Der findes næppe noget fagfelt, der ikke er omgærdet af både mystik og mytologi. Fra konsulentbranchen, til advokater over håndværksfag, til frisører og automekanikere. Hvert felt sine kampe, fordomme og udfordringer.
Det kan være slemt nok, at man ikke er vidende på et område, især hvis man udtaler sig om området. Men det er værre endnu, hvis fordomsfuldhederne spredes med megafoner. I en verden med sociale medier og “ekkokamre”, med ensidige nyhedsstrømme uden videre relevansvurdering og konkurrerende interesser, der slås om opmærksomheden, forstærkes sådanne pistolagtige tilbøjeligheder som ild på en lynghede in no time.
Under sådanne konditioner kan det være tiltrængt at få belyst nogle af de myter, der kan sløre for et bedre og mere værdifuldt syn på sagen – i dette tilfælde massagen.
Primære massagemyter opsummeret
Ifølge PainScience er de største myter om massage, i stærkt kondenseret form, som følger:
- Massage øger cirkulation. Sandsynligvis ikke, og slet ikke i det omfang som bevægelse kan
- “Tightness” matters. Det er udsigtsløst/meningsløst at tale om stramhed og spændthed, der er for mange faktorer, der spiller ind i forhold til smerte etc.
- Massage detoxificerer. Med fænomenet rhabdomyolyse in mende er der faktisk snarere tale om det modsatte. Men denne tilstand er dog alt andet lige midlertidig
- Massageklienter skal drikke ekstra vand for at skylle toxiner ud, der frigives under massage. Dette er næppe korrekt og næppe nødvendigt, men derfor kan det være rart at drikke vand efterfølgende
- Massage behandler DOMS – ømhed efter træning. De videnskabelige studier, der findes om dette, har vist begrænset effekt. Men der er heller ikke så mange andre mirakelkure herimod. Det lader til at være en kunst at kunne reducere dette fænomen
- Massage reducerer inflammation. Her er der tale om en yderst populær antagelse, der ved nærmere eftersyn hviler på ét fejlbehæftet studie
- Fascia matters. Handler om at bindevævsmassage, massage af fascia, skulle være det ottende vidunder. I PainScience-regi er der snarere tale om “the biggest fad”, den største fupbølge i industriens historie, hverken mere eller mindre
- Iliopsoasmusklen er særlig vigtig. Hoftebøjerne er den mest overhypede muskelgruppe, der skulle have særligt behov for massage
- Massage stimulerer endorfiner (som er naturlige opioider) og reducerer cortisol, et af kroppens stresshormoner. Dette er ikke korrekt, ifølge PainScience. Dermed ikke sagt, at massage i forbindelse med stresshåndtering er irrelevant. Langt fra
- “Triggerpunkter” er evidensbaserede. Det har jeg skrevet meget udførligt om på bloggen og på siden om teorien bag triggerpunkter. Virkeligheden er mindre glamouriøs. Der er tale om halvbagt videnskabelighed, der dog sagtens kan være yderst virkningsfuld af den grund
- Massageterapeuter har nogle helt særlige magiske hænder. Nej, der er næppe tale om helt ekstraordinære palpatoriske eksperter. Men der kan være tale om erfarne behandlere og erfaringer kan være misvisende
Du anbefales at læse mere herom i ovennævnte “myteartikler”, der graver dybere i miseren, men også opsummeringerne i hovedartiklen “Does Massage Therapy Work?“. Denne artikel er skrevet juni 2021. Vær opmærksom på, at der kan forekomme eventuelle ændringer i originalartiklen.
Myterne. Ak ja, der er flere i omløb, ikke mindst hvis vi udvider paletten og inddrager hele det alternative massagefelt, hvilket jeg undlader for indeværende. Det vil føre al for vidt her. Det samme gælder detaildiskussioner og vurderinger af, hvor mange forskningsstudier, der berettiger reklamer for massagens virkninger. Som behandlere skal vi helt generelt passe på, at vi ikke sælger ydelser på baggrund af en enkelt stråmand.
Ovenstående er dog nogle af de mest centrale og hårdnakkede myter, der, ifølge PainScience, ikke står mål med en nærmere videnskabelig granskning. Det betyder ikke, at der ikke kan være tale om delvis evidens, hvad angår disse myter, eller at billedet ikke vil skifte over tid.
Hvorfor står det sådan til med branchen?
Jeg kan vanskeligt komme op med et mere rimeligt spørgsmål.
Massørfaget er ikke på omgangshøjde med moderne medicinsk videnskab, hvilket du til dels kan forvisses om ud fra et blik på uddannelsesgrundlaget, der tilbydes rundt omkring i verden. Paul Ingraham er hård ved det massageterapeutiske felt. Ifølge ham er vi psudovidenskabelige aktører og amatører. Vi kan knapt nok tillade os at kalde os en del af sundhedssektoren. Talking about an uppercut to the jaw.
Omvendt er feltet af mere traditionelle og “anerkendte” manuelle terapeuter, kiropraktorer, fysioterapeuter og osteropater med flere heller ikke fuldt ud optaget af massagen, i de fleste tilfælde. “They dabble in massage”. De fifler lidt med det, hvilket du eksempelvis kan få et troværdigt indtryk af, idet vores egen hjemlige “massageforsker” Nanna Linde efterlyser en tilbagevenden til “kernen” i fysioterapifaget. Og gæt engang hvad den består i? Massage, til dels.
Tilbage til vurderingen af det massageterapeutiske felt.
PainScience hævder, at der her fluerer alt for mange myter og ubegrundede påstande, hvilket desværre miskrediterer en ærlig bestræbelse på gradvist og gennem hårdt arbejde at erhverve sig en viden. En viden, der tjener fagets professionalisering og som kan højne standarden på massagefeltet.
Massage er måske i virkeligheden, i større grad end den måske opfattes, at betragte som en art “rekreationel medicin”, der kan tilvejebringe nydelse og heling gennem berøring, snarere end teknisk snilde og medicinsk indsigt. For som massageekspert Paul Ingraham fra PainScience skarpsindigt bemærker, kan massagen måske netop rumme en dybere sensorisk kvalitet gennem denne dedikation, end gennem en høj teknisk indsigt. Disse ord falder fint i tråd med Nanna Lindes bekymring for, at vi slagter håndværket på evidensens alter, hvor det sidste er min egen dramatisering.
Apropos de mange teknikaliteter er det værd at nævne et fænomen som placebo, der antageligt flankerer denne problematik. Der er en risiko for, at der kan opstå unødigt teatralske tilstande i behandlingssamarbejdet, fordi både klienter og klinikpraktikere er fælles uvidende, på godt og ondt. Og det kan formentlig afføde megen skepsis og mistro, der blot forværrer eventuelle virkningspotentialer og samarbejdsgrundlag. Selv om vi alle er “dumme”, behøver det ikke være en barriere for en tilnærmelse til videnskabelig sandhed og mellemmenneskelig tillid. Husk på, at det handler om menneskers velbefindende.
Modality Empires
En stor udfordring for massagen er fremmarchen af markedsførte teknikker og modaliteter, der angiveligt skal løfte massagedisciplinen ud af dens “basale svenske” principper, eksempelvis samlebetegnelsen “svensk massage”. At iklæde den mere professionelle gevandter gennem mere “avancerede teknikker”. Det gælder om at være noget ved musikken. Professionalisering kan også være drevet af “gurueffekter” og profithensyn, hvor kursusåbenbaringer og certificeringer muligvis leder praktikere og klienter på om- og vildveje.
Se en kritisk artikel om de såkaldte “modality empires” i den forbindelse, der går i kødet på forskellige brancheluner.
Ingraham er helt klar i spyttet på dette punkt: “Is there any evidence that any of these allegedly advanced techniques actually work better than ordinary Swedish massage? No. They are all unproven (no exceptions)”. Det kan næppe komme bag på nogen, at Ingraham er en torn i øjet på mange praktikere – mildt sagt.
Ifølge Ingraham er mange avancerede praksisser baseret på forfejlede og bedagede strukturalistiske antagelser om bl.a. biomekaniske “bogeymen” og assymetriske fejl i kroppens anatomi, der leder til alverdens dårskab. Selvinteressen råder tilsyneladende, selvretfærdiggørende klinikræssonering er måske et udslagsgivende ledsagefænomen i kampen om opmærksomheden – og overlevelsen.
Et par borgerlige ord på falderebet
Med på vejen får vi et par borgerlige ord fra den gode Ingrahams side, der kunne tjene til eftertanke hos os, som tjener til dagen og vejen i dette felt. Han har i sin artikel placeret dem i en diskret lille vidensboks, som var de helt særligt betydningsfulde. I den ånd, er ordene gengivet her, i et direkte citat:
“Many things that work may not yet have evidence, but that’s no excuse for over-selling them. The soul of scientific, ethical health care is that treatments should not be promoted until there’s good evidence that it really works.”
Vi kan, i forsøget på at komme myter til livs, gøre mere ud af at blive klogere på, hvad videnskaben rent faktisk konkluderer. Ikke bare at vifte med stråmandseksempler og enkeltartikler, der ikke holder til nærmere granskning, hver gang der publiceres noget, som kan fremme egeninteressen. Vi skal i det mindste omtale de forbehold, der er tale om, og de indvendinger, der med rette kan fremføres. Vi skal være samvittighedsfulde og være forpligtet på at gå med den viden, der er.
Du kan her på bloggen læse mere om, hvad PainScience mener massage virker på. Her gennemgår jeg også nogle af årsagerne til, at det er svært at svare på, hvad massage gavner, hvilket også har med sagens naturlige kompleksitet at gøre. Grunde, der kan danne grobund for mere mytedannelse.
Læs desuden en forsikrende opsummering af massagens værdifuldheder.