har ændret karakter i takt med udviklingen af vores stadigt mere komplicerede samfundsstruktur.

Vi gør på den baggrund klogt i også at forstå, hvordan vi har bevæget os igennem tiden. Dels for at se de store forskydninger, dels for at finde ud af, om der er noget i det historiske skatkammer, der trænger til at blive støvet lidt af. Noget vi smed over bord undervejs, der måske ikke skulle på lossepladsen. 

Lad os lave lidt arkæologisk gravning i den historiske mødding.

Fra urtid til nutid

I dette indlæg spoler jeg tiden helt tilbage til begyndelsen. Følger rejsen frem til i dag, og går på jagt efter bevægelsens rolle nu og i fremtiden. Det vi gerne vil videregive til kommende generationer.

Jeg gengiver hovedlinjerne i den fysiske bevægelses historie fra artiklen The History of Physical Fitness af Erwan Le Corre, og benytter lejligheden afslutningsvist til selv at danne mig nogle tankeovervejelser om, hvad det betyder for os som mennesker i dag.

Det er et Maggi terning format, der her præsenteres. Vi kradser kun vagt i overfladelakken. Feltet er enormt, og jeg omtaler derfor også lidt yderligere læsestof, til dig der vil læse videre på egen hånd, til sidst. Men forhåbentlig får du en række grundpointer slået fast.

• Læs også om en af MovNats inspirationskilder til “den naturlige metode”
• Samt om det evolutionære aspekt i naturlig bevægelse i forhold til fitnessindustrien

En vigtig pointe heri: Det naturlige er ikke uddateret. Det er evigt relevant.  Vi skal “blot” blive bedre til at opdage det og finde ud af, hvordan vi kan inddrage det i en verden af i dag – på godt og ondt.

De største forskelle

Den måske allerstørste forskel mellem fortiden og nu er, at bevægelsen oprindeligt var en del af livsførelsen, man ikke tænkte over. Spontanitet og vilkår gik hånd i hånd. I dag tænker vi, om vi skal og om, hvordan vi skal bevæge os. “Skal jeg med Marianne i fitness i dag”, eller “kom Johan nu afsted til fodbold med sine nye støvler”? 

De oprindelige urfolk var ufatteligt stærke, meget stærkere end os. Til trods for, at de hverken havde vægte og maskiner at styrke sig med. Ejendommeligt. De var også mere fleksible og adrætte og hurtige i vendingen. De levede i kraft af bevægelsen. Vi må atter spørge til, hvorfor vi har valgt at vende vores fortid ryggen, når nu den er så indiskutabelt, markant overlegen, i en ellers fremskridtshungrende kultur. Har vi forvekslet viden med visdom? Er anstrengelse mindre værd end komfort?

Lad os kigge lidt på den fysiske udfoldelses historie fra den fjerne fortid til nutidens flimrende eldorado af bevægelsesudbud og sportsgrene – for at se nærmere på, hvad der er sket. Men også for at forstå, hvorfor et livsvilkår blev transformeret om til et supermarked af fritvalgsordninger, der truer med at forplumre udsynet, til det punkt, hvor vi risikerer at miste evnen til at se den berømte bøgeskov for bare træer.

Primal times

I urtiden og frem til cirka 10.000 år før Kristus var livet ingen all inclusive ferie. Her gjaldt der en lov, hvad angår bevægelsen. Flyt dig eller dø. Kæmp for føden. Det var barske vilkår, der i den grad indbød til overlevelseskompetencer. Mennesker levede som jægere og samlere og var tvunget til en omflakkende nomadetilværelse, alt efter klima og fødemuligheder.

Det handlede om at undgå farer i miljøet, fra rovdyr etc. Fokus lå på at få det praktiske til at hænge sammen, så overlevelsen var sikret. Dette indebar en hulens masse bevægelse, fra locomotion, til manipulation med værktøjer og genstande samt forsvar. Det lader også til, at rudimentære former for dans og leg fandt sted, når der ikke var umiddelbare faretruende fjender i nærheden.

Menneskers styrke og bevægelighed blev ikke smedet igennem strukturerede praksisser og tidslagte programmer. Men igennem daglige, instinktive og nødvendige praksisser, hvor man tilpassede sig de daglige udfordringer der opstod. Kreativiteten må på en måde have være understøttet med de fødeskaffende succesrater. 

Læs også mine blogindlæg Leg med livet – om legens betydning i tilværelsen, samt Legens evolutionære dynamik – at være forbundet som mennesker, hvor jeg skriver noget mere detaljeret om, hvad leg er i det evolutionære perspektiv, og hvorfor jeg mener leg fortjener meget mere opmærksomhed i forskellige sammenhænge i samfundslivet. Leg er mere alvorlig end som så.

Neolitisk tid

Med agerbrugsrevolutionen transformerede tingene sig dramatisk. Det er civilisationens tidlige trin her omkring 10.000-8000 før Kristus. 

De fysiske pligter var mange. Fra at så og høste marker til at drive kvæg. Men bevægelserne var ikke lige så alsidige som urfolkenes. Det bød på mange gentagne bevægelser, kedsommelige repetitioner.

Samtidig forsvandt behovet for at klatre, løbe rundt, kravle og balancere i samme grad. Nu gjaldt det agerdyrkning. Nu var vi blevet landbrugsdyrkende arbejdere, der holdt os inden for snævre fysiske territorier.

Det flade landskab ændrede bevægelsesmønstrene dramatisk, hvor terrænet før var meget mere alsidigt, krævende osv.

Måske var det her monotonien i bevægelsen for alvor satte ind?

Antikken

I perioden fra cirka 4000 før Kristus og frem til 476 efter Kristus med Romerrigets fald sørgede alle for at pålægge unge mænd fysiske færdigheder.

Fysisk parathed var et spørgsmål om at kunne gå i krig. At hærde sig til kamp i det gamle Grækenland, Egypten, Rom, Babylonien, Assyrien etc. Alle har hørt om de barske Spartanere og de græske sagnhelte som Achilleus og Odysseus. De var krigere.

Bevægelserne i denne militære uddannelse var til dels inspireret af fortidens bevægelser, omend meget mere struktureret og med et helt andet formål, nemlig at kunne stå sig i kamp mod andre mennesker.

Herudover har vi fænomener som Olympiaden i Grækenland, hvor atletiske færdigheder som baneløb, spydkast, længdespring osv. blev praktiseret til stor underholdning for befolkningen. 

Det er også grækerne og romerne, der satte skønhedsidealerne på dagsordenen med ideer som “et sund sind i et sundt legeme”. Kropsdyrkelse er altså ikke et nyt fænomen. De fleste har også hørt om visse romerske kejseres dekadance. Sundhed var en livskunst, der skulle mestres. Det fysiske hørte under et filosofisk uddannelsesideal og en del af uddannelsen som samfundsborger. Omend der var stor forskel på borgere og slaver og køn.

Middelalderen

Perioden vi også kalder den mørke middelalder, hvilket ikke yder de mange forandringsprocesser, der fandt sted her, retfærdighed, er cirka henregnet perioden fra det 5. til 15. århundrede. Udover at der var mange krige, korstog, pest og andre frygtelige ting, var der også et kirkeligt præg på kroppen, der indebar et syndigt blik på selv samme.

Kroppen skulle forsages. Det der talte var livet i det hinsides, efterlivet. Så kroppen fik ikke samme rang, som kirkelige studier og boglige sysler. Under feudalismen var det kun adelige og lejesoldater, som gennemgik fysisk uddannelse som led i militærtræningen.

Majoriteten af befolkningen var fæstebønder for ejermænd og tjente konger osv. Deres bevægelser bestod i opslidende arbejde i marker, gentaget fysisk krævende arbejde uden megen variation.

Renæssancen

Med renæssancen fulgte en periode med et ændret syn på kroppen. Fra cirka 1400-1600 blev vi særligt optaget af kroppen, lægevidenskaben, studier af anatomien, sundhed og uddannelse.

De første bøger om fysisk uddannelse så dagens lys i. I 1553 fik vi El Libro del Ejercicio Corporal Y sus Provechos af spanieren Cristobal Mendez.

Heri klassificeres sportsgrene og lege fra et medicinsk standpunkt. Der rådgives om forebyggelse af skader og rehabilitering fra sådanne aktiviteter. Der er sågar særlige øvelser for bestemte målgrupper, ældre, kvinder og børn.

Omtrent samtidig fik vi, af den italienske læge Mercurialis, De Arte Gymnastic. En slags kulmination af klassiske studier, baseret på deres lære om hygiejne, diæter og træning, samt naturmetoder til sygdomsbekæmpelse.

Her blev fundamentet for fysioterapien lagt, og den betragtes som den første bog inden for sportsmedicin/videnskab (sports medicine), der kom til at påvirke fysisk uddannelse i kommende århundreder.

Det var en meget videnskabelig, nysgerrig periode, som samtidig lagde et vidensperspektiv på bevægelse, hvor umiddelbarhed førhen fyldte mere. Nu dissekerede vi kroppen og fik samtidigt et distanceret forhold til den. Vi begyndte at studere kroppen.

Den industrielle revolution

Den industrielle revolution, som begyndte omkring 1760, markerede et skifte fra manuelt arbejde til maskinelt arbejde. Fabrikken og maskinelle fremstillingsmetoder kom til at ændre radikalt på vores bevægelsesvaner og vores samfundsstruktur, levevis og boform.

Det medførte et mere stillesiddende liv, og derfor var der også modtræk med udviklingen af bevidst fysisk træning som konsekvens heraf. Nu var bevægelse pludseligt noget, der skulle tages hånd om, for at balancere livet.

Der opstod nærmest pligttilstande i 1800 tallet, hvor man som borger skulle være sund og fit, så man kunne tjene fædrelandet i krig etc.

Inspireret af blandet andet Rousseaus tanker om det naturlige menneske, oprettede i 1774, Johann Bernard Basedow, Philanthropinum i Tyskland. Den dannede fundament for en mere systematisk uddannelse i fysikken, og der indgik former som ridning, fægtning, brydning, dans, løb etc. Her spillede det kunsteriske en stor rolle.

Den kunstneriske gymnastik

Det er også i dette tidsrum, at den kunstneriske gymnastik blev grundlagt, også i Tyskland, af Guts Muths med sin Gymnastik für die Jugend.

Friedrich Jahn, “the Father of Gymnastics”, åbnede den første udendørs gymnastikplads. Den såkaldte Turnplatz. Han startede en gymnastikbevægelse Turnverein.

Målet med nye træningsbøger og initiativer, som voksede frem, var blandt andet en “fornuftsbetonet tilbagevenden til naturen”, hvor det svagelige, degenererede civiliserede menneske kunne generhverve sin fordums styrke og komme sig oven på Napoleonskrigene osv.

Det er fra Jahn, vi har de klassiske gymnastiske redskaber som hest (the pommel horse), ringe, horisontale og parallelle barrer. Hans fokus var dog praktisk og funktionelt, ikke så meget artistisk.

Dvs. der var tilsyneladende et skisma mellem noget mere elegant og æstetisk og samtidigt noget praktisk anvendeligt og effektivt, som bølgede i forskellige retninger.

Flerdimensionelt syn på gymnastik

Svenskeren Pehr Henrik Ling udviklede på baggrund heraf principper for fysisk udvikling, hvor han fokuserede på integrationen af den perfekte kropsudvikling med den muskulære skønhed. Han promoverede en lettere form for gymnastik, der var mindre udstyrstung. Han udviklede ribberne (wall bars/Swedish bars). Havde fokus på calisthenetics, åndedræt, strækteknikker og massage. Heraf ordet Svensk massage.

Den svenske tilgang til gymnastik afveg fra den tyske, derved at den havde fire dimensioner: en pædagogisk, en æstetisk, en militær og en medicinsk. Den tyske var mere grov, mobil og styrkebetonet, den svenske bød på mere fritstående bevægelser, der skulle udføres korrekt under en leders direktion.

Samtidig opstod der fusioner mellem det militære og det gymnastiske. Der blev oprettet militære gymnastikuddannelser i Spanien. Den fysiske og moralske fremtoning blev også kædet sammen under denne udvikling, eksemplificeret ved spanieren Francisco Amoros, der i 1830 publiserede A Guide to Physical, Gymnastic and Moral Education.

Det spredte sig til mere civile gymnastikarenaer i Paris, hvor aristokrater, unge mennesker og andre dyrkede gymnastik.

Den fysiske uddannelse trængte ind i skolesystemet, ikke bare i Frankrig. Der ses oprindelige bevægelser i det skotske højland, og i England bliver hele nationalkarakteren inspireret af Darwins “the survival of the fittest”. Endvidere blev der udviklet atletiske konkurrencer på Royal Military Academy.

Andre bevægelser var den slaviske Sokol gymnastikbevægelse. Lignede bestræbelser sås hos de polske falke (Polish Falcons). Overalt i Europa spredte sig en national stolthed, hvor etniske traditioner, danse, bevægelser, fitness og kulturelle identiteter flettedes ind i hinanden.

Det 19. og 20. århundrede

En prominent rolle spillede Georges Hebert. På baggrund af tidligere pionerer som Jahn og Amoros skabte han den såkaldte “natural method”. Metoden bestod udelukkende af naturlige bevægelser som kravlen, gang, løb, balance, hop, spring, klatring, løft og kast og samtidig selvforsvar, hvor der blev anvendt forhindringsbaner. Han var ansvarlig for uddannelsen af franske søfolk i den franske flåde og åbnede det største og mest moderne træningscenter i Reims i 1913.

Hans første bog udkom i 1912, L’Education Physique ou l’Entrainement Complet par la Methode Naturelle (Physical Education or Complete Training by the Natural Method). Bogen blev efterfulgt af andre værker om samme emne.

Catharine Beecher var en kvinde, som var med til at præge bevægelsen i USA. Hun udviklede et calistinetics program til musik, til begge køn, og advokerede stærkt for, at fysikken skulle ind i skolesystemet.

Hun grundlagde Hartford Female Seminary i 1823, som var den første uddannelsesinstitution, der havde fysisk uddannelse på programmet for kvinder.

Mange tyskere emigrerede til USA og medbragte de tyske gymnastiktraditioner fra Jahn, de såkaldte “Turners”. Der åbnede de også gymnastikpladser udendørs.

En af de mest fremtrædende indenfor denne tradition var Dudley Allen Sargent, der henregnes for at være grundlæggeren af den fysiske uddannelse i USA. Han var ansvarlig for Hemenway Gymnasium på Harvard University, hvor han både underviste i de tyske og svenske metoder, han selv havde lært.

Han var en fortaler for kvinders frihed i valg af tøjstil og kvinders inklusion i krævende træning. Han udfordrede victorianske traditioner og udviklede en del gymnastikudstyr og fysiske tests.

Strong man, sportsspecialisering og fitness

Fællestrækkene fra udviklingen i Europa og USA i denne periode er, at gymnastikken var meget praktisk, brugbar og ensartet, den havde endnu ikke udartet sig i en akrobatisk retning.

Samtidig dukkede moderne fitnessudstyr op og en bevægelse af styrkeorientering mod en mere “strong man”-agtig tilgang, hvor der blev løftet tunge vægte. Disse to spor prægede den videre udvikling.

Herfra opstod de deciderede sportslige specialiseringer, hvor konkurrencesportsgrene udvikledes og en velorganiseret fitnessindustri tog førertrøjen. Blandt andet takket være markedsføring i såkaldte fitness journals, som eksempelvis franskmanden Professor Edmond Desbonnet havde held med ved at fotografere mænd og kvinder hertil. Desbonnet åbnede også fitnessklubber. Herved fik det en bredere samfundsappel.

Desbonnet system var en reaktion mod den såkaldte Belle Epoque, hvor der ikke var fokus på helbredet i samme udstrækning. Mange af de tidlige “strong men” og bodybuilders voksede herudaf. 

Efter første verdenskrig fik også arbejderklassen adgang til den fysiske bevægelse og i USA opstod der sundhedsguruer som Bernarr Macfadden. Han prædikede en sund livsførelse, baseret på en minimalistisk livsfilosofi, hvor der skulle tilbringes mere tid i naturen, daglig fysisk kraftanstrengelser med forskellige øvelser, og afståelse af alt fra te, kaffe, alkohol og hvidt brød i diæten.

Macfadden startede fitnessmagasiner, udviklede muskeltræningsudstyr og arrangerede konkurrencer indenfor fitness og fysisk udseende.

Figurer som Desbonnet og Macfadden sætter for alvor gang i den moderne fitnessindustri, hvor bevægelse underlægges forretningsinteresser. Der opstod alverdens trends, hvor bodybuilding og æstetisk drevne tilgange til sundhed dominerede. 

Den nuværende situation

Erwan Le Corre ser forståeligt nok med misbilligelse på “the current state of affairs”.

Den fitnessindustrielle udvikling har bibragt mere forvirring end klarhed. Ikke mindst på grund af markedsdrevne myter og idealer, der pumpes op af reklamer, blade og konkurrencer – og digitale medier

Han omtaler, at der udvikles stadigt mere sofistikerede maskiner til fitnesscentrene. Hjemmeudstyr kan købes i tv-reklamer og i TV-shops. Hertil en tsunami af produkter som kosttilskud, bøger, dvd-er, blade, apps med øvelsesrutiner osv. “Skræddersyede” tilbud til alle og alle lejligheder.

Alt skilles ad, brydes op, genpakkes og sælges som revolutionerende nyskabelser. Forvirringen er total, gennemsigtigheden noget nært ikke-eksisterende.

Forvirring og produkttsunami

Der har over det sidste hundrede år været introduceret tusindvis af metoder og programmer, der lover dig evig ungdom og fysiske resultater, hvor de fleste begrænser sig til at kunne påvirke det ydre udseende.

Han nævner i flæng: vibreringsbælter, Jack LaLanne’s TV tips, Jane Fonda’s aerobics, Bowflex home gyms, Thighmasters, 8 Minute Abs and Ab Rollers, Tae Bo, Pilates, Spinning, P90X, Wii Fit, Power Plates, Sauna Suits, Power Wristbands osv.

Det er en forvirringstombola, der undertiden antager tivoliserende karakter og komplet forblænder og paralyserer mange mennesker. Folk køber sig fattige i gadgets og gear, de kun bruger sporadisk (eller aldrig) og som ikke ændrer tilværelsen til det bedre, men snarere fylder op i pultekamre og skabe.

Det er lykkedes markedsføringsindustrien at overbevise os om, at vi kan købe os til et bedre helbred og look. Vi er nu ikke gode nok i os selv, og industrien tjener fedt på det. Noget af den. Trist og ryggesløst.

Stor videnskabelige interesse

I den modsatte ende af vægtskålen finder vi den videnskabelige interesse i bevægelse. Vi har analyseret bevægelsen uafladeligt og indhentet eksorbitante mængder af data for at kunne måle, hvad der gavner den menneskelige krop og hvordan man toppræsterer og vinder medaljer.

Mange af de professionelle eksperter, hvis anbefalinger er opstået på baggrund af de videnskabelige studier, er reguleret af institutioner, organisationer, føderationer og kommissioner osv., som skal sikre høj troværdighed etc. Institutioner som:

• Academy of Applied Personal Training Education
• American College of Sports Medicine
• American Council on Exercise
• International Fitness Professionals Association
• National Academy of Sports Medicine

Det vil sige, at vil i dag på den ene side skal navigere i et fuldkomment ureguleret terræn af altsælgende konceptmageri overfor en professionaliseret og institutionelt forankret videnskabelig tilgang til bevægelse og kroppen.

Men hvad med den legende brug af det naturlige, de evolutionære principper i skøn forening med nyskabelser af historisk og nutid art – det umiddelbare og spontane? Er det utænkeligt, at det kreative og det intelligente kan følges ad, uden at bevægelse stagnerer i dogmer og kultiske tilknytninger, salg, humbug og falske profetier?

Vi må genoverveje situationen. Læs også om bevægelsens fremtidige vilkår.

Hvad er tabt, hvad kan genvindes?

Erwan Le Corre mediterer lidt over forskydningerne hen over de mange århundreder, og når frem til en række interessante pointer:

• Vi har fået en bredt forankret opmærksomhed på vigtigheden af regelmæssig bevægelse
• Vi ved mere end nogensinde før om, hvad den menneskelige krop responderer på i forhold til bevægelse
• På trods af et verdenshistorisk stort udbud af fitnessmuligheder, idrætsaktiviteter og bevægelsesformer har den almene befolkning aldrig være mere ufitte, overvægtige, ude af form etc.
• Befolkningens overordnede sundhedstilstand er i tiltagende forfald, til trods for udviklingen af stadigt mere avancerede medicinske teknologier. Der er undersøgelser fra WHO, der indikerer, at den forventede levetid faktisk for nogens vedkommende er nedadgående i USA. I Danmark peger tingene i forskellige retninger, men der er bestemt også her plads til forbedring

Le Corre mener, at noget af miseren skyldes manglende motivation for bevægelse i befolkningen. Det er heller ikke længere pinligt ikke at kunne bevæge sin krop på en effektiv og praktisk måde. Omvendt skal vi også være varsomme med at reducere bevægelse til et motivationelt anliggende. 

Han bebrejder hele sundhedsindustrien:

“In my opinion, the health and fitness industry as whole, no matter how “cutting-edge” or “revolutionary” each new program claims to be, has failed to get the majority of people to value, practice, and enjoy physical exercise. Aside from a few exceptions, I believe that the industry has widely contributed to spreading a limited perception of what health and fitness are, and to people turning their back on it” (MovNat)

Industrien har smidt om sig med falske forhåbninger, halve sandheder og direkte løgne, kunne man tilføje. Vi har fået et indskrænket udsyn på, hvad bevægelse er og gør godt for. Med den sociale medierevolution er det i en vis forstand også blevet værre. Her kan sammenligningsmanien for alvor trives. Og selvpromoveringen kan antage uanede højder.

Lækker og/eller brugbar?

Det at se godt ud har triumferet over rent faktisk at kunne bruge sin krop til noget praktisk og fornuftigt, som understøtter kroppens velbefindende – ikke mindst i et livslangt perspektiv. Nogle tror, der skal maskiner til for at bliver sunde, raske og stærke. Selv når vi strækker kroppen. Vi har fået den skøre idé, at bevægelse er blevet en sur pligt, der skal overstås.

“Bare få det gjort” kan man høre en coach rådgive en uvidende klient. Det er skrækkeligt, umenneskeligt og ufatteligt dumt, får jeg lyst til at supplere. Hvor er vi da blevet åndssvage i vores snæversyn. Beklager tiraderne, men det her handler om noget, der er aldeles livsvigtigt. Vi er i den grad nødt til at få (gen)skabt respekt omkring livsforebyggende syn på krop og bevægelse.

Bevægelse er ikke længere en nydelse, et naturligt udtryk for dem, vi er. Derimod en trist og tvingende pligt, der skal gentages ad absurdum, uden mål og med. Vi har glemt det naturlige, det praktiske, det enkle og klare.

Dystre datascenarier eller teknologisk frelse?

Dystre fremtidsscenarier venter på den ene side, skriver Erwan Le Corre. Fitness tech tager over og fjerner os yderligere fra naturen, hvor vi tilkobles gadgets og apps, sensorer osv. Alt bliver målt og vejet, der udøves “bio-hacking” i bestræbelsen på at opnå effektive resultater på mindst mulig tid, sågar med løfter om resultater på få minutter.

Udviklingen kan udartede sig til et flagelantisk mareridt, hvor alle render rundt og tracker og måler på datakurver i selvoverskridelsens tegn. Det skal være helt videnskabeligt, når du løber en tur i skoven. Hvad du har forbrændt, hvordan din hvilepuls indfinder sig bedst muligt, din restitution og din søvnmængde. Hvad du skal spise for at restituere endnu bedre og minimere risici for alverdens sygdomme. I en vis forstand kan man godt forstå fascinationen, når vi medtænker disse fænomeners iboende kompleksitet.

Man ser for sig et totalt overvågningsteater, hvor “big data korporationerne” ved alt om din biologi og kan tilpasse genetiske og selvoptimerende løsninger morgen, middag og aften. I dette Orwellske scenarie bliver vi muligvis reduceret til tech slaver, der ikke selv skal/kan fornemme egne behov, kunne vi med historikeren Yuval Harari frygte. Hvilket han uddyber i bogen 21 ting du bør vide om det 21. århundrede.

Den transhumane æra er i gang

Vi står i begyndelsen af en transhumanistisk æra, hvor vi alle har “forlængede arme” i form af tekniske digenoter, som hæver overliggeren for præstation. Fra de helt rigtige maratonsko, der har særligt turboaffjedrende egenskaber, til multisensoriske teknologier og chips, der overvåger alle mulige organiske processers status i kroppen.

Alt imens meningstabet siver ud af alle kroge og mange gisper efter et autentisk tilhørsforhold. Så kan jeg næsten ikke ridse fronterne mere dunkelt op. Beklager tristessen, folkens. Det er lige til kolbøttefabrikken:

Erwan stiller det eneste rigtige spørgsmål, efter min mening. Er det virkelig den vej, vi vil? Ikke mindst i betragtning af, hvordan den nuværende sundhedstilstand i befolkningen ser ud. Hvor over halvdelen af danskere, som eksempel er overvægtige, og hvor det ene supersygehus efter det andet skyder op. 

Mange indlæggelser med coronavirus for eksempel består af overvægtige mennesker, ikke kun gamle, har det vist sig. Kroppens resiliens kan være i fare for fremmede kræfter, hvis ikke vi sadler om. I stedet satser vi “hele” butikken på medicin og social ingeniørkunst, hvor befolkningsregulering i følge nogle kritikere antager Orwellske tilstande. 

Alternativer til højteknologi – lavteknologi

Er der en anden vej ud ad suppedasen? En vej, der ikke byder på mere teknologi, flere kure, mere måling og flere fancy løfter om skønhed og evigt liv? Eller i det mindste kan supplere den digitale krambod, som næppe er på retur.

Vi kan starte med at genindføre vores autentiske bevægelser som et udgangspunkt. Vi skal bevæge os mere naturligt, ikke tilbage til naturen. Der er en kæmpe forskel. 

Vi skal ikke efterligne naturens bevægelser. Vi skal udføre dem. Det skal ikke pakkes ind i tilpassede koncepter, det skal udføres helt naturligt, da det ikke er gået af mode. Det er stadigvæk de samme naturlige bevægelser og de udføres stadigvæk som de gjorde engang. Vi skal blot genopdage dem og nærme os dem med respekt, nysgerrighed og ægte åbenhjertighed.

Le Corre siger det meget præcist:

“We need to practice fundamental movement skills to develop a baseline of physical competence that is useful in real-life, tangible ways. We also need to employ a down-to-earth approach that is practical in both its practice and objectives, which people find enjoyable, that is scalable and progressive, that doesn’t compulsorily require very expensive custom-made equipment, and that can be done in groups.” (MovNat)

Det skal være enkelt, praktisk, sjovt, baseret på ægte virkelighed – “real life” situationer. Det skal kunne udbygges og progredieres forsigtigt og intelligent.

Vi skal følge vores evolutionære fodspor, og vores arv fra fortiden. Det har vi i flere århundreder også ladet os inspirere af i historien, selv børn gør det instinktivt. De har som noget helt selvfølgeligt travlt med at løbe, hoppe, balancere, kravle, klatre, bære, kaste og bryde osv.

Blot fordi det ikke længere er livsnødvendigt at bevæge sig for at få mad på bordet, eller at gå udendørs for at træne, idet vi kan “gå ned i centret”, betyder det ikke, at vores biologiske natur, vores evolutionære potentiale og behov for kompleks og tilpasset bevægelse har forandret sig. Vi har det i generne. Vi er skabt til bevægelse.

Vi behøver ikke opretholde falske dikotomier mellem fitness og sundhed, mellem styrke og cardio. mellem krop og sind osv. – eller mellem øvelser som noget vi bare gør og bevægelse som et udtryk for dem, vi er.

Le Corre opsummerer på følgende vis:

“I believe that it is not only a biological duty, but also a moral duty for everyone to be equipped with the movement skills, strength, conditioning, and mental fortitude that are required to respond effectively to the physical demands of real life. I also believe that nature is what we all need — the nature outside of us, and just as importantly, the physical nature within. Author Richard Louv puts it beautifully:

“The future will belong to the nature-smart. The more high-tech we become, the more nature we need.” (MovNat)

Afsluttende refleksioner

I langt hovedparten af menneskets eksistensperiode her på kloden har “keep it simple” modellen uden sammenligning, været den altdominerende.

I dag kan vi knapt finde en ledig vægplads i et traditionelt fitnesscenter, da udstyr og maskiner optager meget af pladsen mange steder. Men det er under forandring flere steder. YouTube vrimler med udstyrsforsagende “body weight warriors” osv.

Det er blot skræmmende, at vi nu frygter det naturlige. Som Alejandro Jodorowsky skulle have sagt, tror fugle der er født i fangenskab, at det er farligt at flyve. Fra filmen “En verden udenfor” har vi tilmed lært, at institutionalisering kan hæmme vores livsduelighed. Indespærring kan degenerere til falsk tryghed.

Kom i gang med det grundlæggende 

Det giver ikke mening at have mistillid til vores egne naturlige bevægelser, at frygte dem og at negligere dem. Vi skal bevæge os for at blive stærke og blive stærke for at blive fri. Alternativt kan meget vel være en bevægelsesfælde, der er svær at komme ud af. Nogen sidder antageligt i rævesaksen for altid, fordi de ikke bevægede sig i tide. Vi må naturligvis ikke glemme, at handicaps og medfødte udfordringer også kan spille en rolle for mange mennesker.

Det er på tide, at vi får tilliden til os selv tilbage. At vi ikke springer over, hvor havegærdet er lavest, lader os forvirre yderligere, men følger den simple vej, der nok er krævende, men klar i udgangspunkt og sigte.

Hvis vi undskylder vores ladhed, vores uvidenhed og vores tidsnød på vores biologis bekostning, taber vi ikke bare slaget, vi taber krigen. Livets krig. Det er stadigvæk en overlevelseskamp at være menneske, kroppen har brug for bevægelse hele livet for at være stærk og i balance. Moralsk er der også tale om et kompas, som kan minimere udgifter i sundhedssektoren.

Bevæg dig naturligt, også i fremtiden. Det er det mest naturlige og det vil det altid være.

Yderligere læsning

Du kan meget passende gå helt tilbage til “ursuppen” og for eksempel få et ultrakort indblik i menneskets evolutionære historie. Det gør du ved at læse Some Histories of Human Movement af Todd Hargrove.

Her bliver hovedtrækkene, der har formet vores bevægelsesformåen, ridset op og det beskrives, hvordan bevægelse har udviklet sig gennem vores evolutionære fylogenese samt hvordan det til dels afspejles i ontogenesen, individets egen udvikling. 

Som praktiker er du måske primært interesseret i at læse mere om at bevæge dig. Læs derfor om, hvordan du kommer i gang med den naturlige bevægelses ABC.

Hvis du mangler blot en knivsspids motivation herfor, kan du overveje at læse om hvilke forringelser vores fysik er omfattet af i dag m.m., og dermed hvorfor vi skal bevæge og mere. 

Men måske skulle du allerførst danne dig et overblik over, hvad det i grunden vil sige at bevæge sig naturligt. Læs således om hvad naturlig bevægelse egentlig er for noget.

Læs endvidere om diverse specifikke evolutionære forhold ved bevægelse, kognitive forhold, behovet for at genopvække bevægelse og meget mere på min blog. Bevægelse er f.eks. også godt for hjernen.

Hør om fysikkens, sportens og bevægelsens historie

DRs Supertanker havde et udmærket indslag med titlen Bevægelse i krop og sind (08/06-2021), hvor der blev stillet skarpt på forskellige sociologiske, historiske og disciplinære aspekter ved sundhed, bevægelse, sport, kroppen m.m.

Medvirkende: Ove Korsgaard; professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet samt Inge Kryger Pedersen; lektor i sociologi, speciale i sundhed, KU.

I udsendelsen blev der nævnt en del karakterformende kilder, sociologiske og historiske klassikere, løbende såvel som til sidst.

Habil og omfattende tværgående intellektuel formidling af danske forskere.

Jeg er på falderebet udemærket klar over, at min historiske redegørelse på ingen måder yder den virkelige historie retfærdighed, men den peger immervæk på en række forskydninger, som trækker en række centrale pointer frem i lyset. Dels at bevægelse har haft en mangfoldig karakter, dels at bevægelse kan reduceres i henhold til givne formål (hvilket kan give anledning til prioriteringsmæssige overvejelser af forskellig art), og sidst, og måske allervigtigst, at bevægelse er livsvigtigt for os som mennesker. 

Vi skal bevæge os for at kunne fortsætte med at føre historiens fakkel videre.